Life science skal være klassens duks

07.10.2021

Børsen bringer et fælles indlæg af Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen og Mads Andersen, gruppeformand, 3F Industrigruppe.

I disse dage har både fagforeninger, arbejdsgivere og politikere arbejdet for at lande en trepartsaftale om manglen på arbejdskraft.

Som fagforeninger kan vi i 3F og Pharmadanmark selvfølgelig glæde os over, at vores medlemmer er eftertragtede. Men vi vil selvsagt gerne have, at jobbene også fremover findes i Danmark. Af den grund skal det tages meget alvorligt, når danske life science-virksomheder oplever, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen eller på anden måde forhindrer dem i at udnytte deres potentiale.

I sidste ende kan det nemlig betyde, at arbejdspladser og vækst flyttes til udlandet. Det vil give færre penge til vores fælles velfærd.

Life science-industrien er en afgørende bidragsyder til dansk vækst og velfærd. Tal fra Dansk Industri viser, at industrien eksporterede for mere end 150 mia. kr. i 2020. Samtidig beskæftiger branchen mere end 47.500 fuldtidsansatte.

Opkvalificering
Der er flere redskaber i værktøjskassen, som skal tages i brug for at skaffe arbejdskraft nok. Noget handler om, at virksomhederne godt kan blive endnu bedre til at afsøge de muligheder, der trods alt er på et presset arbejdsmarked. Her håber vi, at virksomhederne i life science kan blive klassens duks og gå forrest som det gode eksempel.

Virksomhederne kan selvfølgelig passende starte med de ledige og dem uden lærepladser. I dag er der stadig 100.000 ledige og over 16.000 unge, der mangler en læreplads. De bør kunne bringes i spil i en industri, der mangler arbejdskraft.

Men ét af de helt afgørende elementer er, at der skal fokus på opkvalificering af sektorens medarbejdere gennem (efter)uddannelse – det anerkender den nye life science-strategi heldigvis også vigtigheden af.

Flere steder i life science-industrien er man god til at tage ansvar for at uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Det skal virksomhederne blive ved med. Det er helt afgørende, at vi får alle virksomheder i branchen til at følge trop. Den kvalificerede arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger i dag, kunne de selv have været med til at uddanne i går.

Vi bliver desværre ofte mødt af argumenter om, at når der er lavkonjunktur, har virksomhederne ikke råd til at sende medarbejdere på uddannelse. Når der er højkonjunktur, er der til gengæld ikke tid.

Nu skal der tages ansvar
I dag ser vi, at der i virkeligheden hverken er råd eller tid til at lade være. Det er på tide, at alle virksomheder tager et større ansvar for at få uddannet fremtidens arbejdskraft.

Man er også nødt til at se på den ressource, som ligger i sektorens seniorer. Dem skal man blive bedre til at fastholde, eksempelvis ved at gøre brug af de seniorordninger, som der er åbnet mulighed for i overenskomster. Samtidig skal virksomhederne være kloge nok til ikke at sortere potentielle nye medarbejdere fra på grund af alder.

Vi skal også have flere unge ind i life science-industrien. Det kan ske, ved at politikerne indfører obligatorisk erhvervspraktik og gennem studie- og fritidsjob. I juli i år trådte ’fejedrengsreglen’ i kraft. Det betyder, at unge, der er fyldt 13 år, må lave lettere arbejde i nærhed af en maskine, hvis maskinen er gjort ufarlig. Dermed kan virksomhederne nu igen ansætte unge i produktionen. Vi håber, at virksomhederne vil gøre brug af den nye regel. Både fordi det kan hjælpe på produktiviteten, men især fordi det forhåbentlig kan få flere unge til at tage en uddannelse i industrien. Det er der brug for.

For de unge, som er i gang med en life science-uddannelse, skal der fokus på mulighederne for studiejob, fordi det bringer de unge på et ’fast track’ til job i industrien, hvor de som færdiguddannede hurtigt kan bidrage i virksomhederne.

Livslang læring
Vi ser ind i en fremtid, hvor man er nødt til at uddanne sig konstant gennem livet og blive ved med at udvikle sine kompetencer. Det gælder ikke mindst inden for en højteknologisk og kompleks industri som life science. Det har den enkelte medarbejder og virksomhed et ansvar for, men det ligger også en samfundsmæssig opgave i, at økonomien, mulighederne og strukturerne for at det kan lade sig gøre er til stede.

Kompetenceudvikling og efteruddannelse er en del af løsningen på arbejdskraftmanglen, nu og i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at life science-industrien går forrest som det gode eksempel.