Nyheder
16.05.2022
For få danskere ved, hvordan de bortskaffer deres medicinrester ansvarligt. Det er hverken godt for sundheden eller miljøet. Derfor går Ældre Sagen, Pharmadanmark, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen og Gigtforeningen nu sammen i ’Alliancen Stop Medicinspild’ om en kampagne, der skal få flere til at aflevere medicinrester på apoteket. Hvert år køber 4,1 mio. danskere medicin på recept, men 40 procent af danskerne ved faktisk ikke, at medicinrester skal indleveres på apoteket. ”Fire ud af ti dansker er ikke klar over, hvordan de skal håndtere de medicinrester, de har liggende derhjemme. Det viser en landsdækkende måling, vi har fået foretaget. Derfor er det relevant at gentage budskabet. Desuden gør vi i kampagnen opmærksom på, at medicin ikke må gives til andre end den, medicinen er ordineret til, og at man skal passe på med at have medicin liggende frit tilgængeligt i hjemmet. Det kan falde i de forkerte hænder, og det kan være farligt, hvis et barn eller et dyr eksempelvis spiser medicinen,” lyder advarslen fra Apotekerforeningens formand Jesper Gulev. Pharmadanmark, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Gigtforeningen og Ældre Sagen står sammen i ’Alliancen Stop Medicinspild’ for netop at sætte det oversete samfundsproblem, som medicinspild er, på dagsordenen. Stiller skarpt på Kolding, Næstved, Roskilde og Vejle Kampagnen er landsdækkende og vil især have fokus på at forbedre den generelle viden hos befolkningen. Den løber fra 16. maj til 31. maj 2022. Fire kommuner er udvalgt som fokusområder: Roskilde, Vejle, Næstved og Kolding. Inden kampagnen har Norstat gennemført en survey for alliancen i de fire udvalgte kommuner. Hele 55 procent af de unge (18-34 år) angiver, at de mangler viden om håndtering af medicinrester. I samme aldersgruppe er det kun 36 procent, som afleverer medicinrester på apoteket: ”Det er vigtigt, vi formår at komme igennem til især de unge og får gang i en samtale om medicinbrug samt øget kendskabet til, hvordan man opbevarer og skiller sig af med sin medicin, når man er færdig med at bruge den. Medicin må ikke ende i skraldespanden eller andre steder, men skal afleveres på apoteket, fordi de sørger for forsvarlig destruktion,” udtaler talsperson for Alliancen Stop Medicinspild og formand i Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen. Yderligere information Presseansvarlig Pharmadanmark, Charlotte Kiil Poulsen, 44140330 Presseansvarlig Danmarks Apotekerforening, Merete Wagner Hoffmann, 27732185 Kampagneside: stopmedicinspild.nu Fakta og baggrund Nøgletal om medicinforbrug og medicinaffald  Hvert år køber 4,1 mio. danskere medicin på recept.   Medicinforbruget har de sidste mange år været konstant stigende.   I 2021 brugte danskerne medicin for omkring 25 milliarder kroner (inkl. moms). Omkring halvdelen bruges på sygehusene, mens den anden halvdel bruges på medicin udleveret på apotekerne.   Tidligere opgørelser peger på, at der årligt smides over 500 tons medicinaffald ud fra husholdninger og institutioner  Halvdelen af alle utilsigtede hændelser er medicinrelaterede.   OECD opfordrer til øget indsats for at bortskaffe ubrugt og udløbet medicin I en helt ny rapport ” Management of Pharmaceutical Household Waste”, offentliggjort 10. maj 2022 (se: https://embargoes.oecdcode.org/fc4e1d79a8548f2c8814eb26c3a8f6bb.pdf) forholder OECD sig til de mange udfordringer, der knytter sig til, at store mængder ubrugt medicin ender i skraldespande og afløb i OECD-landene. OECD identificerer de tre største udfordringer; 1) der er evidens for, at ubrugt medicin påvirker vores økosystem og miljø negativt i form af dødelighed hos dyr, fysiologiske ændringer hos dyr, adfærds-ændringer eller problemer med reproduktion og risiko for udvikling af resistente bakterier 2) Ubrugt eller udløbet medicin kan være farligt at indtage og forårsage ulykker eller farlige forgiftninger hos mennesker 3) Ubrugt eller udløbet medicin udgør  et ressourcespild og store sundhedsøkonomiske tab, som kunne være brugt på noget andet.    Med mindre man gør noget ved det, forudser OECD, at disse risici vil forstørres i fremtiden i takt med, at befolkningerne anvender stadig større mængder af medicin som følge af længere levetider, flere multisyge, generel befolkningsvækst, og at udbuddet af medicin ventes at forøges. Af samme årsag opfordrer organisationen stærkt til, at regeringer i samarbejde med medicinalindustrien sikrer en bedre vejledning i håndtering af medicinaffald. OECD fremlægger i rapporten en række forslag for at mindske problemet i brug, bl.a.:bedre sygdoms-forebyggelse, præcisions-medicin, øget brug af dosis-pakninger af medicin, etablering af nye retur-systemer for ubrugt medicin, som giver forbrugeren direkte incitament til at aflevere, og brugen af kommunikationskampagner. Endelig anbefaler OECD at muligheden for at indlevere medicinaffald bør være muligt for forbrugere omkostningsfrit hele året på nemt tilgængelige steder, og at apotekerne har vist sig at være velegnede som opsamlingssteder.(Dette har vi i Danmark med en mangeårig aftale mellem apotekerne og kommunerne om, at apotekerne modtager medicin fra forbrugerne, og kommunerne bortskaffer det på forsvarlig vis.) WHO advarer om bjerge af ubrugt medicin efter corona   Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer i en rapport offentliggjort i februar 2022 om, at coronatiden har efterladt en pukkel af medicinsk affald. Se: https://www.who.int/news/item/01-02-2022-tonnes-of-covid-19-health-care-waste-expose-urgent-need-to-improve-waste-management-systems WHO pointerer, at meget medicinsk affald har hobet sig op under coronapandemien, og dermed har skabt titusinder af ton affald, som udgør en trussel mod menneskers sundhed og miljøet, hvis det ikke skaffes af vejen på fornuftig vis. WHO skønner, at mere end 200.000 ton medicinsk affald - meget af det plastik - har ophobet sig på verdensplan under pandemien.    
Nyheder
25.04.2022
Pharmadanmarks formand Rik­ke Løvig Si­mon­sen har netop landet et topjob som direktør for Region Hovedstaden Apotek – Danmarks og Nordeuropas største sygehusapotek med cirka 700 ansatte. "For mig handler jobbet om liv. Med medicin redder vi liv, vi forbedrer liv, og vi skaber livskvalitet. Det er apoteket, der producerer og leverer livsvigtig medicin til patienterne. Vi rådgiver læger og sygeplejersker og sikrer, at patienten får den rigtige medicin – hver gang," siger Rikke Løvig Simonsen. Jobbet indebærer, at hun til august forlader posten som formand for Pharmadanmark, som hun har haft siden 2015. Hun lægger ikke skjul på, at det bliver vemodigt at forlade foreningen: ”Jobbet som direktør for Region Hovedstaden Apotek er et drømmejob for mig, men jeg har selvsagt været stolt af at stå i spidsen for den udvikling, som Pharmadanmark de senere år har gennemgået. Vi har fået placeret foreningen som en central stærk aktør inden for life science, blandt andet med vores bidrag til den nye life science-strategi og med etableringen af Alliancen Stop Medicinspild. Samtidig har vi haft fokus på medlemsservice og på at samle foreningen på tværs af geografi og ansættelsesområder. De mange relationer og det stærke netværk, som jeg har opdyrket gennem Pharmadanmark, vil jeg selvfølgelig trække på som sygehusapoteker,” siger hun. Processen med at finde en ny formand er igangsat.
Nyheder
07.04.2022
Reformkommissionen præsenterede i onsdags rapporten ’Nye Reformveje 1’ med dens første anbefalinger om videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse samt erhvervslivet. Blandt anbefalingerne er, at SU'en på kandidatuddannelser droppes, og i stedet give de studerende mulighed for at finansiere uddannelsen med et lån på op til 12.500 kr. om måneden. Det anbefales også at forkorte en række kandidatuddannelser fra to til et år. I Pharmadanmark er formand Rikke Løvig Simonsen skeptisk over for flere af anbefalingerne. ”Det giver bestemt god mening med en bred debat om kvalitetsforbedringer på de videregående uddannelser, og det kan Reformkommissionens oplæg bruges til. Men når man ser på kompetencebehovene i life science-industrien mener vi, at det er en forkert vej at gå at satse på kortere uddannelser. Life science er kompleks og har brug for de bedst uddannede kandidater med den højeste faglighed og specialiserede kompetencer,” siger hun. Rikke Løvig Simonsen understreger også, at life science-industrien har brug for flere – ikke færre – kandidater for at kunne indfri sit store potentiale. Derfor er det bekymrende, hvis man lægger økonomiske hindringer i vejen for studerende ved at skære i SU’en. Umiddelbart har modtagelsen fra flere partier i Folketinget af netop det forslag da også været kølig. ”Man bør da hellere gøre det mere attraktivt for unge til at uddanne sig bedst muligt. Jeg er bekymret for, at vi kan miste nogle talenter, og vi er i en situation, hvor der er stort behov for dygtige fagfolk.” Pharmadanmarks formand tilføjer, at der trods alt også er mange gode takter i kommissionens rapport, bl.a. omkring fastholdelse af internationale dimittender – det har Pharmadanmark længe været fortaler for. Og et forslag om gratis videregående voksen- og efteruddannelse. ”Vi mener, at netop efteruddannelse og kompetenceudvikling er helt afgørende, ikke mindst inden for life science, hvor der sker en rivende teknologisk udvikling, og hvor alle derfor må indstille sig på livslang læring for at bevare deres relevans og værdi på arbejdsmarkedet. Derfor er det et forslag, som vi håber at se konkretiseret og realiseret.”  
Nyheder
07.04.2022
1. april ændrede PFA pensionsordningen for alle offentligt ansatte medlemmer og farmaceuter på apoteker, så dækningen ved tab af erhvervsevne ændres i takt med, at ens løn stiger eller falder. Gennem sin pension hos PFA sparer man ikke blot op til fremtiden, men man har også en række fordelagtige forsikringer, som dækker, hvis der skulle ske noget med ens helbred her og nu.  Individuel automatisk tilpasning af dækningen på din PFA Erhvervsevne* Din pensionsordning indeholder en PFA Erhvervsevne, som sikrer dig en løbende udbetaling, hvis din erhvervsevne bliver nedsat med 50 procent eller mere, og din indtægt bliver nedsat med minimum 10 procent. Dækningen på din forsikring har hidtil været en fast procentdel af din løn, som du selv har haft ansvaret for at tilpasse til dine behov.  1. april 2022 er forsikringsprocenten på din forsikring ved nedsat erhvervsevne automatisk tilpasset dit lønniveau. Hvis dit lønniveau stiger eller falder, vil din dækningsprocent automatisk blive henholdsvis forhøjet eller sat ned. Du kan se din dækningsprocent i din pensionsoversigt og på mitpfa.dk under Tilpas dine forsikringer.  Du har mulighed for at fravælge den automatiske tilpasning af PFA Erhvervsevne. Kontakt PFA Rådgivningscenter, hvis du vil høre mere om denne mulighed, og hvad det vil betyde for dig.  Hvis tilpasningen i stedet vil betyde, at din nuværende dækning vil blive sat ned, fortsætter du med din nuværende dækning på PFA Erhvervsevne uden automatisk tilpasning. Du skal i dette tilfælde kontakte PFA inden 1. oktober 2022, hvis du ønsker at få tilknyttet automatisk tilpasning til din PFA Erhvervsevne. Hvis du vælger at tilknytte automatisk tilpasning på et senere tidspunkt skal du kunne aflevere tilfredsstillende helbredsoplysninger.   Få mere information på webinaret med PFA Du kan høre mere om forbedringen af din pensionsordning på webinaret med PFA, som afholdes den 2. maj kl. 16.00.  Har du spørgsmål?  Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte PFA Rådgivningscenter på 70 12 50 00, eller book en rådgivningssamtale på 39 17 60 19.  I løbet af denne måned modtager du et nyt og opdateret pensionsbevis med oversigt over ændringerne, og husk, at du på mitpfa.dk altid kan følge med i din pensionsordning i PFA, og se hvordan du er dækket.  *Hvis din erhvervsevne allerede er nedsat, eller hvis du tidligere som følge af dine individuelle forhold har været helt eller delvist afholdt fra at få eller forhøje din forsikring i samme omfang som andre medlemmer med en pensionsordning i PFA, fortsætter du med din nuværende dækning på PFA Erhvervsevne uden automatisk tilpasning.  Få mere information på webinaret med PFA Du kan høre mere om forbedringen af din forsikringspakke på webinaret med PFA, som afholdes den 2. maj 2022 kl. 16.00.  Du tilmelder dig ved at klikke her.  
Nyheder
22.03.2022
I dag landede planen for udflytning af uddannelsespladser. Pharmadanmark har kæmpet for at farmaci ikke skulle reducere uddannelsespladser, og at forskningsmiljøerne dermed ikke blev svækket. Dansk life science er en styrkeposition og en branche i vækst. Her har man hårdt brug for lægemiddeleksperter, ligesom man også i sundhedsvæsenet har hårdt for brug for farmaceuternes kompetencer.   ”Dansk life science er internationalt anerkendt og en branche i vækst. Her har vi i den grad brug for flere dygtige folk, og vi har brug for at fastholde og videreudvikle vores styrkeposition, så vi forbliver attraktive også for internationale kollegaer og studerende,” fortæller formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen. Hun hæfter sig særligt ved, at det nu i uddannelsesaftalen fremgår, at man vil tage hensyn til uddannelser med særlig høj efterspørgsel, samt at klinisk farmaci i et andet afsnit nævnes. Om klinisk farmaci står der, at aftalepartierne noterer sig, at der arbejdes med at udvikle regionale elementer på klinisk farmaci for en lang række studerende, og at partierne opfordrer Københavns Universitet (KU) til at arbejde videre med disse planer. ”Det er godt at se, at lige netop klinisk farmaci nævnes særskilt i aftalen. Det er et vigtigt felt, som kan være med til at sikre bedre patientsikkerhed fx i det nære sundhedsvæsen. Det essentielle er dog, at der ikke reduceres i antallet af kandidater i farmaci, og at det ikke går ud over forskningsmiljøerne på universiteterne,” fortæller Rikke Løvig Simonsen og fortsætter: ”Vi vil nu fra Pharmadanmarks side holde nøje øje med, at planen ikke ender med en reduktion indenfor life science. Vi har fx brug for flere, ikke færre, kandidater i farmaci, ligesom vi skal videreudvikle vores eksisterende forskningsmiljøer til gavn for hele Danmark.”  
Nyheder
17.03.2022
Vigtig information til dig, der var ansat i apotekssektoren i hele eller dele af perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. På apoteksområdet har man seks ugers ferie med løn. I forbindelse med indefrysning af feriepenge ved overgangen til ny ferielov afregnede Apotekerforeningen 15 pct. af den ferieberettigede løn til fonden for lønmodtageres feriemidler. Fonden har konkluderet, at de kun kunne modtage, hvad der svarer til 12,5 pct. Resten - de 2,5 pct. - skal udbetales direkte til medarbejderen fra Apotekerforeningen. Fonden tilbagefører midlerne til Apotekerforeningen. Apotekerforeningen udbetaler herefter de 2,5 pct. direkte til hver medarbejder i stedet.  Hvad betyder det for dig? Hvis du ikke har hævet dine feriepenge for indefrysningsperioden, skal du blot være opmærksom på din e-Boks og acceptere rettelsen, når den kommer, og resten vil være automatiseret. Hvis du har hævet dine feriepenge for indefrysningsperioden, så skal du gøre følgende: 1.    Være opmærksom på din e-Boks og acceptere rettelsen af feriepenge, når den kommer. 2.    Du får derefter udbetalt det beløb, der oprindeligt skulle have været udbetalt af lønkontoret hos Apotekerforeningen. 3.    Du skal herefter betale opkrævningen fra fonden. Der er alene tale om en stribe af overførsler, hvor den samme krone ender, hvor den startede. Man står derfor ikke til at miste nogen penge. Fonden har insisteret på denne administrative øvelse. Bemærk, at der kan være nogle mindre afvigelser ift. beskatning, hvorfor beløbene kan afvige fra hinanden. Er du i tvivl, om du er beskattet korrekt, skal du tage fat i SKAT. Du kan læse mere om ændringerne på Apotekerforeningens Medlemsnet. Hvis du har spørgsmål til beregning af dine feriemidler eller udbetalingen af de 2,5 pct., kan du kontakte Apotekerforeningens Lønadministration på telefon 33 76 76 00. Hvis du har spørgsmål til beregningen, du får tilsendt fra Fonden for Lønmodtagernes Feriemidler, kan du kontakte dem på telefon 70 11 41 00 eller via kontaktformularen på http://www.borger.dk/feriemidler.
Nyheder
17.03.2022
Placeringen af life science-uddannelserne kan have afgørende konsekvenser for at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft, skriver Pharmadanmark-formand Rikke Løvig Simonsen og DI Life Science-chef Peder Søgaard-Pedersen. Udflytning af uddannelsespladser skader både forskningsmiljøer og rekruttering af internationale studerende. Det vil koste studiepladser på nogle af vores mest værdifulde og anerkendte områder som eksempelvis farmaci. Danmark er en førende life science-nation, og branchen er i vækst. Det betyder flere jobs og øget eksport. Virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Coloplast, Chr. Hansen og Leo Pharma samt internationalt anerkendte uddannelses- og forskningsmiljøer har placeret Danmark helt i top, når det kommer til life science. Som navnet antyder, er life science også en international branche. Og det betyder, at dygtige medarbejdere inden for life science kan forske og få job i hele verdenen. Vi er altså i en global konkurrence om at fastholde Danmarks førerposition og videreudvikle dansk life science. Hovedstaden tiltrækker internationale profiler Det er vores ambition, at Danmark fortsat skal være blandt de mest attraktive lande for udvikling, test, produktion og salg af lægemidler, medicinsk udstyr samt sundheds- og velfærdsløsninger til gavn for patienterne og samfundsøkonomien. Til det har vi brug for internationale studerende, som for eksempel Mohamed A. Shehata. Mohamed er fra Egypten, men har læst medicinkemi på Københavns Universitet og arbejder nu i Novo Nordisk. Mohamed havde også fået tilbudt et stipendie til at læse i en mindre by i Holland, men valgte i sin tid på Københavns Universitet, netop fordi studiet lå i en hovedstad med gode sociale og professionelle muligheder. Tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og forskere er afgørende, særligt indenfor life science, som skriger på dygtige hænder. Opsplitning og reducering af uddannelser vil uden tvivl svække mulighederne for at tiltrække internationale profiler. Mere end hver 10. plads nedlægges I den globale kamp om de klogeste hoveder betyder det noget, om uddannelsen ligger i en større by, om der er velfungerende forskningsmiljøer, og om der er dygtige virksomheder i nærheden, man kan samarbejde med og arbejde i. Det er også derfor, at Københavns Universitet anslår, at aftalen om udflytning og reduktion af studiepladser i dens nuværende form vil resultere i, at mere end hver 10. studieplads på farmaci nedlægges. Og her taler vi om en internationalt anerkendt uddannelse med meget lav ledighed og indenfor en branche, som nu og i fremtiden har brug for life science-specialister. Derfor mener vi, at universitetsuddannelserne skal styrkes og bibeholdes i forbindelse med stærke forskningsmiljøer, fremfor at velfungerende forskningsmiljøer og universitetsinstitutter opsplittes. Kun sådan kan vi tiltrække internationale studerende og fastholde Danmark i verdenseliten indenfor life science. Debatindlægget blev bragt i Alting den 17. marts 2022
Nyheder
17.03.2022
Regeringen præsenterede her til eftermiddag sit længe ventede udspil til en sundhedsreform: ’Gør Danmark sundere’. Det sætter overordnet set en ny retning for fore­byggelse, ikke mindst for børn og unge. Ligeledes skal kvaliteten forbedres i det nære sundhedsvæsen. ”Der er mange gode elementer i reformen, og der er brug for en reform, blandt andet fordi sundhedsvæsenet skal kunne håndtere flere og flere ældre og kronikere. Vi håber dog, at der også kommer nogle konkrete bud på, hvordan sikkerhed og kvalitet for kronikere og ældre borgere kan styrkes. De bruger ofte meget medicin, men lades alt for ofte i stikken af systemet. Det resulterer i fejl- og overmedicineringer og indlæggelser, som i mange tilfælde vil kunne forebygges,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, og fortsætter: ”Vi tror meget på, at udfordringerne skal løses gennem et styrket samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet. Det er også vigtigt at udnytte de forskellige faglige kompetencer fuldt ud. Det vil vi i de kommende uger fortsætte dialogen med sundhedspolitikerne om.” Konkret har Pharmadanmark sammen med Lægeforeningen foreslået at få farmaceuter til at hjælpe læger med at gennemgå patienters medicin og undervise sundhedspersonale. Af positive elementer i reformen peger Rikke Løvig Simonsen bl.a. på, at regeringen vil sætte fokus på apotekernes rolle i det nære sundhedsvæsen og hermed anerkender, at apotekerne kan og bør spille en aktiv rolle. ”Der er helt sikkert lægemiddelfaglige kompetencer på apotekerne, som kan udnyttes bedre end i dag, til gavn for borgerne,” siger hun. Regeringen vil også styrke den aktive indsats i kampen mod antibiotikaresistens internationalt. Det skal ske i regi af International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS).  Pharmadanmark har længe argumenteret for, at der er brug for en indsats over for den stigende antibiotikaresistens.  Ligeledes er det positivt, at forskningen i infektionsmedicin styrkes. COVID-19 har nemlig vist, at det er afgørende, at verden er forberedt på kommende epidemier. Det skal efter Pharmadanmarks mening ske gennem offentlig/private samarbejder. Regeringen vil også nedsætte Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som blandt andet skal se på udfordringerne at rekruttere og fastholdelse medarbejdere i sundhedsvæsenet. Også her ligger en del af løsningen i at udnytte de eksisterende fagligheder bedre.  ”Endelig er det værd at bemærke, at der skal ske et løft af psykiatrien. Patienter i psykiatrien har en markant højere dødelighed end andre patientgrupper på grund af fejlmedicinering og dårligere livskvalitet. Den rette medicin til psykisk sårbare er afgørende for at skabe en god behandling, og vi tror, at farmaceuter i psykiatrien her kan spille en vigtig rolle. Det har vi allerede mange eksempler på, at de gør, men det bør udbredes yderligere, hvilket vi vil gå i dialog med de relevante politikere om” siger Rikke Løvig Simonsen.
Nyheder
15.03.2022
Farmaceuter er eksperter i korrekt brug af lægemidler. Derfor er det oplagt, at få farmaceuter til at hjælpe læger med at gennemgå patienters medicin og undervise sundhedspersonale og apoteker, skriver formændene i Lægeforeningen og Pharmadanmark. Danmark står over for en stor reform af sundhedsvæsenet og oplever samtidig store udfordringer med at få hænder nok til at løse essentielle sundhedsopgaver. Derfor er det rettidig omhu at diskutere mulighederne for opgavedeling, som giver mere kvalitet og sikkerhed i borgernes og patienternes behandling. Man skal dog samtidig holde sig for øje, at det er kompliceret at flytte rundt på opgaver i sundhedsvæsenet, og at dets mange faggrupper har vidt forskellige styrker og kompetencer. Det sidste bliver nogle gange glemt i den offentlige debat. En diskussion om en meningsfuld opgavedeling i sundhedsvæsenet bør derfor blandt andet indebære respekt for, at det er én af lægernes kernekompetencer at diagnosticere sygdom korrekt, herunder at afgøre, hvornår en patient fejler noget andet end det mest åbenlyse. Det sætter en naturlig grænse for, hvordan denne opgave kan varetages og af hvem. Til gengæld er der en del opgaver, som andre faggrupper kan bistå med. Der er for eksempel gode muligheder for at bruge farmaceuters ekspertise bedre i sundhedsvæsenet. Så lad os derfor se på områder, hvor en ny opgavedeling skaber værdi for patienterne. Lad farmaceuterne hjælpe lægerne Ét af de områder, hvor der er udfordringer, er de kroniske patienters behandling med medicin. 1,2 millioner danskere lever med en kronisk sygdom, og nogle har endda mere end én. For kroniske patienter er medicin ofte en del af hverdagen, og den rette medicin er afgørende for at skabe en god behandling. Størstedelen af medicinen udskrives fra almen praksis, og den praktiserende læge er patienternes første indgang til sundhedsvæsenet. Sådan skal det naturligvis blive ved med at være. Læger gennemgår også løbende patienternes medicin. Her kan man se, om lægerne kan understøttes i den opgave. For virkeligheden er nemlig, at hverdagen i almen praksis er meget travl. Derfor kan det nogle steder give god mening at inddrage farmaceuters ekspertise i at løse denne vigtige opgave. Gode erfaringer med samarbejde Farmaceuter er eksperter i korrekt og sikker brug af lægemidler, og de møder borgere og patienter flere steder i sundhedsvæsenet. De kan komme endnu tættere på og hjælpe med at højne patientsikkerheden, reducere medicinfejl og have fokus på om medicineringen er optimal. For eksempel om et eller flere lægemidler måske kan undværes, og om der er risiko for bivirkninger. Flere steder i landet har der været projekter, hvor farmaceuter i et konstruktivt samarbejde med de praktiserende læger har bistået med den nødvendige løbende overvågning og gennemgang af patienternes medicinske behandling. Der har i flere af disse projekter været gode erfaringer med samarbejdet, og derfor bør man forsøge at bygge videre på de gode erfaringer med samarbejde mellem de to faggrupper. Farmaceuter skal lære fra sig Der er også andre områder, hvor farmaceuterne kan skabe yderligere værdi i sundhedsvæsenet. Man kan eksempelvis lade apoteksfarmaceuter undervise plejepersonale, pårørende og beboere på plejehjem og botilbud i korrekt brug af medicin. Apoteksfarmaceuterne kan også hjælpe med at opsætte systemer for medicinhåndtering, som kan medvirke til at reducere medicinfejl på plejehjem og botilbud. Undervisning og kvalitetssikring gennem det lokale apotek ses allerede rundt omkring i landet, men det vil være et stærkt signal i en kommende sundhedsreform at øge medicinkompetencerne. Den opgave ligger lige for apotekerne at løse. Det er på tide at se på, hvordan vi deler opgaverne i sundhedsvæsenet. Men det skal ske, uden at vi går på kompromis med patienternes sikkerhed, og hvor det giver mest værdi for samfundet.  Debatindlægget blev udarbejdet i samarbejde med Lægeforeningen og bragt i Altinget 15. marts 2022.   
Nyheder
03.03.2022
Pharmadanmark og Dyrlægeforeningen har besluttet at stoppe samarbejdet omkring et fælles sekretariat. Opsplitningen sker, fordi foreningerne ikke mener, de ønskede synergier kan opnås. Førsteprioriteten lige nu er medarbejderne i sekretariatet, som foreningerne ønsker at tage bedst muligt hånd om. Medlemsbetjeningen forventes ikke at blive berørt af ændringerne. Begge foreninger har arbejdet på at starte det fælles sekretariat op med henblik på at styrke foreningernes medlemsbetjening. Dette er desværre ikke lykkedes og derfor har de truffet en beslutning om at opsplitte sekretariaterne igen. Formand for Pharmadanmark, Rikke Løvig Simonsen, er ikke glad for beslutningen, men mener, den er nødvendig: ”Beslutningen skyldes helt kort, at vi har for forskellige behov for sekretariatets betjening. Derfor ser vi ikke samarbejdet som en fordel for vores medlemmer – hverken på kort eller langt sigt. Og det er dem, vi hver især er sat i verden for at repræsentere bedst muligt,” siger hun og uddyber: ”Pharmadanmark og Dyrlægeforeningen er netop nu i dialog om, hvordan vi bedst muligt kan sikre en god opsplitning snarest muligt. Ikke mindst så vi kan skabe klarhed over for begge foreningers medlemmer og medarbejdere.” Ingen medarbejdere mister arbejdet - og medlemsservice fortsætter uforandret Begge foreninger vil arbejde for, at medarbejderne kan fortsætte i de nye sekretariater. Samtidig vil medlemmerne af begge foreninger fortsat få den gode medlemsservice, de er vant til. Formand for Dyrlægeforeningen, Hanne Knude Palshof, udtaler: ”Vores førsteprioritet lige nu er vores medarbejdere, som vi ønsker at tage bedst muligt hånd om. Vi har orienteret dem om ændringen og vi arbejder for, at alle medarbejdere fremover er ansat i et af vores sekretariater,” siger hun og uddyber: ”De har vist os tillid og er rykket med over i det fælles sekretariat. Den tillid vil vi leve op til. Samtidig skal vi sikre, vi har et sekretariat, der på bedste vis kan understøtte både Pharmadanmarks og Dyrlægeforeningens fortsatte arbejde for medlemmerne,” slutter hun. Der foreligger endnu ikke en dato for opsplitningen af sekretariatet, men begge foreninger er indstillet på at skabe klarhed om tidshorisonten snarest muligt. Kontaktinformation Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen Tlf.: 31240265 Mail: rls@pharmadanmark.dk Dyrlægeforeningen Hanne Knude Palshof Tlf.: 21690312 Mail: hkp@ddd.dk
Nyheder
11.02.2022
Ledere er ofte meget opmærksomme på, hvordan deres medarbejdere har det, men til gengæld glemmer de at tænke på sig selv.  Derfor kan de ende med at blive ramt af alvorlig stress –  præcis ligesom alle andre. "Det er en misforståelse at tro, at ledere ikke kan rammes af stress –  det ved vi, at op imod 60 pct. bliver. Én af forklaringerne er, at de tager deres medarbejderes signaler på stress alvorligt. Men de tager ikke signalerne hos dem selv alvorligt," siger Trine Ry, som bl.a. er uddannet stresskonsulent. Sammen med Dorthe Fogh Iversen, ligeledes stresskonsulent, står hun bag et gratis tilbud til ledere blandt Pharmadanmarks medlemmer: Netværk for ledere i balance. Netværk for ledere i Balance henvender sig til ledere i små og mellemstore virksomheder, der ønsker at styrke deres mentale sundhed. Det kan være ledere, der føler sig pressede og oplever begyndende stresssymptomer; eksempelvis søvnproblemer, hjertebanken og mangel på overskud. Trine Ry forklarer, når ledere oplever stress, kan de komme til at føle sig meget alene "I netværket  flytter vi fokus fra, at stress hos lederen er et individuelt anliggende til noget, man som leder håndterer i et fortroligt fællesskab sammen med andre ledere. Vi gør også op med, at stress er et tabu for mennesker i lederjobs – ledere kan som alle andre reagerer med stresssymptomer, når belastningen bliver for stor." Hun uddyber: "Med ledere i balance skaber vi nogle fortrolige fællesskaber –  fællesskaber som vil virke forebyggende på stress." Udviklingsprojektet er støttet af Velliv Foreningen. Du kan læse mere om tilbuddet   
Nyheder
09.02.2022
Tilmeld dig Pharmadanmarks hovedmøder i sektionerne   Inden længe begynder en fast og vigtig del af Pharmadanmarks foreningspolitiske liv at løbe af stablen: Sektionernes hovedmøderne. Hovedmøderne er den direkte vej til indflydelse på aktiviteterne i Pharmadanmark og på foreningens holdninger. Pharmadanmarks fem sektioner holder et årligt hovedmøde, og alle medlemmer inviteres til at deltage i deres egen sektions møde. Her kan man bl.a. møde foreningens politiske ledelse, diskutere aktuelle emner og blive opdateret på Pharmadanmarks aktiviteter og indsatser. På møderne bliver der også afholdt valg til sektionsbestyrelsen, som man kan stille op til hvis man har lyst til at spille en aktiv rolle i bestyrelsesarbejdet – herunder at være med til at arrangere spændende aktiviteter. Sæt kryds i kalenderen, og meld dig til dit hovedmøde:  Stat: Torsdag den 31. marts kl. 17.00 i København Regioner/Kommuner: Lørdag den 2. april kl. 10.00 i Middelfart Apotek: Lørdag den 2. april kl. 14.30 i Kolding Privat: Dato opdateres snarest Studerende: Torsdag den 28. april kl. 16.00   Hovedmøderne kan tilmeldes under MinSide under arrangementer. Her vil der desuden fremgå yderligere detaljer om programmet for de enkelte hovedmøder. 
Nyheder
02.02.2022
Regeringen har indgået en aftale med SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, som i årene fremover skal få flere i arbejde og gøre økonomien og det danske arbejdsmarked stærkere.  Et af elementerne i reformpakken er, at dagpengene for nyuddannede – den såkaldte dimittendsats – sænkes efter tre måneders ledighed. I dag er satsen for nyuddannede uden børn på 13.836 kroner om måneden. Det vil den med den nye aftale også være de første tre måneder, efter man er dimitteret. Men derefter falder den til 9.514 kroner om måneden. For nyuddannede over 30 år uden børn sænkes den til 12.018 kroner. Samtidig har man besluttet, at nyuddannede kun kan få dagpenge i et år. Tidligere var perioden på to år. Det ærgrer Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, at dimittender straffes økonomisk. "Der er gode elementer i aftalen, og intentionen om at øge udbuddet af arbejdskraft er helt rigtig – også inden for life science, hvor virksomhederne har svært ved at få tilstrækkelig med kvalificerede medarbejdere. Men det kan få alvorlige konsekvenser for det solidariske dagpengesystem, at man vil skære kraftigt i de nyuddannedes dagpenge," siger hun. Rigtig mange melder sig ind i a-kasserne for en sikkerheds skyld, når de er nyuddannede, så de er forsikrede mod eventuel ledighed. Hvis ikke de kan få ordentlig hjælp, når de har brug for det, er risikoen, at de helt vælger dagpengesystemet fra. Rikke Løvig Simonsen understreger, at Pharmadanmarks dimittender kommer relativt hurtigt i arbejde, og at de naturligvis intet andet ønske har end at komme i gang med at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. "Derfor er der ingen grund til at straffe de kandidater økonomisk, som det tager lidt længere tid at finde det rigtige job – man skulle da hellere understøtte deres jobsøgning og give dem flere incitamenter." Venstre, Konservative og Liberal Alliance blokerer i øvrigt foreløbig for at sænke dimittendsatsen.
Nyheder
11.01.2022
Pharmadanmarks lønstatistik for 2021 vidner om, at det går rigtig godt i life science-branchen, ikke mindst for de privatansatte medlemmer. De fik sidste år i gennemsnit 5,2 pct. ekstra i lønningsposen. ”Allerede i 2020 kunne vi heldigvis konstatere, at den usikkerhed, som COVID-19 gav på det øvrige arbejdsmarked, ikke slog særlig meget igennem på life science-området – hverken i daværende års lønstatistik eller i henvendelser fra medlemmer til juridisk afdeling om afskedigelser. Denne positive tendens er altså fortsat i 2021,” konstaterer Julie Johnsen, juridisk chef i Pharmadanmark på baggrund af statistikken. Statsligt ansatte fik gennemsnitligt 2,9 pct. ekstra og regionalt ansatte 2,7.  Du kan finde Pharmadanmarks interaktive lønberegner for privatansatte på MinSide, hvor lønstatistikken for alle sektioner også ligger. Husk også, at du altid kan kontakte Pharmadanmarks jurister, hvis du har behov for sparring inden din lønforhandling eller i øvrigt spørgsmål til din ansættelsessituation: jura@pharmadanmark.dk eller telefon: 3946 3605. Læs mere om lønstatistikken i det nye Pharma.  Tillykke til Marie Werngreen, som var vinder af lodtrækningen om en iPad ifm. besvarelse af spørgeskemaet der er grundlaget for lønstatistikken. 
Nyheder
10.01.2022
Tirsdag 25. januar 2022 inviterer Pharmadanmark sammen med DI Life Science, 3F, F&P, HK-Privat, Ældresagen, Pfizer og Københavns Kommune til konference om fremtidens sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen.  På konferencen vil der være mulighed for at høre oplæg fra Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed, Jakob Kjellberg fra VIVE og speciallæge Finn Rønholt m.fl. om danskernes sundhedstilstand, hvad sund aldring er og hvordan der kan arbejdes med sundhedsfremme og forebyggelse så vi sikre mindre ulighed i sundhed.    Derudover vil et panel af eksperter med bl.a. debattør Sidsel Vinge og professor Andreas Holtermann fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, drøfte forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Hvem har ansvaret for folkesundheden og hvad skal der til for at tænke beskæftigelse og sundhed mere sammen?   Paneldebatten vil blive styret af journalist og tidligere vært på DR2 programmet Deadline Nynne Bjerre Christensen   Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig: www.danskindustri.dk/brancher/di-lifescience/arrangementer/arrangementer/fremtidens-forebyggelse-pa-arbejdspladsen-2022/  
Nyheder
17.12.2021
Regeringen har præsenteret et nyt Life Science Råd som opfølgning på strategien fra foråret. Rådet skal styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører i industrien og på sundhedsområdet. Pharmadanmark er blevet inviteret til at deltage og vil blive repræsenteret af adm. direktør Susie Stærk Ekstrand. Hun glæder sig til at bidrage til arbejdet. ”Som den eneste fagforening i rådet vil vi naturligvis ikke alene fokusere på højtuddannet arbejdskraft, men have et bredere syn på branchens medarbejdere. Der er brug for mange forskellige kompetencer og medarbejdertyper i branchen – fælles for dem er, at de har brug for kontinuerlig kompetenceudvikling og efteruddannelse for at bevare deres værdi og relevans på arbejdsmarkedet,” siger hun. Formand Rikke Løvig Simonsen, Pharmadanmark, tager invitationen til at deltage i rådet som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at påvirke væsentlige politiske dagsordener.  ”Det er noget, vi som relativt lille organisation har investeret mange ressourcer i, men det er indsatsen værd, da gode rammevilkår for life science-industrien har direkte betydning for vores medlemmers fremtidige jobmuligheder og arbejdsliv."
Nyheder
10.12.2021
Urafstemningen vedrørende optag af professionsbachelorer samt ændring af PDAs vedtægter afsluttede torsdag den 9. december ved midnat. Det var tæt på, men forslaget om at åbne Pharmadanmark for professionsbachelorer i life science-industrien manglede 42 stemmer for at gå igennem. 2.900 medlemmer stemte, og af dem sagde 65 pct. ja til forslaget om vedtægtsændringen. Pharmadanmarks vedtægter kræver imidlertid et flertal på 2/3 – svarende til 66,6 pct. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen er ærgerlig over, at det ikke helt lykkedes at overbevise medlemmer nok om at åbne Pharmadanmark for life science-industriens professionsbachelorer: ”Resultatet er selvfølgelig lidt ærgerligt, når det drejer sig om så få stemmer for at gå igennem, men jeg er selvsagt glad for, at så mange medlemmer har deltaget i Pharmadanmarks medlemsdemokrati. Jeg er ikke i tvivl om, at den nye faggruppe kunne have styrket Pharmadanmark som organisation, men nu har vi haft en rigtig god debat om forslaget, bl.a. på repræsentantskabsmødet, og fået alle argumenter for og imod på bordet,” siger Rikke Løvig Simonsen og fortsætter Vi vil fortsat arbejde stenhårdt for at Pharmadanmark fortsat er den foretrukne fagforening for specialister i life science og en væsentlig stemme i samfundsdebatten – det ændrer afstemningen naturligvis ikke på. Urafstemningen omhandlede også ændringer vedrørende den kollektive arbejdsløshedsordning PDA's vedtægter – de blev vedtaget med 90 pct. af de afgivne stemmer.
Nyheder
02.12.2021
Når du ønsker at oprette et arrangement, så skal du sende en mail til pd@pharmadanmark.dk. I mailen skal følgende informationer være beskrevet:  Titel Dato Tid Sted Antal pladser Pris  Beskrivelse (Mindst fem linjer, vores erfaringer viser at en god beskrivelse ofte får flere til at tilmelde sig) Arrangør  Geografi (Sjælland, Fyn elller Jylland)  Tilmeldingsfrist    Ønsker du et billede tilknyttet arrangementet, skal dette også sendes i mailen.  Code of Conduct for Sektionernes Fællesfond Skal arrangementet streames live, er det vigtigt at der bliver skrevet til pd@pharmadanmark.dk at arrangementet skal streames. 
Nyheder
24.11.2021
Alle Pharmadanmarks medlemmer kan deltage i en urafstemning om at åbne for, at professionsbachelorer i life science-industrien kan blive medlemmer. Formændene for Pharmadanmarks privatansatte og studerende opfordrer til at stemme – og til at stemme ja. ”Jeg kan egentlig godt forstå, hvorfor nogle medlemmer kunne være bekymrede for det oprindelige forslag om professionsbachelorer i Pharmadanmark. Det omfattede nemlig også professionsbachelorer i det offentlige og på apotek, som vi har mindre til fælles med end professionsbachelorer i industrien – og som Pharmadanmark faktisk heller ikke har så mange tilbud til eller viden om,” siger formand for Pharmadanmark – Privat, Sanne Tofte Colombo, Senior Trial Set-Up Professional i Novo Nordisk. Hun fortsætter: ”Derfor giver det nye forslag meget bedre mening. Nu vil vi lige præcis lukke de fagfolk ind i foreningen, som vi er vante til at samarbejde med ude i industrien – og som også er dem, Pharmadanmark har tilbud på hylden til, for eksempel faglige arrangementer, karriererådgivning og juridisk hjælp.” Sanne Tofte Colombo mener, at det bør være Pharmadanmark, som samler de professionsbachelorer op, som mangler et ordentligt fagforeningstilbud.  ”Som det er i dag kan min direkte kollega ikke blive repræsenteret af den bedste life science-fagforening, fordi hun ikke har den rette akademiske baggrund. Men det er kolleger, som laver de samme arbejdsopgaver som os selv, som vi arbejder tæt sammen med, og som er ansat i den samme industri som os. Derfor mener jeg, at vi bør kunne rumme dem i vores faglige fællesskab,” siger hun. Sanne Tofte Colombo forestiller sig ikke umiddelbart, at et meget stort antal professionsbachelorer vil vælge Pharmadanmark som fagforening. Men der vil være en oplagt gruppe, som vil melde sig ind, fx sygeplejersker som arbejder med kliniske forsøg i lægemiddelvirksomheder. ”Det vil have den fordel, at foreningen øger sine indtægter – og på den måde kan forbedre sin service over for alle medlemmer. Og Pharmadanmark vil også med endnu større ret kunne sige, at vi repræsenterer medarbejderne inden for life science, når vi forsøger at råbe politikerne op.”  Hun slutter: ”Under alle omstændigheder vil jeg opfordrer alle medlemmer til at tage del i medlemsdemokratiet og give deres mening til kende i afstemningen. Kristoffer B. Fisker, formand for Pharmadanmarks sektion for studerende, støtter også forslaget om at udvide foreningen med nye medlemmer. ”Når vi er færdiguddannede, kommer vi til at arbejde tæt sammen med mange forskellige fagligheder, også professionsbachelorer. Derfor har jeg heller ikke noget problem med at dele fagforening med dem – vi har meget til fælles, og jeg er i alt fald ikke bekymret for, om det vil påvirke Pharmadanmarks høje faglighed negativt. Tværtimod tror jeg, at de kun vil være med til at give os flere perspektiver på at arbejde inden for life science,” siger han. Kristoffer B. Fisker læser selv Medicin med Industriel Specialisering (MedIs) på Aalborg Universitet, og han minder om, at han med den uddannelse oprindeligt ikke selv kunne blive medlem af Pharmadanmark. Det skete først, da foreningen tillod andre end farmaceuter at blive medlem. ”Jeg er glad for, at medlemmerne dengang traf den beslutning, for medlemskabet af Pharmadanmark har givet mig rigtig god rygdækning som studerende. Derfor vil jeg også gerne selv bakke op om, at professionsbachelorer får samme mulighed for at komme ind i en fagforening, som er specialiseret inden for den branche, de arbejder i.”
Nyheder
23.11.2021
Urafstemningen om vigtige vedtægtsændringer er i gang blandt alle Pharmadanmarks medlemmer – skal professionsbachelorer ansat i life science-industrien kunne blive medlem? Da et forslag, som også omfattede professionsbachelorer i det offentlige og på apotek, blev diskuteret tidligere på året, blev der rejst nogle spørgsmål blandt medlemmerne.  Vil du have svar på de spørgsmål, så læs videre: Skal Pharmadanmark til at forhandle overenskomster for eksempelvis sygeplejersker og service fagfolk, som foreningen ikke kender til i detaljer? Nej, det ville aldrig komme på tale, at Pharmadanmark ville få forhandlingsretten for sygeplejersker eller andre professionsbachelorer i det offentlige eller på apotek – forhandlingsretten har i mange år ligget hos andre fagforeninger, og der bliver de. Derfor er det ifølge forslaget udelukkende professionsbachelorer life science-industrien, der skal kunne blive medlem. Pharmadanmark kender life science-industrien indgående, og det er for professionsbachelorer dér, at vi kan gøre en forskel. Ikke for professionsbachelorer andre steder. Hvis en professionsbachelor skifter job fra industrien, vil han eller hun så kunne forblive medlem af Pharmadanmark? ”Ja, de er velkomne til at blive, men hvorfor skulle de ønske at blive, når vi ikke kan forhandle på deres vegne eller servicere dem på samme høje niveau som vores øvrige medlemmer? De ville være bedre tjent med at melde sig ind i en fagforening, som retter sig imod deres ansættelsesområde, så det må man forvente, at de ville gøre. Vil det ikke påvirke serviceniveauet negativt med nye medlemmer? Nej, tværtimod. Flere medlemmer betyder flere indtægter. Dermed får vi endnu bedre mulighed for at ansætte dygtige medarbejdere i sekretariatet og arrangere spændende og relevante arrangementer. Vil det være et problem for Pharmadanmarks høje faglighed med professionsbachelorer i medlemskredsen? Nej, Pharmadanmark er i dag en fagforening, som rummer en lang række forskellige life science-uddannelser, og det har kun gjort foreningen mere relevant som fagforening og styrket den i omverdenen. Det vil industriens professionsbachelorer, for eksempel sygeplejersker som arbejder inden for klinisk forskning, også gøre. Pharmadanmark vil endnu mere end i dag være den samlende fagforening for life science-specialister, og foreningen vil være mere solid som organisation. Har vi ikke stemt om det her før? Der har ganske rigtigt været en urafstemning om professionsbachelorer før sommerferien, men dengang var det et større forslag, som også omfattede professionsbachelorer i det offentlige og i princippet på apotek. Nu er det alene professionsbachelorer i life science-industrien, det handler om. Det oprindelige forslag fik opbakning fra 57 procent af de medlemmer, som deltog i afstemningen. Men det var ikke et kvalificeret flertal, og dermed blev forslaget ikke vedtaget. Det nye, fokuserede forslag, som blev bakket op af en flertal på det netop overstående repræsentantskabsmøde, skal tages som udtryk for, at Pharmadanmarks hovedbestyrelse har lyttet til de spørgsmål, der blev rejst blandt nogle medlemmer til udvidelsen af optagelsesgrundlaget. 
Nyheder
22.11.2021
Skal foreningen åbnes for professionsbachelorer ansat i life science-industrien? Deltag i afstemningen – det tager kun et øjeblik at afgive din stemme.  Alle Pharmadanmarks medlemmer kan nu deltage i en afstemning, der handler om, hvorvidt professionsbachelorer i life science-industrien skal kunne blive medlem af foreningen. Det spørgsmål har selvfølgelig også betydning for dig som studerende. Kristoffer B. Fisker, formand for Pharmadanmarks sektion for studerende, støtter forslaget om at udvide foreningen med nye medlemmer. ”Når vi er færdiguddannede, kommer vi til at arbejde tæt sammen med mange forskellige fagligheder, også professionsbachelorer. Derfor har jeg heller ikke noget problem med at dele fagforening med dem – vi har meget til fælles, og jeg er i alt fald ikke bekymret for, om det vil påvirke Pharmadanmarks høje faglighed negativt. Tværtimod tror jeg, at de kun vil være med til at give os flere perspektiver på at arbejde inden for life science,” siger han. Kristoffer B. Fisker læser selv Medicin med Industriel Specialisering (MedIs) på Aalborg Universitet, og han minder om, at han med den uddannelse oprindeligt ikke selv kunne blive medlem af Pharmadanmark. Det skete først, da foreningen tillod andre end farmaceuter at blive medlem. ”Jeg er glad for, at medlemmerne dengang traf den beslutning, for medlemskabet af Pharmadanmark har givet mig rigtig god rygdækning som studerende. Derfor vil jeg også gerne selv bakke op om, at professionsbachelorer får samme mulighed for at komme ind i den fagforening, som er specialiseret inden for life science.” Urafstemningen slutter 9. december ved midnat, og resultatet meldes ud i Fredag Formiddag dagen efter.  
Nyheder
18.11.2021
I denne uge er det international antibiotikauge, som kulminerede 18. november med Den Europæiske Antibiotikadag. I ugen er der fokus på de risici, der er forbundet med uhensigtsmæssig og unødig brug af antibiotika.  I anledning af dagen har Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Lars Møller, adm. direktør i Pfizer Danmark, og Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, et fælles debatindlæg i Dagens Pharma. De skriver: Den øgede opmærksomhed på sundhedskriser, som coronavirus har skabt, har også øget fokus på andre potentielle sundhedskriser, for eksempel antibiotikaresistens.  Resistensproblematikken – hvor bakterier udvikler resistens mod antibiotika – er  ikke som corona et eksponentielt voksende problem. Tværtimod vokser problemet langsomt, men støt. Særligt i lande, der ikke nyder godt af de mange forholdsregler, vi fx i Norden allerede har taget.  Investér i fremtidssikring Flere konferencer, artikler og debatindlæg har de seneste år vist, at der er bred enighed om behovet for handling, når det kommer til antibiotikaresistens.  Men én ting er at mindske forbruget af de antibiotika, der – paradoksalt – både er løsningen og problemet. Noget andet er at fremtidssikre os.  For antibiotikaforbrug medfører resistens, uanset hvordan man vender og drejer det. Man kan forsinke udviklingen med begrænset forbrug, men hvis vi vil sikre os adgang til effektive antibiotika om 5, 10 og 20 år, er vi nødt til at skabe en fødekæde af nye antibiotika, der kan tage over, når gamle fejler.  Og det kræver nye incitamentsstrukturer, som gør det muligt for både biotekvirksomheder og medicinalvirksomheder at investere i udvikling og kommercialisering af ny antibiotika. I dag ser vi biotekvirksomheder gå konkurs, og medicinalvirksomheder trække sig fra den allerede smalle skare af virksomheder, der investerer i udvikling af nye antibiotika – for det løber simpelthen ikke rundt.  Matematikken er simpel: Store udgifter til udvikling og kommercialisering. Minimale indtægter fra salg, fordi al ny antibiotika skal bruges så sparsomt som muligt, så vi forlænger den tid, det er effektivt.  Det sidste skal vi ikke ændre ved. Men vi er nødt til at ændre på måden, vi betaler for antibiotika, hvis vi også i fremtiden ønsker at have den værdi, som ny antibiotika repræsenterer, til rådighed. En værdi, som er langt større end det prisskilt, der sidder på den enkelte pakke. En brandslukker i sundhedsvæsenet Den bedste metafor er måske brandslukkeren. Sådan én hænger der på de fleste arbejdspladser, selvom de færreste af os – heldigvis – har brugt den. Brandslukkeren er en forsikring. På samme måde kan udvikling af ny antibiotika betragtes som en forsikring, og de midler, vi bruger, skal betragtes som investeringer i fremtidssikring. Så vi også om 5, 10 og 20 år kan behandle infektioner, operere brækkede lemmer, give kemoterapi og udføre de mange andre behandlinger, der er afhængige af tilgængelighed af effektive antibiotika. Derfor har vi behov for nye betalingsmodeller. Betalingen for antibiotika skal helt eller delvist afkobles fra den ordinerede mængde, og virksomheden bør betales for værdien af, at det pågældende antibiotikum er til rådighed for samfundet. Det kan man gøre på flere måder, fx gennem abonnements-lignende ordninger; en tilgang, der ofte kaldes for Netflix-modellen.  I USA, verdens største marked for lægemidler, har man modne overvejelser omkring en sådan ’abonnementsmodel’. Med opbakning fra begge politiske flanker er lovforslaget om den såkaldte PASTEUR ACT (The Pioneering Antimicrobial Subscriptions To End Up Surging Resistance) formuleret netop med henblik på at skabe mere attraktive forudsætninger for udvikling af ny antibiotika. PASTEUR-lovforslaget indebærer en abonnementsmodel, der vil tilbyde antibiotikaudviklere forudbetaling i bytte for adgang til deres antibiotika og på den måde både tilskynde innovation og sikre, at det amerikanske sundhedssystem bliver bedre rustet til at behandle resistente infektioner.  Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil den amerikanske kongres skyde 11 milliarder dollars i programmet over en 10-årig periode. Foruden udvikling af nye lægemidler skal dele af puljen allokeres til bedre uddannelse af sundhedspersonale for at forhindre uhensigtsmæssig brug af antibiotika samt indhentning og behandling af data, der kan give dybere indblik i det nationale antibiotikaforbrug.   Vi kan også kigge over sundet til vores naboer i Sverige eller over vandet til Storbritannien, hvor man allerede har påbegyndt pilotprojekter med nye betalingsmodeller.  Hvad venter vi på? I Danmark har vi gode forudsætninger for at gøre det samme. Tilmed har vi en life science- og bioteksektor, som også kan få gavn af nye incitamentsstrukturer. Der er faktisk ingen tabere – men det kan der komme, hvis vi nøler.  Det væsentligste er således, at vi kommer i gang med at sætte handling bag ordene. En oplagt platform er den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker. Den nuværende handlingsplan er blevet forlænget til udgangen af 2021. Ved den kommende fornyelse af handlingsplanen kan man med fordel forankre arbejdet med at sikre de incitamenter, der er nødvendige for fremtidssikring.  Vi håber, at årets europæiske Antibiotikadag vil minde alle om, at vi har en gryende krise, som vi heldigvis kan nå at løse, hvis vi vil. Så hvad venter vi egentlig på?   
Nyheder
16.11.2021
Alle Pharmadanmarks medlemmer har nu modtaget mail med direkte link til en urafstemning om, hvorvidt professionsbachelorer ansat i industrien, fx sygeplejersker, skal kunne opnå medlemskab i foreningen. Gode grunde til at stemme ja: Udvidelsen af Pharmadanmarks optagelsesgrundlag betyder flere medlemmer og dermed også øgede indtægter. Det vil gøre foreningen i stand til at ansætte flere dygtige medarbejdere og lave endnu flere spændende arrangementer – til gavn for alle medlemmer. Flere medlemmer vil give Pharmadanmark mere tyngde som organisation i omverdenen. Det kan veksles til øget politisk indflydelse på de sager, som er vigtige for medlemmernes vilkår og arbejdsliv. Mange Pharmadanmark-medlemmer er vante til at arbejde side om side med professionsbachelorer i industrien og er nære kolleger med dem. De bidrager med deres faglighed til dansk life science, ligesom vi selv gør. Derfor er der et fagligt fællesskab, som begge grupper vil have gavn af samles i Pharmadanmark  Urafstemningen omfatter i øvrigt også ændringer i vedtægterne for Pharmadanmarks kollektive arbejdsløshedsordning (PDA). Skulle du mod forventning ikke have modtaget mail fra os, så kontakt os på pd@pharmadanmark.dk Urafstemningen slutter 9. december ved midnat, og resultatet meldes ud i Fredag Middag dagen efter.  
Nyheder
12.11.2021
Et klart flertal af Pharmadanmarks repræsentanter stemte i lørdags ja til et forslag om at åbne foreningen op for professionsbachelorer ansat i life science-industrien, det kan fx være sygeplejersker inden for klinisk forskning. Dermed sendes forslaget videre til urafstemning hos alle foreningens medlemmer. ”Jeg er selvfølgelig glad for, at repræsentantskabet bakker op om forslaget – nu er det så resten af medlemmernes tur til at give deres mening til kende. Det vil jeg opfordre alle til at gøre, og jeg håber selvfølgelig på opbakning til forslaget. Jeg mener, at en ny medlemsgruppe vil være med til at styrke og fremtidssikre Pharmadanmark yderligere,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Blandt argumenterne for forslaget er, at udvidelsen af optagelsesgrundlaget vil betyde flere medlemmer og dermed også øgede indtægter. Det vil gøre foreningen i stand til at ansætte flere dygtige medarbejdere og lave endnu flere spændende arrangementer – til gavn for alle medlemmer. Flere medlemmer vil også give Pharmadanmark mere tyngde som organisation i omverdenen. Det kan veksles til øget politisk indflydelse på de sager, som er vigtige for medlemmernes vilkår og arbejdsliv. Pharmadanmarks medlemmer stemte i maj også om optagelse af professionsbachelorer i foreningen, men dengang omfattede forslaget også professionsbachelorer i det offentlige – og i princippet på apotek. 57 procent af de medlemmer, som deltog i afstemningen, stemte ja til dette forslag. Men der var ikke et kvalificeret flertal, og dermed blev forslaget ikke vedtaget.  ”Vi har lyttet til medlemmerne og de indvendinger, de havde. Derfor handler forslaget nu alene om professionsbachelorer ansat i life science-industrien – det er folk, som mange af Pharmadanmarks medlemmer er kolleger med og arbejder tæt sammen med ude i industrien. Og det er en faggruppe, som Pharmadanmark har noget at tilbyde som fagforening,” siger Rikke Løvig Simonsen. Læs interview med Rikke Løvig Simonsen i Pharma nr. 8 om forslaget: https://bit.ly/3kvwAd0 Urafstemningen omfatter i øvrigt også ændringer i Pharmadanmarks kollektive arbejdsløshedsordnings (PDA) vedtægter. De foreslås rettet, så der tages højde for offentlige forskrifter og konsekvensrettelser som følge af ændringen af foreningens vedtægter. I afstemningen om PDA kan studerende ikke stemme. Afstemningen udsendes via SurveyXact på mandag med et direkte link til deltagelse.  Skulle du mod forventning ikke modtage mail fra os, så kontakt os på pd@pharmdanmark.dk
Nyheder
11.11.2021
6. november blev der afholdt ordinært repræsentantskabsmøde (RP) i Pharmadanmark. Det fandt sted i foreningens nye domicil i Codanhus på Frederiksberg. I sin formandsberetning til de omkring 50 deltagende repræsentanter fra alle foreningens sektioner sagde Rikke Løvig Simonsen: ”Vi har truffet nogle meget væsentlige beslutninger, som skal gøre os til den foretrukne og mest specialiserede fagforening på life science-området. Og vi har sat klare pejlemærker for, hvilke politiske dagsordener vi vil påvirke.”  Hun henviste bl.a. til samarbejdet med Dyrlægeforeningen: ”Jeg tror meget på, at der er en fremtid for højt specialiserede foreninger, hvor man kan gøre hinanden bedre både politisk og fagligt, hvis man forstår at arbejde sammen og samle kræfterne. Og forhåbentlig også lære hinanden noget. Det er samarbejdet mellem os og Dyrlægeforeningen et fint eksempel på.” Hun blev på RP genvalgt som formand. Da man maksimalt kan sidde otte år som formand, bliver det hendes sidste periode. På RP stemte et flertal af repræsentanterne efter en god debat ja til en vedtægtsændring, som betyder, at professionsbachelorer ansat i industrien vil kunne opnå medlemskab i Pharmadanmark.  Blandt argumenterne for forslaget er, at udvidelsen af optagelsesgrundlaget betyder flere medlemmer og dermed også øgede indtægter. Det vil gøre foreningen i stand til at ansætte flere dygtige medarbejdere og lave endnu spændende arrangementer. Efter RP var Pharmadanmark vært for en sundhedspolitisk valgdebat med radikale, socialdemokratiske og konservative regionspolitikere. Sammen med ÆldreSagen og patientorganisationen Bedre Psykiatri diskuterede de sektorovergange, behandlingsformer og behovet for et mere nuanceret sprog for medicin og brugen af lægemidler.  
Nyheder
04.11.2021
På lørdag på Pharmadanmarks repræsentantskabsmøde (RP) fortsætter bl.a. den debat, der blev startet på det ekstraordinære RP i maj om professionsbachelorer i foreningen. Flere medlemmer stillede dengang relevante spørgsmål til forslaget. Dem har vi lyttet til og er blevet klogere af, fortæller formand Rikke Løvig Simonsen i Pharma. Derfor præsenteres et revideret og fokuseret forslag, som alene omfatter professionsbachelorer i industrien. Læs hele artiklen i Pharma 
Nyheder
26.10.2021
Altinget bringer indlæg af Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen: Sundhedsreformen skal forholde sig til de fejl- og overmedicineringer, der er konsekvenserne af den manglende sammenhæng i sundhedssektoren. Undgå genindlæggelser og medicinspild ved at inddrage farmaceuter i højere grad, skriver Rikke Løvig Simonsen. Af Rikke Løvig Simonsen, formand, Fagforeningen Pharmadanmark Statsminister Mette Frederiksen (S) inviterede i sin åbningstale i Folketinget til debat om kommende reformer. Også den længe ventede sundhedsreform, som skal tegne stregerne op for fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er der brug for, ikke mindst for kronisk syge danskere, multisyge og ældre medicinske patienter, hvor medicin er en stor del af livet. Umiddelbart tegner det til, at sundhedsreformen i høj grad kommer til at handle om strukturer og mursten i form af for eksempel nærhospitaler. Det er absolut vigtige elementer, men det er også afgørende, at en reform kommer med løsninger på, hvordan danskernes behandling med medicin kan forbedres og gøres mere sikker. Der skal sættes høje ambitioner, for vi kan og bør gøre det bedre. 1,2 millioner danskere lever med en kronisk sygdom. 750.000 anvender mere end fem lægemidler om dagen. 52 procent af borgere over 75 er polyfarmacipatienter. Realiteten er i dag desværre, at de alt for ofte falder mellem to stole i deres behandling med medicin, og dermed risikerer de at være overladt til sig selv. Samtidig forsømmer man at inddrage dem og deres pårørende i behandlingen. Det resulterer i fejl- og overmedicineringer og hospitalsindlæggelser, ofte i forbindelse med sektorovergange. Inddrag og autorisér farmaceuterne I et mere og mere specialiseret sundhedsvæsen oplever patienterne ikke tilstrækkelig sammenhæng, heller ikke i den medicinske behandling. En sundhedsreform skal derfor forholde sig til al den medicin, der ordineres, men som bliver taget forkert eller slet ikke tages. Og til den medicin, som aldrig burde være ordineret, eller som faktisk burde have været ordineret. En reform bør forsøge at høste det store potentiale, der ligger i at lade lægemiddeleksperter sørge for, at behandlingen med medicin bliver mere effektiv og sikker. Det gør farmaceuter allerede i dag på flere og flere hospitalsafdelinger og på apoteker – og i nogle kommuner. Men meget kunne vindes ved at inddrage dem mere. Konkret ønsker vi at rykke farmaceuterne tættere på patienterne og borgerne og udnytte faggruppens kompetencer fuldt ud. Nærfarmaceuter skal være med til at skabe den nødvendige sammenhæng i behandlingen – på tværs af sektorer og specialer. Ved at inddrage farmaceuter i den daglige kontakt med brugerne af medicin i kommuner og regioner vil man kunne undgå genindlæggelser, reducere medicinspild og styrke patientsikkerheden. Det indebærer, at de i højere grad end i dag inddrages i monitoreringen af patienternes medicin, laver medicingennemgange og er i dialog med medicinbrugerne, deres behandlere og pårørende med særligt fokus på polyfarmacipatienter, multisyge og den ældre medicinske patient. Ved at øge medicinforståelsen hos borgere og pårørende får de også større forståelse for egen behandling. Det er ydermere med til at skabe mindre ulighed i sundhed. Stærke fagligheder i fællesskab Når farmaceuterne påtager sig yderligere ansvar, er det samtidig en oplagt anledning til at autorisere dem som sundhedspersoner på linje med mange andre sundhedsprofessionelle.  Udfordringerne med danskernes behandling med medicin i sundhedsvæsenet lader sig ikke løse af én faggruppe alene – ikke af apoteksfarmaceuter, kliniske farmaceuter, læger, sygeplejersker, sosu'er. Derfor skal vi hen til at tale om, hvordan sundhedsvæsenets mange stærke fagligheder i fællesskab kan skabe gøre det bedre og skabe mere sammenhæng, kvalitet og sikkerhed. På tværs af faggrænser kan vi skabe et sundhedsvæsen med lige adgang for alle til de bedste og mest effektive behandlinger. Et sundhedsvæsen, som tager udgangspunkt i patienters og borgeres behov – ikke systemets. Og et sundhedsvæsen, hvor vi taler med patienter og borgere om deres behandling – ikke kun til dem.  
Nyheder
25.10.2021
FORSKNING. Det offentlige må træde til ved de områder af forskningen, som det private ikke har interesse i at finansiere forsøg indenfor. Anders Hoff, forskningschef i Lægemiddelindustriforeningen Anders Perner, næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber Morten Freil, direktør, Danske Patienter Rikke Løvig Simonsen, formand, Pharmadanmark Sanne Marie Thysen, formand, Lægeforeningens forskningsudvalg DAGLIGT ARBEJDES der på landets hospitalsafdelinger, i klinikken og i lægernes praksis på at forbedre behandlingen af patienterne i det danske sundhedsvæsen. Nye tilgange afprøves igennem den såkaldte kliniske forskning. Vi har brug for klinisk sundhedsforskning, uanset om det gælder udvikling af nye behandlinger eller anvendelse af eksisterende behandling for at undgå spild og bivirkninger. Men klinisk forskning er svært og omkostningstungt, og der mangler ressourcer, ikke mindst inden for områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse. Den offentlige kliniske forskning skaber værdifuld viden om behandlingers kvalitet og effektivitet og understøtter den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det er kort sagt afgørende for at fastholde og udvikle verdens bedste behandling til patienterne. Derfor er det også godt, at vi i Danmark er i stand til at tiltrække mange privatfinansierede kliniske forsøg. I dag udgør privatfinansierede kliniske lægemiddelforsøg lidt over 50 procent af de kliniske lægemiddelforsøg, som gennemføres i Danmark. Det nyder dansk forskning, sundhedsvæsnet og patienterne godt af. Men det er langtfra alle medicinske specialer, der er interesse for at igangsætte privatfinansierede forsøg inden for. Og her bør det offentlige træde til inden for de områder, som ikke har det privates interesse. Et velfungerende offentligt sundhedsvæsen med høj forskningsaktivitet og -kvalitet er en helt nødvendig forudsætning for, at de privatfinansierede forsøg gennemføres i Danmark. Hvis vi ikke kan sikre kvalitet og effektivitet i gennemførelse af de kliniske forsøg i Danmark, så placeres de andre steder i verden. Hvis vi investerer i den offentlige kliniske sundhedsforskning, og det lykkes os at tiltrække de privatfinansierede kliniske forsøg, så får patienterne hurtigere adgang til ny og bedre behandling, som, fordi de er udviklet i en dansk kontekst, er hurtigere at tage i anvendelse. Når kliniske forsøg gennemføres i Danmark, er der desuden større chance for, at de resultater, som forsøgene viser, også opnås i praksis i Danmark, i modsætning til behandling, der er udviklet i kliniske miljøer, som ikke ligner de danske. HURTIG myndighedsgodkendelse er vigtigt, når virksomheder ser på, hvor de skal placere deres forsøg, men uden dygtige læger, farmaceuter og sygeplejersker, der kan gennemføre de kliniske forsøg, kommer der ikke privatfinansierede forsøg til Danmark. Den offentligt og den privatfinansierede forskning er ikke hinandens modsætninger, men er tværtimod hinandens forudsætninger, og begge dele er nødvendigt for at sikre højkvalitetspatientbehandling. Man hører tit argumentet, at der er masser af penge i sundhedsforskning, men de private investeringer bidrager kun inden for nogle områder og kan ikke stå alene. De offentlige midler er knyttet tæt sammen med driften i sundhedsvæsnet og nedprioriteres desværre ofte, når driften presses. Ofte er det op til den enkelte læge og sygeplejerske at prioritere sin (fri)tid til forskning. Oftest er der ikke afsat dedikerede midler til forskning, men tale om, at engagerede medarbejdere bruger deres fritid på at udføre klinisk sundhedsforskning. Men disse ’fritidsaktiviteter’ tælles med i opgørelsen, og det har den effekt, at der spares på de statslige forskningsbudgetter. Der mangler kort sagt dedikerede offentlige midler til den kliniske forskning. De fælles udfordringer er mange: manglende prioritering af forskningen, lange ventetider og bureaukrati (særligt i det videnskabsetiske komitésystem). Konkret har vi fire forslag til, hvad der skal til for at styrke den kliniske forskning i Danmark: 1. Der bør afsættes øremærkede midler til offentlig klinisk sundhedsforskning på forskningsreserven eller på finansloven 2. Opgørelsen af de regionale og kommunale forskningsinvesteringer bør efterses 3. Myndighedsarbejdet omkring godkendelse af de kliniske forsøg bør prioriteres, så ventetiderne kommer ned 4. Der bør laves fælles retningslinjer for efterlevelse af GDPR ved klinisk forskning – meget kan standardiseres til gavn for alle. Vi har et rigtig godt udgangspunkt, gode kliniske forskningsmiljøer, et stærk life science-miljø, globalt førende virksomheder og engagerede og opsøgende patienter. Men der er meget mere, vi har brug for at vide for at skabe de bedst mulige behandlinger til og med patienterne. Danmark kan mere – også når det kommer til klinisk sundhedsforskning. Det fælles indlæg blev bragt i Politiken den 25. oktober 2021.  
Nyheder
15.10.2021
Sundhedspolitisk debat med Anders Lund Madsen som moderator. Som optakt til det kommende regionsvalg inviterer Pharmadanmark til valgdebat lørdag den 6. november kl. 14-16 i Codanhus, Gl Kongevej 60, hvor vi sætter fokus på sundhedsområdet. I panelet har vi politiske kandidater og vigtige aktører på sundhedsområdet. Debatten tager udgangspunkt i sundhedspolitik med særligt fokus på de udfordringer, patienter oplever med medicin ved sektorovergange blandt andet. Det gælder eksempelvis multisyge og ældre medicinske patienter. Som fagforening for life science-specialister er vi optaget af den rette brug af medicin i vores sundhedsvæsen. Med debatten ønsker vi at styrke den sundhedspolitiske debats øje for, hvordan kvaliteten i den medicinske behandling øges til gavn for patienterne. Panelet består af: Rikke Løvig Simonsen, formand for Fagforeningen Pharmadanmark Jacob Rosenberg, kandidat i Region Hovedstaden for Konservative Karin Friis Bach, kandidat i Region Hovedstaden for Radiale Venstre Lars Gaardhøj, kandidat i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen Mads Engholm, landsformand i Bedre Psykiatri Vi glæder os til at byde velkommen i vores nye lokaler og ikke mindst til sundhedspolitisk debat. Tilmelding senest 31. oktober.
Nyheder
15.10.2021
Københavns Universitet skærer nu 10 pct. af det årlige optag af studerende frem mod 2030 – i alt 1.590 pladser. Heraf bliver 30 pct. taget inden for natur- og biovidenskab og 10 pct. inden for sundhedsvidenskab. Det sker som følge af den politiske aftale om at udflytte studiepladser fra de større byer. Fakulteterne skal nu forberede den store omlægning af uddannelserne, hvor medarbejdere og studerende bliver taget med på råd. Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen ser med stor bekymring på de forestående nedskæringer. ”Det er forskning og uddannelse, som Danmark skal bygge sin fremtid på. Derfor er det naturligvis rigtig dårlig nyt, at udflytningsplanerne betyder så betydelige nedskæringer på Københavns Universitet – endda også inden for natur- og biovidenskab og sundhedsvidenskab, hvor Danmark har høje ambitioner, og hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft,” siger hun.  Pharmadanmark har set med bekymring på den politiske aftale om udflytninger, der risikerer at svække de stærke forskningsmiljøer inden for dansk life science.  Et samlet og fokuseret forskningsmiljø er en vigtig forudsætning for fagligheden. Udflytningen kan desuden mindske virksomhedernes mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, mener Pharmadanmark.