Nyheder
24.06.2022
Det er godt at SF og Enhedslisten anerkender behovet for, at Danmark aktivt går ind i kampen for at sikre fremtidens antibiotikaforsyning. Men der findes redskaber, som er lettere at sætte i værk end statsstøtte. Af Anne Bloch Thomsen, medicinsk direktør, Pfizer Danmark og Rikke Løvig Simonsen, Formand for fagforeningen Pharmadanmark  Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod menneskers sundhed, som vi står overfor. Derfor er det meget positivt, at Enhedslisten og SF har meldt sig ind i diskussionen om, hvordan vi fremtidssikrer vores – og verdens – antibiotikaforsyning.  I MedWatch 16/6 foreslår partierne konkret, at statsstøtte i højere grad skal bruges til at sikre, at vi får nye lægemidler, der kan hjælpe os med at håndtere den voksende trussel fra resistente bakterier. ”Jeg tror, vi kommer til både at se virusser og antibiotika-resistens i en grad, som vi ikke har set det før, og derfor tror jeg, det er den rigtige model, at vi støtter op om danske virksomheder for at sikre, at vi får de rigtige produkter,” siger Kirsten Normann Andersen, og fortsætter:  ”Det er vigtige forskningsområder, som vi er udfordret på, så det er sundhed i højeste potens at få Danmark i omdrejninger, for hvis vi ikke sørger for at kunne takle virusser og resistente bakterier, står vi foran en meget større sundhedskrise, end vi tør tænke til ende.” To fluer, ét smæk Kirsten Normann Andersen har helt ret i sin trusselsvurdering, og hun har ret i, at danske virksomheder kan spille en vigtig rolle i at bringe ny antibiotika på markedet. Danmark har med sin markante biotek- og life science-sektor, dygtige forskere, stærke fonde og gode sundhedsdata alle muligheder for at iklæde sig en global førertrøje. Vejen til førertrøjen går helt konkret gennem to områder: Vi skal naturligvis skabe rammer for udvikling af ny antibiotika, som SF og Enhedslisten peger på; men hvis vi vil sikre den danske forsyning, så skal vi også sørge for, at det kan betale sig at have lægemidlerne – nye som gamle – på markedet. Den gode nyhed er, at hvis man sørger for, at det kan hænge sammen økonomisk at markedsføre lægemidlerne, så løser man faktisk også en stor del af udfordringen med forskning og udvikling. En anden god nyhed er, at vi allerede ved, hvad der skal til – og det kan klares helt uden komplicerede statsstøtteordninger. Det skal kunne betale sig Det giver sig selv, at et antibiotikum kun gør gavn, hvis lægerne kan få fat i det, når de skal bruge det – ligesom vacciner kun gør gavn, hvis de bliver til vaccinationer. Men på antibiotikaområdet er der en markedsfejl, som betyder, at vi både har problemer med at få de sparsomt forekommende nye antibiotika-præparater på markedet og med at sikre fortsat adgang til de gamle, smalspekterede antibiotika, fx penicillin, som vi ellers er meget glade for at bruge i Danmark. Problemet skyldes den særlige udfordring, at en vigtig del af det at forebyggelse antibiotikaresistens ligger i at bruge antibiotika så sparsomt som muligt – lægemidlerne ryger bogstavelig talt om bagerst på hylden i medicinrummet, og kommer kun ud i de sjældne tilfælde, hvor andre ting ikke virker. Og sådan skal det være!  Denne særlige udfordring betyder i praksis, at den sædvanlige model, hvor forbruget af et givent lægemiddel bestemmer afregningen, har spillet fallit. Det koster cirka 10 milliarder at udvikle et nyt antibiotika, men en virksomhed kan kun forvente at tjene cirka 3,5 milliarder på det – det efterlader et gabende hul på cirka 6,5 milliarder, og det kan simpelthen ikke betale sig. En tilsvarende udfordring gør sig for øvrigt gældende for de gamle, smalspektrede antibiotika, som spiller en vigtig rolle i behandlingen i Danmark.  Vi kender allerede løsningsmodellerne Flere lande har allerede anerkendt denne problemstilling, og har sat sig for at finde en ny måde at afregne for antibiotika gennem betalingsmodeller, der er baseret på værdien af at have lægemidlet til rådighed frem for alene at være baseret på salg.  I England har man netop lanceret verdens første pilotprojekt med en såkaldt Netflix-model. Her køber staten populært sagt abonnement på at have bestemte antibiotika til rådighed, og parterne i aftalen er enedes om en pris, der afspejler lægemidlernes værdi for sundhedsvæsen og samfund frem for alene at reflektere deres forventede salg.  Vi følger spændt med i pilotprojektet, og håber meget, at Danmark – og andre lande – vil lade sig inspirere af briterne. Modellen, hvor man afkobler salg og værdi er netop den tilgang, som internationale eksperter anbefaler, og vi mener, at man i Danmark kan lade sig inspirere af de første erfaringer fra England. De danske ambitioner på området kan med fordel forankres i den opdaterede nationale handlingsplan for antibiotika, som forhåbentlig snart ser dagens lys. Som tidligere nævnt vil dét at finde en løsning på, at det ikke kan betale sig at markedsføre antibiotika betyde, at vi slår to fluer med et smæk: Det vil også hjælpe med at sikre forskning og udvikling, så vi kan få øget  den globale pipeline af ny antibiotika væsentligt. Støtte til forskning og gode vilkår for fx biotek-startups er andre greb, som regeringen og støttepartierne med fordel kan se på. Lad os komme i gang Det tager omkring 10 år at udvikle et nyt lægemiddel, så uanset hvilke incitamenter, man vælger, går der lang tid fra at de er på plads og til at de udmønter sig i ny antibiotika. Derfor vi skal i gang nu – og Danmark kan spille en nøglerolle. På det netop overståede Folkemøde inviterede sundhedsminister Magnus Heinicke til møde om, hvordan vi sammen kan løse udfordringen - vi glæder os til nærmere drøftelser af, hvad Danmark kan gøre for at tage den globale førertrøje i resistensbekæmpelse.   
Nyheder
07.04.2022
Reformkommissionen præsenterede i onsdags rapporten ’Nye Reformveje 1’ med dens første anbefalinger om videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse samt erhvervslivet. Blandt anbefalingerne er, at SU'en på kandidatuddannelser droppes, og i stedet give de studerende mulighed for at finansiere uddannelsen med et lån på op til 12.500 kr. om måneden. Det anbefales også at forkorte en række kandidatuddannelser fra to til et år. I Pharmadanmark er formand Rikke Løvig Simonsen skeptisk over for flere af anbefalingerne. ”Det giver bestemt god mening med en bred debat om kvalitetsforbedringer på de videregående uddannelser, og det kan Reformkommissionens oplæg bruges til. Men når man ser på kompetencebehovene i life science-industrien mener vi, at det er en forkert vej at gå at satse på kortere uddannelser. Life science er kompleks og har brug for de bedst uddannede kandidater med den højeste faglighed og specialiserede kompetencer,” siger hun. Rikke Løvig Simonsen understreger også, at life science-industrien har brug for flere – ikke færre – kandidater for at kunne indfri sit store potentiale. Derfor er det bekymrende, hvis man lægger økonomiske hindringer i vejen for studerende ved at skære i SU’en. Umiddelbart har modtagelsen fra flere partier i Folketinget af netop det forslag da også været kølig. ”Man bør da hellere gøre det mere attraktivt for unge til at uddanne sig bedst muligt. Jeg er bekymret for, at vi kan miste nogle talenter, og vi er i en situation, hvor der er stort behov for dygtige fagfolk.” Pharmadanmarks formand tilføjer, at der trods alt også er mange gode takter i kommissionens rapport, bl.a. omkring fastholdelse af internationale dimittender – det har Pharmadanmark længe været fortaler for. Og et forslag om gratis videregående voksen- og efteruddannelse. ”Vi mener, at netop efteruddannelse og kompetenceudvikling er helt afgørende, ikke mindst inden for life science, hvor der sker en rivende teknologisk udvikling, og hvor alle derfor må indstille sig på livslang læring for at bevare deres relevans og værdi på arbejdsmarkedet. Derfor er det et forslag, som vi håber at se konkretiseret og realiseret.”  
Nyheder
22.03.2022
I dag landede planen for udflytning af uddannelsespladser. Pharmadanmark har kæmpet for at farmaci ikke skulle reducere uddannelsespladser, og at forskningsmiljøerne dermed ikke blev svækket. Dansk life science er en styrkeposition og en branche i vækst. Her har man hårdt brug for lægemiddeleksperter, ligesom man også i sundhedsvæsenet har hårdt for brug for farmaceuternes kompetencer.   ”Dansk life science er internationalt anerkendt og en branche i vækst. Her har vi i den grad brug for flere dygtige folk, og vi har brug for at fastholde og videreudvikle vores styrkeposition, så vi forbliver attraktive også for internationale kollegaer og studerende,” fortæller formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen. Hun hæfter sig særligt ved, at det nu i uddannelsesaftalen fremgår, at man vil tage hensyn til uddannelser med særlig høj efterspørgsel, samt at klinisk farmaci i et andet afsnit nævnes. Om klinisk farmaci står der, at aftalepartierne noterer sig, at der arbejdes med at udvikle regionale elementer på klinisk farmaci for en lang række studerende, og at partierne opfordrer Københavns Universitet (KU) til at arbejde videre med disse planer. ”Det er godt at se, at lige netop klinisk farmaci nævnes særskilt i aftalen. Det er et vigtigt felt, som kan være med til at sikre bedre patientsikkerhed fx i det nære sundhedsvæsen. Det essentielle er dog, at der ikke reduceres i antallet af kandidater i farmaci, og at det ikke går ud over forskningsmiljøerne på universiteterne,” fortæller Rikke Løvig Simonsen og fortsætter: ”Vi vil nu fra Pharmadanmarks side holde nøje øje med, at planen ikke ender med en reduktion indenfor life science. Vi har fx brug for flere, ikke færre, kandidater i farmaci, ligesom vi skal videreudvikle vores eksisterende forskningsmiljøer til gavn for hele Danmark.”  
Nyheder
17.03.2022
Placeringen af life science-uddannelserne kan have afgørende konsekvenser for at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft, skriver Pharmadanmark-formand Rikke Løvig Simonsen og DI Life Science-chef Peder Søgaard-Pedersen. Udflytning af uddannelsespladser skader både forskningsmiljøer og rekruttering af internationale studerende. Det vil koste studiepladser på nogle af vores mest værdifulde og anerkendte områder som eksempelvis farmaci. Danmark er en førende life science-nation, og branchen er i vækst. Det betyder flere jobs og øget eksport. Virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Coloplast, Chr. Hansen og Leo Pharma samt internationalt anerkendte uddannelses- og forskningsmiljøer har placeret Danmark helt i top, når det kommer til life science. Som navnet antyder, er life science også en international branche. Og det betyder, at dygtige medarbejdere inden for life science kan forske og få job i hele verdenen. Vi er altså i en global konkurrence om at fastholde Danmarks førerposition og videreudvikle dansk life science. Hovedstaden tiltrækker internationale profiler Det er vores ambition, at Danmark fortsat skal være blandt de mest attraktive lande for udvikling, test, produktion og salg af lægemidler, medicinsk udstyr samt sundheds- og velfærdsløsninger til gavn for patienterne og samfundsøkonomien. Til det har vi brug for internationale studerende, som for eksempel Mohamed A. Shehata. Mohamed er fra Egypten, men har læst medicinkemi på Københavns Universitet og arbejder nu i Novo Nordisk. Mohamed havde også fået tilbudt et stipendie til at læse i en mindre by i Holland, men valgte i sin tid på Københavns Universitet, netop fordi studiet lå i en hovedstad med gode sociale og professionelle muligheder. Tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og forskere er afgørende, særligt indenfor life science, som skriger på dygtige hænder. Opsplitning og reducering af uddannelser vil uden tvivl svække mulighederne for at tiltrække internationale profiler. Mere end hver 10. plads nedlægges I den globale kamp om de klogeste hoveder betyder det noget, om uddannelsen ligger i en større by, om der er velfungerende forskningsmiljøer, og om der er dygtige virksomheder i nærheden, man kan samarbejde med og arbejde i. Det er også derfor, at Københavns Universitet anslår, at aftalen om udflytning og reduktion af studiepladser i dens nuværende form vil resultere i, at mere end hver 10. studieplads på farmaci nedlægges. Og her taler vi om en internationalt anerkendt uddannelse med meget lav ledighed og indenfor en branche, som nu og i fremtiden har brug for life science-specialister. Derfor mener vi, at universitetsuddannelserne skal styrkes og bibeholdes i forbindelse med stærke forskningsmiljøer, fremfor at velfungerende forskningsmiljøer og universitetsinstitutter opsplittes. Kun sådan kan vi tiltrække internationale studerende og fastholde Danmark i verdenseliten indenfor life science. Debatindlægget blev bragt i Alting den 17. marts 2022
Nyheder
17.03.2022
Regeringen præsenterede her til eftermiddag sit længe ventede udspil til en sundhedsreform: ’Gør Danmark sundere’. Det sætter overordnet set en ny retning for fore­byggelse, ikke mindst for børn og unge. Ligeledes skal kvaliteten forbedres i det nære sundhedsvæsen. ”Der er mange gode elementer i reformen, og der er brug for en reform, blandt andet fordi sundhedsvæsenet skal kunne håndtere flere og flere ældre og kronikere. Vi håber dog, at der også kommer nogle konkrete bud på, hvordan sikkerhed og kvalitet for kronikere og ældre borgere kan styrkes. De bruger ofte meget medicin, men lades alt for ofte i stikken af systemet. Det resulterer i fejl- og overmedicineringer og indlæggelser, som i mange tilfælde vil kunne forebygges,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, og fortsætter: ”Vi tror meget på, at udfordringerne skal løses gennem et styrket samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet. Det er også vigtigt at udnytte de forskellige faglige kompetencer fuldt ud. Det vil vi i de kommende uger fortsætte dialogen med sundhedspolitikerne om.” Konkret har Pharmadanmark sammen med Lægeforeningen foreslået at få farmaceuter til at hjælpe læger med at gennemgå patienters medicin og undervise sundhedspersonale. Af positive elementer i reformen peger Rikke Løvig Simonsen bl.a. på, at regeringen vil sætte fokus på apotekernes rolle i det nære sundhedsvæsen og hermed anerkender, at apotekerne kan og bør spille en aktiv rolle. ”Der er helt sikkert lægemiddelfaglige kompetencer på apotekerne, som kan udnyttes bedre end i dag, til gavn for borgerne,” siger hun. Regeringen vil også styrke den aktive indsats i kampen mod antibiotikaresistens internationalt. Det skal ske i regi af International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS).  Pharmadanmark har længe argumenteret for, at der er brug for en indsats over for den stigende antibiotikaresistens.  Ligeledes er det positivt, at forskningen i infektionsmedicin styrkes. COVID-19 har nemlig vist, at det er afgørende, at verden er forberedt på kommende epidemier. Det skal efter Pharmadanmarks mening ske gennem offentlig/private samarbejder. Regeringen vil også nedsætte Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som blandt andet skal se på udfordringerne at rekruttere og fastholdelse medarbejdere i sundhedsvæsenet. Også her ligger en del af løsningen i at udnytte de eksisterende fagligheder bedre.  ”Endelig er det værd at bemærke, at der skal ske et løft af psykiatrien. Patienter i psykiatrien har en markant højere dødelighed end andre patientgrupper på grund af fejlmedicinering og dårligere livskvalitet. Den rette medicin til psykisk sårbare er afgørende for at skabe en god behandling, og vi tror, at farmaceuter i psykiatrien her kan spille en vigtig rolle. Det har vi allerede mange eksempler på, at de gør, men det bør udbredes yderligere, hvilket vi vil gå i dialog med de relevante politikere om” siger Rikke Løvig Simonsen.
Nyheder
15.03.2022
Farmaceuter er eksperter i korrekt brug af lægemidler. Derfor er det oplagt, at få farmaceuter til at hjælpe læger med at gennemgå patienters medicin og undervise sundhedspersonale og apoteker, skriver formændene i Lægeforeningen og Pharmadanmark. Danmark står over for en stor reform af sundhedsvæsenet og oplever samtidig store udfordringer med at få hænder nok til at løse essentielle sundhedsopgaver. Derfor er det rettidig omhu at diskutere mulighederne for opgavedeling, som giver mere kvalitet og sikkerhed i borgernes og patienternes behandling. Man skal dog samtidig holde sig for øje, at det er kompliceret at flytte rundt på opgaver i sundhedsvæsenet, og at dets mange faggrupper har vidt forskellige styrker og kompetencer. Det sidste bliver nogle gange glemt i den offentlige debat. En diskussion om en meningsfuld opgavedeling i sundhedsvæsenet bør derfor blandt andet indebære respekt for, at det er én af lægernes kernekompetencer at diagnosticere sygdom korrekt, herunder at afgøre, hvornår en patient fejler noget andet end det mest åbenlyse. Det sætter en naturlig grænse for, hvordan denne opgave kan varetages og af hvem. Til gengæld er der en del opgaver, som andre faggrupper kan bistå med. Der er for eksempel gode muligheder for at bruge farmaceuters ekspertise bedre i sundhedsvæsenet. Så lad os derfor se på områder, hvor en ny opgavedeling skaber værdi for patienterne. Lad farmaceuterne hjælpe lægerne Ét af de områder, hvor der er udfordringer, er de kroniske patienters behandling med medicin. 1,2 millioner danskere lever med en kronisk sygdom, og nogle har endda mere end én. For kroniske patienter er medicin ofte en del af hverdagen, og den rette medicin er afgørende for at skabe en god behandling. Størstedelen af medicinen udskrives fra almen praksis, og den praktiserende læge er patienternes første indgang til sundhedsvæsenet. Sådan skal det naturligvis blive ved med at være. Læger gennemgår også løbende patienternes medicin. Her kan man se, om lægerne kan understøttes i den opgave. For virkeligheden er nemlig, at hverdagen i almen praksis er meget travl. Derfor kan det nogle steder give god mening at inddrage farmaceuters ekspertise i at løse denne vigtige opgave. Gode erfaringer med samarbejde Farmaceuter er eksperter i korrekt og sikker brug af lægemidler, og de møder borgere og patienter flere steder i sundhedsvæsenet. De kan komme endnu tættere på og hjælpe med at højne patientsikkerheden, reducere medicinfejl og have fokus på om medicineringen er optimal. For eksempel om et eller flere lægemidler måske kan undværes, og om der er risiko for bivirkninger. Flere steder i landet har der været projekter, hvor farmaceuter i et konstruktivt samarbejde med de praktiserende læger har bistået med den nødvendige løbende overvågning og gennemgang af patienternes medicinske behandling. Der har i flere af disse projekter været gode erfaringer med samarbejdet, og derfor bør man forsøge at bygge videre på de gode erfaringer med samarbejde mellem de to faggrupper. Farmaceuter skal lære fra sig Der er også andre områder, hvor farmaceuterne kan skabe yderligere værdi i sundhedsvæsenet. Man kan eksempelvis lade apoteksfarmaceuter undervise plejepersonale, pårørende og beboere på plejehjem og botilbud i korrekt brug af medicin. Apoteksfarmaceuterne kan også hjælpe med at opsætte systemer for medicinhåndtering, som kan medvirke til at reducere medicinfejl på plejehjem og botilbud. Undervisning og kvalitetssikring gennem det lokale apotek ses allerede rundt omkring i landet, men det vil være et stærkt signal i en kommende sundhedsreform at øge medicinkompetencerne. Den opgave ligger lige for apotekerne at løse. Det er på tide at se på, hvordan vi deler opgaverne i sundhedsvæsenet. Men det skal ske, uden at vi går på kompromis med patienternes sikkerhed, og hvor det giver mest værdi for samfundet.  Debatindlægget blev udarbejdet i samarbejde med Lægeforeningen og bragt i Altinget 15. marts 2022.   
Nyheder
02.02.2022
Regeringen har indgået en aftale med SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, som i årene fremover skal få flere i arbejde og gøre økonomien og det danske arbejdsmarked stærkere.  Et af elementerne i reformpakken er, at dagpengene for nyuddannede – den såkaldte dimittendsats – sænkes efter tre måneders ledighed. I dag er satsen for nyuddannede uden børn på 13.836 kroner om måneden. Det vil den med den nye aftale også være de første tre måneder, efter man er dimitteret. Men derefter falder den til 9.514 kroner om måneden. For nyuddannede over 30 år uden børn sænkes den til 12.018 kroner. Samtidig har man besluttet, at nyuddannede kun kan få dagpenge i et år. Tidligere var perioden på to år. Det ærgrer Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, at dimittender straffes økonomisk. "Der er gode elementer i aftalen, og intentionen om at øge udbuddet af arbejdskraft er helt rigtig – også inden for life science, hvor virksomhederne har svært ved at få tilstrækkelig med kvalificerede medarbejdere. Men det kan få alvorlige konsekvenser for det solidariske dagpengesystem, at man vil skære kraftigt i de nyuddannedes dagpenge," siger hun. Rigtig mange melder sig ind i a-kasserne for en sikkerheds skyld, når de er nyuddannede, så de er forsikrede mod eventuel ledighed. Hvis ikke de kan få ordentlig hjælp, når de har brug for det, er risikoen, at de helt vælger dagpengesystemet fra. Rikke Løvig Simonsen understreger, at Pharmadanmarks dimittender kommer relativt hurtigt i arbejde, og at de naturligvis intet andet ønske har end at komme i gang med at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. "Derfor er der ingen grund til at straffe de kandidater økonomisk, som det tager lidt længere tid at finde det rigtige job – man skulle da hellere understøtte deres jobsøgning og give dem flere incitamenter." Venstre, Konservative og Liberal Alliance blokerer i øvrigt foreløbig for at sænke dimittendsatsen.
Nyheder
17.12.2021
Regeringen har præsenteret et nyt Life Science Råd som opfølgning på strategien fra foråret. Rådet skal styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører i industrien og på sundhedsområdet. Pharmadanmark er blevet inviteret til at deltage og vil blive repræsenteret af adm. direktør Susie Stærk Ekstrand. Hun glæder sig til at bidrage til arbejdet. ”Som den eneste fagforening i rådet vil vi naturligvis ikke alene fokusere på højtuddannet arbejdskraft, men have et bredere syn på branchens medarbejdere. Der er brug for mange forskellige kompetencer og medarbejdertyper i branchen – fælles for dem er, at de har brug for kontinuerlig kompetenceudvikling og efteruddannelse for at bevare deres værdi og relevans på arbejdsmarkedet,” siger hun. Formand Rikke Løvig Simonsen, Pharmadanmark, tager invitationen til at deltage i rådet som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at påvirke væsentlige politiske dagsordener.  ”Det er noget, vi som relativt lille organisation har investeret mange ressourcer i, men det er indsatsen værd, da gode rammevilkår for life science-industrien har direkte betydning for vores medlemmers fremtidige jobmuligheder og arbejdsliv."
Nyheder
18.11.2021
I denne uge er det international antibiotikauge, som kulminerede 18. november med Den Europæiske Antibiotikadag. I ugen er der fokus på de risici, der er forbundet med uhensigtsmæssig og unødig brug af antibiotika.  I anledning af dagen har Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Lars Møller, adm. direktør i Pfizer Danmark, og Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, et fælles debatindlæg i Dagens Pharma. De skriver: Den øgede opmærksomhed på sundhedskriser, som coronavirus har skabt, har også øget fokus på andre potentielle sundhedskriser, for eksempel antibiotikaresistens.  Resistensproblematikken – hvor bakterier udvikler resistens mod antibiotika – er  ikke som corona et eksponentielt voksende problem. Tværtimod vokser problemet langsomt, men støt. Særligt i lande, der ikke nyder godt af de mange forholdsregler, vi fx i Norden allerede har taget.  Investér i fremtidssikring Flere konferencer, artikler og debatindlæg har de seneste år vist, at der er bred enighed om behovet for handling, når det kommer til antibiotikaresistens.  Men én ting er at mindske forbruget af de antibiotika, der – paradoksalt – både er løsningen og problemet. Noget andet er at fremtidssikre os.  For antibiotikaforbrug medfører resistens, uanset hvordan man vender og drejer det. Man kan forsinke udviklingen med begrænset forbrug, men hvis vi vil sikre os adgang til effektive antibiotika om 5, 10 og 20 år, er vi nødt til at skabe en fødekæde af nye antibiotika, der kan tage over, når gamle fejler.  Og det kræver nye incitamentsstrukturer, som gør det muligt for både biotekvirksomheder og medicinalvirksomheder at investere i udvikling og kommercialisering af ny antibiotika. I dag ser vi biotekvirksomheder gå konkurs, og medicinalvirksomheder trække sig fra den allerede smalle skare af virksomheder, der investerer i udvikling af nye antibiotika – for det løber simpelthen ikke rundt.  Matematikken er simpel: Store udgifter til udvikling og kommercialisering. Minimale indtægter fra salg, fordi al ny antibiotika skal bruges så sparsomt som muligt, så vi forlænger den tid, det er effektivt.  Det sidste skal vi ikke ændre ved. Men vi er nødt til at ændre på måden, vi betaler for antibiotika, hvis vi også i fremtiden ønsker at have den værdi, som ny antibiotika repræsenterer, til rådighed. En værdi, som er langt større end det prisskilt, der sidder på den enkelte pakke.En brandslukker i sundhedsvæsenet Den bedste metafor er måske brandslukkeren. Sådan én hænger der på de fleste arbejdspladser, selvom de færreste af os – heldigvis – har brugt den. Brandslukkeren er en forsikring. På samme måde kan udvikling af ny antibiotika betragtes som en forsikring, og de midler, vi bruger, skal betragtes som investeringer i fremtidssikring. Så vi også om 5, 10 og 20 år kan behandle infektioner, operere brækkede lemmer, give kemoterapi og udføre de mange andre behandlinger, der er afhængige af tilgængelighed af effektive antibiotika. Derfor har vi behov for nye betalingsmodeller. Betalingen for antibiotika skal helt eller delvist afkobles fra den ordinerede mængde, og virksomheden bør betales for værdien af, at det pågældende antibiotikum er til rådighed for samfundet. Det kan man gøre på flere måder, fx gennem abonnements-lignende ordninger; en tilgang, der ofte kaldes for Netflix-modellen.  I USA, verdens største marked for lægemidler, har man modne overvejelser omkring en sådan ’abonnementsmodel’. Med opbakning fra begge politiske flanker er lovforslaget om den såkaldte PASTEUR ACT (The Pioneering Antimicrobial Subscriptions To End Up Surging Resistance) formuleret netop med henblik på at skabe mere attraktive forudsætninger for udvikling af ny antibiotika. PASTEUR-lovforslaget indebærer en abonnementsmodel, der vil tilbyde antibiotikaudviklere forudbetaling i bytte for adgang til deres antibiotika og på den måde både tilskynde innovation og sikre, at det amerikanske sundhedssystem bliver bedre rustet til at behandle resistente infektioner.  Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil den amerikanske kongres skyde 11 milliarder dollars i programmet over en 10-årig periode. Foruden udvikling af nye lægemidler skal dele af puljen allokeres til bedre uddannelse af sundhedspersonale for at forhindre uhensigtsmæssig brug af antibiotika samt indhentning og behandling af data, der kan give dybere indblik i det nationale antibiotikaforbrug.   Vi kan også kigge over sundet til vores naboer i Sverige eller over vandet til Storbritannien, hvor man allerede har påbegyndt pilotprojekter med nye betalingsmodeller. Hvad venter vi på? I Danmark har vi gode forudsætninger for at gøre det samme. Tilmed har vi en life science- og bioteksektor, som også kan få gavn af nye incitamentsstrukturer. Der er faktisk ingen tabere – men det kan der komme, hvis vi nøler.  Det væsentligste er således, at vi kommer i gang med at sætte handling bag ordene. En oplagt platform er den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker. Den nuværende handlingsplan er blevet forlænget til udgangen af 2021. Ved den kommende fornyelse af handlingsplanen kan man med fordel forankre arbejdet med at sikre de incitamenter, der er nødvendige for fremtidssikring.  Vi håber, at årets europæiske Antibiotikadag vil minde alle om, at vi har en gryende krise, som vi heldigvis kan nå at løse, hvis vi vil. Så hvad venter vi egentlig på?   
Nyheder
26.10.2021
Altinget bringer indlæg af Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen: Sundhedsreformen skal forholde sig til de fejl- og overmedicineringer, der er konsekvenserne af den manglende sammenhæng i sundhedssektoren. Undgå genindlæggelser og medicinspild ved at inddrage farmaceuter i højere grad, skriver Rikke Løvig Simonsen. Af Rikke Løvig Simonsen, formand, Fagforeningen Pharmadanmark Statsminister Mette Frederiksen (S) inviterede i sin åbningstale i Folketinget til debat om kommende reformer. Også den længe ventede sundhedsreform, som skal tegne stregerne op for fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er der brug for, ikke mindst for kronisk syge danskere, multisyge og ældre medicinske patienter, hvor medicin er en stor del af livet. Umiddelbart tegner det til, at sundhedsreformen i høj grad kommer til at handle om strukturer og mursten i form af for eksempel nærhospitaler. Det er absolut vigtige elementer, men det er også afgørende, at en reform kommer med løsninger på, hvordan danskernes behandling med medicin kan forbedres og gøres mere sikker. Der skal sættes høje ambitioner, for vi kan og bør gøre det bedre. 1,2 millioner danskere lever med en kronisk sygdom. 750.000 anvender mere end fem lægemidler om dagen. 52 procent af borgere over 75 er polyfarmacipatienter. Realiteten er i dag desværre, at de alt for ofte falder mellem to stole i deres behandling med medicin, og dermed risikerer de at være overladt til sig selv. Samtidig forsømmer man at inddrage dem og deres pårørende i behandlingen. Det resulterer i fejl- og overmedicineringer og hospitalsindlæggelser, ofte i forbindelse med sektorovergange. Inddrag og autorisér farmaceuterne I et mere og mere specialiseret sundhedsvæsen oplever patienterne ikke tilstrækkelig sammenhæng, heller ikke i den medicinske behandling. En sundhedsreform skal derfor forholde sig til al den medicin, der ordineres, men som bliver taget forkert eller slet ikke tages. Og til den medicin, som aldrig burde være ordineret, eller som faktisk burde have været ordineret. En reform bør forsøge at høste det store potentiale, der ligger i at lade lægemiddeleksperter sørge for, at behandlingen med medicin bliver mere effektiv og sikker. Det gør farmaceuter allerede i dag på flere og flere hospitalsafdelinger og på apoteker – og i nogle kommuner. Men meget kunne vindes ved at inddrage dem mere. Konkret ønsker vi at rykke farmaceuterne tættere på patienterne og borgerne og udnytte faggruppens kompetencer fuldt ud. Nærfarmaceuter skal være med til at skabe den nødvendige sammenhæng i behandlingen – på tværs af sektorer og specialer. Ved at inddrage farmaceuter i den daglige kontakt med brugerne af medicin i kommuner og regioner vil man kunne undgå genindlæggelser, reducere medicinspild og styrke patientsikkerheden. Det indebærer, at de i højere grad end i dag inddrages i monitoreringen af patienternes medicin, laver medicingennemgange og er i dialog med medicinbrugerne, deres behandlere og pårørende med særligt fokus på polyfarmacipatienter, multisyge og den ældre medicinske patient. Ved at øge medicinforståelsen hos borgere og pårørende får de også større forståelse for egen behandling. Det er ydermere med til at skabe mindre ulighed i sundhed. Stærke fagligheder i fællesskab Når farmaceuterne påtager sig yderligere ansvar, er det samtidig en oplagt anledning til at autorisere dem som sundhedspersoner på linje med mange andre sundhedsprofessionelle.  Udfordringerne med danskernes behandling med medicin i sundhedsvæsenet lader sig ikke løse af én faggruppe alene – ikke af apoteksfarmaceuter, kliniske farmaceuter, læger, sygeplejersker, sosu'er. Derfor skal vi hen til at tale om, hvordan sundhedsvæsenets mange stærke fagligheder i fællesskab kan skabe gøre det bedre og skabe mere sammenhæng, kvalitet og sikkerhed. På tværs af faggrænser kan vi skabe et sundhedsvæsen med lige adgang for alle til de bedste og mest effektive behandlinger. Et sundhedsvæsen, som tager udgangspunkt i patienters og borgeres behov – ikke systemets. Og et sundhedsvæsen, hvor vi taler med patienter og borgere om deres behandling – ikke kun til dem.  
Nyheder
25.10.2021
FORSKNING. Det offentlige må træde til ved de områder af forskningen, som det private ikke har interesse i at finansiere forsøg indenfor. Anders Hoff, forskningschef i Lægemiddelindustriforeningen Anders Perner, næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber Morten Freil, direktør, Danske Patienter Rikke Løvig Simonsen, formand, Pharmadanmark Sanne Marie Thysen, formand, Lægeforeningens forskningsudvalg DAGLIGT ARBEJDES der på landets hospitalsafdelinger, i klinikken og i lægernes praksis på at forbedre behandlingen af patienterne i det danske sundhedsvæsen. Nye tilgange afprøves igennem den såkaldte kliniske forskning. Vi har brug for klinisk sundhedsforskning, uanset om det gælder udvikling af nye behandlinger eller anvendelse af eksisterende behandling for at undgå spild og bivirkninger. Men klinisk forskning er svært og omkostningstungt, og der mangler ressourcer, ikke mindst inden for områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse. Den offentlige kliniske forskning skaber værdifuld viden om behandlingers kvalitet og effektivitet og understøtter den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det er kort sagt afgørende for at fastholde og udvikle verdens bedste behandling til patienterne. Derfor er det også godt, at vi i Danmark er i stand til at tiltrække mange privatfinansierede kliniske forsøg. I dag udgør privatfinansierede kliniske lægemiddelforsøg lidt over 50 procent af de kliniske lægemiddelforsøg, som gennemføres i Danmark. Det nyder dansk forskning, sundhedsvæsnet og patienterne godt af. Men det er langtfra alle medicinske specialer, der er interesse for at igangsætte privatfinansierede forsøg inden for. Og her bør det offentlige træde til inden for de områder, som ikke har det privates interesse. Et velfungerende offentligt sundhedsvæsen med høj forskningsaktivitet og -kvalitet er en helt nødvendig forudsætning for, at de privatfinansierede forsøg gennemføres i Danmark. Hvis vi ikke kan sikre kvalitet og effektivitet i gennemførelse af de kliniske forsøg i Danmark, så placeres de andre steder i verden. Hvis vi investerer i den offentlige kliniske sundhedsforskning, og det lykkes os at tiltrække de privatfinansierede kliniske forsøg, så får patienterne hurtigere adgang til ny og bedre behandling, som, fordi de er udviklet i en dansk kontekst, er hurtigere at tage i anvendelse. Når kliniske forsøg gennemføres i Danmark, er der desuden større chance for, at de resultater, som forsøgene viser, også opnås i praksis i Danmark, i modsætning til behandling, der er udviklet i kliniske miljøer, som ikke ligner de danske. HURTIG myndighedsgodkendelse er vigtigt, når virksomheder ser på, hvor de skal placere deres forsøg, men uden dygtige læger, farmaceuter og sygeplejersker, der kan gennemføre de kliniske forsøg, kommer der ikke privatfinansierede forsøg til Danmark. Den offentligt og den privatfinansierede forskning er ikke hinandens modsætninger, men er tværtimod hinandens forudsætninger, og begge dele er nødvendigt for at sikre højkvalitetspatientbehandling. Man hører tit argumentet, at der er masser af penge i sundhedsforskning, men de private investeringer bidrager kun inden for nogle områder og kan ikke stå alene. De offentlige midler er knyttet tæt sammen med driften i sundhedsvæsnet og nedprioriteres desværre ofte, når driften presses. Ofte er det op til den enkelte læge og sygeplejerske at prioritere sin (fri)tid til forskning. Oftest er der ikke afsat dedikerede midler til forskning, men tale om, at engagerede medarbejdere bruger deres fritid på at udføre klinisk sundhedsforskning. Men disse ’fritidsaktiviteter’ tælles med i opgørelsen, og det har den effekt, at der spares på de statslige forskningsbudgetter. Der mangler kort sagt dedikerede offentlige midler til den kliniske forskning. De fælles udfordringer er mange: manglende prioritering af forskningen, lange ventetider og bureaukrati (særligt i det videnskabsetiske komitésystem). Konkret har vi fire forslag til, hvad der skal til for at styrke den kliniske forskning i Danmark: 1. Der bør afsættes øremærkede midler til offentlig klinisk sundhedsforskning på forskningsreserven eller på finansloven 2. Opgørelsen af de regionale og kommunale forskningsinvesteringer bør efterses 3. Myndighedsarbejdet omkring godkendelse af de kliniske forsøg bør prioriteres, så ventetiderne kommer ned 4. Der bør laves fælles retningslinjer for efterlevelse af GDPR ved klinisk forskning – meget kan standardiseres til gavn for alle. Vi har et rigtig godt udgangspunkt, gode kliniske forskningsmiljøer, et stærk life science-miljø, globalt førende virksomheder og engagerede og opsøgende patienter. Men der er meget mere, vi har brug for at vide for at skabe de bedst mulige behandlinger til og med patienterne. Danmark kan mere – også når det kommer til klinisk sundhedsforskning. Det fælles indlæg blev bragt i Politiken den 25. oktober 2021.  
Nyheder
15.10.2021
Københavns Universitet skærer nu 10 pct. af det årlige optag af studerende frem mod 2030 – i alt 1.590 pladser. Heraf bliver 30 pct. taget inden for natur- og biovidenskab og 10 pct. inden for sundhedsvidenskab. Det sker som følge af den politiske aftale om at udflytte studiepladser fra de større byer. Fakulteterne skal nu forberede den store omlægning af uddannelserne, hvor medarbejdere og studerende bliver taget med på råd. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen ser med stor bekymring på de forestående nedskæringer. ”Det er forskning og uddannelse, som Danmark skal bygge sin fremtid på. Derfor er det naturligvis rigtig dårlig nyt, at udflytningsplanerne betyder så betydelige nedskæringer på Københavns Universitet – endda også inden for natur- og biovidenskab og sundhedsvidenskab, hvor Danmark har høje ambitioner, og hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft,” siger hun.  Pharmadanmark har set med bekymring på den politiske aftale om udflytninger, der risikerer at svække de stærke forskningsmiljøer inden for dansk life science.  Et samlet og fokuseret forskningsmiljø er en vigtig forudsætning for fagligheden. Udflytningen kan desuden mindske virksomhedernes mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, mener Pharmadanmark.
Nyheder
08.10.2021
Mange gode initiativer i ny trepartsaftale, særligt dem rettet mod internationale og nationale dimittender og seniorer. Men der er plads til forbedring ifølge Pharmadanmarks formand. Onsdag landede en trepartsaftale mellem Akademikerne, der er Pharmadanmarks hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation og arbejdsmarkedets parter. Ifølge Pharmadanmark er der mange gode takter i aftalen, herunder fokus på bedre match mellem ledige og virksomheder, styrket indsats for at få ledige seniorer i job og hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft. Det betoner Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen: ”Aftalen tager sætter ind på mange vigtige områder, særligt med tanke på den situation af mangel på arbejdskraft, som gælder lige nu. Og som gælder også i fremtiden, hvis ikke vi sætter ind nu. Derfor er det rigtig positivt, at aftalen byder på initiativer rettet mod dimittender såvel som seniorer,” siger hun. Internationale kollegaerSåledes fokuserer aftalen på at matche dimittender og arbejdsmarkedet gennem et styrket jobfokus på sidste del af uddannelsen. Ligesom de iværksætter initiativer, som gør det lettere og mindre bureaukratisk for internationale studerende at søgejob. ”Begge initiativer er helt i tråd med Pharmadanmarks opfordring til styrket karrierevejledning på uddannelserne, som dog også med fordel kan ske tidligere på studiet. Samtidig glæder det mig, at aftalen arbejder for at fastholde internationale kollegaer i form af dimittender,” siger Rikke Løvig Simonsen. Livslæring læringLife science er en udpræget international branche, hvorfor vi i Pharmadanmark byder internationale kolleger velkommen. Vi bliver kun dygtigere af at se ud over egne landegrænser. Derfor bemærker Rikke Løvig Simonsen også, at aftalens fokus på udenlandsk arbejdskraft desværre begrænser sig til faglærte inden for EU. Blandt aftalens gode takter er ydermere et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse jobansøgning. Samtidig får ledige seniorer ekstra hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet: ”Seniorer har værdi for arbejdsmarkedet grundet blandt andet deres lange erfaring og specialisering på et område. Derfor er det også vigtigt at arbejde hen imod et mere fleksibelt arbejdsmarked, der tager højde for livets faser og således fastholder seniorerne. Alle har ret til livslang læring,” slutter Rikke Løvig Simonsen og understreger, at der skal mere til for at løse problemet med manglende arbejdskraft og fastholde danske life science' styrkeposition.  
Nyheder
07.10.2021
Børsen bringer et fælles indlæg af Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen og Mads Andersen, gruppeformand, 3F Industrigruppe. I disse dage har både fagforeninger, arbejdsgivere og politikere arbejdet for at lande en trepartsaftale om manglen på arbejdskraft. Som fagforeninger kan vi i 3F og Pharmadanmark selvfølgelig glæde os over, at vores medlemmer er eftertragtede. Men vi vil selvsagt gerne have, at jobbene også fremover findes i Danmark. Af den grund skal det tages meget alvorligt, når danske life science-virksomheder oplever, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen eller på anden måde forhindrer dem i at udnytte deres potentiale. I sidste ende kan det nemlig betyde, at arbejdspladser og vækst flyttes til udlandet. Det vil give færre penge til vores fælles velfærd. Life science-industrien er en afgørende bidragsyder til dansk vækst og velfærd. Tal fra Dansk Industri viser, at industrien eksporterede for mere end 150 mia. kr. i 2020. Samtidig beskæftiger branchen mere end 47.500 fuldtidsansatte. Opkvalificering Der er flere redskaber i værktøjskassen, som skal tages i brug for at skaffe arbejdskraft nok. Noget handler om, at virksomhederne godt kan blive endnu bedre til at afsøge de muligheder, der trods alt er på et presset arbejdsmarked. Her håber vi, at virksomhederne i life science kan blive klassens duks og gå forrest som det gode eksempel. Virksomhederne kan selvfølgelig passende starte med de ledige og dem uden lærepladser. I dag er der stadig 100.000 ledige og over 16.000 unge, der mangler en læreplads. De bør kunne bringes i spil i en industri, der mangler arbejdskraft. Men ét af de helt afgørende elementer er, at der skal fokus på opkvalificering af sektorens medarbejdere gennem (efter)uddannelse – det anerkender den nye life science-strategi heldigvis også vigtigheden af. Flere steder i life science-industrien er man god til at tage ansvar for at uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Det skal virksomhederne blive ved med. Det er helt afgørende, at vi får alle virksomheder i branchen til at følge trop. Den kvalificerede arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger i dag, kunne de selv have været med til at uddanne i går. Vi bliver desværre ofte mødt af argumenter om, at når der er lavkonjunktur, har virksomhederne ikke råd til at sende medarbejdere på uddannelse. Når der er højkonjunktur, er der til gengæld ikke tid. Nu skal der tages ansvar I dag ser vi, at der i virkeligheden hverken er råd eller tid til at lade være. Det er på tide, at alle virksomheder tager et større ansvar for at få uddannet fremtidens arbejdskraft. Man er også nødt til at se på den ressource, som ligger i sektorens seniorer. Dem skal man blive bedre til at fastholde, eksempelvis ved at gøre brug af de seniorordninger, som der er åbnet mulighed for i overenskomster. Samtidig skal virksomhederne være kloge nok til ikke at sortere potentielle nye medarbejdere fra på grund af alder. Vi skal også have flere unge ind i life science-industrien. Det kan ske, ved at politikerne indfører obligatorisk erhvervspraktik og gennem studie- og fritidsjob. I juli i år trådte ’fejedrengsreglen’ i kraft. Det betyder, at unge, der er fyldt 13 år, må lave lettere arbejde i nærhed af en maskine, hvis maskinen er gjort ufarlig. Dermed kan virksomhederne nu igen ansætte unge i produktionen. Vi håber, at virksomhederne vil gøre brug af den nye regel. Både fordi det kan hjælpe på produktiviteten, men især fordi det forhåbentlig kan få flere unge til at tage en uddannelse i industrien. Det er der brug for. For de unge, som er i gang med en life science-uddannelse, skal der fokus på mulighederne for studiejob, fordi det bringer de unge på et ’fast track’ til job i industrien, hvor de som færdiguddannede hurtigt kan bidrage i virksomhederne. Livslang læring Vi ser ind i en fremtid, hvor man er nødt til at uddanne sig konstant gennem livet og blive ved med at udvikle sine kompetencer. Det gælder ikke mindst inden for en højteknologisk og kompleks industri som life science. Det har den enkelte medarbejder og virksomhed et ansvar for, men det ligger også en samfundsmæssig opgave i, at økonomien, mulighederne og strukturerne for at det kan lade sig gøre er til stede. Kompetenceudvikling og efteruddannelse er en del af løsningen på arbejdskraftmanglen, nu og i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at life science-industrien går forrest som det gode eksempel.
Nyheder
05.10.2021
I dag begynder et nyt Folketingsår, hvor regeringen vil præsentere en sundhedsaftale, ’Sundheden tættere på’. Det meddelte statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale og inviterede til dialog om kommende reformer. Som mange andre aktører på det sundhedspolitiske områder glæder Pharmadanmark sig over, at den længe ventede reform nærmer sig og ser frem til at tage del i dialogen om mere nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet.   ”For mange patienter såsom kronikere, ældre medicinske patienter og multisyge er medicin ofte en stor del af livet, som kræver ekspertviden at håndtere. Den viden har farmaceuter og bringer den i spil på tværs af specialer og sektorer for at sikre den bedste behandling til dem, det hele handler om, nemlig patienterne,” siger Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen.   Eksempelvis er det oplagt ifølge Rikke Løvig Simonsen, at farmaceuter bliver en del af nærhospitalerne, som statsministeren også nævnte i dagens tale.   ”Ved at øge medicinkompetencerne i sundhedsvæsenet og styrke medicinforståelsen hos borgerne, sikrer vi mere lighed i sundhed. Derfor tager vi imod invitationen om dialog og uddyber gerne, hvordan farmaceuter netop sikrer nærhed og sammenhæng i patienternes medicinske behandling,” tilføjer Pharmadanmarks formand.   Ligeledes ser frem Pharmadanmark frem til et folketingsår, som også byder på en 10-årsplan for psykiatrien.   Mette Frederiksen betonede i sin tale også, hvordan regeringen det kommende år vil fokusere på at dygtiggøre arbejdsstyrken og komme manglen på arbejdskraft til livs. Det glæder Pharmadanmark. For skal life science bevare sin styrkeposition er det afgørende at sikre efteruddannelse også til branchens højtuddannede medarbejdere. Ligesom den kliniske forskning skal have gode vilkår.
Nyheder
23.09.2021
Nordisk Farmaceut Union (NFU) anbefaler i en fælles erklæring at arbejde for brug af Electronic Package Information (ePI) for lægemidler – og gerne at fungere som forsøgslande for implementeringen. “NFU mener, at en gradvis og kontrolleret overgang fra papir til information i elektronisk form (ePI) vil være en fordel for den generelle patientsikkerhed og medicinmangel – og vil potentielt kunne føre til mindre medicinspild.” Det skriver NFU, som består af Pharmadanmarks og foreningens faglige søsterorganisationer i Finland, Norge, Island og Sverige. ePI inkluderer lægemidlets indlægsseddel og produktresumé (SmPC). I dag er informationen om lægemidlerne normalt inkluderet i pakningerne i trykt form. International farmaceutdag Den 25. september er det World Pharmacists Day 2021, hvor der er fokus på faggruppens betydning og indsats for sikker og korrekt brug af lægemidler. Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, ser også erklæringen fra NFU i det lys. "Erklæringen er et godt eksempel på, at farmaceuter og andre stærke fagligheder omkring lægemidlerne kan være med til at presse på for nødvendig nytænkning," siger hun og fortsætter: "Vi skal hele tiden huske, at det, vi som faggruppe gør, skal have lægemiddelbrugerne i centrum. Det har lægemiddelinformation i den nuværende form ikke længere for mange patienter og borgere, og derfor skal vi være med til at drive udviklingen fremad, blandt andet bruge de nye teknologiske muligheder for at informere bedre om lægemidlerne". Stop medicinspild Samtidig er der brug for konkrete løsninger på de betydelige mangler med medicinmangel – her vil ePI kunne være en del af løsningen, fordi man vil kunne undgå at store mængder medicin kasseres på grund af forældet medicininformation i pakningerne, altså undgå medicinspild, forklarer hun.  I erklæringen understreger NFU, at der vil være en række fordele ved ePI fremfor trykt information.  “ePI kan opdateres kontinuerligt og hurtigt I overensstemmelse med den seneste autoriserede information, som er til rådighed for det specifikke produkt. Det vil give både patienter/forbrugere og sundhedsprofessionelle troværdig og opdateret information om fordele og risici ved lægemidlet,” skriver de. ePI-information kan også gøres mere tilgængelig for mennesker med handicap. Borgere med synshandicap kan for eksempel få informationen præsenteret med større bogstaver, eller den kan indtales. Europæisk indsats NFU understeger, at transformationen fra papir til ePI er nødt til at ske gradvist: “Ikke alle ældre patienter er fortrolige med elektronisk pakkeinformation, og derfor skal det være et krav, at apoteker tilbyder at udlevere trykt information til disse patienter”. NFU anbefaler, at det lovgivningsmæssige arbejde i forhold til ePI fortsætter på EU-plan, og at de nordiske lande skal støtte op om dette arbejde. ”Europæiske lande har forskellige udgangspunkter for brug af ePI, men NFU mener, at de nordiske lande kan fungere som forsøgslande for ePI”.
Nyheder
07.09.2021
Det er meget uhensigtsmæssigt af regeringen at skære i dimittendsatsen. Et nyt stort reformudspil - 'Danmark kan mere 1' - vil således reducere nyuddannedes dagpenge fra nuværende 13.815 kroner til 9.500 kroner. Det skal ifølge regeringen få dimittender hurtigere på arbejdsmarkedet i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen advarer imod forslaget. "Dagpengesystemet er en grundpille i den danske flexicurity-model, som både giver et fleksibelt arbejdsmarked og en relativt høj social sikkerhed for ledige. Derfor er det bekymrende, at regeringen er ude på at stresse dimittender, som jo har et ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet og bruge deres faglighed. Men som behøver konstruktive incitamenter i stedet for straf,"  siger hun. Nej tak til pisk Skulle forslaget blive realiseret, frygter Rikke Løvig Simonsen ikke alene, at dimittender vil blive hårdt presset økonomisk. ”Nok så vigtigt risikerer man, at fødekæden af højtuddannede til erhvervslivet tager skade. Samfundet er langt bedre tjent med, at nyuddannede får et relevant job, der matcher deres kompetencer, frem for at de af økonomiske grunde tager et arbejde, som ikke er direkte i forlængelse af deres uddannelse,” siger hun. Rikke Løvig Simonsen minder om, at dimittendsatsen er, som den er, for at få de nyuddannede godt ud på arbejdsmarkedet.  ”Det er selvfølgelig bedst, at dimittendernes kompetencer hurtigt kommer i spil i virksomhederne. Men det kan godt tage lidt tid for en nyuddannet med specialiserede kompetencer at finde det rette job. De har allerede et stort incitament til at søge job, og de gør det. Det mener jeg bestemt ikke, at den nuværende dimittendsats står i vejen for”. Styrket karrierevejledning Af konstruktive incitamenter til at lette overgangen fra studie til job foreslår Rikke Løvig Simonsen at styrke karrierevejledningen på universiteterne, herunder en tidlig indsats allerede på bachelordelen eksempelvis. En indsats som kræver tilførsel af midler.   "I virkeligheden starter overgangen til arbejdsmarkedet på studiet, hvor man bør hjælpe de studerende til at tænke deres faglighed som kompetencer, der er anvendelige og givtige uden for studiet. Vel at mærke på en konstruktiv og ikke stressende måde. Af samme grund er det aldeles vigtigt, at virksomheder og andre organisationer tager det ansvar at tilbyde relevante studiejob," siger hun.  Ydermere efterspørger Rikke Løvig Simonsen en fleksibilitet, hvad angår tidspunktet for at dimittere. Som nyuddannet er det en hæmsko for at lande et job at blive færdiguddannet lige inden sommerferien, hvor det meste af jobmarkedet går i dvale.   FoU gøres permanent På positivsiden af reformudspillet er regeringens forslag om at gøre fradraget for forskning og udvikling, FoU, permanent.  "En stærk life science-branche er med til at skabe viden, vækst og velfærd, hvilket et permanent forsknings- og udviklingsfradrag vil understøtte. Det er en positiv del af reformudspillet, som vi bakker op om," siger Rikke Løvig Simonsen. For Pharmadanmarks dimittender gælder det, at de lægger ud med en ledighed på cirka 30 pct., men at langt de fleste inden for et halvt år kommer i job. Sammen med vores hovedorganisation Akademikerne har vi ydermere udarbejdet en række forslag til en god overgang fra studie til job.
Nyheder
02.09.2021
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede forleden regeringens udspil til ny finanslov. I Pharmadanmark håber formand Rikke Løvig Simonsen, at den endelige finanslov ender med at have større ambitioner for forskning, uddannelse og sundhed. Regeringen lægger op til at fastholde investeringen i forskning på én procent af BNP. Pharmadanmark havde gerne set, at forskningsbevillingerne blev sat op til 1,5 procent af BNP. ”Realiteten er, at de danske forskningsinvesteringer har tabt terræn i forhold til de lande og forskningsregioner, vi konkurrerer med. Derfor ville en markant øget investering være et stærkt signal om, at Danmark vil forskningen og anerkender værdien af den. Pengene kunne dels fordeles til basismidler til universiteterne, dels til konkurrenceudsatte midler til for eksempel Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden. Og til særlige investeringer inden for højt prioriterede politiske indsatsområder,” siger hun. Målsætningen for, hvor mange midler vi herhjemme afsætter til o­ffentlig forskning, har med skiftende regeringer i de sidste ti år ligget på en procent af BNP. Pharmadanmark påpeger også, at ambitioner om offentlig forskning i verdensklasse kræver fokus på universiteternes karriereveje og ansættelsesvilkår. De er i de senere år blevet markant ringere. Vækst kræver uddannelseRikke Løvig Simonsen efterlyser også en finanslov, som investerer yderligere i uddannelse, herunder opkvalificering af arbejdsstyrken – også de højtuddannede. ”Ser vi specifikt på life science-området, er medarbejdere med de rette kompetencer en forudsætning for at fastholde og udvikle industrien. Der er nogle initiativer i den nye life science-strategi, men der er brug for gode rammer for uddannelse af højt kvalificeret arbejdskraft,” siger hun. Tilsvarende skal det sikres, at der uddannes kandidater nok til life science-virksomhederne, og at barren sættes højt for uddannelseskvaliteten. Her kan finansloven sætte en ambitiøs retning. Patienter fortjener medicinsikkerhed Efteråret betyder forhåbentlig også på en præsentation af den længe ventede sundhedsreform, som også hænger sammen med finansloven. På sundhedsområdet håber Rikke Løvig Simonsen på midler til initiativer rettet mod grupper, som i dag har problemer med deres medicin, og hvor for eksempel farmaceuter og andre life science-specialister kan støtte op om deres behandling. Desværre lades medicinbrugerne alt for ofte i stikken af systemet. Det resulterer i fejl- og overmedicineringer og i mange indlæggelser, ikke mindst i forbindelse med sektorovergange. ”Psykiatriske patienter er blandt de særligt hårdt ramte, men vi har gode eksempler på, at det gør en forskel for dem, at en farmaceut i samarbejde med patienten sikrer den rette medicinske behandling. Det ville jeg virkelig gerne se sig udmøntet i finansloven.” Rikke Løvig Simonsen håber også, at de sundhedsklynger, som regeringen præsenterede rammerne for før sommerferien, får midler, så de kan lave stærke tværfaglige løsninger. ”Farmaceuter er allerede i fuld gang på hospitalerne, hvor de med inddragelse af patienten samarbejder med læger og sygeplejersker om patientens medicin. Flere kommuner har også ansat farmaceuter til at øge sikkerhed og kvaliteten i deres borgeres lægemiddelbehandling. Det ville være oplagt at udvide farmaceuternes rolle til også at omfatte sundhedsklyngerne og på den måde styrke fagligheden omkring brugen af lægemidler”. Godt med midler til iværksætteriPå plussiden i forslaget er et initiativ, der skal styrke dansk iværksætteri. Det drejer sig om etablering af en støtteordning for iværksættere i de tidligere faser. ”Der foregår rigtig meget god forskning blandt andet på universiteterne, som har potentialet til at blive til levedygtige virksomheder. Så det er meget positivt, hvis man kan støtte iværksætte i den svære opstartsfase, så vil flere måske have mod på at gøre forsøget – og på den måde jo også for eksempel skabe nye, bedre behandlinger til gavn for patienterne.”
Nyheder
11.06.2021
Torsdag og fredag afholder Kommunernes Landsforening (KL) Social- og Sundhedspolitisk Forum, og Pharmadanmark er med. Blandt emnerne er behandling til kronikere og ældre. For begges vedkommende, og særligt for kronikere, kan medicin være en fast følgesvend, hvilket kræver opmærksomhed. Farmaceuter er eksperter i lægemidler og kan være med til at garantere den bedste og mest sikre medicinske behandling til borgere med kronisk sygdom og ældre med multisygdom – eksempelvis i såkaldte sundhedsklynger, som regeringen, Danske Regioner og KL netop er blevet enige om at etablere for at styrke samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet. Ydermere skal sundhedsklynger, der er del af en kommende sundhedsaftale, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. 
Nyheder
09.06.2021
I dag er international Hvad er vigtigt for dig?-dag, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed er med til at markere i Danmark sammen med over 48 andre lande. Mærkedagen sætter fokus på at møde borgeren og patienten som et helt menneske – og ikke som en sygdom, et handicap, et organ eller et laboratorieresultat. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen sidder i Patientsikkerhedsrådet, som er del af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. "Som medarbejdere i sundhedsvæsenet og life science-specialister er det så vigtigt, at vi går til patienten som et helt menneske og anerkender, at meget andet end sygdommen definerer. Vi skal væk fra kun at behandle sygdommen og til at hjælpe mennesket, hvilket den medicinske behandling skal afspejle," siger Rikke Løvig Simonsen og tilføjer: "Vi er alle forskellige, hvilket sundhedsvæsenet skal huske og rumme. Dét er også med til at skabe mere lighed i sundhed". I tråd hermed fremhæver hun personlig medicin, der i højere grad er målrettet patienten - mennesket - og som vil få en mere og mere fremtrædende rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Nyheder
26.05.2021
Altinget bringer et modsvar fra Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen på et debatindlæg fra Apotekerforeningen, Farmakonomforeningen og Landdistrikternes Fællesråd, som i sidste uge foreslog, at farmakonomer kan foretage medicinsamtaler. Rikke Løvig Simonsen skriver: "Medicinsamtaler er til for patienten. De er vigtige sundhedsydelser, der skal sikre, at kronikere bliver mere fortrolige med deres medicin. Således er det et problem, at cirka 50 procent af mennesker med kroniske sygdomme ikke tager deres medicin rigtigt. Og derfor kan vi kun være enige med Apotekerforeningen, Farmakonomforeningen og Landdistrikternes Fællesråd i, at det er vigtigt, at flere patienter får en medicinsamtale. Uanset hvor i landet de bor. Men løsningen er ikke at give farmakonomer lov til at udføre medicinsamtaler. Medicinsamtaler kræver en dyb faglighed, der ikke bare kommer med en certificering, som Apotekerforeningen, Farmakonomforeningen og Landdistrikternes Fællesråd ellers foreslår i et debatindlæg i Altinget den 18. maj. Kvalitet i højsæde Politikerne har bedt farmaceuter løse opgaven med medicinsamtaler, fordi det er faggruppen med den højeste faglighed inden for sikker og korrekt brug af medicin. Apotekerne, farmakonomerne og landdistrikterne argumenterer for, at det vil skabe mere lige og let adgang til sundhed, hvis farmakonomer får mulighed for at udføre medicinsamtaler. Men lighed i sundhed handler om mere end let adgang til sundhedsydelser. Det handler om kvaliteten af ydelserne, som skal være høj, hvad end du er kroniker i en sønderjysk landsby eller København. Virtuelle samtaler Til daglig arbejder farmaceuter tæt sammen med farmakonomer på landets apoteker. Her har farmakonomerne en stor værdi i relation til medicinsamtalerne, da de visiterer patienter til medicin – foruden compliancesamtaler. Når apoteker lykkes godt med at gennemføre medicinsamtaler, skyldes det netop en fælles indsats, hvor alle faggruppers kompetencer kommer i spil for at give patienten den bedste vejledning.   Desuden er det ikke længe siden, at Apotekerforeningen i september 2019 glædede sig over, hvordan den samlede apotekssektor var 101 procent i mål med medicinsamtalerne. Trods den samlede succes dækker tallene over forskelle mellem apotekerne, og under coronanedlukningen fik halvt så mange patienter en medicinsamtale som før corona.  Men hvad nu, hvis apotekerne havde tilbudt virtuelle medicinsamtaler med farmaceuter? Under covid-19 har danskerne taget nye digitale sundhedsværktøjer såsom Min Læge til sig, og coronasituationen har sat fart på det digitale sundhedsvæsen. Med digitale medicinsamtaler kommer farmaceuten helt hjem til patienten, som kan blive vejledt om sin medicin i rolige hjemlige omgivelser i det nære sundhedsvæsen. Uddannelse en del af løsning Skal farmakonomer i betragtning til at udføre medicinsamtaler, bør man rette blikket mod deres uddannelse. Som farmakonomuddannelsen er nu, giver den ikke farmakonomer den fornødne faglighed til at varetage opgaven – uanset om de fik en yderligere certificering. Vi har tidligere påpeget og bakket op om, at farmakonomer får en professionsbachelor og dermed øget deres faglighed. Uanset om medicinsamtalerne er virtuelle eller fysiske, er deres udbredelse betinget af en ledelse, som reelt prioriterer indsatsen. Medicinsamtaler kræver tid, rum og ressourcer. Medarbejderne skal gives reel mulighed for at løfte opgaven. Farmaceuterne vil rigtig gerne bruge deres faglighed i samtalerne, men erfaringerne viser, at det er nødvendigt med ledelsesmæssigt fokus på de enkelte apoteker for at lave samtalerne. Det har Apotekerforeningen også fremhævet ved flere lejligheder. I tråd med mere uddannelse til farmakonomerne er det ydermere nærliggende og hensigtsmæssigt også at autorisere både farmakonomer og farmaceuter. Med en autorisation kan farmaceuter og farmakonomer i højere grad bidrage med at øge medicinsikkerheden for patienterne. Ikke kun via medicin- og compliancesamtaler, men mange andre steder i sundhedsvæsenet. Ved sektorovergange, på hospitaler, i kommuner og i psykiatrien.
Nyheder
21.05.2021
Regeringen og et bredt flertal i Folketingets er blevet enige om en ny strategi for life science, der skal løfte den danske life science-industri til gavn for både patienter, velfærd og økonomi. Pharmadanmark er i regeringens genstartsteam for life science og i møder med erhvervsminister Simon Kollerup (S) kommet med input til strategien, og formand Rikke Løvig Simonsen er tilfreds med den brede politiske opbakning til sektorens fortsatte positive udvikling. Særligt glæder hun sig over, hvordan strategien har øje for vigtigheden af højt specialiserede medarbejdere og strategiens prioritering af kompetenceudvikling: ”Jeg hæfter mig især ved det fokus, strategien har på højtuddannet arbejdskraft, der har været et af vores væsentligste indspark til strategiarbejdet. Som formand for en stor del af branchens nøglemedarbejdere er jeg glad for, at de har taget det signal med ind i strategien og iværksætter konkrete initiativer for efteruddannelse og kompetenceudvikling,” siger hun og henviser til et af syv hovedområder i aftalen, nemlig ’Højt kvalificeret arbejdskraft’. ”En forudsætning for at styrke dansk life science og fastholde Danmark i den absolutte elite er en højt kvalificeret arbejdskraft. Samtidig efterspørger virksomhederne innovative og specialiserede medarbejdere, der kan bidrage med ny viden, medvirke til at fremme vores sundhed og styrke life science-industrien,” beskriver den nye life science-strategi. Aftalepartierne vil ydermere nedsætte en arbejdsgruppe, der skal analysere behovet for kompetenceudvikling inden for life science-industrien. Her vil Pharmadanmark slå et slag for en efteruddannelsesfond for SMV’er. Den nye life science-strategi vil også etablere et såkaldt Life Science Råd, som skal styrke dialogen mellem det offentlige og private og drøfte branchens nationale prioriteter og rammevilkår. ”Pharmadanmark er glad for at have været så tæt inddraget i arbejdet med den nye strategi, og som fagforening for højt specialiserede life science-medarbejdere ser vi frem til at bidrage fremadrettet med at styrke dansk life science i samarbejde med andre interessenter,” siger Rikke Løvig Simonsen og kvitterer samtidig for strategiens gode takter angående en styrkelse af Lægemiddelstyrelsen. Her er det vigtigt, at der følger ressourcer med til en mere effektiv myndighedsbetjening, som Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen også skrev i Altinget onsdag. Bag aftale står regeringen, Venstre, Radikale, Enhedslisten, SF, Konservative og Alternativet. Da regeringen fremlagde sin life science-strategi i april, interviewede vi erhvervsminister Simon Kollerup (S), der fremhævede life science-specialisters afgørende rolle for Danmarks styrkeposition inden for life science.  
Nyheder
20.05.2021
Der er mange gode takter i regeringens life science-strategi, men Lægemiddelstyrelsens rolle i tiltrækning af kliniske forsøg bør få endnu mere opmærksomhed - effektiv myndighedsbetjening kræver tilstrækkelige ressourcer. Det skriver Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen i Altinget: "Klinisk forskning har fået god opmærksomhed i strategien. Heldigvis, for klinisk forskning har stor værdi for Danmark og vores sundhedsvæsen. Den giver lægerne adgang til faglig udvikling og patienterne adgang til ny og innovativ behandling. Samtidig kan klinisk forskning også skabe job. Lægemiddelstyrelsens rolle i tiltrækning af kliniske forsøg bør dog få endnu mere opmærksomhed, end der i første omgang kan læses ud af strategien. Styrelsens vigtige rolle inden for klinisk forskning er netop blevet tydeligt understreget under covid-19-pandemien. Her har Danmark været med helt i front i udførelsen af kliniske studier for behandling af covid-19-patienter, og det skyldes ikke mindst, at der fra dansk side har været hurtig sagsbehandlingstid for godkendelse af forsøg, ligesom der også har været et konstruktivt og flydende samarbejde mellem myndigheder, forskere og virksomheder. Det skal vi lære af og tage med os fremad." Regeringen fremlagde sin strategi i april. Siden har den været til forhandling blandt Folketingets partiet - resultatet forventes offentliggjort i dag. Som input til strategien har Pharmadanmark foreslået en efteruddannelsesfond til SMV'er.
Nyheder
10.05.2021
Lørdag den 8. maj holdt Pharmadanmark ekstraordinært repræsentantskabsmøde (RP). Her vedtog repræsentantskabet en ny politisk strategi for Pharmadanmark 2021-2023 – en strategi som er bygget op omkring medlemmernes mærkesager. Forud for vedtagelsen blev den diskuteret i mindre grupper, ligesom der var en god debat i salen. De tre pejlemærker i strategien er: 1. En højt kvalificeret arbejdsstyrke 2. Et bæredygtigt arbejdsliv 3. En troværdig og effektiv patientbehandling Det første skal ske gennem attraktive forskningsmiljøer. Derfor arbejder vi for gode vilkår for den frie forskning. Og for rig adgang til efteruddannelse. Dansk life science afhænger af dygtige medarbejdere. Et bæredygtigt arbejdsliv handler om at sikre ordentlige forhold, når den digitale udvikling skaber nye ansættelsesformer og helt nye måder at arbejde på. Troværdig og effektiv patientbehandling indebærer, at Pharmadanmarks medlemmer skal have de rette betingelser for at sikre patienterne den bedste mediciske behandling. Derfor arbejder vi for øget klinisk forskning og autorisation til alle farmaceuter. Læs mere om strategien under 'Politik'.
Nyheder
27.04.2021
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil allerede fra næste år kunne producere COVID-19-vacciner herhjemme. ”Der er ingen, som endnu ved, i hvor lang tid og hvor ofte vi har brug for at vaccinere. Det, vi til gengæld ved er, at vaccinen er vores supervåben mod COVID-19, og derfor har vi brug for at sikre, at der bliver produceret flere vacciner globalt, men i vores øjne også her i Danmark,” siger statsministeren. Hun fortsætter: ”Vores tanke er at sikre en produktion i Danmark, der giver sikkerhed for forsyninger herhjemme, men som også bliver en aktiv spille på den europæiske og globale scene.” Konkret vil regeringen nu igangsætte og invitere til en såkaldt markedshøring, der er en indledende mulighed for, at vaccineproducenter fra ind- og udland kan kommentere og diskutere produktionsidéen, forud for et udbud. Det er uvist, hvilke vacciner Danmark skal producere – om det skal være allerede eksisterende vacciner via en licens, eller om Danmark skal producere egne vacciner. Offentligt-privat samarbejde Pharmadanmark har tidligere udtrykt skepsis over etablering af en egentlig national vaccineproduktion, fordi det er særdeles kompliceret og dyrt at få en sådan vaccinefabrik på benene. ”Derfor er det umiddelbart meget fornuftigt, at regeringen nu satser på at løse udfordringen med at sikre forsyningssikkerheden gennem offentligt-privat samarbejde, gerne danske virksomheder. Vi har virksomheder herhjemme med både kompetencer og kapacitet, som man godt kunne forestille sig kunne blive en del af løsningen. Det giver mere mening med en sådan model fremfor at forsøge at bygge det op fra bunden selv. Det giver også – alt andet lige – en kortere tidshorisont for, hvornår en produktion af COVID-19 vacciner kan være klar,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Hun understreger, at hun godt forstår det politiske ønske om et stærkere pandemiberedskab. ”COVID-19 pandemien har afsløret tydelige mangler i pandemiberedskabet, både herhjemme og i udlandet – ikke mindst i forhold til de vacciner, som skal sørge for en normalisering af samfundet. Det er klart, at vi alle oplever enhver forsinkelse i vaccineudrulningen meget frustrerende.” De rette kompetencer Rikke Løvig Simonsen mener, at det ikke er urealistisk, at man kan lykkes med at etablere en produktion. Men det bliver givetvist ikke en billig løsning. ”Produktion af disse højteknologiske produkter er meget omkostningstung – og de virksomheder, som kunne være interesserede i opgaven – skal måske også investere betydeligt i deres produktionsapparat. Det er også en produktion, som kræver, at de helt rigtige kompetencer er til stede. Netop kompetencer er en af hovedårsagerne til, at vi har været forbeholdne mht. etablering af en statslig vaccinefabrik. Det ville være en stor udfordring at tiltrække og fastholde medarbejdere, som har kompetencer fra den øverste hylde, og det kræver internationalt samarbejde.” Hun kan ikke vurdere, om det pt. er realistisk for den danske stat at indgå licensaftaler med virksomheder som Pfizer/BioNTech eller Moderna. Der skal ske en teknologioverførsel fra virksomhederne til en eventuel dansk producent, hvilket er meget krævende. Så spørgsmålet er, om virksomhederne her og nu kan og vil prioritere det. Fælleseuropæisk Regeringens udmelding ændrer i øvrigt ikke ved, at Pharmadanmark stadig ønsker stærke fælles europæiske løsninger i fremtidens beredskab. ”Det omfatter også investering i forskning i infektionssygdomme og forebyggelse og behandling af dem på europæisk plan. Tænk blot på, at mRNA-teknologien i flere af coronavaccinerne udspringer af forskning på universiteter for flere årtier siden. Investering i offentlig forskning er absolut nødvendig,” siger Rikke Løvig Simonsen. Endelig vil Rikke Løvig Simonsen gerne flage det Life Science Råd, som regeringen har foreslået oprettelsen af i sin nye life science-strategi, og som med fordel også vil kunne diskutere fremtidens beredskab – og konkrete løsninger. ”De tiltag, der sættes i værk, bør ske i dialog med aktørerne på markedet – det vil give de bedste løsninger. Det vil vi Pharmadanmark også meget gerne bidrage til ud fra vores perspektiver omkring blandt andet kompetencer,” slutter hun.
Nyheder
19.04.2021
Når de gode visioner for uddannelse og kompetenceudvikling i regeringens life science-strategi skal realiseres, kommer Pharmadanmark atter gerne med input: en efteruddannelsesfond for SMV'er kan styrke dansk life science, som Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen udtaler i Berlingskes life science-særtillæg: ”Medarbejderne skal uddanne sig konstant gennem livet og blive ved med at udvikle deres kompetencer. Det har den enkelte medarbejder og virksomhed et ansvar for. Men det er også en samfundsmæssig opgave at sikre, at økonomien, mulighederne og strukturerne er til stede for den nødvendige efteruddannelse og konstante opkvalificering af arbejdsstyrken,” siger hun. Fonden kan med fordel stykkes sammen af både bidrag fra staten og erhvervslivet, og selve forankringen bør være på universitetet. Derfor glæder det Pharmadanmark, at erhvervsminister Simon Kollerup er åben over for en sådan uddannelsesfond, som han udtalte i forbindelse med lanceringen af regeringens life science-strategi i fredags.
Nyheder
15.04.2021
Regeringen præsenterede i formiddags sin nye life science-strategi med 38 initiativer, som skal fremtidssikre branchen. Lanceringen fandt sted i Industriens Hus, og regeringen var repræsenteret ved erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, udenrigsminister Jeppe Kofod og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Også Pharmadanmark var tilstede. ”Strategien retter spotlight på kompetenceudvikling og uddannelsesområdet. Men konkrete initiativer skal ske i dialog med fagforeninger, hvor Pharmadanmark er en central aktør, og andre aktører på life science-området. Jeg har set, at Pharmadanmark har foreslået en efteruddannelsesfond, som kan være en vej frem blandt andre løsninger. Det er vigtigt for mig at sige i dag, at medarbejdere er en central ressource i en stærk life science-industri i Danmark. Deres kompetencer er det, som gør, at vækstmulighederne er store. Derfor skal vi have kompetence-fokus i strategien,” sagde Simon Kollerup i et efterfølgende interview og tilføjede: ”Medarbejderne er den bærende kraft til, at life science er så stort et erhvervspolitisk eventyr. Så gode muligheder for at kunne uddanne og efteruddanne sig er meget vigtige for mig og regeringen. Derfor har den nye strategi klare elementer om kompetenceudvikling og uddannelse, herunder efteruddannelse. Og derfor glæder det mig, at Pharmadanmark og andre aktører spiller ind med gode konstruktive forslag til, hvordan vi konkret kan gøre det.” Afgørende medarbejderePharmadanmark har bl.a. bidraget til strategien gennem deltagelse i regeringens Genstartsteam for life science og biotek, og fagforeningen er også blandt de aktører, som Simon Kollerup har diskuteret branchens muligheder og vilkår med. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen er da også meget tilfreds med, at flere af fagforeningens input er at finde i strategien. ”Pharmadanmarks væsentligste input til arbejdet med strategien har været, at Danmark skal prioritere den gode grunduddannelse af højtuddannede medarbejdere til branchen – og uddanne flere. Derfor er det selvfølgelig glædeligt, at regeringen i strategien direkte skriver, at den vil sikre gode rammer for uddannelse af højt kvalificeret arbejdskraft og på den måde skabe endnu bedre betingelser for nye erhvervssucceser inden for life science-industrien,” siger hun. Strategien anerkender i høj grad, at kompetencer er afgørende for branchens fortsatte trivsel, og der er således et helt afsnit om højt kvalificeret arbejdskraft. Pharmadanmark har også understreget behovet for at satse på efteruddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejderne er klar til at håndtere nye behandlingsformer, teknologier og flere digitale løsninger. Også det er tydeligt afspejlet i strategien, idet det fremover bliver et strategisk fokus at understøtte både patienter, medarbejdere og ledelse i sundhedsvæsenet i at anvende nye teknologier. Der ned­sættes også en arbejdsgruppe, der skal analysere behovet for kompetenceudvikling inden for life science-industrien, og der afsættes midler til at igangsætte og gennemføre tiltag inden for eksempelvis uddannelsesudvikling og kapacitetsopbyg­ning på uddannelserne målrettet life science. Strategien taler også om, at der skal fokus på karrierevejene på universiteterne, herunder ph.d.ernes vilkår – Pharmadanmark har ved flere lejligheder netop påpeget, at vilkårene for universitetsforskere over en årrække er blevet langt mindre attraktive, hvilket harmonerer dårligt med Danmarks høje forskningsambitioner. Den grønne om stillingRikke Løvig Simonsen finder det positivt, at strategien så tydeligt italesætter behovet for grøn omstilling, og de gevinster, som kan hentes, hvis industrien formår at udnytte potentialet. Dansk life science er nemlig også fortællingen om en industri, som allerede er nået langt i den grønne omstilling. ”Jeg er overbevist om, at Pharmadanmarks medlemmer er godt rustet til at tage aktiv del i den grønne omstilling, og at de er klar til at bringe deres kernekompetencer i spil, når virksomhederne skal arbejde med klimamål i alle dele af værdikæden,” siger hun. Der er i strategien også initiativer, som skal styrke branchens omdømme og skabe en stærk fortælling – både herhjemme og internationalt. Andre brancher har være dygtige til at skabe en fortælling, som skaber stolthed om deres erhverv, fx fødevareerhvervet og søfarten. Dét har været et af Pharmadanmarks væsentlige input til strategiarbejdet, og der er helt sikkert en åben dør for en sådan fortælling nu, fordi life science-industrien har spillet så stor en rolle under pandemien. Pharmadanmark lægger vægt på, at patienterne spiller så stor en rolle i strategien, for life science handler om andet og mere end vækst og arbejdspladser – det handler nok så meget om konstant at udvikle bedre og mere sikre behandlinger og på den måde redde liv og øger livskvaliteten hos alvorligt syge mennesker. Det er også en af de væsentlige grunde til, at branchen er så attraktiv at arbejde i. Derfor er det rigtig godt, at der sættes høje ambitioner for den behandling, patienterne kan forvente i fremtiden, mener Pharmadanmark. Et Life Science RådBlandt initiativerne er også nedsættelse af et nationalt Life Science Råd med deltagelse på højt niveau af bl.a. virksomheder, fonde, brancheorganisationer, lønmodtagerorganisatio­ner og patientforeninger. Rådet skal styrke dialogen mellem det offentlige og private yderligere og drøfte branchens nati­onale prioriteter og generelle rammevilkår. ”Pharmadanmark er glad for at have været så tæt inddraget i arbejdet med den nye strategi, og som fagforening for en stor del af branchens nøglemedarbejdere, ser vi frem til at bidrage fremadrettet med at styrke dansk life science i samarbejde med andre interessenter,” slutter Rikke Løvig Simonsen. Den nye life science strategi er finansieret som en del af eksportpakken fra december 2020, hvor der blev afsat 70 mio. kr. årligt i 2021-23 til udvikling af strategien. Derudover blev der på finansloven for 2021 afsat en reserve på 30,4 mio. kr. i perioden 2022-24 til en national life science-strategi. Læs pressemeddelelse om strategien: 
Nyheder
08.04.2021
Pharmadanmark har forsøgt at forhandle en lokalaftale, som giver medlemmer på Region Hovedstadens vaccinationscentre den rette honorering for arbejde om aftenen og i weekender, på plads med regionen. Det er desværre ikke lykkedes at nå til enighed. ”Vi har ønsket at bruge de arbejdstidsaftaler, vi allerede kender fra andre steder i regionen, og som er indgået under rolige forhold inden COVID-19, men det har arbejdsgiver afvist,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Baggrunden for forhandlingerne er, at flere medlemmer af Pharmadanmark ønsker at bidrage på regionens vaccinationscentre som bijob – også om aftenen og i weekenden. Mens fx læger og sygeplejersker allerede har arbejdstidsaftaler for hele døgnet, kræver det imidlertid en lokalaftale mellem arbejdsgiver og Pharmadanmark, for at medlemmer kan arbejde om aftenen og i weekenden. ”Det er yderst usædvanligt, at vi ikke kan finde en fælles løsning med arbejdsgiver, men vi er desværre for langt fra hinanden i dette tilfælde. Vi kan ikke leve med, at vores medlemmer lønnes på én måde et sted i regionen og lønnes lavere et andet sted i samme region,” understreger Rikke Løvig Simonsen. Pharmadanmark forhandler vilkår for mange offentligt ansatte og sikrer som fagforening også, at der er et nogenlunde ens niveau på tværs af arbejdspladserne. ”Vi har fuld forståelse for, at der kan være enkelte medlemmer, hvor man havde foretrukket en anden løsning i denne sag. Vi havde bestemt også foretrukket at indgå en aftale på lige fod med andre arbejdspladser med samme behov for aften og weekendarbejde. Men vi må fastholde, at hvis man er uddannet som lægemiddelspecialist, så er det også til sædvanlig løn som lægemiddelspecialist,” slutter Rikke Løvig Simonsen. Det betyder: Ansættes du på et vaccinationscenter i Region Hovedstaden, kan du forsat arbejde i dagvagter på hverdage. Du kan ikke arbejde aften, weekend og helligdage. Hvis du alligevel pålægges vagt aften, weekend eller helligdage, er det overenskomststridigt, og så skal du kontakte Pharmadanmark straks for rådgivning på tlf. 3946 3605 eller på jura@pharmadanmark.dk
Nyheder
30.03.2021
Dansk Erhverv er kommet med et uddannelsesudspil, hvis ærinde er at fremtidssikre vores uddannelser, og som foreslår at tilføre 3,5 mia. kr. til uddannelsessystemet. En del af udspillet er også at omlægge SU’en til lån på kandidaten. Det er vigtigt at fremtidssikre vores uddannelser, men at omlægge SU til lån for kandidatstuderende er ikke vejen frem ifølge Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen: ”Forringes SU’en, kan man frygte, at færre vil få en uddannelse. Men vi har brug for mere uddannelse også inden for Danmarks væksterhverv, life science. Derfor vigtigt med lige adgang til uddannelse, som SU er med til at sikre,” siger hun. Vejen frem er til gengæld investering i uddannelse og forskning - vi skal leve af viden også fremover, understreger Rikke Løvig Simonsen.
Nyheder
12.03.2019
Farmakonomforeningen skriver i dag i et debatindlæg i Altinget, at også farmakonomer skal have lov til at udføre medicinsamtaler til kronikere – i dag er opgaven forbeholdt apoteksfarmaceuter. Baggrunden for ønsket er, at mange apoteker ikke er kommet ud af starthullerne med samtalerne. Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, er enig i, at der burde laves flere medicinsamtaler, fordi samtalerne er med til at gøre kronikerne til mere kompetente medicinbrugere. Men hun mener ikke, at løsningen er at lade en anden faggruppe end farmaceuterne være med til at løse opgaven. Det er nemlig slet ikke dér, problemet ligger. ”Politikerne har bedt farmaceuterne om at løse opgaven med medicinsamtaler, fordi det er den faggruppe med den højeste faglighed inden for sikker og korrekt brug af medicin. Farmaceuterne vil da også rigtig gerne bruge deres faglighed i samtalerne, men erfaringerne hidtil viser, at det er nødvendigt med ledelsesmæssigt fokus på de enkelte apoteker. Medicinsamtalerne skal prioriteres i en travl hverdag, og medarbejderne skal gives reel mulighed for at løfte opgaven. Medicinsamtalerne bør anses som en kerneopgave på alle apoteker, fordi det er en af de opgaver, som virkelig giver værdi til patient og samfund og viser det faglige apoteksvæsens berettigelse,” siger hun. Altinget bringer senere på ugen et længere svar fra Pharmadanmark.