Ferietillæg og feriefridage

Ferietillæg 

I tillæg til feriedage får medarbejdere, der har ret til ferie med løn, udbetalt et ferietillæg svarende til mindst 1 procent af den ferieberettigede løn. Med den nye ferielov vil dette ferietillæg blive fordelt på to udbetalinger, så ferietillæg for perioden 1. september til 31. maj vil blive udbetalt med lønnen for maj måned, og ferietillæg for perioden 1. juni til 31. august vil blive udbetalt med lønnen for august.

I nogle tilfælde har man aftalt et højere ferietillæg, og du bør derfor tjekke dine vilkår.

Feriefridage 

Feriefridage - eller den sjette ferieuge - er uden for ferieloven, og derfor afhængig af din konkrete aftale, enten individuel eller kollektiv (overenskomst).

I det private råder din arbejdsgiver over rammerne for den sjette ferieuge, da den aftales ud over hvad ferieloven allerede dækker. De fleste arbejdsgivere følger dog oftest en af to modeller:

1.       Hver medarbejder har fem feriefridage hvert kalenderår. Denne ordning følger alligevel ikke ferieåret og vil derfor oftest blot løbe videre i uændret form.

2.       Man har fem feriefridage, der følger perioden og/eller optjening efter den nuværende ferielov. Dagene bør følge de samme principper for afholdelse af ferie, som optjenes efter ferieloven.

I det offentlige gælder de gamle regler omkring den sjette ferieuge (særlige feriedage) forsat. Det betyder i praksis, at offentlig ansatte skal være bekendt med de gamle ferieregler om optjening i et forudgående kalenderår, og afholdelse mellem 1. maj og 30. april. Man skal derfor holde øje med to systemer.