Q&A til vedtægtsændringer

21.05.2021

Her kan du se forslag til Pharmadanmarks vedtægter 

Hvorfor overhovedet ændre vores vedtægter? Går det hele ikke meget godt?

Jo, det går godt. Vi har vækst, og vi udvikler os hele tiden, og medlemmerne udtrykker tilfredshed med de ting, vi gør. Det er imidlertid vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle os. Medlemmerne stiller store krav til en fagforening i dag, og det skal de også. Konkurrencen er stor både mellem fagforeningerne og om den politiske taletid. Derfor skal vi hele tiden kunne gøre det bedre. Vi mener, at vi kan gøre det bedre med de forslag, der er lagt frem.

Er I ikke bekymret for demokratiet i foreningen, når der kun holdes Repræsentantskabsmøde hvert andet år?

Nej. Repræsentantskabet er vores øverste myndighed. Repræsentantskabet skal fastlægge de strategier og budgetter, som organisationen styrer efter. Vi har ikke brug for, at fastlægge en ny strategi hvert år, men skal have strategien ud og leve. Det står Hovedbestyrelsen for, og sammen med sektionerne kvalificerer de strategien.

Derudover kvalificeres strategien ved møder i vores forskellige udvalg og fora, ligesom vi får input fra vores medlemmer, for eksempel på hovedmøderne.

Budgettet godkendes hvert andet år, og foreningens parlamentariske revisorer får til opgave at kontrollere Hovedbestyrelsens ageren mellem møderne og holde øje med om foreningens budget holder i den mellemliggende periode.

Kommer Repræsentantskabet ikke for langt væk fra det hele, når man kun mødes hvert andet år?

Det har naturligvis været en bekymring. Hovedbestyrelsen har derfor sagt, at man hvert år vil lave et møde, hvor man opdaterer Repræsentantskabet på det forløbne år. Herudover kan man indkalde til et ekstraordinært møde, hvis det bliver nødvendigt. Samtidig foreslår vi det minimum der skal til, for at Repræsentantskabet kan foranstalte at et ekstraordinært Repræsentantskabsmøde nedsættes.

Hvorfor foreslås det, at Repræsentantskabsmødet kan holdes virtuelt?

I det forløbne år kunne vi godt have brugt, at vi havde en bestemmelse, som gav os lov til at holde Repræsentantskabsmødet virtuelt. Forhåbentlig varer det længe inden, at vi får brug for det igen pga. en pandemi. Men tiden har vist os, at virtuelle møder gør det muligt for mange flere, at deltage i mødet på grund af geografi og andre forhold, som gør det svært at møde op fysisk.

Hvorfor foreslår I, at formandsperioden udvides med to år? Er det ikke nok, at en formand kan sidde seks år?

Seks år er en kort formandsperiode – også sammenlignet med andre fagforeninger. Det tager lang tid at udvikle politik og at bygge et kontaktnet op blandt politikere og andre aktører. Risikoen ved den korte formandsperiode er, at man risikerer, at en formand forlader posten, netop som foreningen skal til for alvor at høste frugten af formandens arbejde, for eksempel i forhold til relationsopbygning. Især når formanden kun er delvist frikøbt fra sit civile job. Ligeledes har fx Lægeforeningen sandet det samme og udvidet deres formandsperiode til at kunne vare op til 8 år.

Er det nødvendigt at udvide formandskabet, og have to næstformænd?

Vi ønsker en mere robust politisk ledelse. Et udvidet formandskab vil være en fordel, hvis formanden har forfald. Men nok så vigtigt vil det også give en mulighed for at have flere kompetencer i formandskabet, som kan bruges i eksekveringen af Pharmadanmarks politik. Derudover er det ikke en givet ting at en siddende næstformand kan eller vil overtage en formandspost når der måtte være behov for det. Så det er en måde at sikre kontinuitet på.

I forslår, at suppleanter og sektionsformænd skal have ret til at deltage i hovedbestyrelsesmøderne. Er det ikke nok, at de ordinært valgte deltager?

Det er allerede sådan i dag, at suppleanter og sektionsformænd kan deltage i Hovedbestyrelsesmøder, så vi ønsker med forslaget blot at sikre, at det bliver ved med at være sådan – uanset hvem der i fremtiden står i spidsen for Pharmadanmark.

Vi er glade for, at suppleanter og sektionsformænd deltager, for på den måde sikrer vi videndeling på tværs i foreningen, og der skabes sammenhængskraft. Det giver også en god kontinuitet i Hovedbestyrelsen, at vi har medlemmer, som er godt inde i foreningens drift og politik, og som ved behov let vil kunne træde ind som fuldgyldige medlemmer.

Hvorfor nedlægges kredse? Risikerer vi ikke en for stor centralisering af forening ved dette?

Forslaget er bestemt ikke tænkt som en centraliseringsøvelse. Det handler derimod om, at Pharmadanmarks ressourcer skal bruges bedst muligt – ikke mindst foreningens størrelse taget i betragtning.

Vi må erkende, at kredsene i Apotekssektionen nogle steder er blevet for små, og at formaliteter dræner dem for tid og energi. Derfor giver det mening at samle dem i én sektion, hvor der vel at mærke stadig er mulighed for lokale aktiviteter rundt omkring i landet. Relevante faglige og sociale, lokale aktiviteter er stadig en vigtig del af Pharmadanmarks virke. Og medlemmerne vil naturligvis stadig kunne få indflydelse ved for eksempel at deltage i sektionens hovedmøde.

For Stat og Hospital (Regioner/Kommuner) gælder det, at de allerede i dag fungerer som sektioner – derfor bør de benævnes sådan. For deres vedkommende er der altså heller ikke tale om, at der sker en centralisering.

Hvorfor oprettes Stat og Regioner/Kommuner som sektioner, og hvorfor er det ikke sket før, hvis det giver mening?

Den eksisterende struktur med kredse har givet god mening i mange år, men nu er Pharmadanmark et sted, hvor seks stærke sektioner – i stedet for tre sektioner og en række kredse (undersektioner) – vil være en fordel for foreningen. Dels i forhold til ressourceforbruget, men også i forhold til at tydeliggøre, hvor Pharmadanmarks medlemmer er beskæftiget.

Stat og Hospital (Regioner/Kommuner) fungerer i dag som sektioner – hvorfor de bør benævnes. Det ønsker vi, at de rent formelt bliver ved med fremover.

Hvorfor foreslås honorar til andre end formandsskabet? Risikerer vi ikke, at man vælger at engagere sig kun på grund af pengene?

Vi forestiller os ikke et honorarniveau, som gør, at det alene vil være motivationen for, at medlemmer engagerer sig i foreningspolitisk arbejde. Det vil stadig skulle være båret af ægte engagement for foreningen.

Men der er en gruppe medlemmer, som ofte lægger et meget stort stykke arbejde i foreningen, og på den måde bidrager de meget væsentligt til Pharmadanmarks virke. Det vil vi gerne have mulighed for at anerkende med et honorar. Niveauet af honoreringen og økonomien vil blive afstemt med Repræsentantskabet.

Hvorfor skal det skrives ind, at Repræsentantskabet godkender budgettet? Giver det ikke sig selv, når Repræsentantskabet godkender kontingentet, som er foreningens primære indtægt.

Det er allerede i dag underforstået, at Repræsentantskabet selvfølgelig som foreningens vigtigste politiske organ godkender Pharmadanmarks budget. Men alligevel har det før været genstand for diskussion. Denne diskussion ønsker vi at lukket ned for.

Hvorfor skriver vi life science i stedet for lægemidler og medico? Kan alle se sig i det?

Den branche, som Pharmadanmarks medlemmer og potentielle medlemmer er beskæftiget inden for, beskrives i dag bedst med ’life science’. ’Pharma’ og ’medico’ er ikke længere dækkende. Derfor ønsker vi det ændret i vedtægterne.

Pharmadanmark er et fagligt og socialt fællesskab af fagfolk, som er nøglemedarbejdere i lægemiddel-, biotek- og medico-virksomheder, på universiteter, hospitaler, i styrelser, i regioner og kommuner. Vi mener, at hele medlemskredsen kan rummes i ’life science' – på grund af medlemmernes fælles (life science)-uddannelser, og på grund af at de alle har det samme mål med deres arbejde: Bedre og mere sikker behandling af alvorlig sygdom med lægemidler og andre sundhedsløsninger. 

Hvorfor skal foreningen kunne udvide samarbejdet med andre?

Da vi både nu og i fremtiden gerne vil give vores medlemmer den bedst mulige service, er vi nødt til som lille forening at samarbejde med andre. Allerede i dag har vi samarbejde med en lang række andre organisationer og det kommer vi til at gøre mere af i fremtiden. Når vi samarbejder med andre som fx Den Danske Dyrlægeforening (DDD) oprettes som regel en fælles enhed som sætter sig sammen og aftaler hvilke opgaver der skal løses. I samarbejdet med DDD foregår det således, at der er oprettes en fælles enhed bestående af tre fra Hovedbestyrelsen i Pharmadanmark og tre fra Hovedbestyrelsen i DDD som sammen aftaler de fælles opgaver. Hver forening er fortsat to særskilte foreninger.

Hvorfor skal bestyrelsen afgive noget magt til en fælles enhed, som kan ansætte direktøren/sekretariatschefen?

Når vi går sammen med Dyrlægeforeningen som betaler en del af direktørens løn er det kun rimeligt, at de er med til at hyre og fyre direktøren. Derfor er vi nødt til at indsætte en mulighed for, at det ikke er Pharmadanmarks Hovedbestyrelse, der egenhændigt bestemmer hvilken direktør der skal hyres og fyres.