
Inspiration til jobsøgning
i life science
Pharmadanmarks karrierevejledning ruster dig bedst muligt til at søge job i life science – eksempelvis inden for lægemiddelindustrien, hospitaler, apoteker, offentlige myndigheder, forskning og uddannelse.
Her finder du gode råd og inspiration til dit jobsøgningsmateriale, herunder skabeloner til CV og ansøgninger, tips og tricks til jobsamtalen, jobsøgning via netværk og personlighedstest.
Ansøgning/CV
Der findes ikke nogen formel for den perfekte ansøgning og det perfekte CV, men her finder du nogle gode råd, som hjælper dig på rette spor. Vi giver dig her nogle bud på, hvad du jobsøgningsteknisk skal være opmærksom på, når du søger job, hvad du skal være opmærksom på, når du læser en stillingsannonce og hvordan du målretter dit jobsøgningsmateriale.
Som medlem kan du deltage i jobsøgningsworkshops og få individuel feedback på din ansøgning og dit CV. Send dine dokumenter til karriere@pharmadanmark.dk sammen med et link til stillingsopslaget.
Jobsamtale
Du skal i samtalen have en dialog om din faglige baggrund, din motivation og potentialer og ikke mindst din personlighed. Forberedelse er meget vigtigt, og du skal du være forberedt på din egen profil, kunne give konkrete eksempler på dine faglige og personlige kompetencer.
Her finder du inspiration til jobsamtalen, hvordan du bedst forbereder dig før samtalen, typiske spørgsmål under jobsamtalen og hvad du kan gøre efter jobsamtalen. Du finder også inspiration til online jobsamtaler.
Netværk
I over halvdelen af de rekrutteringer, som sker i Danmark, spiller netværk en rolle.
Mange stillinger bliver end ikke slået op, men simpelthen besat udelukkende via netværk. Et stærkt netværk og gode relationer er derfor et vigtigt element i din jobsøgning. Men hvad vil det sige at bygge sit netværk op, at bruge sit netværk i jobsøgningsøjemed og hvordan kontakter du egentligt dit netværk.
Her finder du inspiration til og konkrete tips og tricks, hvordan du kommer i gang med jobsøgningen via netværk.
Personligheds- og færdighedstest
I dag er det helt normalt, at du bliver bedt om at foretage en personlighedstest, når du som kandidat til job i life science-industrien deltager i en ansættelsesproces.
Den mest udbredte form for test er en personlighedstest, der afdækker dine personlighedstræk. Men der er også mange, som anvender færdigheds- eller intelligenstest.
Her kan du læse mere om brugen af test, og hvordan du forbereder dig bedst muligt.