Farmakonomuddannelsen søger censorer

Bliv en del af farmakonomuddannelsens censorkorps for perioden 2022 – 2026.

I henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) opslås censorater i censorkorpset for farmakonomuddannelsen
for perioden 1. april 2022 – 31. marts 2026.

Det gælder såvel ny beskikkelse som genbeskikkelse. Uddannelses- og Forskningsministeriet beskikker censorerne efter indstilling fra farmakonomuddannelsens censorformandskab.

Om det at være censor
Censors rolle og ansvar

Vi søger censorer til alle prøver på farmakonomuddannelsen, der har ekstern censur. Som censor på farmakonomuddannelsen skal du have indgående kendskab til farmakonomuddannelsens teoretiske og praktiske del, læringsmål og undervisningsmetoder.

Du skal have kompetencer inden for et eller flere af de faglige områder, der indgår i uddannelsen, samt nyeste viden om uddannelsens anvendelsesområder herunder kendskab til aftagernes faglige praksis og behov. Dette skal du beskrive i ansøgning eller cv.

Du skal desuden medvirke til behandling af eventuelle klage- og ankesager. Du skal være indstillet på at deltage i dialogmøder med censorformandskabet, censorkolleger og eksaminatorer på farmakonomuddannelsen. Du skal løbende meddele censorsekretariatet om evt. nyerhvervede kvalifikationer og stillingsændring. Du skal holde dig ajour med gældende bekendtgørelser med relevans for censorrollen.

Der henvises i øvrigt til kap. 6 i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Censorkvalifikationer

Du skal som minimum have tre års erhvervserfaring som farmaceut eller farmakonom på enten privat- og/eller sygehusapotek. Hvis du er har en uddannelsesbaggrund som farmakonom, skal du dokumentere relevant videreuddannelse (fx diplom- eller masteruddannelse).

Du skal være erhvervsaktiv på enten privat- eller sygehusapotek på ansøgningstidspunktet. Du skal beherske det danske sprog fremragende både skriftligt og mundtligt.

Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring:
• som uddannelsesansvarlig for farmakonomstuderende
• med tværprofessionelt arbejde i sundhedsvæsnet
• med udviklings- og forskningsarbejde

Ansøgning

Send en kort begrundet ansøgning, cv og eksamensbevis senest torsdag den 25. november 2021 kl. 22.00.
I dit cv er skal du beskrive, hvordan din efter- eller videreuddannelse er relevant for censorrollen.

I din ansøgning skal du tilkendegive og begrunde hvilke(n) prøve(r), du mener at være kvalificeret som censor på.

Ovenstående uploades via https://www.farmakonomuddannelsen.dk/sendtil/.

På siden under ”vælg modtager fra denne liste” vælger du dokumenter til farmakonomuddannelsen.
I kommentarfeltet bedes du anføre, at dine dokumenter vedrører censoransøgning.

Der indkaldes ikke til samtaler.

Beskikkelsesproces
Farmakonomuddannelsens censorformandskab rådfører sig med uddannelsens ledelse med henblik sammensætning af censorkorpset. Sammensætning sker ud fra en samlet vurdering af faglige kvalifikationer og kompetencer.

Du må derfor forvente, at du ikke indstilles som censor til den eller de prøver, som du har tilkendegivet interesse for, men at du indstilles som censor generelt på farmakonomuddannelsen.

Censorformandskabet indstiller herefter de udvalgte kandidater til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som beskikker det nye censorkorps for perioden 1. april 2022 – 31. marts 2026.

Onsdag den 22. december 2021 meddeler farmakonomuddannelen de censorer, som er indstillet til beskikkelse.

Aflønning
Der aflønnes efter statens takster for censorvederlag, sats B. Hertil kommer dækning af rejseudgifter og evt. udgifter i forbindelse med overnatning efter gældende takster - Se gældende takster (på side 43)

Spørgsmål
Du er velkommen til at sende en mail til censorformand Camilla Lauemøller på 183cl@apoteket.dk, næstformand Trine Tvergaard på 154tt@apoteket.dk eller kontakte uddannelseschef Hassan Salmasi på has@pharmakon.dk, hvis du har spørgsmål til hvervet som censor.

Læs mere om uddannelsesordningen her.

Billede

Ansøgningsfrist
Sted
København
Område
Privat

Kontakt

Censorformand Camilla Lauemøller på 183cl@apoteket.dk, næstformand Trine Tvergaard på 154tt@apoteket.dk eller uddannelseschef Hassan Salmasi på has@pharmakon.dk