Nyheder
11.06.2021
Torsdag og fredag afholder Kommunernes Landsforening (KL) Social- og Sundhedspolitisk Forum, og Pharmadanmark er med. Blandt emnerne er behandling til kronikere og ældre. For begges vedkommende, og særligt for kronikere, kan medicin være en fast følgesvend, hvilket kræver opmærksomhed. Farmaceuter er eksperter i lægemidler og kan være med til at garantere en den bedste og mest sikre medicinske behandling til borgere med kronisk sygdom og ældre med multisygdom – eksempelvis i såkaldte sundhedsklynger, som regeringen, Danske Regioner og KL netop er blevet enige om at etablere for at styrke samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet. Ydermere skal sundhedsklynger, der er del af en kommende sundhedsaftale, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. 
Nyheder
09.06.2021
I dag er international Hvad er vigtigt for dig?-dag, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed er med til at markere i Danmark sammen med over 48 andre lande. Mærkedagen sætter fokus på at møde borgeren og patienten som et helt menneske – og ikke som en sygdom, et handicap, et organ eller et laboratorieresultat. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen sidder i Patientsikkerhedsrådet, som er del af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. "Som medarbejdere i sundhedsvæsenet og life science-specialister er det så vigtigt, at vi går til patienten som et helt menneske og anerkender, at meget andet end sygdommen definerer. Vi skal væk fra kun at behandle sygdommen og til at hjælpe mennesket, hvilket den medicinske behandling skal afspejle," siger Rikke Løvig Simonsen og tilføjer: "Vi er alle forskellige, hvilket sundhedsvæsenet skal huske og rumme. Dét er også med til at skabe mere lighed i sundhed". I tråd hermed fremhæver hun personlig medicin, der i højere grad er målrettet patienten - mennesket - og som vil få en mere og mere fremtrædende rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Nyheder
26.05.2021
Altinget bringer et modsvar fra Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen på et debatindlæg fra Apotekerforeningen, Farmakonomforeningen og Landdistrikternes Fællesråd, som i sidste uge foreslog, at farmakonomer kan foretage medicinsamtaler. Rikke Løvig Simonsen skriver: "Medicinsamtaler er til for patienten. De er vigtige sundhedsydelser, der skal sikre, at kronikere bliver mere fortrolige med deres medicin. Således er det et problem, at cirka 50 procent af mennesker med kroniske sygdomme ikke tager deres medicin rigtigt. Og derfor kan vi kun være enige med Apotekerforeningen, Farmakonomforeningen og Landdistrikternes Fællesråd i, at det er vigtigt, at flere patienter får en medicinsamtale. Uanset hvor i landet de bor. Men løsningen er ikke at give farmakonomer lov til at udføre medicinsamtaler. Medicinsamtaler kræver en dyb faglighed, der ikke bare kommer med en certificering, som Apotekerforeningen, Farmakonomforeningen og Landdistrikternes Fællesråd ellers foreslår i et debatindlæg i Altinget den 18. maj. Kvalitet i højsæde Politikerne har bedt farmaceuter løse opgaven med medicinsamtaler, fordi det er faggruppen med den højeste faglighed inden for sikker og korrekt brug af medicin. Apotekerne, farmakonomerne og landdistrikterne argumenterer for, at det vil skabe mere lige og let adgang til sundhed, hvis farmakonomer får mulighed for at udføre medicinsamtaler. Men lighed i sundhed handler om mere end let adgang til sundhedsydelser. Det handler om kvaliteten af ydelserne, som skal være høj, hvad end du er kroniker i en sønderjysk landsby eller København. Virtuelle samtaler Til daglig arbejder farmaceuter tæt sammen med farmakonomer på landets apoteker. Her har farmakonomerne en stor værdi i relation til medicinsamtalerne, da de visiterer patienter til medicin – foruden compliancesamtaler. Når apoteker lykkes godt med at gennemføre medicinsamtaler, skyldes det netop en fælles indsats, hvor alle faggruppers kompetencer kommer i spil for at give patienten den bedste vejledning.   Desuden er det ikke længe siden, at Apotekerforeningen i september 2019 glædede sig over, hvordan den samlede apotekssektor var 101 procent i mål med medicinsamtalerne. Trods den samlede succes dækker tallene over forskelle mellem apotekerne, og under coronanedlukningen fik halvt så mange patienter en medicinsamtale som før corona.  Men hvad nu, hvis apotekerne havde tilbudt virtuelle medicinsamtaler med farmaceuter? Under covid-19 har danskerne taget nye digitale sundhedsværktøjer såsom Min Læge til sig, og coronasituationen har sat fart på det digitale sundhedsvæsen. Med digitale medicinsamtaler kommer farmaceuten helt hjem til patienten, som kan blive vejledt om sin medicin i rolige hjemlige omgivelser i det nære sundhedsvæsen. Uddannelse en del af løsning Skal farmakonomer i betragtning til at udføre medicinsamtaler, bør man rette blikket mod deres uddannelse. Som farmakonomuddannelsen er nu, giver den ikke farmakonomer den fornødne faglighed til at varetage opgaven – uanset om de fik en yderligere certificering. Vi har tidligere påpeget og bakket op om, at farmakonomer får en professionsbachelor og dermed øget deres faglighed. Uanset om medicinsamtalerne er virtuelle eller fysiske, er deres udbredelse betinget af en ledelse, som reelt prioriterer indsatsen. Medicinsamtaler kræver tid, rum og ressourcer. Medarbejderne skal gives reel mulighed for at løfte opgaven. Farmaceuterne vil rigtig gerne bruge deres faglighed i samtalerne, men erfaringerne viser, at det er nødvendigt med ledelsesmæssigt fokus på de enkelte apoteker for at lave samtalerne. Det har Apotekerforeningen også fremhævet ved flere lejligheder. I tråd med mere uddannelse til farmakonomerne er det ydermere nærliggende og hensigtsmæssigt også at autorisere både farmakonomer og farmaceuter. Med en autorisation kan farmaceuter og farmakonomer i højere grad bidrage med at øge medicinsikkerheden for patienterne. Ikke kun via medicin- og compliancesamtaler, men mange andre steder i sundhedsvæsenet. Ved sektorovergange, på hospitaler, i kommuner og i psykiatrien.
Nyheder
21.05.2021
Regeringen og et bredt flertal i Folketingets er blevet enige om en ny strategi for life science, der skal løfte den danske life science-industri til gavn for både patienter, velfærd og økonomi. Pharmadanmark er i regeringens genstartsteam for life science og i møder med erhvervsminister Simon Kollerup (S) kommet med input til strategien, og formand Rikke Løvig Simonsen er tilfreds med den brede politiske opbakning til sektorens fortsatte positive udvikling. Særligt glæder hun sig over, hvordan strategien har øje for vigtigheden af højt specialiserede medarbejdere og strategiens prioritering af kompetenceudvikling: ”Jeg hæfter mig især ved det fokus, strategien har på højtuddannet arbejdskraft, der har været et af vores væsentligste indspark til strategiarbejdet. Som formand for en stor del af branchens nøglemedarbejdere er jeg glad for, at de har taget det signal med ind i strategien og iværksætter konkrete initiativer for efteruddannelse og kompetenceudvikling,” siger hun og henviser til et af syv hovedområder i aftalen, nemlig ’Højt kvalificeret arbejdskraft’. ”En forudsætning for at styrke dansk life science og fastholde Danmark i den absolutte elite er en højt kvalificeret arbejdskraft. Samtidig efterspørger virksomhederne innovative og specialiserede medarbejdere, der kan bidrage med ny viden, medvirke til at fremme vores sundhed og styrke life science-industrien,” beskriver den nye life science-strategi. Aftalepartierne vil ydermere nedsætte en arbejdsgruppe, der skal analysere behovet for kompetenceudvikling inden for life science-industrien. Her vil Pharmadanmark slå et slag for en efteruddannelsesfond for SMV’er. Den nye life science-strategi vil også etablere et såkaldt Life Science Råd, som skal styrke dialogen mellem det offentlige og private og drøfte branchens nationale prioriteter og rammevilkår. ”Pharmadanmark er glad for at have været så tæt inddraget i arbejdet med den nye strategi, og som fagforening for højt specialiserede life science-medarbejdere ser vi frem til at bidrage fremadrettet med at styrke dansk life science i samarbejde med andre interessenter,” siger Rikke Løvig Simonsen og kvitterer samtidig for strategiens gode takter angående en styrkelse af Lægemiddelstyrelsen. Her er det vigtigt, at der følger ressourcer med til en mere effektiv myndighedsbetjening, som Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen også skrev i Altinget onsdag. Bag aftale står regeringen, Venstre, Radikale, Enhedslisten, SF, Konservative og Alternativet. Da regeringen fremlagde sin life science-strategi i april, interviewede vi erhvervsminister Simon Kollerup (S), der fremhævede life science-specialisters afgørende rolle for Danmarks styrkeposition inden for life science.  
Nyheder
20.05.2021
Der er mange gode takter i regeringens life science-strategi, men Lægemiddelstyrelsens rolle i tiltrækning af kliniske forsøg bør få endnu mere opmærksomhed - effektiv myndighedsbetjening kræver tilstrækkelige ressourcer. Det skriver Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen i Altinget: "Klinisk forskning har fået god opmærksomhed i strategien. Heldigvis, for klinisk forskning har stor værdi for Danmark og vores sundhedsvæsen. Den giver lægerne adgang til faglig udvikling og patienterne adgang til ny og innovativ behandling. Samtidig kan klinisk forskning også skabe job. Lægemiddelstyrelsens rolle i tiltrækning af kliniske forsøg bør dog få endnu mere opmærksomhed, end der i første omgang kan læses ud af strategien. Styrelsens vigtige rolle inden for klinisk forskning er netop blevet tydeligt understreget under covid-19-pandemien. Her har Danmark været med helt i front i udførelsen af kliniske studier for behandling af covid-19-patienter, og det skyldes ikke mindst, at der fra dansk side har været hurtig sagsbehandlingstid for godkendelse af forsøg, ligesom der også har været et konstruktivt og flydende samarbejde mellem myndigheder, forskere og virksomheder. Det skal vi lære af og tage med os fremad." Regeringen fremlagde sin strategi i april. Siden har den været til forhandling blandt Folketingets partiet - resultatet forventes foffentliggjort i dag. Som input til strategien har Pharmadanmark foreslået en efteruddannelsesfond til SMV'er.
Nyheder
10.05.2021
Lørdag den 8. maj holdt Pharmadanmark ekstraordinært repræsentantskabsmøde (RP). Her vedtog repræsentantskabet en ny politisk strategi for Pharmadanmark 2021-2023 – en strategi som er bygget op omkring medlemmernes mærkesager. Forud for vedtagelsen blev den diskuteret i mindre grupper, ligesom der var en god debat i salen. De tre pejlemærker i strategien er: 1. En højt kvalificeret arbejdsstyrke 2. Et bæredygtigt arbejdsliv 3. En troværdig og effektiv patientbehandling Det første skal ske gennem attraktive forskningsmiljøer. Derfor arbejder vi for gode vilkår for den frie forskning. Og for rig adgang til efteruddannelse. Dansk life science afhænger af dygtige medarbejdere. Et bæredygtigt arbejdsliv handler om at sikre ordentlige forhold, når den digitale udvikling skaber nye ansættelsesformer og helt nye måder at arbejde på. Troværdig og effektiv patientbehandling indebærer, at Pharmadanmarks medlemmer skal have de rette betingelser for at sikre patienterne den bedste mediciske behandling. Derfor arbejder vi for øget klinisk forskning og autorisation til alle farmaceuter. Læs mere om strategien under 'Politik'.
Nyheder
27.04.2021
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil allerede fra næste år kunne producere COVID-19-vacciner herhjemme. ”Der er ingen, som endnu ved, i hvor lang tid og hvor ofte vi har brug for at vaccinere. Det, vi til gengæld ved er, at vaccinen er vores supervåben mod COVID-19, og derfor har vi brug for at sikre, at der bliver produceret flere vacciner globalt, men i vores øjne også her i Danmark,” siger statsministeren. Hun fortsætter: ”Vores tanke er at sikre en produktion i Danmark, der giver sikkerhed for forsyninger herhjemme, men som også bliver en aktiv spille på den europæiske og globale scene.” Konkret vil regeringen nu igangsætte og invitere til en såkaldt markedshøring, der er en indledende mulighed for, at vaccineproducenter fra ind- og udland kan kommentere og diskutere produktionsidéen, forud for et udbud. Det er uvist, hvilke vacciner Danmark skal producere – om det skal være allerede eksisterende vacciner via en licens, eller om Danmark skal producere egne vacciner. Offentligt-privat samarbejde Pharmadanmark har tidligere udtrykt skepsis over etablering af en egentlig national vaccineproduktion, fordi det er særdeles kompliceret og dyrt at få en sådan vaccinefabrik på benene. ”Derfor er det umiddelbart meget fornuftigt, at regeringen nu satser på at løse udfordringen med at sikre forsyningssikkerheden gennem offentligt-privat samarbejde, gerne danske virksomheder. Vi har virksomheder herhjemme med både kompetencer og kapacitet, som man godt kunne forestille sig kunne blive en del af løsningen. Det giver mere mening med en sådan model fremfor at forsøge at bygge det op fra bunden selv. Det giver også – alt andet lige – en kortere tidshorisont for, hvornår en produktion af COVID-19 vacciner kan være klar,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Hun understreger, at hun godt forstår det politiske ønske om et stærkere pandemiberedskab. ”COVID-19 pandemien har afsløret tydelige mangler i pandemiberedskabet, både herhjemme og i udlandet – ikke mindst i forhold til de vacciner, som skal sørge for en normalisering af samfundet. Det er klart, at vi alle oplever enhver forsinkelse i vaccineudrulningen meget frustrerende.” De rette kompetencer Rikke Løvig Simonsen mener, at det ikke er urealistisk, at man kan lykkes med at etablere en produktion. Men det bliver givetvist ikke en billig løsning. ”Produktion af disse højteknologiske produkter er meget omkostningstung – og de virksomheder, som kunne være interesserede i opgaven – skal måske også investere betydeligt i deres produktionsapparat. Det er også en produktion, som kræver, at de helt rigtige kompetencer er til stede. Netop kompetencer er en af hovedårsagerne til, at vi har været forbeholdne mht. etablering af en statslig vaccinefabrik. Det ville være en stor udfordring at tiltrække og fastholde medarbejdere, som har kompetencer fra den øverste hylde, og det kræver internationalt samarbejde.” Hun kan ikke vurdere, om det pt. er realistisk for den danske stat at indgå licensaftaler med virksomheder som Pfizer/BioNTech eller Moderna. Der skal ske en teknologioverførsel fra virksomhederne til en eventuel dansk producent, hvilket er meget krævende. Så spørgsmålet er, om virksomhederne her og nu kan og vil prioritere det. Fælleseuropæisk Regeringens udmelding ændrer i øvrigt ikke ved, at Pharmadanmark stadig ønsker stærke fælles europæiske løsninger i fremtidens beredskab. ”Det omfatter også investering i forskning i infektionssygdomme og forebyggelse og behandling af dem på europæisk plan. Tænk blot på, at mRNA-teknologien i flere af coronavaccinerne udspringer af forskning på universiteter for flere årtier siden. Investering i offentlig forskning er absolut nødvendig,” siger Rikke Løvig Simonsen. Endelig vil Rikke Løvig Simonsen gerne flage det Life Science Råd, som regeringen har foreslået oprettelsen af i sin nye life science-strategi, og som med fordel også vil kunne diskutere fremtidens beredskab – og konkrete løsninger. ”De tiltag, der sættes i værk, bør ske i dialog med aktørerne på markedet – det vil give de bedste løsninger. Det vil vi Pharmadanmark også meget gerne bidrage til ud fra vores perspektiver omkring blandt andet kompetencer,” slutter hun.
Nyheder
19.04.2021
Når de gode visioner for uddannelse og kompetenceudvikling i regeringens life science-strategi skal realiseres, kommer Pharmadanmark atter gerne med input: en efteruddannelsesfond for SMV'er kan styrke dansk life science, som Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen udtaler i Berlingskes life science-særtillæg: ”Medarbejderne skal uddanne sig konstant gennem livet og blive ved med at udvikle deres kompetencer. Det har den enkelte medarbejder og virksomhed et ansvar for. Men det er også en samfundsmæssig opgave at sikre, at økonomien, mulighederne og strukturerne er til stede for den nødvendige efteruddannelse og konstante opkvalificering af arbejdsstyrken,” siger hun. Fonden kan med fordel stykkes sammen af både bidrag fra staten og erhvervslivet, og selve forankringen bør være på universitetet. Derfor glæder det Pharmadanmark, at erhvervsminister Simon Kollerup er åben over for en sådan uddannelsesfond, som han udtalte i forbindelse med lanceringen af regeringens life science-strategi i fredags.
Nyheder
15.04.2021
Regeringen præsenterede i formiddags sin nye life science-strategi med 38 initiativer, som skal fremtidssikre branchen. Lanceringen fandt sted i Industriens Hus, og regeringen var repræsenteret ved erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, udenrigsminister Jeppe Kofod og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Også Pharmadanmark var tilstede. ”Strategien retter spotlight på kompetenceudvikling og uddannelsesområdet. Men konkrete initiativer skal ske i dialog med fagforeninger, hvor Pharmadanmark er en central aktør, og andre aktører på life science-området. Jeg har set, at Pharmadanmark har foreslået en efteruddannelsesfond, som kan være en vej frem blandt andre løsninger. Det er vigtigt for mig at sige i dag, at medarbejdere er en central ressource i en stærk life science-industri i Danmark. Deres kompetencer er det, som gør, at vækstmulighederne er store. Derfor skal vi have kompetence-fokus i strategien,” sagde Simon Kollerup i et efterfølgende interview og tilføjede: ”Medarbejderne er den bærende kraft til, at life science er så stort et erhvervspolitisk eventyr. Så gode muligheder for at kunne uddanne og efteruddanne sig er meget vigtige for mig og regeringen. Derfor har den nye strategi klare elementer om kompetenceudvikling og uddannelse, herunder efteruddannelse. Og derfor glæder det mig, at Pharmadanmark og andre aktører spiller ind med gode konstruktive forslag til, hvordan vi konkret kan gøre det.” Afgørende medarbejdere Pharmadanmark har bl.a. bidraget til strategien gennem deltagelse i regeringens Genstartsteam for life science og biotek, og fagforeningen er også blandt de aktører, som Simon Kollerup har diskuteret branchens muligheder og vilkår med. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen er da også meget tilfreds med, at flere af fagforeningens input er at finde i strategien. ”Pharmadanmarks væsentligste input til arbejdet med strategien har været, at Danmark skal prioritere den gode grunduddannelse af højtuddannede medarbejdere til branchen – og uddanne flere. Derfor er det selvfølgelig glædeligt, at regeringen i strategien direkte skriver, at den vil sikre gode rammer for uddannelse af højt kvalificeret arbejdskraft og på den måde skabe endnu bedre betingelser for nye erhvervs­successer inden for life science-industrien,” siger hun. Strategien anerkender i høj grad, at kompetencer er afgørende for branchens fortsatte trivsel, og der er således et helt afsnit om højt kvalificeret arbejdskraft. Pharmadanmark har også understreget behovet for at satse på efteruddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejderne er klar til at håndtere nye behandlingsformer, teknologier og flere digitale løsninger. Også det er tydeligt afspejlet i strategien, idet det fremover bliver et strategisk fokus at understøtte både patienter, medarbejdere og ledelse i sundhedsvæsenet i at anvende nye teknologier. Der ned­sættes også en arbejdsgruppe, der skal analysere behovet for kompetenceudvikling inden for life science-industrien, og der afsættes midler til at igangsætte og gennemføre tiltag inden for eksempelvis uddannelsesudvikling og kapacitetsopbyg­ning på uddannelserne målrettet life science. Strategien taler også om, at der skal fokus på karrierevejene på universiteterne, herunder ph.d.ernes vilkår – Pharmadanmark har ved flere lejligheder netop påpeget, at vilkårene for universitetsforskere over en årrække er blevet langt mindre attraktive, hvilket harmonerer dårligt med Danmarks høje forskningsambitioner. Den grønne om stilling Rikke Løvig Simonsen finder det positivt, at strategien så tydeligt italesætter behovet for grøn omstilling, og de gevinster, som kan hentes, hvis industrien formår at udnytte potentialet. Dansk life science er nemlig også fortællingen om en industri, som allerede er nået langt i den grønne omstilling. ”Jeg er overbevist om, at Pharmadanmarks medlemmer er godt rustet til at tage aktiv del i den grønne omstilling, og at de er klar til at bringe deres kernekompetencer i spil, når virksomhederne skal arbejde med klimamål i alle dele af værdikæden,” siger hun. Der er i strategien også initiativer, som skal styrke branchens omdømme og skabe en stærk fortælling – både herhjemme og internationalt. Andre brancher har være dygtige til at skabe en fortælling, som skaber stolthed om deres erhverv, fx fødevareerhvervet og søfarten. Dét har været et af Pharmadanmarks væsentlige input til strategiarbejdet, og der er helt sikkert en åben dør for en sådan fortælling nu, fordi life science-industrien har spillet så stor en rolle under pandemien. Pharmadanmark lægger vægt på, at patienterne spiller så stor en rolle i strategien, for life science handler om andet og mere end vækst og arbejdspladser – det handler nok så meget om konstant at udvikle bedre og mere sikre behandlinger og på den måde redde liv og øger livskvaliteten hos alvorligt syge mennesker. Det er også en af de væsentlige grunde til, at branchen er så attraktiv at arbejde i. Derfor er det rigtig godt, at der sættes høje ambitioner for den behandling, patienterne kan forvente i fremtiden, mener Pharmadanmark. Et Life Science Råd Blandt initiativerne er også nedsættelse af et nationalt Life Science Råd med deltagelse på højt niveau af bl.a. virksomheder, fonde, brancheorganisationer, lønmodtagerorganisatio­ner og patientforeninger. Rådet skal styrke dialogen mellem det offentlige og private yderligere og drøfte branchens nati­onale prioriteter og generelle rammevilkår. ”Pharmadanmark er glad for at have været så tæt inddraget i arbejdet med den nye strategi, og som fagforening for en stor del af branchens nøglemedarbejdere, ser vi frem til at bidrage fremadrettet med at styrke dansk life science i samarbejde med andre interessenter,” slutter Rikke Løvig Simonsen. Den nye life science strategi er finansieret som en del af eksportpakken fra december 2020, hvor der blev afsat 70 mio. kr. årligt i 2021-23 til udvikling af strategien. Derudover blev der på finansloven for 2021 afsat en reserve på 30,4 mio. kr. i perioden 2022-24 til en national life science-strategi. Læs pressemeddelelse om strategien: 
Nyheder
08.04.2021
Pharmadanmark har forsøgt at forhandle en lokalaftale, som giver medlemmer på Region Hovedstadens vaccinationscentre den rette honorering for arbejde om aftenen og i weekender, på plads med regionen. Det er desværre ikke lykkedes at nå til enighed. ”Vi har ønsket at bruge de arbejdstidsaftaler, vi allerede kender fra andre steder i regionen, og som er indgået under rolige forhold inden COVID-19, men det har arbejdsgiver afvist,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Baggrunden for forhandlingerne er, at flere medlemmer af Pharmadanmark ønsker at bidrage på regionens vaccinationscentre som bijob – også om aftenen og i weekenden. Mens fx læger og sygeplejersker allerede har arbejdstidsaftaler for hele døgnet, kræver det imidlertid en lokalaftale mellem arbejdsgiver og Pharmadanmark, for at medlemmer kan arbejde om aftenen og i weekenden. ”Det er yderst usædvanligt, at vi ikke kan finde en fælles løsning med arbejdsgiver, men vi er desværre for langt fra hinanden i dette tilfælde. Vi kan ikke leve med, at vores medlemmer lønnes på én måde et sted i regionen og lønnes lavere et andet sted i samme region,” understreger Rikke Løvig Simonsen. Pharmadanmark forhandler vilkår for mange offentligt ansatte og sikrer som fagforening også, at der er et nogenlunde ens niveau på tværs af arbejdspladserne. ”Vi har fuld forståelse for, at der kan være enkelte medlemmer, hvor man havde foretrukket en anden løsning i denne sag. Vi havde bestemt også foretrukket at indgå en aftale på lige fod med andre arbejdspladser med samme behov for aften og weekendarbejde. Men vi må fastholde, at hvis man er uddannet som lægemiddelspecialist, så er det også til sædvanlig løn som lægemiddelspecialist,” slutter Rikke Løvig Simonsen. Det betyder: Ansættes du på et vaccinationscenter i Region Hovedstaden, kan du forsat arbejde i dagvagter på hverdage. Du kan ikke arbejde aften, weekend og helligdage. Hvis du alligevel pålægges vagt aften, weekend eller helligdage, er det overenskomststridigt, og så skal du kontakte Pharmadanmark straks for rådgivning på tlf. 3946 3605 eller på jura@pharmadanmark.dk
Nyheder
30.03.2021
Dansk Erhverv er kommet med et uddannelsesudspil, hvis ærinde er at fremtidssikre vores uddannelser, og som foreslår at tilføre 3,5 mia. kr. til uddannelsessystemet. En del af udspillet er også at omlægge SU’en til lån på kandidaten. Det er vigtigt at fremtidssikre vores uddannelser, men at omlægge SU til lån for kandidatstuderende er ikke vejen frem ifølge Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen: ”Forringes SU’en, kan man frygte, at færre vil få en uddannelse. Men vi har brug for mere uddannelse også inden for Danmarks væksterhverv, life science. Derfor vigtigt med lige adgang til uddannelse, som SU er med til at sikre,” siger hun. Vejen frem er til gengæld investering i uddannelse og forskning - vi skal leve af viden også fremover, understreger Rikke Løvig Simonsen.
Nyheder
12.03.2019
Farmakonomforeningen skriver i dag i et debatindlæg i Altinget, at også farmakonomer skal have lov til at udføre medicinsamtaler til kronikere – i dag er opgaven forbeholdt apoteksfarmaceuter. Baggrunden for ønsket er, at mange apoteker ikke er kommet ud af starthullerne med samtalerne. Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, er enig i, at der burde laves flere medicinsamtaler, fordi samtalerne er med til at gøre kronikerne til mere kompetente medicinbrugere. Men hun mener ikke, at løsningen er at lade en anden faggruppe end farmaceuterne være med til at løse opgaven. Det er nemlig slet ikke dér, problemet ligger. ”Politikerne har bedt farmaceuterne om at løse opgaven med medicinsamtaler, fordi det er den faggruppe med den højeste faglighed inden for sikker og korrekt brug af medicin. Farmaceuterne vil da også rigtig gerne bruge deres faglighed i samtalerne, men erfaringerne hidtil viser, at det er nødvendigt med ledelsesmæssigt fokus på de enkelte apoteker. Medicinsamtalerne skal prioriteres i en travl hverdag, og medarbejderne skal gives reel mulighed for at løfte opgaven. Medicinsamtalerne bør anses som en kerneopgave på alle apoteker, fordi det er en af de opgaver, som virkelig giver værdi til patient og samfund og viser det faglige apoteksvæsens berettigelse,” siger hun. Altinget bringer senere på ugen et længere svar fra Pharmadanmark.
Nyheder
11.03.2019
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om et oplæg til en autorisationsordning for farmaceuter og farmakonomer - en farmaceutautorisation har længe været en mærkesag for Pharmadanmark. ”Vi håber, at Styrelsen når det, inden der udskrives folketingsvalg, fordi et valg nok ikke kan undgå at forsinke processen. Men under alle omstændigheder ser vi meget positivt på, at 2019 kan blive året, hvor vi lykkes med at opnå autorisation til farmaceuterne som faggruppe,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark,  Pharmadanmark ønsker autorisation til hele faggruppen, fordi flere og flere farmaceuter har direkte patientkontakt og indgår i behandlingen af patienterne, herunder på hospitaler og i kommuner. Derfor skal lovgivningen følge med, og farmaceuterne skal autoriseres som de sundhedspersoner, de vitterligt er. "Det handler om anerkendelse af deres indsats, men også i høj grad om at øge patientsikkerheden. Vi er naturligvis meget tilfredse med, at det er lykkedes at skabe lydhørhed om vores ønske om autorisation, og at der nu arbejdes på et konkret forslag i Patientsikkerhedsstyrelsen,” siger Rikke Løvig Simonsen. Der kom for alvor skred i bestræbelserne på autorisation af farmaceuterne, da Liselott Blixt (DF), formand for folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, i slutningen af sidste år spurgte sundhedsministeren, hvorfor forslaget om behandlerfarmaceuter ikke sikrede autorisation til alle farmaceuter og farmakonomer. Det gav sundhedsministeren i et svar udtryk for, at hun gerne så, og Patientsikkerhedsstyrelsen blev herefter sat i gang med at lave et konkret forslag til en sådan autorisationsordning.
Nyheder
04.02.2019
Over hele verden markeres i dag World Cancer Day for at skabe opmærksomhed på forebyggelse og opdagelse af kræft foruden behandling af sygdommen. Pharmadanmarks medlemmer spiller også en vigtig rolle i den globale kamp mod kræft, fx i forbindelse med forskning i personlig medicin. Personlig medicin har allerede i nogle år været brugt i sundhedsvæsenet – specielt på kræftområdet – og mange nye lægemidler og diagnostiske værktøjer er på vej.  Personlig medicin repræsenterer en erkendelse af, at ”one size fits all” lægemidler sjældent er en optimal løsning. Samtidig er bivirkninger ved lægemidler et stort problem for både patienter og samfund. Vi ved i dag, at kræftsygdomme er heterogene – altså forskelligartede – og at der derfor ikke blot findes én standardbehandling til alle patienter med fx lungekræft. Ved at matche den enkelte patients biologi og lægemidlet, kan man gøre behandlingen mere sikker og effektiv: Det rigtige lægemiddel til den rigtige patient. World Cancer Day arrangeres af Union for International Cancer Control, et globalt netværk af flere end 470 organisationer i over 120 lande. For nyligt bragte Berlingske et interview med Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen om personlig medicin. Side 37: https://epaper.dk/partnermedier/life_science_berlingske_dec2018/
Nyheder
18.09.2018
Novo Nordisk har meddelt, at der gennemføres en masseafskedigelse, som omfatter cirka 400 medarbejdere. Pharmadanmark kan give dig et overblik over dine ansættelsesmæssige rettigheder, og hvordan dine jobmæssige muligheder ser ud, hvis du skulle blive berørt af masseafskedigelsen. Vi kan hjælpe dig med at gennemgå opsigelse, en evt. fratrædelsesaftale såvel som forhandling af de konkrete vilkår. Du kan kontakte vores juridiske afdeling på jura@pharmadanmark.dk eller telefon 31903600. Som medlem af Pharmadanmark er du dækket af vores helt særlige kollektive arbejdsløshedsordning PDA – den sikrer dig et ekstra beløb oven i dine dagpenge, hvis du i en kortere eller længere periode mister din indtægt på grund af afskedigelse. For at opnå PDA, stilles der krav om forudgående beskæftigelse og medlemskab af foreningen. Hvis du er i tvivl, om du er berettiget, eller har andre spørgsmål til ordningen, kan du kontakte PDA-sagsbehandler Lotte Skovdal på tlf. 39463600 eller på e-mail: pda@pharmadanmark.dk. Du kan læse mere om PDA og hvad du kan få udbetalt her. Pharmadanmark tilbyder også karrierevejledning, hvis du har behov for sparring om det næste skridt i din karriere. Du kan kontakte vores karrierevejleder Iben Treebak på ibt@pharmadanmark.dk eller telefon 39463618. Pharmadanmark vil fortsat følge udviklingen på Novo Nordisk og holde dig opdateret om den støtte, vi kan tilbyde dig. Vi er også i tæt dialog med vores repræsentanter på Novo Nordisk og de andre organisationer, der har medlemmer på virksomheden. Grundet den særlige situation på Novo Nordisk er telefontiden på vores juratelefon (31903600) udvidet for medlemmer på Novo Nordisk til kl. 17.00 tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i denne uge. Hvis du skulle opleve, at der er meget travlt på vores telefoner, kan du altid sende os en mail på jura@pharmadanmark.dk for juridiske spørgsmål og pd@pharmadanmark.dk for andre spørgsmål, og bede om at blive ringet op, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt. Læs mere
Nyheder
15.08.2018
Pharmadanmark er grundlæggende meget positiv over for sundhedsministerens lovforslag om autorisation til farmaceuter mm., og Pharmadanmark har netop indsendt sit høringssvar: "Det vil være en stor hjælp for medicinbrugerne og vil gavne patienterne. Vi er også meget enige i intentionen om at knytte apotekerne tættere til det nære sundhedsvæsen. Foreningen er af den overbevisning, at en bedre udnyttelse af farmaceutens faglige kompetencer vil styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt gøre medicinforsyningen endnu bedre til patienterne," lyder det i vores høringssvar. Læs hele høringssvaret, herunder liste over lægemidler til genordination ved behandlerfarmaceut.
Nyheder
10.08.2018
​I dag starter Copenhagen Pride Week, der beskriver sig selv som en mangfoldig menneskerettighedsfestival, ”… med trygge rum og rammer, hvor mennesker kan udtrykke sig frit”.  Copenhagen Pride synliggør LGBTQIA-miljøet og sætter mangfoldighed og inklusion på agendaen i Danmark. Pharmadanmark støtter og er sponsor af Copenhagen Pride, der i år løber fra 13. til 18. august. For som fagforening går vi ind for et mangfoldigt arbejdsmarked med plads til alle mennesker. ”Som fagforening arbejder vi for ligestilling, og det gælder også LGBTQIA-personers. En mangfoldig og inkluderende arbejdspolitik er afgørende for et godt arbejdsmiljø, der videre er afgørende for det gode arbejdsliv. Derfor bakker vi op om Copenhagen Pride Week og glæder os til at gå med i Paraden på lørdag,” siger Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen. ”Faglig dygtighed har ikke én kønsidentitet eller seksuel orientering,” tilføjer hun. På lørdag den 18. august går Pharmadanmark også med i selve Paraden, Copenhagen Pride Parade, der begynder ved Frederiksberg Rådhus kl. 13 og slutter på Rådhuspladsen i København K omkring kl. 15. Vi håber, en masse medlemmer har lyst til at gå med! Tilmeld dig her. Pharmadanmark er en blandt mange faglige organisationer, der støtter Copenhagen Pride.
Nyheder
07.06.2018
Farmaceuter skal fremover have mulighed for at udlevere udvalgte lægemidler uden recept. Det fremgår af et forslag (Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven), som Sundhedsministeriet i dag har sendt i høring. Pharmadanmark er meget positiv over for forslaget, bl.a. fordi det vil være en stor hjælp for medicinbrugerne i en travl hverdag, og fordi det også er udtryk for en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets forskellige faglige kompetencer. Vigtigst af alt gavner det patienterne. ”Hensigten er at gøre det mere smidigt, hurtigere og mere enkelt for patienterne. Så de kan få deres nødvendige medicin, hvis de står og mangler en recept og ikke kan få fat i deres læge,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Genordination Forslaget indebærer, at apoteksfarmaceuter får mulighed for at genordinere et begrænset udvalg af lægemidler, som en patient er i medicinsk behandling med. Der er ifølge forslaget tale om patienter, som er i stabil medicinsk behandling. Sådanne ordninger fungerer i andre lande som Canada, USA, Storbritannien og New Zealand. ”Ambitionen om at anvende sundhedsvæsenets mange forskellige faglige ressourcer bedre er rigtig god. Farmaceuter er lægemiddeleksperter og er uddannet til at håndtere medicin. Derfor bør de spille en større rolle i sundhedsvæsenet. Netop det indebærer forslaget,” siger Rikke Løvig Simonsen. Hun understreger, at det stadig er den enkelte patients læge, som stiller diagnoserne, og at farmaceuten ikke skal have ansvar for behandlingen, det er selvfølgelig stadig lægens. ”Vi er uddannet til at håndtere medicin, men vi er ikke læger. Og forslaget tager også meget klart hensyn til, hvad vi skal, og hvad lægerne skal. Det er ikke en konkurrence mellem faggrupper, men handler om at løfte et fælles ansvar, ved at forskellige fagpersoner supplerer hinanden bedst muligt,” tilføjer hun. Dosisdispensering Forslaget indebærer også, at farmaceuterne får lov til at ordinere såkaldt dosisdispensering med tilskud. Dosisdispensering bruges til patienter, der er i medicinsk behandling med flere forskellige lægemidler over en længere periode. Rikke Løvig Simonsen ser også forslaget i sammenhæng med etableringen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som handler om, at danskerne skal have flere og fagligt stærkere sundhedstilbud nær den enkelte. ”Apotekerne er naturlige at tænke ind i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fordi apotekerne og deres fagligt uddannede personale er der, hvor borgerne er – også i yderområderne, hvor adgangen til de offentlige sundhedstilbud kan være udfordret. Apoteket bliver en vigtig brik i fremtidens sundhedsvæsen.” De ligger i forslaget, at apoteksfarmaceuterne skal gennemføre et kursusforløb, som kvalificerer dem til at opnå en opgavebestemt autorisation som ”behandlerfarmaceut”. ”Vores udgangspunkt er egentlig, at alle farmaceuter – ikke kun apoteksfarmaceuter skal autoriseres. Men det skal ikke stå i vejen for, at apoteksfarmaceuterne kan påtage sig denne vigtige nye opgave,” siger Rikke Løvig Simonsen. Men hun håber, at næste skridt vil blive, at farmaceuterne på hospital bliver autoriseret. ”Også på hospitalerne er der i dag mange farmaceuter, som er tæt kontakt patienter, fra de bliver indlagt, til de udskrives. Det vil være naturligt også at udvide hospitalsfarmaceuternes beføjelser og dermed aflaste lægerne yderligere. Det har vist sig at have en meget stor effekt på hospitalerne, at vi har farmaceuter til stede, som hjælper med medicinen. Det betyder fx rigtigere brug af den medicin, patienterne får, og fx færre genindlæggelser. Det vil vi som faggruppe gerne gøre endnu bedre.” Pharmadanmark har pt. 571 medlemmer på hospital, 451 er farmaceuter. Mange andre sundhedsprofessioner i Danmark er i dag omfattet af en autorisationsordning. Sommer 2019 Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) åbnede sidste år for at gøre det lettere for patienterne at få genudleveret medicin på apoteket. Det skete med den begrundelse, at der hos apotekerne er stærke faglige ressourcer, som kan bringes i spil på nye måder, så borgeren får lettere adgang til medicin. Kort før jul blev en rapport fra Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed om farmaceutudlevering og farmaceutordination offentliggjort. Rapporten har baggrund i apotekerloven fra 2015 og opstillede fem modeller for farmaceutudlevering og farmaceutordination. Rapporten beskrev også de omfattende udenlandske erfaringer på området. Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2019. Lovforslagets del om uddannelse af behandlerfarmaceuter foreslås dog at skulle træde i kraft den 1. januar 2019 for at sikre, at apotekerne kan tilbyde de nye sundhedsydelser per 1. juli 2019.
Nyheder
30.05.2018
Loven om Nationalt Genom Center blev i går vedtaget af folketinget – centeret skal være krumtappen i arbejdet med at implementere den danske strategi for personlig medicin. ”Vi glæder os til at følge centerets arbejde og håber, at det vil understøtte bestræbelserne på at udnytte det store potentiale i personlig medicin – ikke mindst til gavn for patienterne som forhåbentligt har udsigt til mere effektive behandlinger med færre bivirkninger,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Hun forklarer, at det for Pharmadanmark er afgørende, at strategien for personlig medicin ikke kun fokuserer på diagnosticering og forbedring af eksisterende behandlinger. ”Det er naturligvis meget relevant at bruge gensekventering til at hjælpe klinikerne med at give den rette behandling til patienterne – med eksisterende lægemidler. Men gensekventering kan ikke stå alene, der skal lægemidler til. Derfor skal personlig medicinsk teknologi bruges til at udvikle nye lægemidler. Man kan formulere det sådan, at der mangler de lægemidler til at håndtere de genetiske ændringer, der kan screenes for. Det skal også afspejle sig i Genomcenterets arbejde,” siger Pharmadanmarks formand. Rikke Løvig Simonsen understreger, at Pharmadanmark også anser stærke offentligt/private samarbejder som nødvendige i udviklingen af nye behandlinger.  
Nyheder
30.04.2018
Formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen har skrevet et debatindlæg i Jyllands-Posten. En række læger fra organisationen Læger uden Sponsor rejste lørdag 14. april i en kronik her i avisen tvivl om Lægemiddelstyrelsens habilitet, fordi flere af styrelsens medarbejdere har været ansat i lægemiddelindustrien eller ejer aktier i medicinalvirksomheder. Det er naturligvis vigtigt, at læger og patienter kan have tillid til Lægemiddelstyrelsens arbejde, bl.a. godkendelse af lægemidler. Men debattørerne gør med deres firkantede syn på habilitet hverken læger eller patienter en tjeneste. Snarere ville deres tanker svække styrelsen og gøre den til en mindre effektiv kontrollant af lægemiddelvirksomhederne, hvis de blev realiseret. Modsat debattørerne ser vi det ikke som et problem, at man i styrelsen ansætter medarbejdere fra lægemiddelindustrien. Tværtimod er det en styrke, hvis dygtige fagfolk med stærke kompetencer og erfaring fra industrien vælger ansættelse i Danmarks lægemiddelmyndighed. Det er nemlig helt afgørende, at de rette kompetencer er tilstede i Lægemiddelstyrelsen, så den kan matche industriens dygtige folk og give dem kvalificeret modspil. Det sikrer man bl.a. ved medarbejdermobilitet. Faktisk ville det være mere bekymrende, hvis trafikken af medarbejdere kun gik fra styrelsen til industrien og ikke også den anden vej – altså en hjerneflugt til industrien.   Nej til berufsverbot Følger man tankegangen i kronikken, skal der altså etableres en form for berufsverbot mod ansættelse i Lægemiddelstyrelse eller anden offentlig myndighed, hvis man tidligere har været beskæftiget i lægemiddel- eller medicoindustrien. Det er åbenlyst urimeligt og bygger på en grundlæggende forkert og uunderbygget antagelse om, at styrelsens medarbejdere er uhæderlige og i lommen på industrien. Det er langt fra vores oplevelse. Det er vigtigt at slå fast, at man ikke per definition bliver inhabil, fordi man har været ansat i en lægemiddel- eller medico virksomhed. Ligesom alle andre steder i den offentlige forvaltning gælder det, at man kan være inhabil i enkelte spørgsmål af forskellige årsager. Er man det, træder man naturligvis ud af en given sag. Det dikterer reglerne. Vi har i Danmark passende lovgivning både i de almindeligt gældende forvaltningsregler, i lægemiddellovgivningen og den finansielle lovgivning. Og en i øvrigt lang og god tradition for konkret at håndtere mulige habilitetsproblemer. Ser man på spørgsmålet om aktieposter, er der i børsreglerne klare regler for, hvordan man håndterer insiderviden. Disse regler er tilstrækkelige til at kunne håndtere spørgsmålet om habilitet fra sag til sag.   Anerkendt styrelse Danmark har en internationalt anerkendt Lægemiddelstyrelse, som også gør sig gældende i det fælleseuropæiske arbejde. Det har både patienter og dansk life science industri gavn af. Derfor bør man ikke lægge hindringer i vejen for, at styrelsen kan rekruttere de bedste medarbejdere – og ikke på et misforstået grundlag mistænkeliggøre dens ansatte.
Nyheder
21.03.2018
I dag lanceres 'Medicin uden skade', som skal øge patientsikkerheden ved medicinering. Pharmadanmark er med i programkomitéen, og foreningens formand Rikke Løvig Simonsen deltager i formiddagens lanceringsmøde i Apotekerforeningen.  ”Det er oplagt for Pharmadanmark at gå aktivt ind i programmet – vi repræsenterer jo fagfolk, som spiller en stadig vigtigere rolle i at sikre kvalitet og sikkerhed i medicineringen, fx på apotek og på hospitaler,” siger hun og fremhæver medicinsamtaler til kronikere på apotekerne og til arbejdet med klinisk farmaci, herunder medicingennemgange, i regioner og kommuner. Ifølge Rikke Løvig Simonsen er der særdeles god grund til at sætte fokus på problematikken omkring medicinfejl. ”Medicinfejl i sundhedsvæsenet kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte patient og resultere i indlæggelser og genindlæggelser – endda dødsfald. Det mest tragiske er, at mange af fejlene kunne forebygges. Derfor glæder det mig, at 'Medicin uden skade' sætter fokus på medicinfejl. Skal patientsikkerheden øges i Danmark, kræver det en koordineret indsats på tværs af hele sundhedsvæsenet. Det glæder jeg mig til at samarbejde med de øvrige deltagere i programmet om.” Hun uddyber: ”Desværre er realiteten i dag, at der generelt er et misforhold mellem den høje kvalitet i udvikling og produktion af lægemidlerne og i den måde de bruges på ude i virkeligheden – både i den primære sundhedssektor og på sygehusene. Vi er nødt til at sørge for et lignende fokus på, hvordan medicinen faktisk bagefter bruges af patienter og deres læger.” Del af WHO 'Medicin uden skade' udspringer af WHO's globale initiativ ’Medication Without Harm’ og skal konkret lave en kortlægning af, hvor medicinfejlene typisk sker. Derefter skal der indkredses løsninger, som fungerer i praksis, og udbredelsen skal koordineres. Rikke Løvig Simonsen mener, at der skal være de nødvendige strukturer og rammer for, at medicinen bruges rigtigt og optimalt. Ellers kommer man aldrig de mange medicinfejl til livs. ”Særligt skal der gøres en effektiv indsats over for problemerne ved sektorovergange, altså fx når patienter udskrives fra hospitaler og skal modtage pleje ude i kommunerne. Vi er også som sundhedsprofessionelle nødt til at give særlig opmærksomhed til de patienter, som får mange forskellige lægemidler i kombination, og som derfor risikerer uforudsete bivirkninger”.  En million danskere bruger mere end fem slags receptpligtig medicin på et år.  Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed koordinerer indsatsen i fællesskab. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Danske Patienter og Pharmadanmark er blandt de myndigheder og organisationer, som er med i programkomitéen.
Nyheder
31.01.2018
Med en tale åbnede Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen Northern Pharma Network Meeting – et videnskabeligt forskningsnetværk med universiteter fra fem nordiske lande – i går. Northern Pharma Network løber frem til i morgen og finder sted på SDU i Odense.   Tak for invitationen til at åbne Northern Pharma Network Meeting. Vi finder det meget positivt, at forskere fra nogle af de førende nordeuropæiske universiteter får mulighed for at præsentere deres viden inden for en række aktuelle emner til andre fagfolk. Derfor har Pharmadanmark bakket op om – og støttet dette netværksmøde. Mit navn er Rikke Løvig Simonsen, og jeg er formand for Pharmadanmark – fagforeningen for lægemiddelakademikere. Hovedparten af vores medlemmer er ansat i lægemiddelindustrien, og vi har også mange medlemmer ansat på bl.a. universiteter. Derfor er vi naturligvis meget opmærksomme på vigtigheden af farmaceutisk forskning og uddannelse. Vi er også meget bevidste om, at Danmark – og Norden generelt – står stærkt inden for udvikling - og produktion af lægemidler. Den position ønsker vi selvsagt at bevare, bl.a. fordi det er en garanti for, at vidensjob fortsat skabes og bevares på disse breddegrader. Dansk life science tegner sig for 36.000 arbejdspladser. Farmaceutisk forskning – både offentlig og privat – har et stort potentiale mht. at skabe nye og bedre behandlinger for patienterne. Men også vækst og job i samfundet. Lægemiddelindustrien er afhæn­gig af, at universiteterne leverer solid grundforskning, som om 10-20-30 år kan danne grundlag for nye innovative virksomheder og produkter. Det anslås, at mere end 50 pct. af alle nye produkter, som de store virksomheder bringer på markedet, er skabt i små, dynamiske biotekfirmaer. Det er firmaer, som ikke mindst udspringer af forskning på landets universiteter. Forskning kan altså skabe vækst i samfundet og arbejdspladser. Og nok så vigtigt give bedre behandlingsmuligheder til patienterne. Derfor mener vi, at den offen­tlige forskningsindsats bør øges. Der er behov for investering i såvel langsigtet grundforskning som i mere anvendelsesorienteret forskning på universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Der eksisterer en fødekæde i form af god forskning fra universiteter til lægemiddelindustri. Ligeledes har der altid været en sund udveksling af arbejdskraft imellem academia og industri. Denne fødekæde skal forblive sund. Men ønsker man forskning i verdensklasse, så kræver det fokus på universiteternes karriereveje og ansættelsesvilkår. Ansættelsesforholdene er blevet markant ringere, og karrierevejene er blevet langt mindre attraktive end tidligere for forskere på universiteterne. Hvis universiteterne skal kunne tiltrække og fastholde de største talenter, så kommer man ikke uden om, at det bl.a. handler om, at lønnen skal være konkurrencedygtig. Men karrieremulighederne skal også være mere attraktive. I dag kan man som nyuddannet ph.d. sagtens risikere at skulle leve med flere på hinanden følgende kortidsansættelser som postdoc, hvis man vil blive i universitetsverdenen. Det behøver de ikke finde sig i. De smutter til industrien eller udlandet. Faktum er, at der i Danmark de seneste 5-10 år sket en eksplosion i løstansatte forskere. De skal år efter år søge om midler til deres næste forskningsprojekt. Det kan man ikke kalde vilkår i den europæiske topklasse. Det er også helt afgørende, at der skabes faglige elitemiljøer til gavn for studerende og forskere på universiteterne. Elitemiljøer kræver en kritisk masse af talent. Det betyder i dansk sammenhæng, at universiteterne skal blive bedre til at samarbejde. Alle universiteter skal ikke forsøge at være førende inden for alle fagområder. Det er også vigtigt at understrege, at en elitesatsning aldrig må gå ud over bredden i uddannelsen af lægemiddelakademikere. Life science har nemlig stor brug for dygtige medarbejdere til andre dele af værdikæden end netop den elitære, innovative forskning. Fx regulatoriske medarbejdere og pharmacovigilance. Efterspørger man innovativ forskning må man nødvendigvis også se på det eksisterende ph.d.-system. En ph.d.-uddannelse er i Danmark langt overvejende et tre-årigt forløb. Det er ikke lang tid, hvis man fx skal inddrage tidskrævende laboratoriearbejde eller klinisk forskning. Er projektperioden for kort, er der måske også en risiko for, at man vælger det ”sikre” projekt frem for det risikable og potentielt banebrydende og innovative. En undersøgelse blandt Pharmadanmarks medlemmer med en ph.d. eller i færd med en har tidligere vist, at en stor del af dem oplever for kort tid til at gennemføre en ph.d. Den korte tid er en direkte barriere for kvaliteten af deres uddannelse, mener de. Der er faktisk allerede i dag mulighed for længerevarende ph.d.-forløb, men de udnyttes ikke i tilstrækkelig grad. Ph.d.-studerende udgør en stor investering for samfundet, så det skal sikres, at studerende og universitetet/samfundet får det optimale ud af uddannelsesforløbene. Der er stadig stor brug for innovativ forskning og udvikling af nye lægemidler. Se fx på det kæmpe potentiale for bedre behandling af patienter ved at bruge personlig medicin. I personlig medicin ligger en ny erkendelse af, at ”one size fits all” sjældent er den bedste løsning, når man skal finde den mest effektive behandling. Allerede i dag bruger man på især kræftområdet personlig lægemiddelbehandling, men tanken er også ved at brede sig til andre sygdomsområder, fx sygdomme i centralnervesystemet. Udvikling af helt ny Personlig Medicin til en lang række områder kræver stærke offentligt/private samarbejder. Se også på udfordringerne med antibiotika, bl.a. antibiotikaresistens. Her taler vi om en helbredstrussel på global skala. En del af løsningen er naturligvis overvågning og en indsats imod overforbrug. Men forskning i ny effektiv antibiotika er også afgørende. Her skal der også både offentlig og privat forskning til for at gøre en forskel for verdensbefolkningen. Pharmadanmark har sammen med de fire nordiske farmaceutforeninger skrevet under på en erklæring om bekæmpelse af antibiotikaresistens. Her har vi altså et konkret eksempel på nordisk samarbejde. Jeg vil slutte af med et emne, som personligt optager mig meget, nemlig uddannelse. Man kan tale nok så meget om det store potentiale i life science, men skal det ikke tabes på gulvet, skal virksomhederne kunne få opfyldt deres behov for det rigtige menneskelige råstof i form af kloge hoveder. Højtuddannet arbejdskraft er nemlig en af de vigtigste årsager til, at vi står så stærkt inden for netop dette område. Det gælder i dag, og det gælder absolut også i årene fremover. Der ligger altså en stor samfundsmæssig udfordring i at sikre, at virksomheder kan få dækket deres store behov for højtuddannede medarbejdere. Kan virksomhederne ikke få det, er risikoen, at de lægger arbejdspladser og væksten i udlandet. Universiteterne skal derfor kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på medarbejdere med forstand på lægemidler – fra grundforskning i labora­torierne, til produktion og kvalitetssikring. Opgaven for universiteterne er at skabe komplette og arbejdsmarkedsparate kandidater, som kan gå ud og gøre en forskel i de innovative virksomheder. Det gør det nødvendigt med en grundlæggende diskussion af uddannelseskvalitet, herunder hvilke kompetencer og egenskaber nye ph.d.er, kandidater og bachelorer skal kunne bidrage med på arbejdsmarkedet. Og set med nordeuropæiske øjne er der ingen tvivl om, at vores unge ligger i en stadigt hårdere global konkurrence om de attraktive job. Derfor er det absolut ikke tiden til at skrue ned for ambitionerne for de uddannelser, som retter sig imod vores område. Barren skal sættes højt. Både for vores unges skyld, men også for en af de sektorer, som samfundsmæssigt får større og større betydning. Tak for ordet, og ha’ nogle gode netværksdage
Nyheder
08.01.2018
I snart ni år har vaccination mod human papillomavirus (HPV) til piger i 12-års alderen været en del af det danske børnevaccinationsprogram, og på den måde bl.a. givet dem god beskyttelse imod den forfærdelige sygdom livmoderhalskræft. I lige så lang tid har drenge ikke været en del af programmet, men den skævhed bør der ændres på. Infektion med HPV-virus kan også være farlig for drenge og mænd, og man bør forebygge dér, hvor det er muligt. I dag må forældre, der gerne vil sikre, at deres drenge er beskyttet mod HPV, selv betale for vaccinen, og det gør flere og flere ressourcestærke forældre faktisk. Men hvorfor denne skævhed i vaccinationstilbuddet?  I andre sammenhænge tilstræber man gerne lighed i sundhedsvæsenets tilbud. Lige adgang uanset økonomisk formåen, køn, alder og seksualitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag ikke HPV-vaccination til drenge som en del af børnevaccinationsprogrammet, fordi styrelsen vurderer, at antallet af tilfælde for de HPV-relaterede kræftformer, som rammer mænd, ikke er tilstrækkelig stort til at berettige, at alle drenge i en fødselsårgang vaccineres. Når styrelsen vurderer, hvilke vaccinationer der skal indgå i programmet, er kriterierne bl.a. alvorlighed og hyppighed af sygdommen og samfundsøkonomi, og her er afvejningen altså ikke faldet ud til drengenes fordel. Men når det faktisk alligevel giver god mening at tilbyde HPV-vaccination til drenge, så skyldes det ikke mindst, at der siden slutningen af 2012 har været en faldende tendens i antallet af unge kvinder, der startede HPV-vaccination. Heldigvis går udviklingen igen den rigtige vej, og flere piger vælger nu at lade sig vaccinere. Men vaccinationsdækningen er muligvis stadig ikke høj nok til at opnå den såkaldte flok-immunitet. Flok-immunitet indebærer, at en sygdom er stort set er udryddet, så selv ikke-vaccinerede bliver beskyttet. Hvis størstedelen af pigerne blev vaccineret, ville langt de fleste unge mænd og kvinder være beskyttet. I andre lande ser man anderledes på spørgsmålet om HPV-vaccination til drenge. I sommer vedtog det norske Stortinget gratis HPV-vaccine til alle norske 7. klasses-drenge som en del af børnevaccinationsprogrammet. Begrundelsen: En stigning i HPV-relaterede kræfttilfælde hos mænd. I Sverige overvejer man også at indføre vaccinationen til drenge, og Folkhälsomyndigheten har vurderet, at vaccinationen opfylder alle krav for at blive inddraget i vaccinationsprogrammet, bl.a. at den er bæredygtig ud fra en etisk og menneskelig synsvinkel. Svenskerne bemærker, at HPV-vaccination af drenge også må forventes at reducere det høje antal tilfælde af HPV-infektioner blandt mænd, som har sex med andre mænd, og som ikke har fordel af flok-immunitet blandt piger. Samlet anslår Folkhälsomyndigheten, at to tredjedele af kræfttilfældene blandt svenske mænd kan forhindres med HPV-vaccination. Faktum er, at infektion med HPV-virus hos mænd kan medføre alvorlige sygdomme. For den sjældne kræftform, kræft i penis, skønnes det, at op imod 30-50 procent af alle tilfælde herhjemme kan skyldes HPV. Og for analkræft cirka 90 procent. En stor del af kræft i mundsvælget og mandlerne er også forårsaget af HPV. De to sidstnævnte er steget kraftigt de sidste årtier, og mænd rammes hyppigere end kvinder. Giv de danske drenge den beskyttelse, som HPV-vaccination yder. Sygdom skal selvfølgelig forhindres, når man relativt nemt kan gøre det. Vaccination til drenge er både det etisk og menneskeligt rigtige at gøre, ligesom der givetvis vil være en samfundsmæssig gevinst ved at forhindre HPV-relateret sygdom hos drenge. Tag højde for, at man ikke med ro i sindet kan forlade sig på beskyttelse gennem flokimmunitet, og stop skabelsen af et a- og et b-hold, hvor dem med overskud vaccinerer deres drenge. Og ret op på, at danske drenge ydes dårligere beskyttelse end den, de norske gutter allerede har fået, og som svenske pojkar er tæt på at få.​
Nyheder
23.11.2017
Copenhagen was among the final three candidate cities, but was pipped at post by Amsterdam when the European Council made its decision on the relocation of the EMA on 20 November. “Of course, we are frustrated that Copenhagen did not win the EMA. And that the EMA did not win Copenhagen. When all is said and done, I am sure that the excellent European partnership we have in place on ensuring and certifying pharmaceutical products for European citizens will continue from Amsterdam. But the fact that issues surrounding the important pan-European work in the field of pharmacy have now been settled is also very positive,” says Chairman of Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen. She continues: “It was impressive that Denmark and Copenhagen came so close – and this simply emphasises how strong our bid was and how highly regarded the Danish life sciences are internationally.” A total of 19 countries submitted bids for the agency, but five hours before the vote three countries chose to withdraw from the race, namely Malta, Croatia and Ireland. Denmark won enough votes – in the company of Amsterdam and Milan – to progress to the second round of the ballot. This was where Denmark, unfortunately, lost out by just five votes. Pharmadanmark was active in the Danish campaign to get the EMA to Copenhagen from the very beginning  – in partnership with the Municipality of Copenhagen, the Metropolitan Region, the Confederation of Danish Industry, the Danish Chamber of Commerce, Danish universities, the Danish Association of the Pharmaceutical Industry, Copenhagen Capacity, the Danish Medicines Agency, Greater Copenhagen and major pharmaceutical corporations such as LEO Pharma and Novo Nordisk. Lars Rebien Sørensen, former CEO of Novo Nordisk, worked as the Danish government’s special EMA emissary. Rikke Løvig Simonsen is very happy with the collaborative work that was done on the campaign: “Although we, unfortunately, did not win the EMA, the Danish campaign has contributed to consolidating partnerships in the Danish life sciences. Many different operators worked towards the same goal and that is something we will be able to build on. Basically, it is all about strengthening the Danish life sciences.”
Nyheder
17.11.2017
I morgen er det European Antibiotic Awareness Day, som gør opmærksomhed på den trussel, antibiotikaresistens udgør for folkesundheden. Derfor skal antibiotika bruges med omtanke. Pharmadanmark er meget optaget af resistensproblematikken og bakker op om European Antibiotic Awareness Day. ”Herhjemme har der heldigvis i en årrække været fokus på at mindske forbruget af antibiotika. Men problemet med resistens er stadig stort, og der er behov for flere initiativer og mere investering i udvikling af nye antibiotika,” siger formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen og henviser til, at antibiotikaresistens er blandt de største trusler imod den globale folkesundhed ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.  Hun understreger, at der er brug for en tværfaglig indsats på tværs af sektorerne for at sikre rationel brug af antibiotika:  ”For at imødegå resistensproblematikken må der grundlæggende laves nogle strukturer, som hjælper borgere og sundhedsprofessionelle til at træffe de rigtige valg omkring antibiotika”. Herhjemme er den årlige antibiotikakampagne således også skudt i gang og støtter op om regeringens nationale handlingsplan for antibiotika.
Nyheder
19.10.2017
Hvilke potentialer rummer sundhedsteknologien og hvilke udfordringer? Dét var på dagsordenen, da Medicoindustrien inviterede til pressedag tidligere på ugen. Foruden dagblade, nichemedier og virksomheder var Pharmadanmark med ​En sundhedsapp, der noterer dit aktivitetsniveau i løbet af dagen, følger obligatorisk med din iPhone. Watson kender de fleste af os af navn, imens sundhedsdata og personlig medicin er et tilbagevendende tema på den politiske dagsorden. Sundhedsteknologien vinder mere og mere indpas, og forleden havde Medicoindustrien inviteret til pressedag med titlen ’Sundhedsteknologi – nu og i fremtiden’. Fokus var i sagens natur på medicobranchen og trends i sundhedssystemet. ”Med den 4. industrielle revolution kommer vi til at tage et kvantespring. Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer, som medicoindustrien og sundhedsteknologien kan være med til at løse. Den danske medicobranche er udpræget innovativ og klar til at gribe mulighederne,” sagde Christian Johansen, pressechef i Medicoindustrien, i sin præsentation af arrangementet. Og det med henvisning til, at medicobranchen søger 10 gange flere patenter end det danske erhvervsliv generelt. Revolution Netop innovation og omstillingsparathed er vigtige egenskaber, når medicobranchen og andre sundhedsaktører skal gribe sundhedsteknologiens potentiale. Sådan lød pointen hos CEO i Leo Innovation Lab Kristian Hart-Hansen, der var inviteret til at sætte spot på megatrends. ”Udviklingen inden for sundhedsteknologi går virkelig stærkt. De nye generationer vil connectes, og Apple, Google, Facebook og Amazon tænker i høj grad i sundhed. De følger med i den farmaceutiske udvikling, i biotek og medico med mere,” sagde han og fremhævede personlig medicin som eksempel på, hvad den rivende udvikling gør os i stand til. I kommende Pharma’er undersøger vi den sundhedsteknologiske udvikling nærmere, bl.a. med fokus på medicoindustrien. Ydermere taler fagbladet med studieledere på Pharmadanmarks kerneuddannelser – herunder farmaci, molekylærbiologi og medicin med industriel specialisering – om, hvordan uddannelserne ruster studerende til at imødegå udfordringer og gribe muligheder, som den teknologiske og digitale udvikling skaber på lægemiddelområdet?
Nyheder
19.10.2017
Med bagagen fuld af oplæg, godt humør og handy power banks, der sikrer strøm til hele forelæsningen, har Pharmadanmark været på Tour de Studiestart. Rundt på landets universiteter og Pharmadanmarks kerneuddannelser har Andreas Thilqvist, som tager sig af fagforeningens aktiviteter for studerende, mødt nye og eksisterende medlemmer. Og selvfølgelig Pharmadanmarks studenterambassadører, der gør et stort stykke arbejde i forbindelse med studiestart. ”Stemningen blandt de nye studerende er mega god. Det er dejligt at se så mange til vores oplæg og andre af vores arrangementer. Når vi møder de studerende til oplæg eksempelvis, er de engagerede og stiller relevante spørgsmål til, hvad man kan bruge en fagforening som Pharmadanmark til,” siger Andreas. Humanbiologi og biokemi på Københavns Universitet, farmaci og biomedicin på Syddansk Universitet, medicin med industriel specialisering på Aalborg Universitet og molekylær medicin på Aarhus Universitet er blot nogle af de steder, Pharmadanmark har været med til at byde de nye studerende velkommen. Andreas besvarer de nye studerendes spørgsmål: ”Som fagforening arbejder vi for gode rammer og betingelser på studiet. Pharma Student er med til at styrke de studerendes faglighed gennem faglige arrangementer som studieteknik, GMP-kursus (kvalitetssikring af lægemidler) og karriereaften. Når vores medlemmer er færdige på universitetet, er de klar til arbejdslivet,” oplyser han og føjer ’Forstå lægemiddelområdet’ og ’Undgå stress på studiet’ til rækken af relevante arrangementer for studerende, hvoraf førstnævnte kursus er etableret på baggrund af input fra fagforeningens medlemmer. Fællesskab Ud over faglige oplæg har studiestarten budt på ’Leg i parken’, hyggelige konkurrencer om at vinde den omtalte power bank og meget mere. Nogle uger efter studiestarten vender Pharmadanmark tilbage til universiteterne, hvor nye, potentielle og eksisterende medlemmer kan stille opfølgende spørgsmål. I den forbindelse vil studenterambassadørerne have en stand. Nærmere information følger. ”Studiestart er bare noget særligt. Netop fordi den er starten på en helt særlig tid i livet. Forventningens glæde og videbegæret er til at mærke ude på studierne. Personligt er studiestart højdepunktet på mit år i arbejdsøjemed,” siger Andreas Thilqvist og tilføjer: ”Stor tak til vores dygtige og flittige studenterambassadører for at bidrage til en god studiestart og velkommen til vores nye medlemmer!”. I det nye Pharma kan du læse voxpoppen ’Sådan var min studietid’. Her fortæller tre personligheder fra den lægemiddelakademiske verden, hvordan de husker studietiden. De tre er forsker hos Novo Nordisk og tidligere guitarist i Diefenbach Nicolaj Strøyer Christophersen, farmaciprofessor Sven Frøkjær og Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen.
Nyheder
19.10.2017
​Several countries are currently bidding to have the headquarters of the EMA, the European Medicines Agency, located in their country. This is also true of Denmark. ​The government has listed five good reasons why the EMA should be placed in Copenhagen: World-class research environment Innovative and vibrant life science environment Strong focus on patient safety Efficient infrastructure High quality of life/liveability Currently, the Danish Medicines Agency is deeply involved in the EMA's work. Pharmadanmark recently interviewed Doris Stenver, Chief Medicines Officer at the Danish Medicines Agency, on the strengths of the common European medicines agency. She points to a better allocation of medical scientific resources, robust quality assurance and a higher degree of knowledge sharing. Not to mention improved patient safety for more people. “Development, approval and supervision of medicinal products are such complex and stringently regulated disciplines that it is almost impossible for a single country to possess the most qualified experts in every area. That´s why cross-border cooperation is absolutely crucial,” says Doris Stenver.