Klinisk sundhedsforskning bør prioriteres

FORSKNING. Det offentlige må træde til ved de områder af forskningen, som det private ikke har interesse i at finansiere forsøg indenfor.

Anders Hoff, forskningschef i Lægemiddelindustriforeningen
Anders Perner, næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber
Morten Freil, direktør, Danske Patienter
Rikke Løvig Simonsen, formand, Pharmadanmark
Sanne Marie Thysen, formand, Lægeforeningens forskningsudvalg

DAGLIGT ARBEJDES der på landets hospitalsafdelinger, i klinikken og i lægernes praksis på at forbedre behandlingen af patienterne i det danske sundhedsvæsen. Nye tilgange afprøves igennem den såkaldte kliniske forskning. Vi har brug for klinisk sundhedsforskning, uanset om det gælder udvikling af nye behandlinger eller anvendelse af eksisterende behandling for at undgå spild og bivirkninger. Men klinisk forskning er svært og omkostningstungt, og der mangler ressourcer, ikke mindst inden for områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse.

Den offentlige kliniske forskning skaber værdifuld viden om behandlingers kvalitet og effektivitet og understøtter den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det er kort sagt afgørende for at fastholde og udvikle verdens bedste behandling til patienterne.

Derfor er det også godt, at vi i Danmark er i stand til at tiltrække mange privatfinansierede kliniske forsøg. I dag udgør privatfinansierede kliniske lægemiddelforsøg lidt over 50 procent af de kliniske lægemiddelforsøg, som gennemføres i Danmark. Det nyder dansk forskning, sundhedsvæsnet og patienterne godt af. Men det er langtfra alle medicinske specialer, der er interesse for at igangsætte privatfinansierede forsøg inden for. Og her bør det offentlige træde til inden for de områder, som ikke har det privates interesse.

Et velfungerende offentligt sundhedsvæsen med høj forskningsaktivitet og -kvalitet er en helt nødvendig forudsætning for, at de privatfinansierede forsøg gennemføres i Danmark. Hvis vi ikke kan sikre kvalitet og effektivitet i gennemførelse af de kliniske forsøg i Danmark, så placeres de andre steder i verden. Hvis vi investerer i den offentlige kliniske sundhedsforskning, og det lykkes os at tiltrække de privatfinansierede kliniske forsøg, så får patienterne hurtigere adgang til ny og bedre behandling, som, fordi de er udviklet i en dansk kontekst, er hurtigere at tage i anvendelse. Når kliniske forsøg gennemføres i Danmark, er der desuden større chance for, at de resultater, som forsøgene viser, også opnås i praksis i Danmark, i modsætning til behandling, der er udviklet i kliniske miljøer, som ikke ligner de danske.

HURTIG myndighedsgodkendelse er vigtigt, når virksomheder ser på, hvor de skal placere deres forsøg, men uden dygtige læger, farmaceuter og sygeplejersker, der kan gennemføre de kliniske forsøg, kommer der ikke privatfinansierede forsøg til Danmark. Den offentligt og den privatfinansierede forskning er ikke hinandens modsætninger, men er tværtimod hinandens forudsætninger, og begge dele er nødvendigt for at sikre højkvalitetspatientbehandling.

Man hører tit argumentet, at der er masser af penge i sundhedsforskning, men de private investeringer bidrager kun inden for nogle områder og kan ikke stå alene. De offentlige midler er knyttet tæt sammen med driften i sundhedsvæsnet og nedprioriteres desværre ofte, når driften presses. Ofte er det op til den enkelte læge og sygeplejerske at prioritere sin (fri)tid til forskning. Oftest er der ikke afsat dedikerede midler til forskning, men tale om, at engagerede medarbejdere bruger deres fritid på at udføre klinisk sundhedsforskning.

Men disse ’fritidsaktiviteter’ tælles med i opgørelsen, og det har den effekt, at der spares på de statslige forskningsbudgetter. Der mangler kort sagt dedikerede offentlige midler til den kliniske forskning. De fælles udfordringer er mange: manglende prioritering af forskningen, lange ventetider og bureaukrati (særligt i det videnskabsetiske komitésystem). Konkret har vi fire forslag til, hvad der skal til for at styrke den kliniske forskning i Danmark:

1. Der bør afsættes øremærkede midler til offentlig klinisk sundhedsforskning på forskningsreserven eller på finansloven

2. Opgørelsen af de regionale og kommunale forskningsinvesteringer bør efterses

3. Myndighedsarbejdet omkring godkendelse af de kliniske forsøg bør prioriteres, så ventetiderne kommer ned

4. Der bør laves fælles retningslinjer for efterlevelse af GDPR ved klinisk forskning – meget kan standardiseres til gavn for alle.

Vi har et rigtig godt udgangspunkt, gode kliniske forskningsmiljøer, et stærk life science-miljø, globalt førende virksomheder og engagerede og opsøgende patienter. Men der er meget mere, vi har brug for at vide for at skabe de bedst mulige behandlinger til og med patienterne. Danmark kan mere – også når det kommer til klinisk sundhedsforskning.

Det fælles indlæg blev bragt i Politiken den 25. oktober 2021.