Alle forsinkede ph.d'ere har brug for en håndsrækning
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier vedtog i går en aftale om corona-hjælpepakker til det betrængte erhvervs-, kultur og idrætsliv. Aftalen indebærer også, at der afsættes en pulje på 18 millioner kroner til forlængelser af ph.d.-stipendiater, som universiteterne beslutter, må forlænges pga. corona-restriktionerne.
”Det er godt, at der er politisk fokus på de mange ph.d.-stipendiater, som helt uforvarende er kommet i klemme på grund af corona-krisen – for eksempel fordi de i en periode ikke har haft adgang til laboratoriefaciliteter. Det er en vigtig håndsrækning, men når det er sagt, så er de afsatte midler ikke nær nok til at hjælpe alle forsinkede ph.d.’er,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark.
Hun fastslår, at der nu skal arbejdes på at få afsat flere midler. Det vil blandt andet ske gennem hovedorganisationen AC, som tæller alle akademikerfagforeninger, så der kan blive lagt vægt på kravet om flere midler.
”Det her handler ikke mindst om at sikre, at der ikke er en masse værdifuld forskning, som ryger på gulvet – forskning som henad vejen kan gøre en forskel for alvorligt syge mennesker, og som også kan være en økonomisk gevinst for samfundet i form af nye produkter, som kan sælges verden over,” siger Rikke Løvig Simonsen.
Den præcise procedure for fordelingen af de 18 millioner kroner er i øvrigt endnu ukendt, idet det er formuleret ret ukonkret i aftaleteksten.
Pharmadanmark har allerede før COVID-19 været meget opmærksom på vilkårene for ph.d-stipendiater.
I Danmark er ph.d.-uddannelsen baseret på en ansættelseskontrakt mellem individuelle studerende og de respektive universiteter, der som hovedregel løber over tre år. Realiteten er dog, at en andel af forskningen ofte ender med at blive udført uden betaling, fordi de studerende ikke når at blive færdige inden for den normerede tid. Forlængelsen kan ofte skyldes faktorer uden for forskernes kontrol, for eksempel uventede forskningsresultater, fremkomsten af ny litteratur eller forsinkelser med at opnå etisk godkendelse af et projekt.
”Generelt er karrierevejene og ansættelsesvilkårene over en årrække blevet markant ringere og langt mindre attraktive for universitetsforskere. Det er et problem, hvis universiteterne skal kunne tiltrække og fastholde de største talenter, og hvis Danmark ønsker mere innovativ forskning af den højeste internationale standard. Forholdene for ph.d.-stipendiater under COVID-19 er blot en understregning af en grundlæggende problemstilling omkring de vilkår, vi byder forskere herhjemme,” siger Rikke Løvig Simonsen.