LOG IN BLIV MEDLEM
  • English
  • Dansk
Kontakt os

Adresse

Rygårds Alle 1
2900 Hellerup
3946 3600
Jura 3946 3605
Presse 2176 8404
Karriere 3946 3630 pd@pharmadanmark.dk

Sekretariatets åbningstider

Mandag - torsdag 9.30-16.00
Fredag 9.30-14.00
Navn Stilling Telefon E-mail
Anders Rune Bjerrum Chef for politik, kommunikation og presse 2989 3169 ab@pharmadanmark.dk
Andreas Thilqvist Marketingansvarlig 2893 3311 at@pharmadanmark.dk
Annette Meyer Økonomi- og administrationschef 3946 3600 am@pharmadanmark.dk
Arendse Veirø Specialkonsulent, cand. jur. 3946 3638 ave@pharmadanmark.dk
Casper Gad Advokat 3946 3627 cg@pharmadanmark.dk
Christian K. Thorsted Kommunikationschef 2176 8404 ckt@pharmadanmark.dk
Danny Bukh Almstrup Chefkonsulent 3946 3632 dba@pharmadanmark.dk
Gry Hamborg Advokat 3946 3635 gh@pharmadanmark.dk
Hanne Højholdt Adamsen Juridisk chefkonsulent 3946 3612 hha@pharmadanmark.dk
Iben Treebak Chefkonsulent, karriere & netværk 3946 3618 ibt@pharmadanmark.dk
Julie Johnsen Juridisk chef, advokat 3946 3622 jujo@pharmadanmark.dk
Julie Strægaard PA for ledelsen 3132 6212 js@pharmadanmark.dk
Karin Ortmann Servicemedarbejder 4084 9833 ko@pharmadanmark.dk
Lotte Skovdal PDA-sagsbehandler og arrangementskoordinator 3946 3609 lsk@pharmadanmark.dk
Maria Stove Kommunikationskonsulent 3946 3600 ms@pharmadanmark.dk
Marie Fog Faglig chefkonsulent 3025 5311 mf@pharmadanmark.dk
Mathilde Bak Advokatfuldmægtig 3946 3629 mba@pharmadanmark.dk
Natasia Lykkeholm Klausen Advokat Barselsorlov nlk@pharmadanmark.dk
Nina Lund-Andersen Advokat 3946 3614 nla@pharmadanmark.dk
Rikke Løvig Simonsen Formand for Pharmadanmark 3124 0265 rls@pharmadanmark.dk
Sarah Piil Kommunikationskonsulent Barselsorlov ssp@pharmadanmark.dk
Simone Skovvart Piil Studentermedhjælper 3946 3606 spi@pharmadanmark.dk
Susanne Vodstrup Receptionist 3946 3607 sv@pharmadanmark.dk
Susie Stærk Ekstrand Adm. direktør 3017 8865 se@pharmadanmark.dk
Du er her:
Home - Nyheder - Vi ønsker syntesebiologi tættere på virkeligheden og ud til et bredere publikum

Vi ønsker syntesebiologi tættere på virkeligheden og ud til et bredere publikum

Vi ønsker syntesebiologi tættere på virkeligheden og ud til et bredere publikum
01.10.2017 Sarah Piil

Om to uger drager en gruppe studerende fra Københavns Universitet til det uofficielle verdensmesterskab i syntesebiologi, iGEM. Projektet har de arbejdet på i otte måneder. Tværfaglighed, fællesskab og passionen for syntesebiologi er deres drivkraft.

Det 10 kvadratmeter store rum på 1. sal af KU Science er plastret til med gule post-its og hvide A1-ark med tidsplaner, to-do-lister og projektresultater. I det ene hjørne står der sodavand i orange, brun og rød, og ved siden af døren står dåseøl i rammer af otte. ’We <3 iGEM’ er overskriften på en planche, der hænger på væggen modsat induerne ud til Thorvaldsensvej.

”Velkommen til vores kontor! Udover at arbejde her hænger vi ud og hygger os. Vores laboratorie ligger et par gange væk. Vi mødes fast hver onsdag, mens vi om søndagen har drop-in. Her støder folk til, når det lige passer dem. Det er en fantastisk mulighed at lave det her forskningsprojekt sammen,”
siger Julius Grothen, der er i gang med sin kandidatuddannelse i molekylær biomedicin.

Han er én af i alt 12 gruppemedlemmer på holdet InCell, der repræsenterer Københavns Universitet til iGEM 2017, det uoficielle verdensmesterskab i syntesebiologi. Syddansk Universitet og DTU deltager også.
”Naturligvis er vi her for det faglige. Fordi vi gerne vil lave en platform for syntetisk endosymbiose, som kan gøre noget godt for klimaet for eksempel. Men det sociale betyder også meget. Det er virkelig fedt at lære nye mennesker at kende, at få styrket sit engelsk og være fælles om at udvikle et projekt på tværs af uddannelser og kulturelle  baggrunde,” supplerer Sissel Stork. Hun er på sin bachelordel i biokemi og ligesom Julius en del af InCell. Gruppens medlemmer er bachelor- eller kandidatstuderende og har været i gang siden marts.

Biologiens legoklodser 

Med projektet ønsker InCell at lave en platform til syntese af endosymbionter, der er kunstige celleorganeller, og som i fremtiden vil kunne anvendes inden for landbrug, medicin og produktion. For eksempel kan syntetisk endosymbiose bidrage til udvikling af levende nitrogenfikserende systemer, der kan reducere gødning i landbruget. Det forklarer Julius Grothen og sammenligner det med ”at lege med legoklodser for biologinørder”. Sissel Stork uddyber:
”I bund og grund handler syntetisk endosymbiose om at tage en celle og putte den ind i en anden celle og på den måde give denne en ny egenskab. Tænk hvis planter ved hjælp af en endosymbiont kunne fiksere nitrogen fra luften. Så kunne man reducere brugen af gødning”.
Ideen om at forbedre planter begynder hos et tredje gruppemedlem, nemlig Stine Le Tougaard, der læser landbrugsvidenskab. Ifølge hende betyder nitrogenfiksering vildt meget. Men ikke alle i InCell modtager ideen lige begejstret. ”Os, der læser molekylær biomedicin, siger: 'Ej, det redder jo ikke menneskeliv.' Til det svarer Stine: 'Hvor stort et udslip af gødning, tror I, der er i vandløbene?' og præsenterer en række tal. Det får os til at tænke: Ok, hvis vi kan ændre landbruget bare en lille smule, så giver det noget på CO2-kvoter og overgødning, og det gør i den grad en forskel for menneskeliv,” gengiver Julius Grothen og peger på den tværfaglighed og det samarbejde, som præger projektet. 

Tværfaglighed

Fødevarevidenskab, mikrobiologi, molekylær biomedicin, fysik, IT & kommunikation, biokemi, landbrugsvidenskab og molekylær biologi repræsenterer InCells palet af fagligheder. Tværfagligheden kan nogle gange være en udfordring, men allermest er den en styrke og en drivkraft: ”Vi kommer rundt om mange flere nuancer, og fordi vi er så
relativt mange med forskellige styrker i form af forskellige fagligheder, bliver det samlet bare et bedre projekt. Nogle er særligt gode i laboratoriet, andre til at skrive ansøgninger eller til ekstern kommunikation. Vi lærer meget af hinanden,” fortæller Sissel Stork.
Derudover arbejder gruppen på tværs af nationaliteter. Et gruppemedlem er fra England, et andet fra Italien og to fra Estland, som læser deres kandidatdel på KU. Atter er samarbejde og mangfoldighed med til at nuancere og drive projektet, ligesom det internationale islæt er med til at ruste gruppens medlemmer til arbejdslivet: 
”Det er fedt altid at have nogen at støtte sig op ad, og det ville være umuligt at stå alene med et projekt, der er så omfattende. Samtidig er det vildt spændende at prøve at være entreprenør, som også er en mulighed på arbejdsmarkedet. På samme måde lærer vi allerede nu, hvordan det er at arbejde sammen på tværs af kulturer og  agligheder,” fortsætter Sissel Stork.

Ud af laboratoriet

Samme aften, som Pharma møder InCell om dagen, har gruppen inviteret til arrangement på Vartovkollegiet i København. Om to uger drager en gruppe studerende fra Københavns Universitet til det uofficielle verdensmesterskab i syntesebiologi, iGEM. Projektet har de arbejdet på i otte måneder. Tværfaglighed, fællesskab og passionen for
syntesebiologi er deres drivkraft. Dette i samarbejde med Vartovs Videnskab. Her vil de delagtiggøre publikum i, hvad syntesebiologi er for en størrelse. For et krav i iGEM er også, at et projekt når ud til befolkningen og her sætter fokus på syntesebiologien. Ugen efter skal de afholde en event hos Synapse, en studenterorganisation inden for life science, og hos Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. Derudover er InCell i gang med at lave en podcast, de arbejder på at komme ud på folkeskoler og gymnasier, og projektet skal have en hjemmeside. ”Vi må løfte syntesebiologien op på et niveau, hvor den almene borger kan forstå det. Videnskaben mister en stor del af sin værdi, hvis den ikke når ud til flere. For at gøre gavn må syntesebiologien ud af boblen og placere sig i et større samfundsperspektiv,” siger Julius Grothen og fortæller, at aftenens arrangement lægger op til en etisk diskussion af syntesebiologi. Det er særligt i forbindelse med hjemmeside og anden ekstern kommunikation, at gruppens  Nermeen Ghoniem, der læser it & kommunikation, har en vigtig rolle. Julius Grothen uddyber om aftenens etiske debat, der berører gmo, genetisk modificeret organismer: ”Syntesebiologi bliver ofte forbundet med gmo, som jo har et dårligt rygte. Men måske er det lidt mere nuanceret som med det meste andet i denne verden. Nogle gmo er åbenlyst ikke gode og bør slet ikke røres, mens andre gmo'er har fordele.  

For eksempel kan vi lave alger, der kan spises, så vi kan afhjælpe sult i verden. Eller lave alger til biodiesel. Og når vi ikke har en million år til at vente her midt i en klimakrise, bliver vi nødt til kunstigt at gøre noget,” siger han, mens Sissel Stork nikker: ”Lad os være åbne og tale om det, så folk kan tage stilling på et oplyst grundlag”.

03.12.2020
Tvangsvaccinering bør ikke indgå i den nye epidemilov, for det kan skærpe mistroen til vacciner i befolkningen og i sidste ende gå ud over folkesundheden, skriver Rikke Løvig Simonsen. Af Rikke...
03.12.2020
Landets apoteker beskyldes i et debatindlæg i Berlingske forleden for at ’snyde patienterne’ og for at være ’ligeglade med patienterne’”. ”Som patient skal man altid være ventet og velkommen i...
27.11.2020
Krænkende handlinger kan og skal forebygges af en løbende og aktiv indsats for at skabe en kultur, der modvirker krænkende handlinger. Det skriver Pharmadanmark, Farmakonomforeningen og...
20.11.2020
Folketinget vedtog i går et lovforslag, som giver arbejdsgivere ret til at pålægge ansatte at blive testet for COVID-19 og at blive oplyst om testens resultat. Kravet om testning skal kunne tages i...
Pharmadanmark    CVR 65250314