Du har ret til fem ugers ferie i hvert ferieår efter den nye ferielov. Derudover kan du i din ansættelsesaftale have ret til flere uger. 
Tekst

Kontakt juridisk rådgivning 

jura@pharmadanmark.dk
Telefon: 3946 3605
Mandag-torsdag 9.30 - 16.00
Fredag 9.30 - 14.00

Dine rettigheder under graviditet og barsel afhænger af, om du er offentligt ansat, apoteksansat eller ansat i den private industri, samt om du er omfattet af overenskomst eller ej.
Læs mere

Dine rettigheder under graviditet og barsel afhænger af, om du er offentligt ansat, apoteksansat eller ansat i den private industri, samt om du er omfattet af overenskomst eller ej. 

Fraværsret 

Mor

Som kvindelig medarbejder har du som minimum ret til frihed i fire uger før den forventede terminsdato, dette orlov hedder graviditetsorlov. I nogle tilfælde har du ret til at gå fra på orlov på et tidligere tidspunkt, men dette afhænger af, om din ansættelse er omfattet af overenskomst eller ej.

Når du har født begynder dit barselsorlov. Det er lovpligtigt at holde mindst 2 ugers barselsorlov, og du har ret til at holde samlet 14 ugers barselsorlov. Efter de 14 uger har du ret til forældreorlov i 32 uger. Der er dog mulighed for, at forældreorloven kan forlænges med 8 eller 14 uger, således at du samlet kan holde op til 46 ugers forældreorlov. Vær dog opmærksom på, at en forlængelse af forældreorloven vil påvirke dagpengeretten.

Far/ medmor

Som far eller medmor har du ret til fædreorlov i 2 uger inden for barnets første 14 uger.

Ud over retten til fædreorlov har du ret til 32 ugers forældreorlov, som dog kan forlænges med 8 eller 14 uger. Forældreorloven kan for far eller medmor påbegyndes efter barnets fødsel.

Varslingsregler 

Mor

Ifølge barselsloven skal du som kvindelig lønmodtager orientere din arbejdsgiver om det forventede fødselstidspunkt senest 3 måneder inden denne dato.

Hvis du som kvindelig lønmodtager udnytter din ret til barselsorlov og/eller forældreorlov, skal du senest 8 uger efter fødslen sørge for at orientere din arbejdsgiver om, hvornår dit orlov slutter.

Far/ medmor

Som far eller medmor skal senest 4 uger før fædreorlovens forventede begyndelse orientere din arbejdsgiver om det forventede tidspunkt for orlovens begyndelse og om du har tænkt dig at holde 2 uger.

Betaling 

Det er forskelligt hvor meget orlov med løn man kan holde som forælder, og det vil altid afhænge af, hvor man er ansat. Der gælder særlige regler i overenskomsterne på det offentlige område og på apotek og mange private virksomheder tilbyder bedre vilkår end minimumsvilkårene. Du bør derfor altid tjekke, hvilke vilkår der gælder for din ansættelse, inden du begynder at planlægge din barsel.

Som kvindelig funktionær har du dog som minimum ret til at modtage halv løn under dit graviditetsorlov og dit barselsorlov, dvs. 4 uger før forventet fødselstidspunkt og 14 uger efter fødslen.

Som far eller medmor har man ikke nogen lovsikret ret til løn under fædreorlov.

Hvis du ikke modtager løn fra din arbejdsgiver under dit orlov, har du ret at få udbetalt barselsdagpenge. Hvis du derimod modtager fuld eller delvis løn fra din arbejdsgiver vil de i stedet modtage dagpengene som refusion for lønudbetalingen. Løn fra arbejdsgiver forudsætter ofte, at du har dagpengeretten.

Barselsdagpenge 

Når der fødes et barn afsættes der samlet 52 ugers dagpenge. Som mor har du ret til dagpenge under graviditetsorlov og barselsorlov. Som far eller medmor har du ret til dagpenge i de 2 uger, hvor du holder fædreorlov. Derudover har I som forældre ret til 32 ugers barselsdagpenge til deling.

Hvis I ønsker at forlænge jeres orlov, vil barselsdagpengene kunne fordeles på de samlede 40 eller 46 uger i stedet for 32.

Andet du skal være opmærksom på 

Barsel er en såkaldt feriehindring. Det betyder, at du ikke kan holde ferie samtidig med, at du er på orlov. Din ferie kan udskydes til næste ferieafholdelsesperiode, hvis du ikke kan nå at holde ferie efter din orlov.

Hvis du bliver alvorligt syg under din orlov, vil din partner kunne indtræde i din orlovsret. Almindelig kortvarig sygdom vil dog ikke påvirke din afholdelse af orlov.

Du kan få hjælp til at planlægge din barsel ved hjælp af barselsberegneren på borger.dk

Hvis du bliver syg, er det vigtigt, at du sygemelder dig så hurtigt som muligt og følger den procedure, der gælder for dig ved sygemelding. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du sygemelder dig.

Læs mere

Hvis du bliver syg, er det vigtigt, at du sygemelder dig så hurtigt som muligt og følger den procedure, der gælder for dig ved sygemelding. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du sygemelder dig. 

Hvis du bliver syg – hvad er dine forpligtelser?

Når du ikke kan møde på arbejde på grund af sygdom, er det vigtigt, at du melder dig syg og følger den gældende procedure for sygemelding på din arbejdsplads.

Det er meget normalt, at en sygemelding skal ske, inden arbejdstiden begynder for eksempel ved at ringe til din nærmeste leder. Som udgangspunkt kan du kun sygemelde dig pr. SMS eller mail, hvis det er en aftalt procedure på din arbejdsplads. Du bør derfor undersøge, hvilken procedure for sygemelding du skal følge på din arbejdsplads, så du kender den, hvis du en dag bliver syg.

Proceduren vil typisk være beskrevet i en personalehåndbog eller stå direkte i din kontrakt. En korrekt sygemelding er en forudsætning for at modtage løn under sygdom. Hvis du ikke melder dig syg rettidigt - og på den rigtige måde – kan du risikere, at din arbejdsgiver bortviser dig.

Når du melder dig syg, er du ikke forpligtet til at oplyse din arbejdsgiver, hvad du fejler, men alene give et estimat i forhold til, hvornår du forventer at vende tilbage. Du vil også være forpligtet til at oplyse din arbejdsgiver om snarlige deadlines og andre forhold, som din arbejdsgiver skal være opmærksom på. 

Herefter er det vigtigt, at du med din arbejdsgiver – afhængigt af hvor længe dit fravær vil vare - aftaler, hvordan I bedst kommunikerer under fraværet. Det er en god ide hurtigst muligt at sætte et autosvar på din mail med nærmere instrukser til dem, der forsøger at kontakte dig under din sygdom.

Du må som sygemeldt ikke arbejde under din sygemelding.

Du er dog forpligtet til at hjælpe din arbejdsgiver med at finde nødvendige oplysninger, hvis der er behov for det i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Det kan være en god idé at aftale, at den indledende henvendelse sker med SMS til privat mobil, så du som sygemeldt ikke løbende skal holde øje med din arbejdsmail. Derefter kan I aftale at tales ved over telefon.

Du er som sygemeldt forpligtet til at svare tilbage, hvis din arbejdsgiver kontakter dig.

Sygefraværssamtale 

Du er som sygemeldt forpligtet til at medvirke i din arbejdsgivers opfølgning – for eksempel hvis du bliver indkaldt til en sygefraværssamtale.

Din arbejdsgiver skal afholde en sygefraværssamtale senest fire uger fra første fraværsdag. Sygefraværssamtalen har til formål at afdække, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Du skal indkaldes til samtalen med et ’rimeligt varsel’ - uden at dette dog er nærmere defineret. Typisk vil et par dage være et rimeligt varsel.

Du er ikke forpligtet til at deltage ved fremmøde, hvis du ikke er i stand til det. Samtalen kan i stedet afvikles over telefon. Hvis du har en bisidder med til samtalen, bør du oplyse om det ved samtalens begyndelse.

Typisk vil følgende blive drøftet under en sygefraværssamtale:

                                        Mulighed for gradvis tilbagevenden til arbejde

                                        Behov for særlige skånehensyn

                                        Ændrede arbejdsopgaver i en periode

                                        Behov for hvilepauser i løbet af dagen

                                        Kan noget af arbejdet varetages hjemmefra.

Du vil også være forpligtet til at deltage i den løbende opfølgning fra din arbejdsgivers side. Det kan for eksempel være en orientering om forventet fravær efter en konsultation hos din egen læge.

Medvirken i opfølgning på sygefravær fra det offentlige 

Din bopælskommune vil efter 30 dages sygefravær (arbejdsgiverperioden) indlede en sygedagpengesag.

Det skyldes, at din arbejdsgiver under det fortsatte sygefravær kan få refusion af dine sygedagpenge i forbindelse med udbetaling af løn til dig.

Når din arbejdsgiver søger om refusion, vil din bopælskommune tage kontakt til dig, typisk i e-Boks, for at bede dig om at bekræfte de oplysninger, din arbejdsgiver har oplyst til kommunen om dit sygefravær.

Det er meget vigtigt, at du reagerer på henvendelser fra din kommune og tjekker, at de afgivne oplysninger er korrekte inden for den fastsatte frist.

Erklæringer 

Ved længerevarende sygemelding vil du typisk være i løbende dialog med din læge. Du skal dog først aflevere lægeerklæringer, når din arbejdsgiver beder dig om at dokumentere dit sygefravær.

Det skyldes, at det er din arbejdsgiver, der skal betale lægen for at skrive de forskellige erklæringer. Typisk vil din arbejdsgiver efter en periode med sygdom bede dig om at indhente en lægeerklæring/friattest. Du skal i så fald bestille tid til en konsultation hos din egen læge.

Det er en god ide at holde din arbejdsgiver orienteret om, hvornår du kan få tid til konsultation hos lægen, da der indimellem kan gå lidt tid, før du kan få en lægetid. Du vil typisk selv skulle lægge ud for erklæringen i forbindelse med konsultationen. Herefter skal du sende regningen til din arbejdsgiver. 

Hvis dit sygefravær fortsætter, kan din arbejdsgiver bede dig om at indhente en varighedserklæring, hvor din læge med kendskab til din sygehistorik og status kommer med en lægefaglig vurdering af varigheden af dit fravær.

Du kan også blive bedt om at indhente en mulighedserklæring. Her skal du i fællesskab med din arbejdsgiver beskrive, hvilke opgaver du kan varetage, og hvilke tiltag der skal iværksættes for, at du kan komme i gang med at arbejde igen.

Din læge skal efterfølgende forholde sig til de konkrete tiltag, som I har beskrevet. Det kunne for eksempel være nedsat tid i en periode, en konkret optrapningsplan eller indkøb af hjælpemidler.

Det er dit ansvar som medarbejder, at de forskellige former for erklæringer kommer frem til din arbejdsgiver. Du bør derfor bede om en bekræftelse på, at arbejdsgiver har modtaget erklæringerne.

Hvad må du, når du er sygemeldt? 

Når du er sygemeldt, er du ikke forpligtet til at ligge i din seng. Du er heller ikke forpligtet til at opholde dig i dit eget hjem under sygemeldingen. Det vil derfor være i orden for eksempel at tage i sommerhus.

Du skal være meget opmærksom på, at du ikke må gøre noget, der forværrer din helbredelse. Hvis du er sygemeldt med dårlig ryg, må du eksempelvis ikke flytte tunge ting, da det kan forværre din situation. Men i mange situationer, for eksempel ved sygemelding på grund af stress, kan motion være gavnligt og fremme bedring. Det er naturligvis også i orden at købe ind samt hente og bringe børn.

120-dages reglen 

Ved længerevarende sygdom bør du være opmærksom på, om der i forbindelse med din ansættelse eller i et tillæg til din kontrakt er indgået særlig aftale om opsigelse i tilfælde af længerevarende sygefravær.

120-dages reglen betyder, at du kan blive opsagt med en måneds varsel (løbende måned plus en måned), hvis du inden for de seneste 12 måneder har modtaget løn under sygdom i 120 dage.

Reglen kan først benyttes efter udløbet af den 120. dag og opsigelse skal ske, mens medarbejderen stadig er syg. Der gælder helt særlige regler for optælling af de 120 dage. Derfor anbefaler vi, at du kontakter Pharmadanmarks jurister for at få hjælp til at optælle dit sygefravær ved længerevarende sygefravær.  

Ferie og sygemelding 

Sygdom er en feriehindring. Du kan derfor ikke holde ferie, mens du er sygemeldt.

I nogle situationer kan du have et ønske om at holde egentlig ferie ved for eksempel at tage til udlandet på ferie med din familie. Det forudsætter dog, at din læge er enig i, at du ved denne rejseaktivitet ikke forværrer din sygestatus, og at du bliver ’teknisk raskmeldt’ i din bopælskommune. Du skal derfor kontakte din læge, din kommune og din arbejdsgiver, hvis du ønsker at holde ferie under din sygemelding. 

Barns sygdom 

I mange overenskomster og i den private sektor er det normalt at have ret til betalt frihed på barns første sygedag. Friheden gives i tilfælde af akut sygdom, hvor der ikke er mulighed for at finde anden pasning af barnet. Friheden gives således ikke ved eksempelvis ambulante undersøgelser af dit barn. Her må du afspadsere eller bruge en feriedag.