Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde

23.04.2021

Pharmadanmarks Hovedbestyrelse indkalder herved til ekstraordinært repræsentantskabsmøde lørdag 8. maj 2021 kl. 09.30-16.00, under temaet ’Fremtidens Pharmadanmark’.

Dagsordenen er:
1. Valg af dirigent
2. Ændring af Pharmadanmarks vedtægter
3. Vedtagelse af Politisk strategi 2021-2023

4. Valg af parlamentarisk revisor
5. Eventuelt

Grundet de gældende restriktioner i forhold til større forsamlinger, vil det kun være muligt for Repræsentantskabet samt Hovedbestyrelsen at deltage fysisk. Medlemmer af Pharmadanmark i øvrigt, der ønsker at deltage i mødet, skal tilmelde sig via ’Min Side’, så de kan modtage et link til mødet via mail. Repræsentantskabet og Hovedbestyrelsen bedes også tilmelde sig mødet via 'Min Side'.

Mødet afholdes på Scandic Kødbyen, Skelbækgade 3A, 1717 København V. Hotellet ligger ca. 11 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård. Det vil naturligvis overholde alle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. Repræsentantskabet opdeles i flere rum, således at forsamlingen overholder gældende vejledninger og forsamlingsloft. Deltagerne bliver anvist et rum, og der kan af smittehensyn ikke besøges flere rum. Der streames mellem rummene.

Vi har også besluttet, at der ikke afholdes middag efter mødet, men vi afslutter med en snack og et glas.

Af hensyn til det praktiske bedes alle repræsentanter, der deltager, benytte nedenstående link til tilmelding.

Du tilmelder dig mødet her. Tilmelding skal senest ske senest 29. april 2021.

Medlemmer af Repræsentantskabet modtager det skriftlige materiale to uger før mødet.