Leder: Vi risikerer at tabe talenter på gulvet

Vores hjerner fungerer ikke ens, og der skal forskelligt til, for at vi kan fungere; også på arbejdsmarkedet. Det er blevet ekstra tydeligt med det stigende antal personer, der får diagnoser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser.

Af Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark

Pharma 02/2024

Mere end 60.000 danskere havde i 2022 en autismediagnose. Endnu højere er tallet for ADHD.

Blot 28 procent af voksne med en autismediagnose og 40 procent med ADHD er i beskæftigelse.

En del unge med neurodivergens tabes desværre i overgangen fra studie til arbejdsliv, ligesom medarbejdere med diagnoser kan have meget svært med at udnytte deres potentiale på en gængs arbejdsplads. Det kan vi ikke være bekendt.

Derfor sætter vi som forening fokus på de hjerner, som fungerer lidt anderledes end de flestes.

I dette nummer af Pharma har vi talt med Lasse Kjems, som arbejder på Novo Nordisk.

Han gik arbejdsløs fire år efter endt universitetsstudie og kom først ind på arbejdsmarkedet, da han via et særligt tilrettelagt program for kandidater med autismespektrumforstyrrelser fik lov til at vise sit værd og kompetencer.

I dag har han snart 12 års jubilæum, og som han selv siger, har arbejdet forandret hans liv fuldstændigt.

Der er så mange dygtige mennesker, som gerne vil bidrage og bruge deres kompetencer, men som ikke endnu har fået muligheden, fordi de ikke passer ind i de kasser, de fleste af os gør.

Det er en menneskelig katastrofe for den enkelte, og for samfundet er det spild af talent og ressourcer, som vi i den grad har brug for på det danske arbejdsmarked.

Vi har lavet en trivselsundersøgelse blandt vores studerende medlemmer, hvor vi blandt andet har spurgt dem om, hvorvidt de har angst, ADHD og/eller autisme. Hver femte respondent svarer, at det har de. En del er i tvivl.

Udover, at tallene vidner om, at en del har en psykisk diagnose, viser vores undersøgelse også, at der er behov for, at man aktivt arbejder med at tilpasse både studie, overgangen til arbejdsliv og arbejdsmarkedet til denne udvikling i samfundet.

Langt flere af de personer, der har angst, ADHD eller autisme er nervøse for, om de kan indgå på arbejdsmarkedet end de ikke-neurodivergente, og de er også i langt højere grad stressede og ensomme.

Du kan læse mere om undersøgelsen og svarene længere inde i bladet, hvor du også kan møde Simon Rueskov Schleicher, der siger det meget præcist:

”Det er kedeligt, hvis vi alle sammen er ens.”

Vi ved nok godt, at lys, lyd, ord og indtryk opfattes forskelligt fra menneske til menneske, men vi har måske ind til nu ikke været gode nok til for alvor at tage hensyn.

Vi skal alle sammen blive bedre til at rumme forskellige menneskers tilgang til arbejde. Nogle har brug for tydelige rammer, andre kan bedre lide løse og fleksible rammer.

Nogle kan ikke klare for meget støj, andre trives bedst i det. Nogen har brug for at blive mindet om, at der skal holdes en pause, og nogle har brug for en ekstra kollegial hånd til at komme med til frokost.

Det skal vi blive bedre til at rumme og tale højt om. Med undersøgelsen in mente vil vi blandt andet arbejde for, at ventetiden på SU-tillæg for studerende med psykiske funktionsnedsættelser nedbringes, og vi arrangerer en uddannelsesdag for vores tillidsrepræsentanter og karrierevejledere omkring neurodivergens på arbejdspladsen.

Vi vil også undersøge behovet blandt vores medlemmer for et netværk for personer med diagnoser, som muliggør sparring med ligesindede om, hvordan man eksempelvis kan trives på arbejdsmarkedet med en diagnose.

Læs det samlede Pharma her.