Forfremmelseskonsulent søges

Har du erfaring med ledelse og drift fra apotek og gerne fra et apotek med flere enheder, og har du lyst til at være med til at vurdere, om en ansøger til en apotekerbevilling er egnet til at drive apotek, så er muligheden der nu.

Da vores nuværende forfremmelseskonsulent, Lisbeth Hein, har siddet de maksimale seks år på posten som forfremmelseskonsulent for Pharmadanmark, søger vi nu en ny forfremmelseskonsulent pr. 1 januar 2022.

Forfremmelseskonsulentens arbejde består i

  • at vurdere ansøgere til ledige apoteksbevillinger og sammenholde disse med den ledige apoteksbevilling med henblik på at indstille den rette farmaceut til det rette apotek.
  • at indstille den bedst kvalificerede farmaceut til den pågældende bevilling over for Lægemiddelstyrelsen.
  • at fungere som sparringspartner for medlemmer i en aktiv karriereplanlægning med det formål at opnå en apoteksbevilling.


Vi forventer, at du har erfaring inden for apoteksdrift og ledelse, samt indgående kendskab til lovgivningen omkring de private apoteker. 

Derudover skal du have gode kommunikative evner, besidde empati og kunne samarbejde og sparre med apoteksansøgerne. 

Hvis dette har vakt din interesse, så send en motiverende ansøgning og CV til pd-apotek@pharmadanmark.dk inden 15.november 2021 kl. 10.

Vi glæder os til at hører fra dig
Apotekssektionens bestyrelse
 

Billede

Ansøgningsfrist
Sted
København
Område
Apotek

Kontakt: 

Apotekssektionens bestyrelse: pd-apotek@pharmadanmark.dk