
Rikke Løvig Simonsen blev genvalgt som formand for fagforeningen Pharmadanmark på årets repræsentantskabsmøde. “Fællesskab, faglighed og forsikring” var omdrejningspunktet for Rikke Løvig Simonsens tale i forbindelse med genvalget:
”Pharmadanmark er noget særligt. Vi har skabt Pharmadanmark sammen. Vi skal hele tiden genskabe Pharmadanmark. Det, der binder os sammen, er: Life science, fællesskab, faglighed og forsikring,” sagde hun.
”Vores fagforening står stærkt. Akademikere i life science er attraktiv arbejdskraft. Og medicin i alle faser ser ud til at være kommet for at blive. Det er et godt udgangspunkt for vores fagforening. Pharmadanmark har haft fart på. Men nu skal vi have endnu mere fart på og fokusere på den nye medlemsstrategi – på fællesskab, faglighed og forsikring,” tilføjede hun.