Afdelingsleder til Produktionsstaben

Sygehusapoteket Region Nordjylland søger en afdelingsleder med tiltrædelse 01.09.2021 eller snarest muligt derefter.

Har du en faglig baggrund med uddannelse som farmaceut, lægemiddelakademiker, ingeniør eller anden tilsvarende relevant akademisk uddannelse, så har du nu mulighed for at søge en spændende stilling, hvor du får rig mulighed for at udnytte dit fulde ledelsespotentiale.

Om Sygehusapoteket

Sygehusapoteket er en farmaceutisk-virksomhed under Region Nordjylland med 215 ansatte. Sygehusapoteket understøtter sikre og effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser.

Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav.

Om Produkstionsstab

I Produktionsstaben er vi i dag 11 akademiske medarbejdere med forskellig faglig baggrund og erfaring, som ser frem til at få en ny afdelingsleder. Vi arbejder blandt andet med kliniske forsøg, kvalificering og validering, produktionskontrol og frigivelse samt diverse supportydelser til andre afdelinger.

Produktionsstaben udgør sammen med Cytostatikaproduktionen, Serviceproduktionen og Teknisk afdeling den samlede produktionsfunktion, hvor vi i alt er ca. 90 ud af Sygehusapoteket Region Nordjyllands 215 ansatte.

Produktionsfunktionen producerer og færdigtilbereder sygehusspecifikke lægemidler og produkter, som bidrager til rationel lægemiddelhåndtering.

Du kan læse mere om os og Sygehusapotekets kernefortælling på vores hjemmeside, www.rn.dk/sygehusapoteket

Jobbet

Ledelsesmæssigt vil du få ansvaret for afdelingen med reference til produktionschefen. Stillingen som afdelingsleder i Produktionsstaben har hidtil været varetaget af produktionschefen.

Du vil indgå i produktionsfunktionens ledelsesteam samt i Sygehusapotekets ledelsesteam. Det giver dig mulighed for at sparre med dygtige og erfarne ledere, og derigennem udvikle dine ledelseskompetencer.

Du vil få ansvaret for at skabe balance mellem at sikre driften, samtidig med at du får ansvaret for at omsætte Sygehusapotekets strategiske indsatsområder til handling i egen afdeling.

Du kan læse mere om vores tilgang til ledelse i Sygehusapotekets ledelsesgrundlag som du finder på vores hjemmeside, www.rn.dk/sygehusapoteket

Ledelsesmæssige opgaver:

  • Ledelse af medarbejderne i afdelingen, herunder prioritering af arbejdsopgaver
  • Tæt kontakt med øvrige afdelingsledere på Sygehusapoteket for klar og fælles prioritering af opgaver, der varetages af Produktionsstaben
  • Koordinering med produktionschef og kvalitetschef for sikring af fremdrift på Sygehusapote-kets opgaver, herunder opgaver født i de nationale fora, hvor Sygehusapoteket deltager

Fagligt kræver jobbet, at du kan håndtere en høj grad af faglig kompleksitet, og er god til hurtigt at sætte dig ind i nye områder.

Faglige opgaver:

  • Arbejde bredt med udvikling og kvalitetssikring indenfor hele produktionsområdet. I den forbindelse vil du indgå i projektgrupper på tværs af afdelinger og funktioner. Du skal derfor gennem dialog og faglighed kunne skabe resultater i forhold til at udvikle og kvalitetssikre lægemiddelproduktionen
  • Prisberegning for produkter og serviceydelser
  • Eksternt miljø så som råvareforbrug

I din tilgang er du løsningsorienteret – det gælder både forhold af faglige og personalemæssige karakterer - du holder fanen højt når det gælder GMP, og kan samtidig agere rettidigt. Det er dit ansvar at sikre en effektiv, tilpasningsdygtig og driftssikker opgaveløsning på et højt kvalitetsniveau.

Din baggrund og kompetencer

Du er måske farmaceut, eller har en tilsvarende lægemiddelakademisk uddannelse eller en relevant ingeniøruddannelse. Du har en solid ledelsesforståelse, og kan koble strategi med praksis, hvor eksekvering er et nøgleord.

Vi forudsætter, at du er en dygtig personaleleder, der kan vise en klar retning med tydelige rammer, og kan skabe forståelse og mening hos medarbejderne, så der dermed skabes et miljø, hvor der er frihed under ansvar, mulighed for at præstere, og der dermed skabes trivsel og arbejdsglæde.

Det er vigtigt at du er en synlig leder, der kan sætte dig selv i spil, også i de vanskelige situationer.

Du har fokus på at foretage ressourcestyring og sikre udviklingen af medarbejdere herunder holde udviklingssamtaler, sikre koordinering, sparring og samarbejde med de andre ledere i lederteamet.

Du vil være rollemodel for helhedstænkning og tværfagligt projektarbejde og kommer til, på forskellig vis, at deltage i projekter. Ved anlægsændringer i produktionen, vil du være en del af projektteamet, det kunne f.eks. være indkøring og opfølgning på nye anlæg.

Derudover skal du sikre hurtig opfølgning på opståede problemstillinger, oprettelse og vedligeholdelse af procedurer, sikre at alle medarbejdere i afdelingen er trænet og kompetente, således produktionen altid kører bedst muligt.

Vi forventer, at du har relevant erhvervserfaring. Specielt lægges der vægt på ledelseserfaring. Erfaring med lægemiddelproduktion, gerne fra et sygehusapotek, er ønskelig, men ikke et krav.

Du er som person åben og tillidsskabende, har humor, tager initiativ og kan uddelegere og prioritere, du kan sætte klare mål og synliggøre processer, og er vedholdende. Det vigtigste af alt, er din interesse i ledelse og forståelse for at lede andre.

Du behersker dansk på et meget højt niveau både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

Et spændende og udviklende lederjob, hvor du vil få brug for flere sider af din personlighed og ledelsesmæssige erfaringer og faglige viden. Du kan forvente at komme ind i en afdeling med et godt samarbejde og en god blanding af erfarne og nye medarbejdere, som alle er dedikerede til deres arbejde. Der er gode muligheder for sparring med de øvrige afdelingsledere samt en stor kontaktflade til de andre afdelinger på Sygehusapoteket. Der er mulighed for lederuddannelse og kompetenceudvikling.

Vi er organiseret i en flad struktur hvor vi har nem adgang til hinanden. Vi oplever at det fremmer kommunikationen og beslutningsprocessen.

Yderligere oplysninger

Hvis du synes ovenstående har vakt din interesse, og du har brug for yderligere oplysninger eller har et par spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte produktionschef Ib Rasmussen på tlf. 41 31 88 62.

Du kan læse mere om os på http://www.rn.dk/sygehusapoteket

Ansøgning

Din ansøgning, med cv, eksamenspapirer og eventuelle bilag, skal være os i hænde senest søndag den 2. maj 2021, og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.

Vi forventer, at første samtale afholdes onsdag den 12. maj. Anden samtale forventes afholdt onsdag den 26. maj 2021. Ansøgere der går videre til anden samtalerunde, skal være indstillet på at besvare en personlighedstest.

Søg stillingen

Løn og ansættelsesforhold:

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af godkendelse af denne.

Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Tekst

Ansøgningsfrist
Sted
Aalborg
Område
Offentlig

Kontakt

produktionschef Ib Rasmussen på tlf. 41 31 88 62