Nyheder
21.04.2021
Medlemmer i akademiker-fagforeningerne, herunder Pharmadanmark, har godkendt forliget om overenskomsterne på det offentlige område i de næste tre år. Cirka 49 procent af de offentligt ansatte medlemmer i Pharmadanmark stemte, og cirka 96 procent af disse stemte ja. For alle 26 organisationer, der er tilsluttet hovedorganisationen Akademikernes forhandlingsaftale, stemte 95,5 procent ja til resultatet, og den samlede stemmeprocent var 34 procent. ”Det er meget positivt, at så mange af Pharmadanmarks medlemmer har deltaget i urafstemningen og givet deres mening til kende. Jeg er også rigtig glad for, at de deler vores vurdering af, at vi sammen med de øvrige fagforeninger har forhandlet os frem til et fornuftigt overenskomstresultat – specielt i lyset af at vi er midt i en pandemi,” siger Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen. Coronakrisen har betydet en opbremsning på det samlede private arbejdsmarked, og det mærkes desværre også på det offentlige arbejdsmarked. ”Men med de nye overenskomster har vores medlemmer i stat, regioner og kommuner alle fået en rimelig lønudvikling, som følger det private arbejdsmarked – og en reallønsfremgang. Overenskomsten indeholder også en række andre vilkår, som har været vigtige for Pharmadanmarks medlemmer,” fortsætter Pharmadanmarks formand. Overordnet set har overenskomstforhandlingerne resulteret i en række forbedringer ud over løn, fx styrket indsats for seniorer, fokus på kompetenceudvikling samt bedre vilkår for forskere herunder mere tryghed for Ph.d studerende. ”Samlet set kan vi se flere af medlemmernes ønsker gengivet i de resultater, der er opnået ved forhandlingsbordet, og det er jeg tilfreds med, at medlemmerne har kvitteret for,” slutter Rikke Løvig Simonsen.
Nyheder
19.04.2021
Når de gode visioner for uddannelse og kompetenceudvikling i regeringens life science-strategi skal realiseres, kommer Pharmadanmark atter gerne med input: en efteruddannelsesfond for SMV'er kan styrke dansk life science, som Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen udtaler i Berlingskes life science-særtillæg: ”Medarbejderne skal uddanne sig konstant gennem livet og blive ved med at udvikle deres kompetencer. Det har den enkelte medarbejder og virksomhed et ansvar for. Men det er også en samfundsmæssig opgave at sikre, at økonomien, mulighederne og strukturerne er til stede for den nødvendige efteruddannelse og konstante opkvalificering af arbejdsstyrken,” siger hun. Fonden kan med fordel stykkes sammen af både bidrag fra staten og erhvervslivet, og selve forankringen bør være på universitetet. Derfor glæder det Pharmadanmark, at erhvervsminister Simon Kollerup er åben over for en sådan uddannelsesfond, som han udtalte i forbindelse med lanceringen af regeringens life science-strategi i fredags.
Nyheder
15.04.2021
Regeringen præsenterede i formiddags sin nye life science-strategi med 38 initiativer, som skal fremtidssikre branchen. Lanceringen fandt sted i Industriens Hus, og regeringen var repræsenteret ved erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, udenrigsminister Jeppe Kofod og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Også Pharmadanmark var tilstede. ”Strategien retter spotlight på kompetenceudvikling og uddannelsesområdet. Men konkrete initiativer skal ske i dialog med fagforeninger, hvor Pharmadanmark er en central aktør, og andre aktører på life science-området. Jeg har set, at Pharmadanmark har foreslået en efteruddannelsesfond, som kan være en vej frem blandt andre løsninger. Det er vigtigt for mig at sige i dag, at medarbejdere er en central ressource i en stærk life science-industri i Danmark. Deres kompetencer er det, som gør, at vækstmulighederne er store. Derfor skal vi have kompetence-fokus i strategien,” sagde Simon Kollerup i et efterfølgende interview og tilføjede: ”Medarbejderne er den bærende kraft til, at life science er så stort et erhvervspolitisk eventyr. Så gode muligheder for at kunne uddanne og efteruddanne sig er meget vigtige for mig og regeringen. Derfor har den nye strategi klare elementer om kompetenceudvikling og uddannelse, herunder efteruddannelse. Og derfor glæder det mig, at Pharmadanmark og andre aktører spiller ind med gode konstruktive forslag til, hvordan vi konkret kan gøre det.” Afgørende medarbejdere Pharmadanmark har bl.a. bidraget til strategien gennem deltagelse i regeringens Genstartsteam for life science og biotek, og fagforeningen er også blandt de aktører, som Simon Kollerup har diskuteret branchens muligheder og vilkår med. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen er da også meget tilfreds med, at flere af fagforeningens input er at finde i strategien. ”Pharmadanmarks væsentligste input til arbejdet med strategien har været, at Danmark skal prioritere den gode grunduddannelse af højtuddannede medarbejdere til branchen – og uddanne flere. Derfor er det selvfølgelig glædeligt, at regeringen i strategien direkte skriver, at den vil sikre gode rammer for uddannelse af højt kvalificeret arbejdskraft og på den måde skabe endnu bedre betingelser for nye erhvervs­successer inden for life science-industrien,” siger hun. Strategien anerkender i høj grad, at kompetencer er afgørende for branchens fortsatte trivsel, og der er således et helt afsnit om højt kvalificeret arbejdskraft. Pharmadanmark har også understreget behovet for at satse på efteruddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejderne er klar til at håndtere nye behandlingsformer, teknologier og flere digitale løsninger. Også det er tydeligt afspejlet i strategien, idet det fremover bliver et strategisk fokus at understøtte både patienter, medarbejdere og ledelse i sundhedsvæsenet i at anvende nye teknologier. Der ned­sættes også en arbejdsgruppe, der skal analysere behovet for kompetenceudvikling inden for life science-industrien, og der afsættes midler til at igangsætte og gennemføre tiltag inden for eksempelvis uddannelsesudvikling og kapacitetsopbyg­ning på uddannelserne målrettet life science. Strategien taler også om, at der skal fokus på karrierevejene på universiteterne, herunder ph.d.ernes vilkår – Pharmadanmark har ved flere lejligheder netop påpeget, at vilkårene for universitetsforskere over en årrække er blevet langt mindre attraktive, hvilket harmonerer dårligt med Danmarks høje forskningsambitioner. Den grønne om stilling Rikke Løvig Simonsen finder det positivt, at strategien så tydeligt italesætter behovet for grøn omstilling, og de gevinster, som kan hentes, hvis industrien formår at udnytte potentialet. Dansk life science er nemlig også fortællingen om en industri, som allerede er nået langt i den grønne omstilling. ”Jeg er overbevist om, at Pharmadanmarks medlemmer er godt rustet til at tage aktiv del i den grønne omstilling, og at de er klar til at bringe deres kernekompetencer i spil, når virksomhederne skal arbejde med klimamål i alle dele af værdikæden,” siger hun. Der er i strategien også initiativer, som skal styrke branchens omdømme og skabe en stærk fortælling – både herhjemme og internationalt. Andre brancher har være dygtige til at skabe en fortælling, som skaber stolthed om deres erhverv, fx fødevareerhvervet og søfarten. Dét har været et af Pharmadanmarks væsentlige input til strategiarbejdet, og der er helt sikkert en åben dør for en sådan fortælling nu, fordi life science-industrien har spillet så stor en rolle under pandemien. Pharmadanmark lægger vægt på, at patienterne spiller så stor en rolle i strategien, for life science handler om andet og mere end vækst og arbejdspladser – det handler nok så meget om konstant at udvikle bedre og mere sikre behandlinger og på den måde redde liv og øger livskvaliteten hos alvorligt syge mennesker. Det er også en af de væsentlige grunde til, at branchen er så attraktiv at arbejde i. Derfor er det rigtig godt, at der sættes høje ambitioner for den behandling, patienterne kan forvente i fremtiden, mener Pharmadanmark. Et Life Science Råd Blandt initiativerne er også nedsættelse af et nationalt Life Science Råd med deltagelse på højt niveau af bl.a. virksomheder, fonde, brancheorganisationer, lønmodtagerorganisatio­ner og patientforeninger. Rådet skal styrke dialogen mellem det offentlige og private yderligere og drøfte branchens nati­onale prioriteter og generelle rammevilkår. ”Pharmadanmark er glad for at have været så tæt inddraget i arbejdet med den nye strategi, og som fagforening for en stor del af branchens nøglemedarbejdere, ser vi frem til at bidrage fremadrettet med at styrke dansk life science i samarbejde med andre interessenter,” slutter Rikke Løvig Simonsen. Den nye life science strategi er finansieret som en del af eksportpakken fra december 2020, hvor der blev afsat 70 mio. kr. årligt i 2021-23 til udvikling af strategien. Derudover blev der på finansloven for 2021 afsat en reserve på 30,4 mio. kr. i perioden 2022-24 til en national life science-strategi. Læs pressemeddelelse om strategien: 
Nyheder
08.04.2021
Pharmadanmark har forsøgt at forhandle en lokalaftale, som giver medlemmer på Region Hovedstadens vaccinationscentre den rette honorering for arbejde om aftenen og i weekender, på plads med regionen. Det er desværre ikke lykkedes at nå til enighed. ”Vi har ønsket at bruge de arbejdstidsaftaler, vi allerede kender fra andre steder i regionen, og som er indgået under rolige forhold inden COVID-19, men det har arbejdsgiver afvist,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Baggrunden for forhandlingerne er, at flere medlemmer af Pharmadanmark ønsker at bidrage på regionens vaccinationscentre som bijob – også om aftenen og i weekenden. Mens fx læger og sygeplejersker allerede har arbejdstidsaftaler for hele døgnet, kræver det imidlertid en lokalaftale mellem arbejdsgiver og Pharmadanmark, for at medlemmer kan arbejde om aftenen og i weekenden. ”Det er yderst usædvanligt, at vi ikke kan finde en fælles løsning med arbejdsgiver, men vi er desværre for langt fra hinanden i dette tilfælde. Vi kan ikke leve med, at vores medlemmer lønnes på én måde et sted i regionen og lønnes lavere et andet sted i samme region,” understreger Rikke Løvig Simonsen. Pharmadanmark forhandler vilkår for mange offentligt ansatte og sikrer som fagforening også, at der er et nogenlunde ens niveau på tværs af arbejdspladserne. ”Vi har fuld forståelse for, at der kan være enkelte medlemmer, hvor man havde foretrukket en anden løsning i denne sag. Vi havde bestemt også foretrukket at indgå en aftale på lige fod med andre arbejdspladser med samme behov for aften og weekendarbejde. Men vi må fastholde, at hvis man er uddannet som lægemiddelspecialist, så er det også til sædvanlig løn som lægemiddelspecialist,” slutter Rikke Løvig Simonsen. Det betyder: Ansættes du på et vaccinationscenter i Region Hovedstaden, kan du forsat arbejde i dagvagter på hverdage. Du kan ikke arbejde aften, weekend og helligdage. Hvis du alligevel pålægges vagt aften, weekend eller helligdage, er det overenskomststridigt, og så skal du kontakte Pharmadanmark straks for rådgivning på tlf. 3946 3605 eller på jura@pharmadanmark.dk
Content reference 5
Nyheder
30.03.2021
Dansk Erhverv er kommet med et uddannelsesudspil, hvis ærinde er at fremtidssikre vores uddannelser, og som foreslår at tilføre 3,5 mia. kr. til uddannelsessystemet. En del af udspillet er også at omlægge SU’en til lån på kandidaten. Det er vigtigt at fremtidssikre vores uddannelser, men at omlægge SU til lån for kandidatstuderende er ikke vejen frem ifølge Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen: ”Forringes SU’en, kan man frygte, at færre vil få en uddannelse. Men vi har brug for mere uddannelse også inden for Danmarks væksterhverv, life science. Derfor vigtigt med lige adgang til uddannelse, som SU er med til at sikre,” siger hun. Vejen frem er til gengæld investering i uddannelse og forskning - vi skal leve af viden også fremover, understreger Rikke Løvig Simonsen.
Content reference 6
Nyheder
23.03.2021
PRESSEMEDELELSE. Pharmadanmark og Den Danske Dyrlægeforening har besluttet at samle kræfterne i et nyt slagkraftigt fællessekretariat. Fællessekretariatet skal dermed servicere to selvstændige foreninger, som også beholder hver sin politiske ledelse og medlemskreds. Formand for Dyrlægeforeningen, Hanne Knude Palshof, udtaler: ”Vi har meget til fælles, hvad enten det gælder nærhed og tilgængelighed i forhold til medlemmerne eller den dybe faglighed og fællesskab, som kendetegner vores foreninger inden for medicin, sundhed eller life science, hvad enten det er humant eller veterinært. I Dyrlægeforeningen kan vi se, at der bliver flere dyrlæger i life science ud over de hverv, som omverdenen traditionelt tror, at dyrlæger beskæftiger sig med. Det giver derfor rigtig god mening netop at samarbejde med Pharmadanmark. Vores fagligheder kan sammen løfte life science markant. Formand for Pharmadanmark, Rikke Løvig Simonsen, udtaler:  ”Det er godt for medlemmerne, det er godt for vores foreninger -  sammen står vi stærkere rustet i en tid, hvor der er rift om både medlemmerne og den politiske dagsorden. Jeg tror på, at der er en fremtid for højt specialiserede foreninger, hvor man kan gøre hinanden bedre både politisk og fagligt, hvis man forstår at arbejde sammen og samle kræfterne. Og så kan vi forhåbentlig lære hinanden et og andet – derfor er det også et mere robust udgangspunkt for fremtiden for vores to foreninger. Samlet skal vi rådgive og servicere en branche og fagområder i rivende vækst med udgangspunkt i de forskellige kompetencer, som vores foreninger repræsenterer – det ser vi frem til at løfte i fællesskab”. Adm. direktør, Susie Ekstrand, udtaler: ”Det afgørende er, at det kommer medlemmerne til gavn, og vi udvikler de ydelser vi har, så vi ikke kun leverer det, medlemmerne har brug for, men også det medlemmerne ikke vidste, de havde brug for. Da vi primært er medlemsfinansierede foreninger, skal vi hele tiden kunne se vores medlemmer i øjnene, og bruge medlemskronerne bedst muligt. Det er opgaven for enhver moderne medlemsorganisation i 2021”. Det nye fællessekretariat får til huse på 9. sal i Codanhus på Frederiksberg fra 1. september i år.   Pressekontakt: Adm. direktør Susie Stærk Ekstrand tlf. 3017 8865.
Nyheder
23.03.2021
Positivt, at studerende på landets universiteter foruden forskere og ph.d.'er får mere fysisk fremmøde med den nye genåbingsplan, som regeringen og samtlige partier - undtagen Nye Borgerlige - er blevet enige om. Herunder godt med fokus på praktiske elementer såsom laboratorie-øvelser. Pharmadanmark har gennem nogen tid efterspurgt en konkret plan for landets universitetsstuderende, som er ramt af nedlukningen i form af mistrivsel og mistet faglighed. Blandt andet i et debatindlæg i Christiansborg-mediet Altinget fra formand for Pharmadanmark - Studerende Merve Köycü og formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen. Derfor glæder de flere gode takter i den nye aftale Pharmadanmark. For trivslen skal tilbage på universitetet og fagligheden indhentes.
Nyheder
16.03.2021
Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab, skriver i dag i et debatindlæg i Altinget, at pandemien har forhindret unge forskere i at udføre planlagte forskningsaktiviteter, og at midlerne, som politikerne har afsat til at hjælpe, slet ikke dækker de reelle behov. Det er bekymrende, at problemerne ikke bliver taget alvorligt, skriver de. ”Hvis vi ikke får en bedre model for at hjælpe de forskere, som er blevet forsinkede, risikerer vi forringelser af kvaliteten af forskningsprojekterne og en yderligere begrænsning af forskningstiden," lyder det fra forskerne. De fortsætter: "Forskningsdelen er netop kernen af et ph.d.-projekt. Det er derfor vigtigt, at denne sikres bedst muligt, og at forsinkelser og forringelser i ph.d.-studerendes forskeruddannelse tages dybt seriøst." En af forfatterne af debatindlægget er den molekylære biomediciner Rune Busk Damgaard. Ham portrætterede Pharma i årets sidste nummer i anledning af, at han blev optaget i Det Unge Akademi. Her fortæller han også om sit syn på den danske ph.d.-uddannelses konkurrencedygtighed i forhold til udlandet. Pharmadanmark mener, at det ikke mindst er vigtigt at sørge for, at forsinkelser på grund af COVID-19 ikke betyder, at en masse værdifuld forskning ryger på gulvet – forskning som henad vejen kan gøre en forskel for alvorligt syge mennesker, og som også kan være en økonomisk gevinst for samfundet i form af nye produkter. Pharmadanmark var allerede før COVID-19 meget opmærksom på vilkårene for ph.d-stipendiater, idet deres karriereveje og arbejdsbetingelser over en årrække er blevet langt mindre attraktive. Forholdene for ph.d.-stipendiater under COVID-19 er dermed blot en understregning af en grundlæggende problemstilling omkring de vilkår, vi byder forskere herhjemme.
Nyheder
08.03.2021
Glædelig Kvindernes internationale kampdag. Ses vi til fælles virtuel 8. marts kl. 16-17.30? I dag markerer Pharmadanmark Kvindernes internationale kampdag sammen med andre akademiske fagforeninger. Fordi vi er optaget af ligestilling på arbejdsmarkedet, herunder på forskergangen. Vi er nået langt med ligestillingen de seneste år. Ikke desto mindre er der en stor overvægt af mænd i forskerstillinger, trods flere kvinder end mænd påbegynder en akademisk karriere. Det betyder, at vi mister kvindelige forskningstalenter. Det virtuelle arrangement kl. 16-17.30 hos vores hovedorganisation Akademikerne gør status på ligestillingen i vores samfund og sætter fokus på de næste skridt mod et samfund med lige muligheder for alle køn. Således har vi inviteret en række stærke stemmer til at give deres bud på de vigtigste ligestillingspolitiske udfordringer netop nu, og ikke mindst hvordan vi får dem løst.
Nyheder
02.03.2021
Man bør kigge på lovgivningen, så danske forskere og andre lønmodtagere med handicap kan tage midlertidigt ophold i udlandet i forbindelse med arbejde – ligesom alle andre. Dét skriver Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen i et fælles indlæg med Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen i Dagbladet Information: Lovgivningen diskriminerer forskningstalenter med handicap, der vil arbejde i udlandet Da Louise Druedahl skulle forske på Harvard University, ansøgte hun kommunen om hjælp til opholdet. Hendes muskelsvind gjorde, at hun havde brug for hjælp til det meste. Men et hul i lovgivningen gjorde, at kommunen afviste ansøgningen, skriver Rikke Løvig Simonsen og Simon Toftgaard Jespersen i dette debatindlæg Da ph.d.-studerende Louise Druedahl, der har muskelsvind, i 2019 ansøgte kommunen om praktisk støtte til sit ophold på Harvard University i USA, afviste kommunen og Ankestyrelsen ansøgningen. Det gjorde de, til trods for at opholdet var en obligatorisk del af hendes ph.d.-stilling og støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet med et rejselegat. Louise Druedahl er ph.d.-studerende på Institut for Farmaci på Københavns Universitet. En obligatorisk del af arbejdet er at besøge fremmede forskningsmiljøer. I den forbindelse modtog hun et EliteForsk-rejsestipendium på 200.000 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som ifølge ministeriet selv skal bidrage til, at talentfulde ph.d.-studerende kan få længerevarende ophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden. Louise Druedahls sygdom gør dog, at hun bruger kørestol og behøver hjælp til det meste. Hun kan dog bruge sine hænder frit til at skrive på computer, hvorfra hun bedriver sin forskning. Men når hun er på arbejde, har hun brug for hjælp til alt fra at sætte opladeren til sin computer i til at åbne døre for sig eller til at hente ting i printeren. Og når hun forlader kontoret, har hun brug for hjælp til nærmest alt praktisk: at købe ind, tage tøj på, gøre rent og lave mad. Kort sagt har hun brug for støtte døgnet rundt. Når hun er på arbejde, hedder hjælpen personlig assistance og hører under beskæftigelsesloven, mens den efter fyraften hører under sociallovgivningen. Men selv om økonomien var på plads, var kommunen med lovgivningen i hånden ved at sætte en stopper for opholdet i udlandet. Det viser, at den nuværende lovgivning er forældet og forhindrer mennesker med et handicap i at tage arbejde i udlandet for at dygtiggøre sig. Med nød og næppe Det lykkedes kun med nød og næppe Louise Druedahl at komme afsted til Harvard University tilbage i august og september 2019, fordi hun selv kunne finansiere en del af sine merudgifter gennem legater og fonde. Problemet var, at opholdet på Harvard University, et af verdens mest anerkendte universiteter, landede mellem henholdsvis beskæftigelses- og sociallovgivningen, da det kom til at bevilge Louise Druedahl den praktiske hjælp undervejs. Sociallovgivningen giver kun støtte til at tage hjælpere med til udlandet, hvis der er tale om et kortvarigt ferieophold på maksimalt 14 dage og kun én gang om året. Og med hjemmel i beskæftigelseslovgivningen afviste kommunen samtidig at give støtte til 4,5 times personlig assistance om ugen med henvisning til for høje omkostninger. Som loven er nu, dækker den altså ikke rejser af arbejdsmæssig karakter for mennesker med handicap, der har brug for praktisk hjælp. Og på nutidens globale arbejdsmarked, hvor rejser blandt eksempelvis forskere er en del af jobbet, virker det noget forældet. Lige for loven Fra officiel side ønsker man, at danske forskere dygtiggør sig i udlandet og vender hjem med den nye viden – blot ikke, hvis de har et handicap. Det er i hvert fald den oplevelse, Louise Druedahl sidder tilbage med. Ikke alene er det diskrimination af mennesker med handicap, det er også stik imod regeringens egen ambition om dansk forskning i international topklasse. Kommunens afvisning af Louise Druedahl er ikke bare uretfærdig, den går ud over os alle sammen, når vi som videnssamfund skal leve af den nyeste viden. Personer med handicap må ikke må blive stillet dårligere på arbejdsmarkedet end personer, der ikke har et handicap. Det har beskæftigelsesminister Peter Hummelgård (S) selv udtalt så sent som i oktober sidste år. Men det er ikke desto mindre, hvad Louise Druedahl og andre som hun oplever. Derfor bør man kigge på lovgivningen, så danske forskere og andre lønmodtagere med handicap kan tage midlertidigt ophold i udlandet i forbindelse med arbejde – ligesom alle andre. Vi skal have beskæftigelsesområdet og sociallovgivningen til at hænge sammen, så man under uddannelse og arbejde i udlandet er sikret at kunne medtage den nødvendige praktiske hjælp og få dækket de nødvendige merudgifter, der er forbundet hermed. Kun på den måde lever Danmark op til ministerens ord om, at mennesker med handicap ikke må stilles dårligere end andre. Det er til gavn for dansk forskning og vores videnssamfund generelt.
Nyheder
01.03.2021
I løbet af weekenden kom overenskomstaftalen på plads mellem Akademikernes Centralorganisation, som Pharmadanmark er en del af, og de kommunale arbejdsgivere. Ligesom med de andre offentlige forlig er det et fornuftigt resultat – om end ikke prangende. Reallønnen sikres over de næste tre år, til gengæld havde vi gerne set større forbedringer og flere ambitioner vedr. fleksibilitet fra arbejdsgivers side. Pharmadanmark vil særligt fremhæve, at man over de næste tre år vil se: - generelle lønforbedringer med i alt 5,02 pct. - oprettelse af kompetencefond på linje med statens, og nu også regionernes, kompetencefond - en forbedring af pensionsprocenten - en lille forøgelse af løntrin 8 samt grundlønnen for special- og chefkonsulenter ”Pharmadanmark kan samlet se sig selv og vores medlemmers ønsker gengivet i de resultater, vi opnåede ved forhandlingsbordet. Kompetencefonden er et af disse ønsker, og vi forventer, at den vil blive ligeså søgt og populær, som kompetencefonden på det statslige område har været. Kompetenceudvikling er vigtig for alle vores medlemmer,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Som noget positivt peger hun også på, at forbedringerne i overenskomsten bliver fordelt meget ligeligt mellem medlemmerne. Som akademiker kommer man således hurtigt på sluttrin, og pensionsforbedringen gælder for alle. Forbedringen af sluttrin er ganske vist lille, men det er noget, man kan bygge videre på. Pharmadanmark havde ligesom på de andre forhandlingsområder håbet på en fritvalgskonto, men da det ikke var lykkedes at blive enige med hverken det statslige eller regionale arbejdsgiverne om dette, var der ikke længere store forventninger til, at det ville lykkes på det kommunale område. ”Men ønsket om fleksibilitet for den enkelte medarbejder i deres forskellige livsfaser, tror jeg er et krav, som vi ser igen” siger Rikke Løvig Simonsen. Da fællesoverenskomsterne for akademikere for alle tre områder nu er lukket, skal de til afstemning blandt medlemmerne. Nærmere information om dette følger snart.
Nyheder
25.02.2021
Fælles europæisk vaccineproduktion diskuteres på topmøde i EU.  Pharmadanmark har i flere debatindlæg gjort sig til talsmand for, at der skal fælleseuropæiske løsninger til i fremtidens pandemiberedskab, og netop et vigtigt aspekt af dét diskuterer EU’s statsledere i dag: Hvordan kan produktionskapaciteten i Europa i forhold til vacciner styrkes? ”Vi skal tilpasse både den produktion, der allerede findes, men jeg mener også, at vi har behov for at få etableret nyt, så vi bliver i stand til at producere vacciner nok til vores egne befolkninger. Også så vi kan producere til dem, der ikke kan indkøbe dem," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til Folketingets Europaudvalg forud for mødet ifølge MedWatch. Pharmadanmark har på linje med flere aktører været kritisk over for statsministerens tanker om at etablere en egentlig national vaccineproduktion, blandt andet fordi det er meget dyrt og næppe vil sikre os i en ny pandemi. Men Mette Frederiksens ønske om at udbygge vaccineproduktionen i tæt dialog med industrien ser Pharmadanmark derimod spændende perspektiver i. "Det er en rigtig god idé, hvis man i Europa slår sig sammen, fordi kompleksiteten i sådan noget som vaccineproduktion er så stor, så det er ikke noget, et enkelt land kan bære. Men at lave en europæisk løsning, så man alligevel har det inden for et begrænset regionalt område, vil være rigtigt fornuftigt," siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, i en artikel i Medwatch. Hun ser gerne, at man i Europa samarbejder for at mindske afhængigheden af andre. ”Det, vi oplevede i begyndelsen af pandemien, var, at for eksempel hele vores API-produktion lå uden for Europa. Derfor sagde vi også på det tidspunkt, at vi sammen i Europa kunne lave noget råvare-produktion, så vi ikke var så afhængige af verdensmarkedet. Det er svært at være det, når man lukker verden ned.” Både Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Industri hilser det i artiklen velkomment at se på det europæiske vaccineberedskab.