Orientering om masseafskedigelse på Novo Nordisk

18.09.2018

Novo Nordisk har meddelt, at der gennemføres en masseafskedigelse, som omfatter cirka 400 medarbejdere.

Pharmadanmark kan give dig et overblik over dine ansættelsesmæssige rettigheder, og hvordan dine jobmæssige muligheder ser ud, hvis du skulle blive berørt af masseafskedigelsen. Vi kan hjælpe dig med at gennemgå opsigelse, en evt. fratrædelsesaftale såvel som forhandling af de konkrete vilkår. Du kan kontakte vores juridiske afdeling på jura@pharmadanmark.dk eller telefon 31903600.

Som medlem af Pharmadanmark er du dækket af vores helt særlige kollektive arbejdsløshedsordning PDA – den sikrer dig et ekstra beløb oven i dine dagpenge, hvis du i en kortere eller længere periode mister din indtægt på grund af afskedigelse. For at opnå PDA, stilles der krav om forudgående beskæftigelse og medlemskab af foreningen. Hvis du er i tvivl, om du er berettiget, eller har andre spørgsmål til ordningen, kan du kontakte PDA-sagsbehandler Lotte Skovdal på tlf. 39463600 eller på e-mail: pda@pharmadanmark.dk. Du kan læse mere om PDA og hvad du kan få udbetalt her.

Pharmadanmark tilbyder også karrierevejledning, hvis du har behov for sparring om det næste skridt i din karriere. Du kan kontakte vores karrierevejleder Iben Treebak på ibt@pharmadanmark.dk eller telefon 39463618.

Pharmadanmark vil fortsat følge udviklingen på Novo Nordisk og holde dig opdateret om den støtte, vi kan tilbyde dig. Vi er også i tæt dialog med vores repræsentanter på Novo Nordisk og de andre organisationer, der har medlemmer på virksomheden.

Grundet den særlige situation på Novo Nordisk er telefontiden på vores juratelefon (31903600) udvidet for medlemmer på Novo Nordisk til kl. 17.00 tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i denne uge. Hvis du skulle opleve, at der er meget travlt på vores telefoner, kan du altid sende os en mail på jura@pharmadanmark.dk for juridiske spørgsmål og pd@pharmadanmark.dk for andre spørgsmål, og bede om at blive ringet op, så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

Læs mere