Så er urafstemningen i gang – brug din stemme

16.11.2021

Alle Pharmadanmarks medlemmer har nu modtaget mail med direkte link til en urafstemning om, hvorvidt professionsbachelorer ansat i industrien, fx sygeplejersker, skal kunne opnå medlemskab i foreningen.

Gode grunde til at stemme ja:

  • Udvidelsen af Pharmadanmarks optagelsesgrundlag betyder flere medlemmer og dermed også øgede indtægter. Det vil gøre foreningen i stand til at ansætte flere dygtige medarbejdere og lave endnu flere spændende arrangementer – til gavn for alle medlemmer.
  • Flere medlemmer vil give Pharmadanmark mere tyngde som organisation i omverdenen. Det kan veksles til øget politisk indflydelse på de sager, som er vigtige for medlemmernes vilkår og arbejdsliv.
  • Mange Pharmadanmark-medlemmer er vante til at arbejde side om side med professionsbachelorer i industrien og er nære kolleger med dem. De bidrager med deres faglighed til dansk life science, ligesom vi selv gør. Derfor er der et fagligt fællesskab, som begge grupper vil have gavn af samles i Pharmadanmark 


Urafstemningen omfatter i øvrigt også ændringer i vedtægterne for Pharmadanmarks kollektive arbejdsløshedsordning (PDA).

Skulle du mod forventning ikke have modtaget mail fra os, så kontakt os på pd@pharmadanmark.dk

Urafstemningen slutter 9. december ved midnat, og resultatet meldes ud i Fredag Middag dagen efter.