DEBAT: Lad os så få danskernes medicin på den politiske dagsorden
Pharmadanmarks formand håber i et debatindlæg i Altinget Sundhed, at politikerne – når krudtrøgen har lagt sig efter valgkampen – vil gøre noget markant ved medicinområdet. Det behandles stedmoderligt, og det kan blandt andet ses på de mange medicinfejl.
Af Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark
Efter en sindsoprivende valgaften kan man nu gøre status over en valgkamp, hvor sundhedsvæsenets tilstand har fyldt ganske meget. På tværs af hele det politiske spektrum har politikerne lovet at løse nogle af de akutte problemer i sundhedsvæsenet. Men man må dog konstatere, at det i høj grad har handlet om at løse rekrutteringsproblemerne med øremærkede penge til særlige faggrupper.
Og naturligvis er rekruttering og fastholdelse af nøglemedarbejdere en svær udfordring, man er nødt til at løse. Men man kunne virkelig godt ønske sig, at sundhedsdebatten var bredere end det – og at der præsenteres andre ambitioner.
Ikke mindst måtte danskernes behandling med medicin også gerne komme højt op på dagsordenen. Faktisk burde det fremadrettet være en politisk prioritet at gøre lægemiddelbehandling sikker og effektiv. Vi bør simpelthen ikke acceptere, at fejl og uhensigtsmæssig medicinsk behandling hvert år er skyld i tusindvis af unødvendige indlæggelsesdage, tab af livskvalitet og spild af penge. For sådan er det desværre.
Årsrapporten fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase viser, at utilsigtede hændelser (UTH) med medicin, for eksempel med tabletter, vacciner og væsker, er den hyppigste indrapporterede hændelsestype fra både patienter og pårørende samt sundhedspersonale. Henholdsvist 29,7 og 52,6 procent i 2020 og 35,5 procent og 60 procent i 2021. Man kan blandt andet fremhæve, at der sidste år blev indberettet 117.175 UTH af kategorien ’medicin ikke givet’.
En rapport fra apotekernes forskningscenter Pharmakon har tidligere anslået, at forkert brug af medicin hvert år resulterer i 100.000 indlæggelser og op mod 5.000 dødsfald. Og Sundhedsstyrelsen har i en handlingsplan vurderet, at op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre på medicinske afdelinger er medicinrelaterede. Halvdelen kan forebygges.
Der er med andre ord rigtig meget at vinde ved at sætte effektivt ind over for uhensigtsmæssig medicinering – ikke mindst i et sundhedsvæsen som er hårdt presset på ressourcer, både økonomisk og personalemæssigt. Alligevel er det altså ikke noget, som har været genstand for nogen særlig interesse i valgkampen. Det vil emnet forhåbentligt blive, når krudtrøgen efter valgkampen har lagt sig, og når de politiske ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen skal konkretiseres af et nyt folketing.
Øget tværfaglighed
Først og fremmest er det nødvendigt med en erkendelse af, at udfordringerne med danskernes behandling med medicin i sundhedsvæsenet ikke lader sig ikke løse af én faggruppe alene – hverken af læger, sygeplejersker, sosu’er, farmakonomer, apoteksfarmaceuter eller kliniske farmaceuter på sygehusene. Man er nødt til at finde løsninger på, hvordan de mange stærke fagligheder i fællesskab kan gøre det bedre – og skabe mere sammenhæng, kvalitet og sikkerhed. Det viste faggrupperne jo faktisk under håndteringen af coronapandemien, at de kan – disse gode erfaringer med samarbejde må vi ikke lade gå i glemmebogen.
Mange fejl og problemer kunne undgås, hvis der blev samarbejdet mere om at sikre korrekt medicinering, og hvis alle faggrupper bruger deres tid på det, de er bedst til.
Et godt eksempel på tværfagligt samarbejde ser man i Nordjylland i det såkaldte Nordkap projekt. Her er farmaceuter og almen praksis sammen lykkedes med at optimere lægemiddelbehandlingen med medicingennemgange og medicinsamtaler. En indsats, man regner med, vil medføre færre medicinrelaterede indlæggelser.
Grundlæggende skal de eksisterende lægemiddelfaglige kompetencer i sundhedsvæsenet udnyttes bedre. Farmaceuter er som lægemiddeleksperter allerede i fuld gang på hospitalerne, hvor de arbejder tæt sammen med læger og sygeplejersker om patientens medicin. Flere kommuner har også ansat farmaceuter og farmakonomer til at understøtte deres borgeres lægemiddelbehandling. Der er også gode eksempler på, at farmaceuter gør en forskel på det psykiatriske område – patienter som man fra politisk side har gjort det til en prioritet at ville forbedre forholdene for. Vi skal videre ad den vej.
Her og nu står der utvivlsomt svære forhandlinger om en ny regering for døren. Men når de engang lander, så håber vi, at regeringen med et samlet folketing i ryggen snart vil finde kræfterne til at rette op på den manglende opmærksomhed på gevinsten ved at investere i sikkerhed og kvalitet for medicinbrugerne. Dét vil vi meget gerne fortsætte dialogen med dem om.
Indlægget blev bragt i Altinget den 7. november 2022