Pharmadanmark og Dansk Industri sætter i dette indlæg fokus på udfordringerne ved at relevante uddannelser for life science-industrien bliver kortere. Life science-industrien vil i et højvækst-scenarie komme til at mangle 6500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d frem mod 2030. Med regeringens nye life science strategi bliver der igen – og denne gang meget konkret – i gang sat initiativer, som skal understøtte branchen yderligere. Vi vil gerne anerkende den opbakning, som vi har fået her. Hvis life science industrien skal kunne indfri sit store vækstpotentiale på 370 mia. kr. i 2030, så er netop kvalificerede medarbejdere helt afgørende. De er det vigtigste råstof. Især i en så videnstung branche, hvor 32 pct. af de life science-ansatte har en lang videregående uddannelse, og ni pct. har en ph.d. eller en forskeruddannelse. Det bør konkret betyde, at uddannelseslandskabet også fremadrettet skal indrettes, så det kan levere kloge hoveder og hænder med de fornødne kompetencer. Vi mener derfor, at man skal være meget varsom med at forkorte uddannelseslængden til 75 ECTS på kandidatuddannelser, der retter sig mod life science-industrien. Det kan lyde teknisk, men en forkortelse kan få kommende studerende til at vælge andre uddannelsesretninger og ligeledes svække kvaliteten af de fremtidige kandidater og ph.d.er. Derudover er det især de ”våde” uddannelser, sundheds- og naturvidenskab, som er kendetegnet ved mange undervisningstimer og meget laboratorietid, der vil blive særdeles hårdt ramt af en forkortelse af uddannelseslængden. Og sidst men ikke mindst risikerer man med en ændring i uddannelseslængden at lægge en betydelig del af uddannelsesbyrden over på en i forvejen presset life science-industri, der mangler medarbejdere. Det er positivt, at regeringens nye life science-strategi understreger, at kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling. Blandt andet står der, at adgang til kvalificeret arbejdskraft kræver et vedholdende fokus på at sikre, at der er uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgslen i life science-industrien. Det indebærer blandt andet, at der er et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser på relevante uddannelser, fastslås det. Derfor er det afgørende at ændringer i uddannelseslandskabet ikke trækker i den anden retning. Udfordringerne med kvalificeret arbejdskraft er ikke et dansk fænomen, det gør sig gældende i store dele af Europa. EFPIA, den europæiske brancheorganisation for lægemiddelindustrien, har faktisk identificeret kvalificeret arbejdskraft som den næst-vigtigste faktor, der afgør placeringen af farmaceutiske investeringer i EU. Det understreger, hvor vigtigt det er, at virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast i fremtiden har adgang til de nødvendige kompetencer og selvom vi får dygtige folk udefra kan det ikke stå alene, vi skal også selv uddanne fremtidens medarbejdere til life science-branchen. Vi håber derfor, at man fra politisk side er opmærksom på, at ændringerne i uddannelseslandskabet kommer til at række langt ind i fremtiden og dybt ind i selve grundlaget for nogle af de vækstindustrier, som Danmark skal bygge sin fremtid på. De efterspurgte kompetencer til life science-industrien skal sikres. Der er brug for en løbende tilgang af unge fra universiteterne, der har gjort sig gode erfaringer i et laboratorie, og som har den bedst mulige uddannelse i bagagen. Både studerende og erhvervslivet skal kunne se sig selv i ændringerne. Målet er klart: Danmark skal være blandt de meste attraktive lande for udvikling, test, produktion og salg af lægemidler, medicinsk udstyr og sundheds- og velfærdsløsninger.

Der er netop lanceret en ny life science-strategi for Danmark. Hele fire ministre er på vegne af regeringen afsender: Erhvervsminister Morten Bødskov (S), Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) samt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Strategien bygger på anbefalingerne fra Life Science Rådet fra december 2023, hvor branchens aktører – bl.a. Pharmadanmark – er kommet med forslag til, hvad dansk life science har brug for.  Pharmadanmarks direktør Susie Stærk Ekstrand har repræsenteret Pharmadanmark i rådet, og hun er stolt over at være i et land, hvor man er så ambitiøs på branchens vegne. Når branchens aktører og politikere går sammen, kan vi gør det endnu bedre i Danmark, og væksten kan fordobles. Hun er særlig glad for ambitionen om, at Danmark skal være i verdensklasse og skal kunne uddanne og tiltrække de bedste medarbejdere. Hun understreger også, hvor vigtigt det er, at der er fokus på forskning, klinisk udvikling og rammevilkårene for life science startups . Alt sammen til gunst for patienterne. ”Den succes, som dansk life science nyder, bygger på kompetente, engagerede medarbejdere, og derfor er det så vigtigt, at strategien konkret forholder sig til, hvordan vi i fællesskab løser den udfordring, der ligger i, at industrien kan få de medarbejdere, den har brug for. Vi har alle en fælles interesse i, at attraktive videns- og produktionsjob både bevares og skabes herhjemme, og det kræver fokus på tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft," siger hun. Life science-industrien er videnstung, og som Pharmadanmarks Life Science Barometer viser, så vil industrien i et højvækst-scenarie komme til at mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. 32 pct. af de ansatte i life science-industrien har en lang videregående uddannelse, og 9 pct. har en ph.d. eller en forskeruddannelse. Susie Stærk Ekstrand hæfter sig ved, at regeringen bl.a. vil etablere en international elitesommerskole på udvalgte områder inden for life science, der skal udvikle danske talenter og opbygge internationale netværk. Og at der også er tiltag, der skal åbne Danmark yderligere for international arbejdskraft til branchen – udenlandske kolleger er nemlig en del af løsningen. ”Grundlæggende er det meget positivt, at regeringen med strategien tydeligt tilkendegiver, at vi har at gøre med en meget vigtig branche for Danmark, som har brug for de bedst mulige rammevilkår – og at en stærk life science-branche ikke alene er godt for den danske samfundsøkonomi, men også gavner patienterne i form af nye, innovative behandlinger. Nu ser jeg frem til at se strategien ført ud i livet, Heldigvis er strategien meget konkret og med klart angivne mål” slutter hun. Strategien indeholder i alt 31 initiativer fordelt på seks områder; de berører områder som adgang til sundhedsdata, innovation i sundhedssektoren og internationalt samarbejde og sundhedsdiplomati – og uddannelse. Læs strategien her

Regeringen har præsenteret sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne samt reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Pharmadanmark roser intentionen om, at regeringen vil give flere unge mulighed for at prøve kræfter med mere praktisk orienterede fag, men er også bekymret for, hvad reformen vil gøre for fødekæden af unge til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics). ”Man er nødt til at sikre, at life science-området kan få de kloge hoveder, der er brug for; nu og i fremtiden. Fra det Life Science-barometer, Pharmadanmark har lavet, ved vi, at industrien frem mod 2030 kommer til at mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. Det må uddannelsessystemet kunne levere på,” siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark. Hun fortsætter: ”Vi bekymrede over, at man vil skærpe karakterkravet til STX og HTX. Først og fremmest kan det være med til at skabe et A og et B hold, især kønsmæssigt. Men det kan også rykke på hele fødekæden til brancher som life science, der er så vigtige for Danmark. STX og HTX er nemlig den primære leverandør af unge til universiteterne.” Stine Hasling Mogensen er af den grund da også glad for, at regeringen vil se på, hvordan man kan styrke det gymnasiale tilbud, så det er tonet mod STEM-fagene. Der skal således oprettes en ny og mere praktisk og erhvervsrettet gymnasieuddannelse kaldet EPX. Her får et farmakologifag plads. ”Jeg synes, at man burde overveje, at farmakologi også kommer ind på HTX og STX, for på den måde kan vi lægge grundstenen til, at flere unge får øjnene op for det her fantastisk spændende område og senere vælger en life science-rettet uddannelse,” slutter hun. Overordnet set skal reformen bl.a. give studerende nye og mere fleksible veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på universiteterne og forbedre mulighederne for livslang læring. Læs mere om reformen her

Det nye blad indeholder sidste kapitel i artikelserien Fra molekyle til medicin – her fokuserer vi på nogle af de fagfolk, som arbejder for at sikre, at lægemidlerne bliver brugt optimalt og sikkert. Læs også om en bekymrende tendens: Pharmadanmarks jurister må håndtere flere bortvisningssager. Du kan også orientere dig om alle Pharmadanmarks aktiviteter i Årsberetning 2023-2024.Læs det samlede Pharma her.

Farmaceut Mette Christoffersen arbejder i Sundhed og Ældre i Herning Kommune, hvor hun især fokuserer på at styrke medicinfagligheden hos kommunens plejepersonale. Det højner fagligheden, at de faktisk kender noget til den medicin, de giver til borgerne, understreger hun.Af Christian K. Thorsted / Foto: PrivatPharma 05/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner Medicinhåndtering er et kendt risikoområde, og der sker ikke sjældent medicineringsfejl i den kommunale hjemmepleje, hjemmesygeplejen samt på plejecentre og bosteder. Én af løsningerne er at højne personalets viden og kompetencer om medicin; og det er netop det primære jobindhold for farmaceut Mette Christoffersen i Herning Kommune, Sundhed og Ældre. Farmaceut Mette Christoffersen, Sundhed og Ældre i Herning Kommune.”Jeg går rigtig meget op i, at jeg kan tilføre personalet en viden om medicin, der blandt andet gør, at de reagerer, hvis noget måske ikke er, som det skal være – herunder også at være opmærksom på, at symptomer hos borgeren kan være en bivirkning af medicinen. Min mission er at øge medicinfagligheden og på den måde være med til, at vi gør det bedre for borgerne. Min største glæde er, når jeg kan se, at vi faktisk lykkes med det,” siger Mette Christoffersen. Hun har været ansat i stillingen i snart 12 år og kontaktede i sin tid selv Herning Kommune og gjorde opmærksom på, at kommunen burde have én som hende ansat til at øge medicinsikkerheden og kvaliteten. Hun startede i en projektstilling og blev derefter fastansat. ”For mig er det helt oplagt, at der er brug for en farmaceut til at understøtte det vigtige arbejde ude hos borgerne – medicin fylder jo ofte meget ikke mindst hos vores ældre borgere; hvordan sørger vi for, at deres behandling er så effektiv og sikker som mulig? Det troede jeg på, jeg kunne bidrage til med min lægemiddelfaglighed, og det gjorde man i Herning Kommune altså også,” siger hun og fortsætter: ”Jeg mener, at der i kommunen bør være nogen, som primært har fokus på medicin, og som for eksempel kan hjælpe personalet til at blive bedre til at opdage, hvis en borger faktisk får det dårligt af den behandling, der skal behandle deres sygdom. Det er vigtigt at observere for bivirkninger og symptomer, især hos ældre, som ofte er skrøbelige og får mange præparater.”Undervisning i farmakologi Mette Christoffersen havde forud for sin ansættelse i en årrække i regi af fagforeningen FOA undervist SoSu-assistenter i farmakologi, og hun vidste derfor, at faggruppen ofte har et ønske om at blive klædt bedre på inden for medicinområdet. Det samme gælder for sygeplejersker, selvom begge faggrupper naturligvis gennem deres uddannelse har haft nogen undervisning i medicin. ”Men der er mange andre områder, der fylder på uddannelsen, og derfor giver det god mening at øge deres viden og kompetencer inden for medicin. Det giver tryghed, at man faktisk kender noget til den medicin, man giver til borgeren og også ved, hvornår man bør reagere og spørge en læge, eller i nogle tilfælde mig,” siger hun. SoSu-hjælperne undervises i medicinhåndtering, og her deltager en assistent fra hjemmeplejen og underviser i dokumentation. Mette står selv for undervisning i farmakologi, lægemiddelregning og medicinhåndtering og arrangerer derudover undervisning med eksterne undervisere i eksempelvis diabetes, KOL, obstipation og forebyggelse af urinvejsinfektioner.Fungerer som konsulent Udover at varetage undervisningsopgaver fungerer Mette Christoffersen også som konsulent, hvor personalet kan spørge hende til råds, hvis de har medicinrelaterede spørgsmål. ”Det kan være nogle meget praktiske spørgsmål, for eksempel en borger i eget hjem der skal have medicin mange gange på en dag, og hvor personalet ikke er til stede hele tiden: kan medicinen gives på andre tidspunkter, uden at det påvirker den medicinske behandling? Nogle gange kan jeg svare, at de godt kan gøre tingene mere rationelt, uden at det kommer i konflikt med borgerens sikkerhed og behandling. Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt et lægemiddel må gives i forbindelse med mad, og ofte kan der være spørgsmål om håndtering, holdbarhed og opbevaring. Det kan være alle typer af spørgsmål omkring medicin, som kan opstå, når man har sin daglige gang ude hos borgerne.” Hun fortsætter. ”Generelt vil jeg gerne prøve at gøre arbejdsgangene lidt lettere for personalet og arbejdsbyrden omkring borgernes medicinering mindre tung, men samtidig medvirke til at optimere lægemiddelbehandlingen og lægge vægt på, hvor det er særligt vigtigt at give medicinen på en bestemt måde.”Glade for at få viden Mette Christoffersen oplever, at plejepersonalet er glade for at få mere viden om lægemidler, og at hendes indsats bærer frugt. Hun mener godt at kunne mærke, at medarbejderne i Sundhed og Ældre blandt andet gennem undervisning og sparring er vant til at forholde sig til medicin. ”Mange af dem bruger mig også meget, hvis de har konkrete spørgsmål. Jeg sender et nyhedsbrev ud en gang om måneden og laver en quiz ved årsskiftet, for at personalet på en sjov måde får gentaget de vigtigste budskaber. Men det er også klart, at vi har at gøre med et personale, som har meget travlt, og at det ikke er alle, der har tid til at bruge mig så meget i hverdagen. Men det er min oplevelse, at alle anerkender, at medicin har stor betydning for de ældre borgere.”Kontakt til borgerne Mette Christoffersen har sjældent direkte kontakt til borgerne; dog gennemfører hun jævnligt undervisning for borgere på rehabiliteringshold, det kan for eksempel handle om behandlingen af KOL og osteoporose. Der kan dog være tilfælde, hvor en borger ringer direkte til hende og spørger til sin medicin, og hun kan også blive bedt om at tage med ud og se på borgerens medicin. ”Det er personalet, som kender den enkelte borger bedst, og derfor giver det bedst mening, at min kontakt primært er til medarbejderne. Men selvom jeg altså ikke har en nær relation til borgerne, så er det dem, der er i fokus, og jeg tænker meget på, hvordan jeg konkret kan gøre en forskel for de borgere, vi i Sundhed og Ældre skal hjælpe.” Mette Christoffersen kommer hver uge på Herning Kommunes rehabiliteringscenter, hvor hun gennemgår nye beboeres medicinlister samt medicinlister, hvor personalet har vurderet, at der er behov for en gennemgang. Efter gennemgangene kommer hun med forslag til ændringer, der kan drøftes med egen læge. Ofte bliver hun spurgt til, om specifikke symptomer hos en beboer kan have relation til et eller flere lægemidler på medicinlisten. ”Her kan jeg gennemgå præparaterne og foreslå, hvad personalet kan drøfte med de ordinerende læger. I visse tilfælde lykkes det eksempelvis at få ændret medicineringen, så borgeren slipper af med generende bivirkninger og får det meget bedre. Her er det en stor gave at have gjort en forskel”, slutter hun.   Plejepersonale afbrydes ofte i medicinrelateret arbejde Nogle af det kommunale plejepersonales udfordringer med medicin afdækkes i et nyt studie fra OUH og Syddansk Universitet. Fem kommuner indgik i studiet. ”Med flere og flere ældre og en stigende mangel på ansatte i hjemmesygeplejen har vi brug for at forstå, hvordan de ansatte arbejder med medicinen. Både hvilke opgaver de håndterer, og hvor lang tid de bruger på dem,” siger Carina Lundby, forskningsleder OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. I studiet fulgte forskerne ansatte i hjemmesygeplejen i hver af de fem kommuner i 10 dage. De mødte ind sammen med dem om morgenen, hvorfra de fulgte dem under både hjemmebesøg hos borgere samt kontor- og klinikarbejde. De registrerede, hvilke medicinrelaterede opgaver de ansatte håndterede, for eksempel bestilling, dispensering og administration af medicin. Forskerne registrerede også, hvor lang tid de brugte på opgaverne, og hvor ofte de blev afbrudt i dem. Forskerne fulgte sammenlagt 269 borgerforløb, og i mere end 50 procent af forløbene blev de ansatte afbrudt i deres medicinrelaterede arbejde, for eksempel af borgere eller kollegaer. I en femtedel af forløbene med afbrydelser blev de afbrudt fem eller flere gange. De ansatte brugte generelt mindre tid på medicinrelateret arbejde, end der var afsat til det. Til gengæld blev ikke alle medicinrelaterede opgaver udført i forhold til ’best practice’, for eksempel i forhold til nationale vejledninger for korrekt håndtering af medicin. ”Al denne viden er vigtig. Ansatte i hjemmesygeplejen bruger ekstremt meget tid på kompleks medicinhåndtering, som de ofte bliver afbrudt i. Det øger risikoen for fejl,” konkluderer Carina Lundby. At de ansatte i nogle tilfælde bruger mindre tid, end der er afsat, kender forskerne ikke årsagen til. ”Et bud kunne være, at de på grund af travlhed får udviklet nogle egne arbejdsgange for at være mere effektive. Men det skal vi selvfølgelig undersøge.” Læs de øvrige artikler i kapitlet Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner: Klinisk farmaci: optimal og rationel brug af lægemidler ”Vi frigør tid, så lægerne kan få mere tid til andre opgaver” ”Sundhedsydelserne giver en tættere relation til borgerne og skaber øget respekt om apotekets faglighed”   Læs det samlede Pharma her.

Udlevering af medicin og faglig rådgivning om den er kerneopgaven for apotekerne, men de har også en række andre vigtige funktioner og tilbud, herunder sundhedsydelser. Eksempelvis tilbyder apotekerne medicinsamtaler til danskere, som har svært ved at bevare overblikket over deres medicin. Mujeeb Safi, souschef på Bramminge Apotek, fremhæver det gode samarbejde med andre sundhedsprofessionelle om borgernes medicin.Af Christian K. Thorsted / Foto: PrivatPharma 05/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner Apoteket er det eneste sted i sundhedssektoren, hvor man kan gå direkte ind fra gaden og møde en sundhedsprofessionel i form af en lægemiddelekspert. Dermed er apotekerne borgernes sikkerhedsnet for korrekt og sikker medicinering. Men apotekerne løfter også andre opgaver, der skal styrke medicinefterlevelse, patientsikkerhed, forebyggelse og sundhedsfremme. ”I dag er der på apoteket meget mere fokus på rådgivning og sundhedsydelser; og mindre på alene at ekspedere i skranken. Vi er en del af sundhedsvæsenet, og vi er med til at aflaste andre steder ved at løse sundhedsrelaterede opgaver til gavn for borgerne. Jeg tror klart, at vi vil se et endnu tættere samarbejde med sundhedsvæsenet, og at apotekerne i Danmark kommer til at få en nøglerolle –ligesom man i øvrigt ser apotekerne have det rundt omkring i verden,” siger Mujeeb Safi, souschef på Bramminge Apotek i Sydvestjylland. Apoteket består af fire receptekspederende enheder; Bramminge Apotek – som er hovedapoteket – samt Krone Apoteket Broen Esbjerg, Brørup Apotek og Holsted Apotek. Mujeeb Safi har været på Bramminge Apotek siden 2017, men oprindeligt havde han egentlig tænkt sig at bruge sin farmaceutuddannelse til at gå forskervejen og arbejde i laboratorie. ”Men ret sent i uddannelsen nåede jeg frem til, at jeg meget hellere ville have den kontakt til lægemiddelbrugerne, som man har så meget af på et apotek – og de også meget forskellige opgaver som hverdagen på apotek byder på. Og så oplever man jo direkte på apoteket, at man kan gøre en forskel for borgerne ved for eksempel at identificere problemer i deres medicin og foreslå løsninger.”Tæt forhold til borgerne Bramminge Apotek har en række sundhedsydelser til borgere, hjemmepleje, plejehjem og bosteder; med udgangspunkt i medarbejdernes lægemiddelfaglige viden tilbyder apoteket blandt andet medicinsamtaler, tjek på inhalation, vaccination, kvalitetssikring af medicinhåndtering og undervisning af sundhedspersonale. ”Jeg synes, det er en meget spændende del af det at arbejde på apotek, fordi man får et helt andet forhold til borgerne. Nogle borgere tror, at vi bare udleverer medicinen, men når man så for eksempel har afholdt en medicinsamtale med dem, så får de en helt anden respekt for vores arbejde, og relationen til dem bliver meget tættere. De opdager, at de står over for en fagperson med en lang uddannelse i lægemidler,” siger han. Han fremhæver også det gode samarbejde med andre sundhedsprofessionelle om borgernes medicin. ”Vi har masser af kommunikation med blandt andet de praktiserende læger og plejepersonale om den enkelte borgers medicin og løser hver dag de mange forskellige udfordringer, der kan opstå. Vi ved, at forebyggelse af medicinproblemer, blandt andet i forbindelse med sektorovergange, kræver et stærkt og fortroligt samarbejde.” Han nævner også Bramminge Apoteks samarbejde med det kommunale sundhedscenter om at hjælpe patienter med psykiatriske diagnoser med at stoppe med at ryge. Rygning er langt mere udbredt blandt borgere med psykiske lidelser sammenlignet med den øvrige befolkning, og forskning viser, at et rygestop – også for borgere med psykiske lidelser – har en række positive følgevirkninger, såsom bedre psykisk helbred, færre sygdomstilfælde og lavere dødelighed. ”Men der er nogle særlige udfordringer for disse patienter, og der kan være behov for at justere deres dosis af psykofarmaka ved rygestop. Der kan vi gå ind og tilbyde en medicinsamtale, compliancesamtale eller medicingennemgang,” fortæller Mujeeb Safi.Tjek på inhalation Han har ikke svært ved at erindre konkrete eksempler, hvor han har opfanget borgere, der ikke anvender deres medicin korrekt, og som han direkte har kunnet hjælpe. ”Jeg har for eksempel mødt KOL- og astmapatienter, som jeg kunne konstatere hentede deres medicin for tidligt i forhold til, hvad de burde. Da jeg bad dem om at demonstrere, hvordan de brugte deres device, så kunne jeg se, at de brugte det forkert. Bagefter kunne jeg så have en dialog med dem om, at de måske kunne tale med deres læge om at bruge en anden inhalator, som gør det nemmere for dem at bruge medicinen rigtigt. Når de så senere kommer tilbage og siger, at de nu har det meget bedre med deres sygdom, så føler man, at man har gjort en forskel.”To slags gratis medicinsamtaler Mujeeb Safi fortæller, at man på apoteket også ofte møder borgere, der for eksempel har haft en blodprop og nu skal i behandling. ”Når vi ser dem første gang, kan de være i chok, og de ved meget lidt eller ingenting om deres medicin. I de tilfælde har de stor gavn af en medicinsamtale, så de kommer godt i gang med deres behandling. Det er en samtale, som kan give tryghed, viden og værktøjer, så man på den måde får det bedste ud af medicinen. Jeg oplever, at det er samtaler, som borgerne er rigtig glade for, og som er værdifulde for dem.” Apoteket tilbyder to slags gratis medicinsamtaler: Til borgere med nydiagnosticeret kronisk lidelse inden for de sidste seks måneder. Til borgere der oplever problemstillinger i forhold til brugen af medicin til kroniske lidelser og har været i behandling i mere end et år.   Robot giver plads til rådgivning I øjeblikket spiller implementering af en ny plukkerobot også en stor rolle for Mujeeb Safi – apotekets robot var blandt de første to i Danmark, men skal nu udskiftes efter 17 år. Robotteknologien bringer på ganske få sekunder varer direkte fra lageret direkte ud i skranken. ”Det sparer tid, som vi for eksempel kan bruge til at behovsafdække og rådgive kunderne. Vi kan stille de spørgsmål, der gør, at vi opdager, at borgeren har problemer med sin medicin, at der er interaktioner med anden medicin eller bivirkninger. Økonomisk er robotter en nødvendighed på apoteket, men perspektivet med at en robot giver plads til fagligheden er også meget vigtigt,” siger han og fortsætter: ”Jeg har selv ofte kunder i skranken, som er i behandling med flere forskellige slags blodtryksmedicin, men som stadig har et ustabilt blodtryk. Forklaringen kan være, at de også bruger det smertestillende lægemiddel ibuprofen, som de har købt i håndkøb. Det kan betyde, at de ikke får særlig meget ud af at tage af deres blodtryksmedicin, og at de måske får ordineret endnu mere af den. Derfor går jeg meget op i at spørge ind til, hvad folk ellers bruger af medicin.” I mange tilfælde får de også ibuprofen på recept, så derfor er det relevant at spørge ind til, om de har stabilt blodtryk, samt om de har nogle bivirkninger. I skranken kan Mujeeb Safi og hans kolleger også støde på noget så alvorlig som Triple whammy – det er den tredobbelte belastning af nyrerne, der forekommer, når en patient både er i behandling med ACE-hæmmer/AT-II-antagonister, diuretika og NSAID samtidig. "Det øger risikoen for akut nyresvigt, så der kontakter vi selvfølgelig straks lægen".Vaccination på apotek I de senere år har også vaccination fyldt meget på apotekerne, også på Bramminge Apotek. I år er apotekerne imidlertid ikke en del af det offentlige vaccinationsprogram for risikogrupperne mod influenza og COVID-19. ”Det ærgrer mig, at apotekerne ikke har fået den opgave i år, for det er virkelig en fordel for ældre og svage borgere, at de kan få deres vaccination på et lokalt apotek, som de kender, og som ligger tæt på deres bopæl. Så det, håber jeg, bliver en opgave for os igen,” slutter han.   Læs de øvrige artikler i kapitlet Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner: Klinisk farmaci: optimal og rationel brug af lægemidler ”Vi frigør tid, så lægerne kan få mere tid til andre opgaver” ”Jeg kan tilføre personalet vigtig viden om borgernes medicin”   Læs det samlede Pharma her.

Klinisk farmaceut Mette Lundberg er en del af teamet i Psykiatriens Medicinrådgivning i Region Syddanmark, som blandt andet bidrager med rådgivning og sparring til læger omkring psykiatriske patienter, både i primær- og sekundærsektoren. At styrke psykiatrien handler ikke mindst om at inddrage faggrupper på en anden måde, end hvad man er vant til, understreger Mette Lundberg.Af Christian K. Thorsted / Foto: Nikolaj GrundtvigPharma 05/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner Hver fjerde dansker rammes af psykisk sygdom, inden de fylder 50, og omtrent 15 procent af børn og unge har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år. Medicin er ofte en vigtig del af behandlingen, og i Region Syddanmark yder klinisk farmaceut Mette Lundberg og hendes kolleger i teamet Psykiatriens Medicinrådgivning et væsentligt bidrag til at øge kvalitet og sikkerhed i behandlingen. ”Vi er et højtspecialiseret team, som blandt andet bidrager med rådgivning og sparring til læger omkring psykiatriske patienter. Vi leverer et stykke arbejde, som vi er stolte af, og som er direkte brugbart. Lægerne kan tage vores arbejde, og så gå videre til patienten og vælge at effektuere vores råd. Vi er faktisk også en tryghedsskabende faktor for lægerne. Lægerne står i deres hverdag med en masse komplekse patienter, og når vi er inde over deres patienters medicinering, er vi også med til at løfte og understørre deres arbejde,” siger Mette Lundberg. En evaluering af Medicinrådgivningen viste for nyligt da også, at lægerne sætter pris på teamets indsats: to tredjedele af de adspurgte læger angiver, at rådgivningen sparer dem mindst en time pr. patientspecifik medicingennemgang, og næsten 50 procent siger, at det er mere end to timer. Dertil kommer, at teamet i rådgivningsfunktionen også besvarer over 200 spørgsmål fra almen praksis om psykofarmaka. Og ud over fakta om besparelser i lægetid er der i evalueringen også kvalitative kommentarer, som understøtter den positive oplevelse af teamet: ”…Jeg er storforbruger af Psykiatriens Medicinrådgivning og anbefaler også til kolleger inkl. alm. praksis.” ”…Jeg har stor glæde af medicingennemgang, og de fleste patienter bliver positivt overrasket over svarene, især de som har svært ved at skille de forskellige præparater ad...” Mette Lundberg siger om evalueringen: ”Vi kan i hvert fald nikke genkendende til, at vores arbejde er en direkte gevinst for de psykiatriske afdelinger, og vi er meget glade for det samarbejde, vi har med dem.”Kompleks behandling Behandlingen af psykiatriske patienter er kompleks, og det er ikke mindst derfor, at Medicinrådgivningen giver så god mening, forklarer Mette Lundberg. Det psykiatriske område er nemlig helt anderledes end somatikken. ”Vi har ikke effektmål at støtte os opad, for eksempel blodtryksmålinger, der viser, at medicinen virker. Det gør det svært at vurdere, hvor godt patienten egentlig er behandlet. Det komplekse ligger i, at vi skal kunne vurdere effekten fra det ene præparat til det andet – er der måske en lille smule bedring at spore hos patienten, kan man acceptere en bivirkning i forhold til den effekt, man nu har? Der er så mange forskellige aspekter, for eksempel patientens livssituation på et givent tidspunkt, som kan spille ind. Det er hele tiden en afvejning af effekter og bivirkninger, og hvad vi kan tolerere af bivirkninger i forhold til sygdomsgraden.” Det er hele tiden en afvejning af, hvordan man kan behandle patienterne bedst, og Mette Lundberg og hendes farmaceutkolleger er nødt til at have hele patientens tidligere medicinhistorik med – hvordan har behandlingen tidligere været, har patienten haft mange psykotiske gennembrud, og har alt været prøvet i en tilstrækkelig dosis i en tilstrækkelig lang tid? ”Nogle gange er vores svar til lægerne, at vi ikke har andre forslag end det de allerede har forsøgt, men det er også godt for dem at få det svar, for så kan de have ro i maven ift. at de ikke har overset noget.”Krævende medicingennemgange Mette Lundberg bruger to timer – oftest længere tid – på at gennemføre en medicingennemgang. Det er en grundig gennemgang af patientens tidligere behandlingsforsøg og munder ud i et notat, som ikke alene anfører præparatet, men også omstændighederne under behandlingen samt en grundig beskrivelse af såvel effekt som bivirkninger. Der kan også rådgives om præparatvalg og konkrete og anvendelige forslag til seponering af medicin, opstart af medicin, skift af medicin og andre opmærksomhedspunkter i forhold til det enkelte præparat, eksempelvis interaktioner. ”Jeg kan kun lave medicingennemgang på én patient ad gangen, fordi der er så mange informationer, jeg skal overskue og forholde mig til. Vi er nødt til meget nøje at gennemgå journalerne, og de kan være meget uoverskuelige. Det kan også være nødvendigt at læse mellem linjerne i en journal – for hvis jeg ser tegn på, at patienten ikke tager sin medicin, så er det jo klart, at det ikke virker,” siger Mette Lundberg, som betegner det som koncentrationsarbejde, men også fagligt motiverende at lave medicingennemgange. ”Jeg møder ikke patienterne, men jeg kan faktisk godt på en eller anden måde komme til at kende dem, i hvert fald den måde de opfører sig på, ved at se på alt papiret bagved dem. På den måde kan jeg sagtens se patienterne for mig.” Fordi det er så tidskrævende laver Medicinrådgivningen kun medicingennemgange på de patienter, som er allermest komplekse. ”Vi har simpelthen stillet krav om, at der skal være en grund til, at vi kigger på de her patienter. Lægerne ved naturligvis rigtig meget om, hvilke behandlingsalgoritmer de skal følge, om præparatvalg og interaktioner. Vi kan træde til med medicingennemgang i de tilfælde, hvor lægerne kan føle, at de står med ryggen imod muren med hensyn til, hvad de skal gøre.”Med fra start Mette Lundberg var med helt fra start, da Region Syddanmark tilbage i 2015 etablerede Psykiatriens Medicinrådgivning. Hun kom fra primærapotek, men muligheden for virkelig at fordybe sig og blive specialist inden for et behandlingsområde gjorde, at hun valgte at gå den vej. ”Det var learning by doing – det handlede om at få tingene ind under huden. Man kan sige, at vi startede ret meget fra nul i forhold til ikke at have noget specifikt kendskab til psykofarmaka – og til i dag at være dem, som folk ringer til, når de har brug for sparring, både fra almen praksis og de psykiatriske afdelinger. Teamet har gennem otte-ni år opnået ekspertviden på psykofarmaka-området,” siger hun. Hun er meget bevidst om, at det er medicinen, hun er ekspert på. ”Jeg har selvfølgelig efterhånden erfaring med psykiske sygdomme, fordi jeg har læst så mange patientjournaler igennem, men min opgave er ikke at stille diagnoser. Jeg skal, sammenholdt med patientens diagnose, rådgive om medicinen. Vi forelægger mulighederne på den bedst mulige oplyste baggrund, og så tager lægerne stilling derefter.” Psykiatriens Medicinrådgivning Teamet i Psykiatriens Medicinrådgivning består af tre fuldtidsansatte farmaceuter i psykiatriadministrationen, samt en farmaceut som varetager sekretærfunktionen i lægemiddelkomiteen i Psykiatrien. Herudover er to farmaceuter indkøbt fra Sygehusapotek Fyn (SAF) til dækning af i alt fire dage pr. uge. Teamet har også en lægefaglig konsulent tilknyttet.Kerneopgaverne er: Rådgivning ved psykofarmakologiske problemstillinger. I primærsektoren drejer det sig om rådgivning via telefon eller mail. I sekundærsektoren, foruden samme rådgivning via telefon eller mail, også dybdegående medicingennemgange.   Herudover blandt andet også: Undervisning og kompetenceløft. Undervisning på afdelinger. Undervisning i praksis. Undervisning i kommuner og på bosteder.   Læs de øvrige artikler i kapitlet Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner: Klinisk farmaci: optimal og rationel brug af lægemidler ”Sundhedsydelserne giver en tættere relation til borgerne og skaber øget respekt om apotekets faglighed” ”Jeg kan tilføre personalet vigtig viden om borgernes medicin”   Læs det samlede Pharma her.

Klinisk farmaci er den faglige disciplin, som fokuserer på at sikre optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter/farmakonomer, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Særligt på hospitalsområdet er fagområdet i vækst, men også primærapotekerne har påtaget sig flere klinisk farmaci-opgaver. Men der er én særlig hurdle for endnu mere udstrakt brug.Af Christian K. ThorstedPharma 05/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner De lægemidler, som danske borgere og patienter behandles med, er resultatet af en lang kæde af processer, hvor fagfolk har gjort deres yderste for at sikre, at lægemidlet er både sikkert at anvende og effektivt. Paradoksalt nok er nettet meget mindre finmasket, når lægemidlet faktisk lander hos slutbrugerne og tages i anvendelse i sundhedsvæsenet og hjemme hos den enkelte bruger. Det illustreres for eksempel af tal i Dansk Patientsikkerhedsdatabases Årsberetning 2023. Her fremgår det, at medicinering er langt den hyppigste kategori blandt de rapporterede utilsigtede hændelser (UTH) med 77.768 individuelle rapporteringer ud af i alt 152.290. 741 af de rapporterede UTH med medicin var alvorlige eller dødelige. Mønsteret i rapporteringerne tyder altså på, at der fortsat er betydelige problemer med håndteringen af medicin. Det underbygges også af undersøgelser fra hele verden, inklusiv Danmark, som viser, at mindst 10 procent af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes medicin.Øget opmærksomhed Men opmærksomheden på nødvendigheden af at øge sikkerheden og kvaliteten af lægemiddelbehandlingen synes at være stigende. Rapporten ’Klinisk farmaci 2023’ fra Amgros og sygehusapotekerne dokumenterer således, at antallet af farmaceuter og farmakonomer, som arbejder med at sikre optimal og sikker brug af lægemidler på hospitalerne, er steget med cirka 50 procent på 10 år. Det angives, at der blandt de ansatte på danske sygehusapoteker er 176 farmaceuter og 488 farmakonomer, som beskæftiger sig med klinisk farmaci. 45 procent af farmaceuternes og farmakonomernes relative arbejdstid bliver brugt på patientnære ydelser, viser rapporten. Farmaceuter og farmakonomer varetager opgaver som at optage patientens aktuelle medicinliste ved indlæggelse, afholde patientsamtaler samt gennemgå patientens medicin for at sikre, at der bliver givet den rette behandling. Opgaver som at dispensere og administrere medicin er flere steder også overgået til farmakonomer. Rapporten peger også på, at der stadig er masser af områder, hvor øget brug af farmaceuter og farmakonomer kan være med til at gøre en forskel for patienter og klinikken. Særligt ved og efter udskrivelse fra hospitalet. Her kunne de sikre, at patienterne kommer hjem med en god portion viden om deres medicin, hvilket kunne øge sikkerheden for patienterne og være med til at forebygge genindlæggelser, der er relateret til forkert brug af medicin.Utilsigtede hændelser På primær apotek er klinisk farmaci en nøgleopgave, idet farmaceuter og farmakonomer dagligt rådgiver borgere, læger og andet sundhedspersonale om optimal og rationel brug af lægemidler – hertil kommer en række sundhedsydelser, for eksempel medicingennemgang, medicinsamtaler og undervisning af plejepersonale i kommunerne. Kommunerne er en sektor, hvor der til stadighed sker mange utilsigtede hændelser med medicin, og hvor der ved myndighedstilsyn findes fejl og mangler ved medicinhåndteringen. En del kommuner har derfor valgt at ansætte farmaceuter til at øge medicinsikkerheden, men i antal er de stadig relativt få. Andre kommuner samarbejder med det lokale apotek om at løse konkrete opgaver relateret til medicin.Almen praksis Der findes allerede gode eksempler på brug af farmaceuternes medicinfaglige kompetencer i almen praksis, for eksempel projektet ’Vi piller ved pillerne’ i Region Nordjylland, hvor to regionalt ansatte farmaceuter i en projektperiode foretog medicingennemgang af 232 polyfarmaci-patienter tilknyttet almen praksis. Resultatet var, at lægerne i høj grad fandt farmaceuternes interventionsforslag brugbare og var trygge ved at uddelegere behandlingsplanen og medicinsamtalerne til farmaceuterne. Projektet er nu overgået til drift. Der er imidlertid ingen almen praksis, der endnu har ansat eller fast tilknyttet farmaceuter. Dette til trods for, at der på for eksempel sygehusene er god erfaring med at inddrage de kliniske farmaceuter i teamet omkring patienten.Manglende autorisation En af de væsentligste barrierer for at gøre brug af farmaceuternes medicinfaglige kompetencer i almen praksis og andre steder i sundhedsvæsenet er, at de ikke er autoriserede sundhedspersoner. Årsagen er, at farmaceuter historisk har været beskæftiget med lægemiddelproduktion. Udviklingen har imidlertid gjort, at farmaceuter på sygehusapotek, apotek, i regioner og kommuner nu arbejder patientnært med medicingennemgang, rådgivning og patientsamtaler. Den manglende autorisation er imidlertid et problem, blandt andet fordi det skaber usikkerhed om, hvilke opgaver farmaceuter må løse, hindrer adgang til data samt hæmmer for et effektivt og ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper til gavn for borgere og samfund. Derfor samarbejder Pharmadanmark med Farmakonomforeningen om autorisation af farmaceuter og farmakonomer – autorisation af de to faggrupper blev anbefalet af Robusthedskommissionen sidste år.   Klinisk farmaci på sygehus Arbejdsopgaverne inden for klinisk farmaci kan opdeles i tre niveauer; ledelsesniveau, afdelingsniveau og patientniveau. Opgaverne på ledelsesniveau omfatter blandt andet at bidrage til implementering af Medicinrådets nationale behandlingsvejledninger og lægemiddel-rekommandationer for at sikre ensartet og rationel lægemiddelbehandling af patienter i de enkelte regioner samt sikre rationel lægemiddeløkonomi. På alle otte sygehusapoteker løses klinisk farmaci opgaver på ledelsesniveau i større eller mindre omfang. Opgaver på afdelingsniveau omfatter rådgivning af sundhedsfaglige om brug og håndtering af lægemidler i forhold til bivirkninger, interaktioner, doseringer til særlige patientgrupper, medicinering af gravide og ammende, holdbarhed og opbevaring. Det omfatter også medicinservice, herunder varetagelse af optimal lagerstyring af afdelingens lægemidler. Og besvarelse af lægemiddelrelaterede spørgsmål, overvågning af afdelingens medicinforbrug og undervisning af klinisk personale Alle otte sygehusapoteker udfører medicinservice, og det er forsat hovedopgaven på afdelingsniveau. Opgaver på patientniveau omfatter ophældning og administration af medicin til den enkelte patient, medicinanamnese og medicinafstemning. Dertil kommer medicingennemgang, ligesom opgaverne kan omfatte udskrivelsessamtaler.Definitioner inden for patientspecifik klinisk farmaci: Medicinanamnese: En proces hvor der indhentes oplysninger om patientens lægemiddelbehandling med henblik på at udarbejde en aktuel medicinliste på baggrund af kilde-afstemning. Kilder inkluderer for eksempel patientens medbragte medicin, oplysninger fra patienten, pårørende, praktiserende læge, hjemmeplejen, plejehjem, apotek, FMK eller tidligere indlæggelser. Medicinlisten bør omfatte al lægemiddelbehandling inklusiv håndkøbslægemidler, naturlægemidler, kosttilskud, stærke vitaminer og mineraler. Præparater, som er pauserede eller nyligt seponerede, kan indgå.Medicinafstemning En struktureret proces hvor medicinanamnesen og ændringer i lægemiddel-ordinationer ved ambulatoriebesøg, indlæggelse, overflytning og udskrivelse afstemmes med patientens aktuelle lægemiddelordinationer. Medicinafstemning omfatter ikke en kritisk stillingtagen til, hvilke lægemidler patienter bør have. Hvis der er foretaget ændringer i lægemiddelbehandlingen, skal det dokumenteres.Medicingennemgang En systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling med det formål at optimere denne ud fra en patientorienteret og rationel farmakoterapeutisk vurdering. Den patientorienterede tilgang indebærer, at patientens aktuelle situation bør tages i betragtning. Rationel farmakoterapi er den lægemiddelbehandling, som giver størst virkning, med de mindst alvorlige og færreste mulige bivirkninger til lavest mulige behandlingspris. Læs de øvrige artikler i kapitlet Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner: ”Vi frigør tid, så lægerne kan få mere tid til andre opgaver” ”Sundhedsydelserne giver en tættere relation til borgerne og skaber øget respekt om apotekets faglighed” ”Jeg kan tilføre personalet vigtig viden om borgernes medicin”   Læs det samlede Pharma her.

Ib Dyrhøj Christensen har en lang karriere bag sig som farmaceut i industrien, og så har han en samling på 40.317 tændstikæsker. Det er de gode historier og mødet med nye mennesker og kulturer, der driver ham.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Charlotte Kiil PoulsenPharma 05/2024 Når man træder ind ad døren hos 71-årige Ib Dyrhøj Christensen, går det med det samme op for en, at her bor en mand med mere end én passion. Ib Dyrhøj Christensen.På væggene hænger farverige malerier af kunstnere, han holder særligt af, og der er fyldt med hjembragte minder og personlige gaver fra verden over på både vægge og reoler. Alt har sirligt sin egen plads. I et værelse står flere bogreoler opdelt i henholdsvis skøn- og faglitteratur. Han viser rundt i den rummelige lejlighed, inden vi sætter os ud på altanen og taler videre om hans hobby og hans karriere. Altanen er lige så farvestrålende som resten af indretningen. Her er krukker og altan kasser fyldt med blomster og planter nøje udvalgt, så bierne får mest ud af dem.Generobring af kommodeskuffen ”Det her maleri kan jeg særligt godt lide. Det ser jeg hver dag, når jeg står op om morgenen, og det er dejligt positivt i farverne,” Ib peger på et maleri af Pia Andersen i solgule nuancer. Det er ikke kun maleriet, der er positivt. Det er Ib også. Og talende. Historierne står i kø for at blive fortalt. Ib valgte farmaceutvejen tilbage i 1970’erne inspireret af sin bedstefar, der var apoteker i Vejen. ”Som barn måtte jeg ikke blive spejder, spille fodbold, gå til svømning eller andre fysiske aktiviteter på grund af type 1-diabetes, som jeg arvede efter min far. Det har helt sikkert spillet en afgørende rolle i, at jeg erstattede manglende fællesskaber med min egen verden af alt muligt; blandt andet tændstikæsker. Som barn havde jeg også en lille kasse mærket ’Apoteket’, hvor min fars tomme insulin hætteglas udgjorde hovedindholdet. Her holdt jeg også orden,” fortæller Ib. Minutiøs orden er der også i samlingen på 40.317 tændstikæsker fra hele verden. Der er et sindrigt system med farveorden, serieorden, størrelsesorden og alfabetisk orden. Mange af æskerne er opbevaret i fem laboratorieskabe, hver med 37 præsentérbakker. For nyligt har han med egne ord ”generobret en kommodeskuffe”, så der igen er tøj i et par af skufferne i kommoden i soveværelset. Ellers er alle kommoder fyldt med tændstikæsker.Mennesker og gode historier driver Ib Han signerer sine mails ’tændstikæskemanden’, men han er alligevel langt mere end en mand, der er glad for tændstikæsker. For det er i højere grad de mennesker, og de historier han kommer til at kende til via sin hobby, der driver ham. ”Det har virkelig givet mig mange oplevelser og bekendtskaber. Det er jo små eventyr, der udfolder sig for mig hele tiden. Det er så fantastisk. Var det ikke for historierne bag, var det ikke interessant for mig,” siger han og fortsætter: ”Er jeg til et selskab og skal tale med nye mennesker, kan jeg altid nævne æskerne. Det er et ufarligt emne, som næsten altid kan få en god snak i gang.” Et eksempel hænger lige over laboratorieskabene med tændstikæskesamlingen. Her er tre professionelt indrammede asiatiske tørklæder – tørklæder, der i Japan bruges til indpakning. De er gaver fra en japansk familie, Ib faldt i snak med på en restaurant for mange år siden i forbindelse med en konference med arbejdet. Det er også af dem, han har fået tilsendt sin favorittændstikæske – en mappe med en springende, orange ræv.Æsker fra hele verden Ib har æsker fra det meste af verden, og det er ikke helt tilfældigt, for en anden stor passion, han har, er netop at rejse og møde andre kulturer. Særligt den japanske kultur er Ib glad for, og han er ved at lære japansk. Da han var ung, var han research assistent i USA et par år. På hans køkkenvæg hænger en dekoration fra Mexico og lidt derfra hænger en lille japansk bastmåtte med en blå isfugl, der sætter af fra et kirsebærtræs grene. ”Jeg fik den som afskedsgave af Dr. Nishigaki fra Tokyo University, da jeg studerede i USA, hvor vi arbejdede i samme laboratorium,” forklarer Ib, der egentlig var taget til USA for at lave en PhD. ”Det blev det dog ikke til, men det var en stor oplevelse at studere i USA, og jeg har fået gode venner over hele verden, og det er uvurderligt.”Begyndte at samle som seks-årig Ib fik sine første tændstikæsker, da han var seks år gammel. Hans mor gav ham de tomme tændstikæsker fra optænding af gaskomfuret, og snart havde Ib en stor kollektion, som han kunne bygge alskens bygninger med. ”Jeg havde også Lego og biler, men som regel vandt tændstikæskerne. Mit yndlingsbyggeprojekt var en pyramide,” fortæller Ib, mens han viser, hvordan man sætter æskerne sammen i enden, så man kan bygge solidt med dem. Mange, der kender Ib og hans passion, sender ham tændstikæsker, eller giver besked, når de opdager nogle samlinger rundt omkring i landet eller i den lokale Røde Kors-butik. Forleden dag, da han kom hjem fra sin daglige gåtur, stod der en pose foran hans dør med en lille samling og et brev. ”Der er jo ikke penge i tændstikæsker. Nogle gange, når jeg opkøber en andens samling, betaler jeg en smule, men som regel får jeg dem overdraget,” forklarer Ib, som også har en kasse stående mærket ”dubletter”, som han giver videre til andre samlere. En lille samling af 30 spanske æsker med motiver af våbenskjolde på fik Ib for eksempel via en kollega.Arbejde og hobby Ib har primært arbejdet som kemiker og med QA, QC og QP i produktionsvirksomheder. I løbet af hans karriere som både studerende og farmaceut har hobbyen med tændstikæsker ad flere omgange været pakket væk. Men den er altid poppet op igen. På arbejdsrejser har han ofte benyttet lejligheden til at købe udenlandske tændstikæsker med hjem. Hans evne til at organisere og holde styr på de mange æsker er også kommet til udtryk på arbejdet, hvor han hurtigt kunne få styr på selv de mest uoverskuelige lokaler. Og går man rundt og tror, at en tændstikæske altid er rektangelformet, kan man godt tro om. I Ibs samling er der cylinderformede æsker, mapper, trekantede æsker, runde æsker, æsker længere end køkkenruller og æsker på størrelse med en sukkerknald. Og mange, mange flere.   BLÅ BOG: Ib Dyrhøj Christensen, 71 år Siden 2015: Efterlønner og senere pensionist. 2014: Akademiker, SSI. 2013: Kvalitetskonsulent, AlfaNordic. 2011-2013: QA og QP, HB Medical. 1999-2009: QA/QC chef, VIMINCO. 1984-1999: Kemiker, Novo Nordisk. 1981-1983: MSc. Pharmacy, Washington State University. 1979: Cand. Pharm. Danmarks Farmaceutiske Højskole. Læs det samlede Pharma her.

En bortvisning er den hårdeste ansættelsesretlige sanktion, en arbejdsgiver kan benytte sig af. Derfor bekymrer det Pharmadanmarks jurister, at der det sidste år er sket en stigning i antallet af disse sager blandt medlemmerne.Af Christian K. ThorstedPharma 05/2024 Pharmadanmarks juridiske afdeling har historisk set meget få bortvisninger på årlig basis, men det har det seneste år dog ændret sig med en væsentlig stigning i antallet af bortvisninger. Casper Gad, juridisk chef i Pharmadanmark.”Størstedelen af de sager, Pharmadanmark fører ved domstolene lige nu, omhandler netop bortvisninger, som vi har vurderet er uberettigede. Det er en bekymrende tendens, som vi holder meget øje med, for en bortvisning er den hårdeste ansættelsesretlige sanktion, en arbejdsgiver kan benytte sig af,” fortæller Casper Gad, juridisk chef i Pharmadanmark. En bortvisning betyder, at arbejdsgiveren ophæver ansættelsesforholdet straks. Det indebærer, at medarbejderens arbejdsforpligtelse ophører øjeblikkeligt, men det samme gør arbejdsgivers forpligtelse til at betale løn. Ferie vil derefter også skulle afregnes, da medarbejderen ikke anses for ansat længere. Man har som medarbejder derfor ikke ret til løn i sit opsigelsesvarsel. Det vil for de fleste være afgørende for deres personlige økonomi, da det sjældent er muligt at tiltræde et nyt arbejde med det samme. ”Derfor stilles der også en række krav til arbejdsgiveren for, at en bortvisning overhovedet er berettiget. Der skal således være tale om en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet – typisk en form for grov tilsidesættelse af de forpligtelser, man har som medarbejder – og/eller ligefrem at den ansatte har gjort noget strafbart,” forklarer han. Der er altid tale om en konkret vurdering, og det er derfor ikke til at sige, hvornår præcis en bortvisning er berettiget. Men jo grovere forhold, der er tale om, des mere taler det for, at en bortvisning kan være berettiget. Derudover vil det også være arbejdsgiverens forpligtelse at bevise, at forholdene til en eventuel bortvisning var berettiget. ”Netop fordi der stilles disse krav, har det hidtil været en sanktion, arbejdsgiverne fornuftigt nok har været konservative med at tage i brug,” tilføjer Casper Gad.Svær situation Hvis bortvisningen viser sig at være uberettiget, risikerer en arbejdsgiver at skulle betale erstatning og eventuelt en godtgørelse – og at skulle betale renter af beløbet samt sagsomkostninger ved en tabt sag. ”Problemet for lønmodtageren er, at der er lang ventetid ved domstolene, og derfor står man i en meget svær situation. Hvis man ikke er medlem af en fagforening, og man bliver bortvist, står man både i en periode uden løn, og samtidig skal man finansiere sin egen advokat. Rammes man af en bortvisning, står man meget stærkere med en fagforening i ryggen.” Casper Gad fortsætter: ”Fordi en bortvisning har så stor påvirkning af den enkeltes indkomst – og dermed privatøkonomi – tager vi altid bortvisninger yderst alvorligt. Det er sager, som har højt prioritet, og i langt de fleste tilfælde vil vi straks tage fat i arbejdsgiveren, herunder afkræve dokumentation for bortvisningens berettigelse.” Det er ikke usædvanligt, at en arbejdsgiver ikke har dokumentationen i orden, eller at de faktiske forhold ikke lever op til kriterierne for en berettiget bortvisning. I de tilfælde vil man så være berettiget til en erstatning for den tabte løn samt en eventuel godtgørelse for usaglig opsigelse. ”Vælger man som arbejdsgiver at bortvise en medarbejder, vil man med al sandsynlighed høre fra medarbejderens fagforening,” slutter Casper Gad.Hvis du har spørgsmål til dine ansættelsesforhold, er du altid velkommen til at kontakte Pharmadanmarks jurister som sidder klar på: jura@pharmadanmark.dk og telefon 3946 3605.Læs det samlede Pharma her.

Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 05/2024 – Folk flytter sigDu har været mange år på samme arbejdsplads – hvorfor er det lige nu, du vælger at skifte job? Ja, jeg har været på Glostrup Apotek i over 16 år, så det handler meget om, at jeg gerne fortsat vil kunne udvikle mig jobmæssigt. På apoteket er der sket en masse ting, mens jeg har været der; blandt andet en ny apoteker, som har mange visioner for apoteket og har udviklet det. Derfor fik jeg også løbende nye opgaver, og det har også betydet, at jeg har haft spændende udfordringer gennem årene. Men nu følte jeg trods alt nok alligevel, at jeg var nået dertil, at jeg nærmest havde prøvet det meste, jeg kunne, på apotek. Måske var det på tide, at jeg kom ud af den komfortzone, som man jo trods alt er i, når man har været på den samme arbejdsplads i mange år. Jeg har været virkelig glad for at være på Glostrup Apotek, men jeg har stadig mange gode år tilbage på arbejdsmarkedet, så nu skulle der ske noget nyt.Hvorfor blev det lige Statens Serum Institut (SSI), du skifter til? På Glostrup Apotek har jeg været kvalitetsansvarlig, stort set siden Kristian Østergaard i 2016 overtog apoteket. Jeg har blandt andet været med til at få apoteket ført igennem akkrediteringer i det danske kvalitetssystem (DDKM) og har skullet sørge for at udarbejde instrukser og gennemføre kvalitetsmålinger, der sikrer, at apotekets medarbejdere arbejder relativt ensrettet, og at kvalitet ligger som en overordnet ramme for alt, hvad man gør på apoteket. Kvalitet har altså meget været omdrejningspunktet for mit arbejde, så da SSI slog en stilling op med en masse velkendte ord som ’instrukser’ og ’afvigelsesregistreringer’ fra mit kvalitetsarbejde, var det selvfølgelig rigtig interessant for mig; det var de ord, der fangede mig. Der er mangt og meget, jeg kommer til at savne, men jeg glæder mig også til en helt ny og spændende hverdag som specialkonsulent på SSI.Hvad skal du lave i jobbet? Jeg sidder i Campus service/kvalitetssupporten, hvor vi hjælper en lang række afdelinger med koordineringen af målinger og vedligehold på udstyr. Det koordineres med vores produktionssupport og teknikere fra Campus Service. Vi hjælper også, når nyt udstyr skal sættes op og vedligeholdelse. Derudover er vi behjælpelige med at skrive instrukser og oprette afvigelselsessager og løse disse. Det er altså kvalitetsarbejde inden for et helt andet område, end jeg kender til, da det handler om maskiner og teknik og ikke lægemidler. Men kernen er kvalitet, og overførbarheden fra mit job på apoteket og til SSI ligger ikke mindst i, at jeg er så godt inde i hele kvalitetstankegangen: hvordan man finder ud af, om noget skal forbedres og ændres, og hvordan sætter man det op i systemer, og hvornår og hvordan ting skal måles.Ligger der nogle særlige udfordringer i jobbet for dig? Fra apoteket har jeg jo en stor viden om lægemidler, fordi vi selvfølgelig rådgiver kunderne om brugen af dem – den del er forsvundet nu. Til gengæld er det klart, at der er nogle tekniske ting, jeg skal have styr på, fordi de ikke har været en del af mit arbejde på apoteket, for eksempel GMP. Der er også en del udstyr, jeg ikke har nogen særlig stor viden om, men det går jeg selvfølgelig ud fra kommer løbende. Men når jeg læser dokumenter og hører de andre i afdelingen snakke, så kan jeg allerede mærke, at jeg har relativt nem ved at forstå sammenhænge og tankegange – selvom jeg absolut intet aner om for eksempel vakuumpumper og differenstryk. På apoteket er det også meget tydeligt, om man er lykkes med sit kvalitetsarbejde. Man er tæt på sine kolleger, og på den måde finder man hurtigt ud af, om procedurer og instrukser fungerer i hverdagen og er en hjælp. Hvis man for eksempel oplever, at noget af det, man har skrevet, bliver fortolket forskelligt af kollegerne, så de ikke gør tingene ens, så ved man, at man er nødt til at præcisere og justere. Jeg er meget spændt på, hvordan det bliver at arbejde med kvalitet på SSI, hvor jeg måske ikke nødvendigvis er helt lige så tæt på de kolleger, jeg skal hjælpe. Det er allerede tydeligt, at der er længere til folk – men det virker til, at der er god kommunikation afdelinger og bygninger imellem.   BLÅ BOG: Mette Wisbom Thomsen, 46 år 2024: Specialkonsulent, kvalitetsmedarbejder, Statens Serum Institut. 2008-2024: Farmaceut, Glostrup Apotek. 2005-2008: Farmaceut Jernbane Allé Apotek. 2005: Cand. Pharm., Danmarks Farmaceutiske Universitet. Læs det samlede Pharma her.

Regeringen offentliggjorde i sidste måned sin sundhedsreform. Den skal grundlæggende ruste sundhedsvæsenet til en fremtid med flere kronikere, ældre og multisyge, og den har gode elementer, blandt andet tiltag som kronikerpakker, faste læger på botilbud og i hjemmebehandingsteams.Af Stine Hasling Mogensen, formand for PharmadanmarkPharma 05/2024 Hvad skal der så efter Pharmadanmarks mening til for at gøre en sundhedsreform endnu bedre? Det har vi naturligvis nogle konkrete bud på, som vi i den kommende tid vil forsøge at skabe lydhørhed for. Det er ikke nye budskaber fra vores side, for udfordringerne i sundhedsvæsenet er velkendte, når det handler om borgernes behandling med medicin; det er løsningerne også. Kronikere, ældre og multisyge er patientgrupper, der er kendetegnet ved at have det største forbrug af lægemidler. Data fra Ældreprofilen viser eksempelvis, at 83 procent af ældre borgere i alderen 65-74 år havde taget medicin inden for de seneste 14 dage. Og godt en femtedel af borgerne på mindst 75 år indtager mindst fem lægemidler samtidigt. Det kalder naturligvis på øget brug af farmaceuters medicinfaglige kompetencer og på samarbejde på tværs af faggrupper i både primær- og sekundærsektor. Farmaceuterne bør inddrages endnu mere til gavn for patienterne og medicinsikkerheden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi som faggruppe er klar til at bidrage mere. Inden for de seneste 10 år er brugen af klinisk farmaci på sygehusene steget betragteligt, ligesom der er sket en udvikling i sundhedsydelser på apotek, blandt andet med medicinsamtaler og vaccinationer. Begge områder er eksempler på øget samarbejde på tværs og mellem faggrupper, hvilket netop er en af nøglerne til fremtidens sundhedsvæsen. Kun ved at arbejde sammen og på tværs, kan vi sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen. Vi mener, at der skal øget fokus på patientens medicinske behandling; særligt skal der skabes sammenhæng i patientens forløb, som modvirker, at patienterne bliver tabt mellem overgange både internt i og mellem sektorer. Der sker til stadighed for mange utilsigtede hændelser UTH, specielt ved skift mellem sektorer og særligt i forhold til den medicinske behandling af patienten. Farmaceuterne kan eksempelvis inddrages i det forberedende og opfølgende arbejde ved medicingennemgang i almen praksis. Eller fast tilknyttet plejehjem og bosteder. Farmaceuterne på sygehusene fungerer både som sparringspartner for det øvre sundhedspersonale og er i direkte patientkontakt. Den ressource bør inddrages endnu mere – også i det primære sundhedsvæsen. Til gavn for medicinsikkerheden og patienterne. Et bæredygtigt sundhedsvæsen forudsætter, at alle sundhedsfaglige kompetencer bidrager, og at den samlede kapacitet bruges bedst muligt.Læs sidste kapitel i ’Fra molekyle til medicin’. Her er der tre konkrete eksempler på farmaceuter, som med deres faglighed er med til at sikre medicinsikkerheden i sundhedsvæsenet.Læs det samlede Pharma her.

Årets fjerde udgave af Pharma indeholder ikke mindst et stort studiestartstema, som har fokus på værdien af at have et studierelevant job som studerende. I serien 'Fra molekyle til medicin' ser vi på biosimilære lægemidler og generika; her er Danmarks verdensførende i brugen. Mød også Malene Kjær Müller, som skal stå i spidsen for innovation og produktudvikling i Fertin Pharma, som bl.a. producerer nikotintyggegummi og kosttilskud.  Læs det samlede Pharma her.

Over 400 hold fra mere end 60 forskellige lande deltager i år i iGEM-konkurrencen, som startede i februar og kører helt frem til slutningen af oktober, hvor alle holdene mødes til en jamboree i Paris og præsenterer deres projekt. 10 SDU-studerende er med og i fuld gang i laboratoriet.Af Christian K. Thorsted / Foto: Jacob Fredegaard HansenPharma 04/2024 – Tema: Studiestart ”iGEM konkurrencen er en helt unik mulighed for os som studerende, hvor vi får chancen for at have kontrol over et forskningsprojekt, som vi selv har valgt. Gennem projektet håber vi på at kunne ende med et reelt produkt, der kan være med til at løse en aktuel problemstilling. Som del af arbejdet ønsker vi også at kunne udfordre os selv ud over grænserne af vores studier og at udvikle kompetencer for projektarbejde på tværs af fagligheder,” fortæller Kathrine Dømler Rasmussen, biomedicinstuderende ved SDU. SDU-holdet har valgt endometriose som emne for deres projekt. Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen. ”Endometriose som sygdom kan være meget overset på individ-niveau. Mange kvinder kan godt mærke, at der er noget galt, men mange symptomer er desværre blevet meget normaliserede og børstes tit af som ’bare en slem menstruation’,” siger hun.Behandling i stedet for diagnosticering Projektet startede med et håb om bedre diagnosticeringsmetoder, men samtalen blev skruet ind på en mere terapeutisk vej, da de studerende opdagede, at flere tidligere iGEM hold havde forsøgt sig med projekter med diagnosticering. Derfor blev fokusset for projektet behandling af endometriose. ”De nuværende behandlingsmetoder er hormonbehandling og laparoskopi – en kikkertoperation der både anvendes til diagnostik, men også fjernelse af væv. Vi følte, at der var mangler i de nuværende behandlingsmetoder, fordi de er invasive og de mange problematikker, der kan opstå ved hormonbehandling. Af de grunde har holdet valgt at arbejde på en minimalt invasiv behandling af endometriose, der ikke kun behandler symptomerne,” forklarer Kathrine Dømler Rasmussen.Selv produceret et plasmid Det vides ikke præcist, hvordan endometriose opstår, men flere studier viser, at de endometrium-lignende celler udtrykker mere af en specifik østrogen receptor, end hvad der udtrykkes i de ’normale’ endometrium celler. Det har SDU-holdet tænkt sig at udnytte til at targetere de celler, der er unormale og vokser uden for livmoderen. ”Vores produkt er et plasmid, som vi selv har designet. Plasmidet består af to dele; en del der aktiveres af østrogen receptoren ER-β, og som fører til apoptose, altså celledød. Den anden del aktiveres af receptoren ER- α og fører til en inaktivering af apoptose,” fortæller Kathrine Dømler Rasmussen. Holdet planlægger at teste plasmidet på humane endometrium-lignende celler og på humane endometrium celler. Det gør de ved at transformere plasmidet ind i cellerne via heat shock transformering, og efterfølgende undersøge overlevelsen af cellerne via flourocensmikroskopi.Interview med ramte kvinder Projektet indeholder også en Human Practices del. Her rækker de studerende ud til endometriose-ramte kvinder og interviewer dem. ”Vi har blandt andet haft et samarbejde med organisationen Endometriose Fællesskabet, hvor vi fik lov til at dele et instagram opslag, hvor vi søgte kvinder, der lider af sygdommen, og som var åbne for at blive interviewet. Vi har modtaget en hel masse henvendelser, og vi skal nu i gang med processen med at interviewe flere af dem,” siger Kathrine Dømler Rasmussen. Desuden har holdet kontaktet flere politikere for at få deres input til, om der bliver forsket nok i endometriose, samt til hvorfor der ikke undervises mere i sygdommen i uddannelsessystemet. ”Vores mål er også at kontakte forskellige læger og forskere inden for området for at få deres holdning til, hvad de tænker om vores projekts potentiale som en potentiel behandling,” slutter hun. Pharmadanmark har sammen med blandt andre Novo Nordisk og Ampliqon støttet deltagelsen; midlerne går til at indkøbe de ’syge’ og ’raske’ endometriale celler, der er involveret i endometriose, og til at dække rejseomkostningerne til jamboreen i Paris. Foto: SDU’s iGEM-hold (fra venstre til højre på øverste række): Anna H. S. Kristensen, Syzana Lushtaku, Kathrine Dømler Rasmussen, Christina Lorentsen, Susan J. Sadat, Francisca A. Addo og Tobias C. Kuntz. Fra venstre til højre på nederste række er det Daniel M. Fagan, Sofia W. Levisen og Pelle R. Bording. Om iGEM iGEM-konkurrencen er en verdensomspændende syntetisk biologikonkurrence, og blandt deltagerne er i år et hold af 10 studerende fra forskellige videnskabelige fakulteter på Syddansk Universitet (SDU). De forsøger at kreere en behandling for sygdommen endometriose. Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Læs det samlede Pharma her.

Life science er en industri i voldsom vækst og med et tilsvarende stort behov for medarbejdere. Især de unge er efterspurgte. Men mange andre brancher bejler også til netop denne gruppe, så hvad skal der til for at gøre life science tiltrækkende for de unge? Medicinalvirksomheden Merck har undersøgt Generation Z og Millenials’s ønsker til deres kommende arbejdsplads i life science-industrien.Af Christian K. Thorsted / Foto: MerckPharma 04/2024 – Tema: Studiestart Den multinationale forsknings- og teknologivirksomhed Merck har gennemført en omfattende undersøgelse af de kommende generationers ønsker, krav og forventninger til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen understreger, at life science-virksomheder skal levere på en række høje forventninger, blandt andet om et psykologisk trygt arbejdsmiljø. ”Hos Merck ved vi, at de unge spiller en afgørende rolle i at forme fremtiden. De har et stort ansvar og er hovedpersoner i forandringen. Vi forstår, at vi skal lytte til dem for at vide, hvad deres prioriteter, ønsker, krav og bekymringer er, for på den måde kan vi sammen skabe de nye behandlinger og løsninger, som der er brug for, hvis alle udfordringerne på sundhedsområdet skal løses. Det er i det lys, undersøgelsen skal ses,” siger Montse Jansà, General Manager & Managing Director, Merck Danmark. Undersøgelsen blev præsenteret 17. juni på en konference i København med titlen ’Feel the voice of the Future'; til stede var repræsentanter fra ungdomsorganisationer, uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet, politiske partier og naturligvis Merck.De vigtige årsager til at blive Blandt undersøgelsens konklusioner er, at den vigtigste årsag til, at Generation Z-medarbejdere forlader en arbejdsplads (bortset fra at man får et bedre tilbud) er dårligt arbejdsklima. Skarpt fulgt af mangel på diversitet på andenpladsen. Manglende karrieremuligheder ligger til gengæld helt nede på sidstepladsen af årsager til at forlade en arbejdsplads. De vigtigste årsager til at blive på en arbejdsplads er: Et godt arbejdsklima (87 procent). Gode work-life-balance vilkår (83 procent). Tillid, støtte og udfordringer fra sine chefer (74 procent). Gode karrieremuligheder og personlig udvikling (65 procent). En god virksomhedskultur - værdier (65 procent). Diversitet på arbejdspladsen; alder, etnicitet, køn og social baggrund (60 procent). Håndgribelige bæredygtighedstiltag fra virksomheden 56 (procent).   Forståelse for sårbarhed Montse Jansà er overrasket over, at et psykologisk trygt arbejdsmiljø angives at have så høj en prioritet i undersøgelsen. ”Jeg havde måske troet, at det allerede var en selvfølge på de danske arbejdspladser, hvilket det måske også er. Undersøgelsen afspejler jo de unges prioriteter – ikke forholdene på arbejdspladserne. Men jeg tror, at fordi der er meget høje forventninger til de unge i dag både fra dem selv og fra deres omgivelser, så er de ekstra bange for at fejle og af den grund mere sårbare, end generationerne før dem var. Og de vil derfor gerne sikre sig på forhånd, at deres kommende arbejdsplads har forståelse for netop denne sårbarhed,” siger hun. Hun konstaterer, at de unges ønsker og behov har ændret sig i forhold til deres arbejdsliv, og det er virksomhederne nødt til at forholde sig til. ”Det handler ikke længere udelukkende om løn og karrieremuligheder. I dag handler det i lige så høj grad om work-life-balance og bæredygtighed samt, at det, man laver, giver mening. Og så prioriterer de unge altså også et psykologisk trygt arbejdsmiljø meget højt. De gælder i alle landene i undersøgelsen.”Brug for robusthed Montse Jansà fremhæver selv robusthed som en vigtig egenskab, der er brug for, hvis man skal trives inden for life science. ”Inden for life science handler det i høj grad om at være modstandsdygtig. Og det betyder, at man skal være tålmodig og tilpasse sig og kunne rejse sig igen, når man møder udfordringer og forandringer. Det er en egenskab, vi er nødt til at fremelske hos de unge. De skal vænne sig til at være tålmodige og lære at leve med, at tingene tager tid,” siger hun og fortsætter: ”Nutidens unge er vant til et højt tempo og at kunne få hurtige svar på alt. Det har gjort de fleste lidt rastløse. Nogle gange kan man teste og forske i flere år, og så bliver projektet i sidste ende ikke til noget alligevel, fordi forsøget mislykkedes. Så må man begynde forfra. Det kan være meget frustrerende, og det skal man være forberedt på. Men de unges rastløshed og til tider utålmodighed kan være en udfordring, ikke kun i life science-industrien, da dette er en del af, hvordan de unge generationer er.”Vinde de unges gunst Hun mener, at life science-branchen som sådan ikke har sværere ved at tiltrække unge mennesker end andre brancher. Men hun erkender, at der er hård konkurrence, specielt i et land som Danmark. ”Det er vigtigt at tilpasse vores arbejdsplads til yngre menneskers behov, ønsker og forventninger, ellers er vi ikke attraktive for dem. Og det betyder, at vi skal skabe en sikker og mangfoldig arbejdsplads og tilbyde stillinger, der giver dem mulighed for at skabe indflydelse på samfundet. I life science arbejder vi hver dag hårdt på at ændre livet for patienter, plejepersonale og sundhedspersonale, og det er noget, der virkelig er attraktivt for unge mennesker.” Merck Danmark forsøger at håndtere den hårde interne konkurrence i life science-branchen om unge mennesker ved at fokusere på det, som ifølge Montse Jansà gør Merck Danmark særligt attraktiv: ”Vi dyrker en arbejdskultur, hvor man lærer af sine fejl. Vi har også opbygget en stærk feedback-kultur, hvor vi opmuntrer folk til at sige deres mening. Hos Merck støtter vi vores teamudvikling, og vi har udviklet flere programmer specielt til de yngre, som tilbyder forskellige karriereveje, hvor de kan bidrage med det bedste af sig selv til samfundet. Vores studenterprogram er et rigtig godt eksempel,” slutter hun. Mercks undersøgelse er foretaget blandt 622 danske unge i alderen 19-36 år. Undersøgelsen er desuden gennemført i Belgien, Italien, Holland, Polen, Storbritannien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Portugal og Schweiz.   Generation Z Generation Z er en generationsbetegnelse for personer, der er født i årene mellem 1995 og 2012. Kendetegnende for generation Z er, at de er vokset op med internettet og er blevet unge i takt med de sociale mediers udbredelse. Millennials: 1981 – 1996. Gen X: 1965 – 1980. Boomers: 1955 – 1964. Merck Merck er en førende forsknings- og teknologivirksomhed med aktiviteter inden for life science, sundhed og elektronik. Cirka 63.000 medarbejdere arbejder hver dag på at gøre en positiv forskel i millioner af menneskers liv ved at skabe produkter og tjenester til at behandle udfordrende sygdomme på. I 2023 genererede Merck et salg på 21 milliarder euro i 65 lande. Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Mange vælger at kombinere deres studier med et studiejob, hvilket kan give både faglige og personlige fordele. Helt generelt giver studierelevant arbejde en lettere overgang til beskæftigelse efter endt studie. Mange studerende får hjælp fra Pharmadanmarks karrierevejledning til at lande jobbet.Af Christian K. ThorstedPharma 04/2024 – Tema: Studiestart Der er ofte rigtig mange om buddet til de gode studiejobs, så man skal ikke fortvivle, hvis det ikke lykkes i første omgang. Derfor kan det også som studerende være en god idé at sparre med en af Pharmadanmarks karrierevejledere, som kender life science-området ud og ind. "Rigtig mange af vores studerende medlemmer har heldigvis opdaget, at tilbuddet om karrierevejledning også er for dem. Vi kan blandt andet hjælpe med, hvordan du helt praktisk griber jobsøgningen an, hvordan sørger du for, at din ansøgning er lige i skabet, og hvordan du for eksempel bruger et værktøj som LinkedIn til at gøre dig synlig og attraktiv for en måske kommende arbejdsgiver," siger Danny Bukh Almstrup, chef for Karriere, Netværk & HR i Pharmadanmark. Pharmadanmark holder også arrangementer om netop brug af LinkedIn, CV-skrivning og jobsøgning målrettet studerende.Hjælp dig selv Han opfordrer meget studerende til at forsøge at få et studierelevant job, og det skyldes flere ting. "Ikke mindst giver det dig nogle specifikke faglige kompetencer, som du måske kan bringe i spil som nyuddannet. Men det er også en mulighed for at prøve forskellige typer jobs, arbejdsområder og virksomheder af. Hvad kan du lide at lave? Hvad motiveres du af? Og på den måde kan det være en bedre og måske mere tryg overgang for dig fra studie til arbejdsmarkedet.” Danny Bukh Almstrup lægger også vægt på, at man med et studiejob kan hjælpe sig selv med at opbygge et professionelt netværk. ”At arbejde sammen med erfarne fagfolk giver mulighed for at få mentors og kontakter, som kan være værdifulde i fremtidige karriereforløb.”Stå bedre med et studiejob I Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2023 har man spurgt en masse private og offentlige virksomheder om, hvad de mener vil være den bedste selvhjælp for nyuddannede til at stå bedre i forhold til første job. Her svarer hele 75 procent af virksomhederne, at et arbejde ved siden af studiet er den bedste selvhjælp. ”Der står ikke noget om, hvorvidt arbejdet skal være studierelevant, men vi kan se, at mange af vores unge medlemmer hurtigere lander deres første job, når de har haft studierelevant job. Men studiejobs uden for branchen kan godt være relevante, da det også giver selvindsigt og overførbare kompetencer til arbejdsmarkedet,” forklarer han. Til sammenligning mener kun to procent af virksomhederne i undersøgelsen, at man skal fokusere på at få de bedst mulige karakterer.Hvor finder man jobbene? Der er mange måder at finde et studiejob på. Det kan være via sine medstuderende – altså sit netværk, at jobbet findes. ”Så vær åben og nysgerrig på mulighederne – og tro på, at du kommer med noget, virksomhederne har brug for, blandt andet nye perspektiver, entusiasme og stor lyst til at lære; det er guld værd for virksomhederne”, lyder rådet fra karrierevejlederen. Mange universiteter (Aarhus, KU og SDU) har jobportaler, der ofte har stillingsopslag specifikt rettet mod studerende. Derudover kan netværksevents og karrieremesser være gode steder at møde potentielle arbejdsgivere. Det kan også være gavnligt at søge råd hos studievejledere, som kan guide i retning af relevante jobmuligheder. Ellers kan man kigge på studiejobs.dk eller jobteaser.com, der samarbejder med mange universiteter om relevante stillinger. LinkedIn, Jobnet, jobbank og jobindex har også studiestillinger, ligesom man også altid bør have antennerne ude på SoMe. Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel læser Medicin med industriel specialisering på Aalborg Universitet og får konkret erfaring med market access i konsulentfirmaet Zealth.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 04/2024 – Tema: Studiestart “I en konsulentvirksomhed som Zealth får man en helt masse alsidige opgaver – der kommer hele tiden meget forskellige opgaver ind ad døren. Den diversitet i arbejdsopgaverne – og at det handler om meget forskellige lægemidler – tiltaler mig meget. I modsætning til andre private virksomheder, hvor man kan arbejde længe med ét lægemiddels adgang til markedet, er der her en anderledes rytme og flow,” siger Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel. Han læser Medicin med industriel specialisering (MedIs) på Aalborg Universitet – en uddannelse der kombinerer lægevidenskab, farmakologi, naturvidenskab, databehandling og sundhedsøkonomi. Zealth, den virksomhed han har studiejob i, er specialiseret i market access. Det indebærer at hjælpe danske og udenlandske medicinalvirksomheder med at gøre deres lægemidler tilgængelige til relevante patienter i Danmark, de øvrige nordiske lande og globalt. Selv efter den formelle godkendelse af et lægemiddel i det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal der nemlig tages højde for mange faktorer og sikres dokumentation for lægemidlernes værdi for sundhedsvæsenet, før de bliver taget i anvendelse. Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel har netop valgt den retning på MedIs-uddannelsen, som retter sig imod market access. ”Jeg havde egentlig set mig selv som én, der skulle forske inden for et lille, spændende område og specialisere mig i det. Men jo mere jeg hørte om market access, jo mere blev jeg grebet af det. Hvordan sikrer man, at den rigtige behandling finder vej til markedet, hvilke processer og dokumentation skal der til, og hvordan bruger man sundhedsøkonomiske modeller, forskellige økonomiske og statistiske metoder til at dokumentere, at det er en god behandling? Faktisk er det jo et arbejde, hvor man umiddelbart får mere direkte indflydelse på patienterne, fordi man er med til at sikre implementering af lægemidler, som patienterne har brug for.” Konkret arbejder Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel med de informationsdokumenter, som for eksempel Medicinrådet skal have for at kunne tage stilling til, om et lægemiddel kan anbefales. ”Det er meget et spørgsmål om, at jeg er med til at kvalitetssikre ansøgningerne og sørge for, at tingene står rigtigt, og at der er det, der skal være i en ansøgning. Derudover laver jeg mapping af markedet for nye lægemidler, og jeg er med til at skaffe overblik over konkurrerende lægemidler, der kan indgå i vurderingen af det kommercielle potentiale for et nyt lægemiddel,” forklarer han.Ikke så nemt som forventet Vejen til et studierelevant job var ikke helt nem for Bastian; i Aalborg er der ikke mange af den slags job. Nogle studiejob findes i regionen og i lægepraksisser, men det er ikke nødvendigvis job, der er lige i øjet for en MedIs’er. ”Omkring tredje semester begyndte jeg at tænke, at jeg var klar til et job, gerne i et laboratorium, og jeg talte blandt andet med forelæsere og spurgte også nogle af de mennesker, jeg besøgte som studenterambassadør for Pharmadanmark om, hvordan jeg skulle gribe det an, og hvilke muligheder der var. Men det var bare ikke så nemt, som jeg havde troet. Jeg havde et job i en tøjbutik for at få tingene til at løbe rundt, men jeg syntes ikke, det gav så meget mening, for det var jo ikke et job, der gav mig mulighed for at bruge mine kompetencer fra MedIs,” erindrer Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel. Løsningen lå i, at han fik sparket gang i sin LinkedIn-profil. En anden MedIs-studerende arbejdede i Zealth, men var nu færdiguddannet og gjorde ham opmærksom på åbningen. ”Det er MedIs’er faktisk rigtig gode til; det der med at hjælpe andre fra studiet. Vi er et lille studie og vil gerne støtte hinanden i at få gode job. Så man rækker gerne ud til sine medstuderende om den slags. Jeg tvivlede ikke i et sekund på, at det var noget for mig, så jeg fik sendt en ansøgning afsted.”Hybridarbejde Zealth har kontor i København, men Bastian arbejder hjemmefra det meste af tiden og har lavet et minikontor hjemme i sin lejlighed i Aalborg. ”Det er en type arbejde, som passer fint til at arbejde hybridt – meget kan klares med team opkald,” siger han. Bastian er glad for udsigten til at få en masse praktisk erfaring med det, som han skal beskæftige sig indgående med på overbygningen af MedIs. Det vil være en kæmpe fordel at supplere det mere teoretiske fra studiet med. ”Min plan er at skulle beskæftige mig med market access, når jeg er færdiguddannet, og nu kan jeg også virkelig få afprøvet, at det er det, jeg vil. Og jeg lærer også mig selv bedre at kende i et professionelt miljø; jeg bliver klogere på, hvad jeg kan levere på en arbejdsplads. Jeg ser frem til at udvikle mine kompetencer sammen med dygtige kollegaer.”Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Emma Qingjie Andersen studerer Life Science og Teknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU); hun har en særlig interesse i at anvende data på nye måder, herunder machine learning. Det har hun rig lejlighed til som Image Annotator hos startuppen Reshape Biotech.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 04/2024 – Tema: Studiestart ”Det er et studiejob, der ligger virkelig godt i forlængelse af mit studie; begge steder er det data, der er omdrejningspunktet, for det jeg laver. Det er et spørgsmål om at bruge teknologien til at speede nogle processer op og løse opgaver bedre og mere effektivt,” siger Emma Qingjie Andersen, som siden 2021 har studeret Life Science og teknologi på DTU. Hun fik i maj måned sidste år job i Reshape Biotech – en startup-virksomhed som har udviklet AI- og robotteknologi, som automatiserer manuelt forskningsarbejde. Konkret giver Reshape Biotech virksomheder mulighed for at digitalisere mikrobiologiske eksperimenter ved hjælp af robotinstrumenter, der udnytter systemteknik, mekatronik, cloud computing og maskinlæringsbaseret dataanalyse. ”Det er spændende at arbejde i en startup, hvor der er den her særlige optimisme og tro på, at man kan gøre nogle ting anderledes,” siger Emma Qingjie Andersen. Hendes arbejde består i at annotere billeder af mikrobiel vækst på petriskåle og andre typer kulturplader og på den måde træne en machine learning model til selv at kunne detektere, hvad der er på billederne. ”Jeg er meget fascineret af, hvordan teknologiske løsninger som bioinformatik og AI kan hjælpe med til at udvikle nye produkter, og også kan være med til at accelerere processer. Det er netop det, mit arbejde i Reshape Biotech går ud på: vi kan hjælpe med at nå mere ude i virksomhedernes laboratorier ved at bruge teknologien på en ny måde,” siger hun.Hjemmehjælperjob startede interessen Hendes interesse for life science-området blev født, da hun arbejdede som hjemmehjælper i Silkeborg Kommune. ”Jeg arbejdede med en masse ældre, og mange af dem var syge. Så fik jeg simpelthen bare den tanke, at jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe nogle af dem ved at være med til at udvikle medicin, der kunne gøre en forskel for dem,” fortæller hun. Først havde hun forstillet sig at ville beskæftige sig med biomedicin, men da hun begyndte at studere på DTU var det meget bioinformatik, hvor man analyserer store mængder af biologiske data, og hvor computere er en del af forskningen, som tændte hende. ”Der er en masse processer i udviklingen af ny biomedicin, og jeg må bare sige, at den del, der handler om at bruge computerbaserede metoder og at programmere, er det mest interessante for mig – og noget jeg tror, at der bliver mere og mere brug for. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, og det er tydeligt, at AI har så mange anvendelsesmuligheder inden for udvikling af ny medicin, for eksempel at hjælpe med at identificere nye targets og øge kvaliteten af det arbejde, der laves i laboratorierne.”Tilfældighed gav jobbet Emma Qingjie Andersen startede på sit studiejob på fjerde semester; hun fik det lidt tilfældigt gennem et Facebook-opslag på sit kollegie. ”Jeg gjorde mig mange tanker om, hvornår jeg var klar, og jeg er egentlig glad for, at jeg havde friheden til at vente med et studiejob job. Man bruger jo mange timer på sit studie med forelæsninger og gruppearbejde, så for mig var det vigtigt at vente, til jeg havde overskuddet, og til jeg følte, at jeg havde nok fagligt at komme med til et studiejob. Men jeg var ikke i tvivl om, at det ville være fedt at få noget erfaring ved at være i en virksomhed og indgå i et team – det ville give mig noget.” Hun fremhæver da også netop det at indgå i et team, som en af de bedste ting ved studiejobbet. ”Man kender det jo godt lidt fra studiet i gruppearbejder, at man skal holde, hvad man lover om at levere noget, men i en virksomhed er det bare meget tydeligt, at man er nødt til at leve op til deadlines, og at der er nogle kolleger, der er afhængige af dig. Det er helt sikkert en god læring i mit fremtidige arbejdsliv. Jeg sætter virkelig pris på at være en del af et team her i Reshape Biotech.” Hun tilføjer: ”Og så er det selvfølgelig rart, at jeg har fået lov til at bruge nogle af de ting, jeg har lært på studiet, blandt andet data wrangling og data visualisering – og det understreger også bare min pointe om, at man skal have noget at komme med til et studiejob fagligt.” Emma Qingjie Andersen vil derfor bestemt opfordre studerende til at finde det studiejob, som både kan hjælpe dem i deres karriere senere, og som de oprigtigt finder spændende fagligt. ”Jeg synes, at det er vigtigt at finde en balance mellem studie og arbejde, men med god planlægning og prioritering, så kan det sagtens lade sig gøre.” Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Malthe Hiis, farmaceutstuderende på PharmaSchool har siden sidste sommer taget en pause fra studiet med et internship hos Novo Nordisk. Studierelevant arbejde er en rigtig god måde at danne bro mellem studiet og arbejdsmarkedet, mener han.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 04/2024 – Tema: Studiestart Farmaceutstuderende på PharmaSchool på Københavns Universitet Malthe Hiis har taget det, han selv betegner som et slags sabbatår fra studiet – men et sabbatår hvor der er fuld fart på det faglige. Han er nemlig intern i en Research & Development-afdeling i Novo Nordisk. ”Det er meget relevant i forhold til det, jeg gerne vil beskæftige mig med, når jeg er færdig på farmaceutstudiet. Jeg får en masse gode erfaringer, blandt andet med at arbejde i et laboratorie, og skaber mere netværk; jeg kommer til at kende nogle interessante mennesker, og jeg får en fod lidt inden for i branchen. Og så er det skønt at kunne indgå i et team fuldtid,” fortæller han. Malthe Hiis sporede sig allerede i gymnasiet ind på sin kommende karriere. Han valgte biotek som studieretning og var så heldig at få en lærer, der var god til at få eleverne ud på forskellige universitetsuddannelser. ”Vi var på studiebesøg på Københavns Universitet på Farmaci – og det syntes jeg bare lød megaspændende. Jeg havde egentlig ikke overvejet det, for jeg er fra Silkeborg, og der virkede lidt langt til København eller Odense. Jeg skulle bare læse medicin og så på den måde komme ud i industrien. Men farmaci lød bare lige som mig,” fortæller han. To år inde i studiet fik han studiejob hos Ferring Pharmaceuticals R&D afdeling – Product Development and Drug Delivery. Arbejdsopgaverne bestod blandt andet af vedligehold af udstyr samt at yde assistance til de fastansatte med for eksempel databehandling. Her var laboratorieerfaringen fra studiet nyttig. Farmaceutstudiet er præget af meget undervisning og perioder med krævende projekter, men tidsmæssigt hang det alligevel sammen for Malthe. ”Jeg havde heldigvis en manager, som var rigtig forstående, når der var perioder, hvor jeg var meget hængt op på studiet.”Praktisk erhvervserfaring Malthe Hiis besluttede sig sidste år for at tage en pause fra studiet og blive intern i Novo Nordisk i R&D-afdeling. Han blev prikket på skulderen af en af sine venner i Novo Nordisk, og på den måde blev han opmærksom på muligheden. ”Jeg valgte at ansøge og kom ind. Det er jo en måde at få noget værdifuld praktisk erhvervserfaring hos en af verdens førende medicinalvirksomheder. Man arbejder sammen med erfarne kollegaer fra mange forskellige nationaliteter inden for forskellige områder, og man bidrager konkret til projekter,” siger han. Et internship er som udgangspunkt et fuldtidsarbejde, men da Malthe har fulgt et enkelt kursus på studiet, har det dog været mere fleksibelt for hans vedkommende. ”Mit arbejde består i at analysere de analysemetoder, afdelingen bruger, og sammenligne dem med andre analysemetoder. På sigt skal jeg lave en vurdering af, hvilken analysemetode der fungerer bedst, og hvilken analysemetode man måske kunne bruge i fremtiden. Det er selvsagt arbejde, hvor jeg har brug for en solid viden om metoder i laboratoriet, hvilket jeg både har med mig fra studiet og Ferring.” Arbejdsdagen varierer, men han opholder sig meget i laboratoriet og laver også databehandling.Skal være drevet af lyst Malthe Hiis er ikke i tvivl om, at hans valg i forhold til studiejob har været det rigtige for ham. ”Men man skal selvfølgelig tænke på, at hvis man har et studiejob, hvor man lægger mange timer og energi i det, så kan man godt komme lidt bagud på studiet. Det kan man så vælge at acceptere, fordi det giver én noget andet,” siger han. Han er også formand for Pharmadanmarks studerende, og på den måde har han også et mere politisk syn på at arbejde, mens man studerer. ”Der er nogle studerende, der er tvunget til at have et studiejob, simpelthen fordi det er så dyrt at leve i de store byer – SU’en slår ikke til. Hvis man så samtidig presser de studerende så meget på studiet, at de reelt ikke har tid til et studiejob, så er det et problem. Studiejob skal ideelt, som i mit tilfælde, være drevet af lyst og en tro på, at det vil hjælpe én senere i livet – ikke en nødvendighed.” Han slutter: ”Men mit hovedbudskab er, at et studierelevant arbejde er en fed måde at danne bro mellem studiet og det arbejdsmarked, vi skal ud på – og en mulighed for at bruge nogle af de teknikker og den viden, som vi får på vores studie.” Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Pharma har interviewet fire studerende fra life science-området, som har studierelevante job – job der stiller dem stærkt i konkurrencen om det helt rigtige job, når de er færdiguddannede. Sarah Boe Tidgen er én af dem – hun jonglerer med tre studiejob på én gang.Af Christian K. Thorsted / Foto: Nikolaj GrundtvigPharma 04/2024 – Tema: Studiestart “Jeg har været heldig at få nogle studiejob, som jeg virkelig nyder, og som giver mig en masse rent fagligt. Men selvfølgelig tænker jeg da også, at det er job, der vil hjælpe mig, når jeg som færdiguddannet skal ud og finde job. Vi hører rigtig meget på studiet, at det handler om netværk, netværk, netværk, og det kan jeg allerede mærke, at jeg er i gang med at opbygge gennem mine job. Jeg lærer mennesker at kende – eller de hører om mig – som kan hjælpe mig senere i min karriere. Netværk er jo bare en af de helt væsentlige ting i forhold til at få jobs i dag,” siger Sarah Boe Tidgen, der studerer Biomedicin ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Biomedicin giver en viden om biokemi, som blandt andet handler om cellers kemiske bestanddele og deres kemiske reaktioner. Man lærer også om molekylær biologi, som blandt andet handler om genetik og informationsoverførsel i biologiske systemer. Den cellebiologiske forståelse, man får, kan derfor anvendes til at arbejde med sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse, og man kan være med til at udvikle ny eller forbedret medicin. ”Jeg elsker at udforske de komplekse processer, der styrer vores hjernefunktioner og energimetabolisme, og brænder for at forstå, hvordan disse systemer fungerer på cellulært niveau; det er drivkraften bag mit uddannelsesvalg.” Sarah har lige siden, hun startede på universitetet, haft studierelevante jobs, men påpeger, at hun trods alt er startet i den lidt mindre ambitiøse ende af jobskalaen, før hun bevægede sig op til at have studiejob, der kræver høj faglighed. Hun har således været studenterambassadør for det Naturvidenskabelige Fakultet, hvilket blandt andet har indebåret ture til gymnasier med samtaler med unge om deres håb og drømme, og hvad fakultetet kan tilbyde dem – og holdt diverse oplæg på gymnasier og Syddansk Universitet. ”Og jeg har haft æren af at have nysgerrige mennesker med som studerende for en dag på SDU og på den måde givet dem et indtryk af studiemiljøet på SDU og svaret på en masse spørgsmål om uddannelsen.” Hun har også været studentermedhjælper hos Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) Outreach Team, hvor hun har undervist gymnasieelever om biokemi og molekylærbiologi og vejledt og hjulpet gymnasieelever i laboratorieøvelser. ”Den type job har passet mig fint, for de er studierelevante, men de har mere handlet om at formidle noget viden om dét at være studerende, end at jeg skulle have en stor faglig viden – den viden tager det jo noget tid at opbygge. Og så er det også svært at få studierelevante job meget tidligt i uddannelsen, netop fordi arbejdsgiverne gerne vil have, at man har nået at få lidt kød på uddannelsen og på den måde kan bidrage med mere.”En anden vinkel på sygdom Hun afsluttede bachelor-delen af uddannelsen sidste år og manglede motivationen til at starte direkte på overbygningen. Hun har derfor taget et år ud af kalenderen for at arbejde. ”Jeg er stadig meget interesseret i biomedicin, men det gav mere mening for mig at bruge et år på at arbejde inden for det faglige felt, fremfor at starte på overbygningen uden at have den motivation, som selvfølgelig er nødvendig. Nu får jeg en god forsmag på at være på arbejdsmarkedet og får det prøvet af,” forklarer hun. Sarah Boe Tidgen fik hun sidste år job som kontorassistent på Onkologisk Afdeling R ved OUH Odense. Jobbet indebærer indtastning af data fra brystkræftpatienter i Danish Breast Cancer Group (DBCG) med fokus på den endokrine behandling af patienterne. ”Det er meget relevant i forhold til mit studie, fordi jeg fra min uddannelse har viden om kræft og en cellebiologisk forståelse. Det er også værdifuldt for mig, fordi arbejdet giver en anden vinkel på sygdom; jeg møder ikke patienterne direkte, men det er meget håndgribeligt, at det har med patienter at gøre, og hvordan man imødekommer dem.” Hun er også studentermedhjælper hos Klinisk Forskningsenhed, Onkologisk Afdeling OUH; her indebærer jobbet dataindtastning i forskningsstudierne MOMENTUM og MASTER – et job hun fik, fordi hun i forvejen havde erfaring med den type arbejde.Fascination af endokrinologi I maj blev hun ansat som administrative student assistant i Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA), som er et akademi, der stræber efter at fremme forskning i verdensklasse inden for diabetes, stofskifte og klassisk endokrinologi. Det gør akademiet ved at fremme både nationale og internationale forskningstalenter gennem netværk og samarbejde. ”Mens jeg studerede biomedicin, fandt jeg ud af, at nogle videnskabelige områder interesserede mig mere end andre; det var neurovidenskab og regulering af menneskelige hormoner og stofskifte. Derfor er stillingen hos DDEA på grund af min fascination af endokrinologi helt rigtig – jeg kan dyrke min videnskabelige passion,” siger Sarah Boe Tidgen. DDEA afholder omkring 30 events om året, som er en blanding af networking og symposier, og Sarah løser mange forskellige praktiske opgaver i forbindelse med disse events. ”Jeg kan slet ikke undgå at få en masse videnskabeligt ind gennem arbejdet, blandt andet når jeg samler abstracts fra deltagerne; der kommer min baggrund inden for naturvidenskab mig til gode.”Spring ud i det Sarah Boe Tidgen føler, at hun – selvom hun altså ikke er færdiguddannet – skaber god værdi på sine arbejdspladser; hun kommer med en faglighed fra sit studie, som der er brug for, og også med andre ting. ”Derfor vil mit råd til andre studerende også være, at de skal turde at springe ud i det. Man har måske ofte en tendens til at tvivle for meget på sig selv; har jeg nu uddannelse nok, viden nok, og vil de synes, at jeg kan bidrage med nok? Jeg tror, at man tit sætter en stor stopper for sig selv. Det er der ingen grund til. Dels kan vi som studerende meget, og folk er jo meget villige til at hjælpe én og sætte én ind i rammerne,” siger hun og fortsætter: ”Og jeg tror virkelig også, at vi som studerende kommer med noget, virksomhederne kan bruge: vi kommer med en nysgerrighed på, hvorfor man nu gør tingene på den ene eller anden måde og kan måske udfordre vanetænkningen.”Læs artiklerne i temaet studiestart: ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Bekostelige behandlinger bliver mere tilgængelige med billigere generika (kopimedicin) og biosimilære varianter, og de er på den måde med til at sikre en fornuftig økonomi i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. Direktøren for brancheforeningen advarer dog imod, at den danske position som et smørhul for disse lægemidler er i fare.Af Christian K. Thorsted / Foto: IGLPharma 04/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Generika og biosimilars Danmark har i en længere årrække haft en lovgivning og rammebetingelser, der har gjort det meget attraktivt at markedsføre generiske og biosimilære lægemidler herhjemme – til gavn for både patienter og samfundsøkonomi. Spørgsmålet er ifølge branchens direktør dog, om prispres og politisk indblanding nu er ved at bringe denne gunstige danske position på markedet i fare. ”Danmark har haft enormt meget glæde af, at producenterne af generika og biosimilære lægemidler har anset os som et marked, de gerne vil være til stede på. Det har været med til at øge tilgængeligheden til medicin herhjemme. Både de biosimilære og generiske lægemidler fås ikke billigere nogle steder i Europa,” siger Peter Jørgensen, direktør i IGL, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler. IGL tæller 16 medlemsvirksomheder, som beskæftiger sig med produktion, salg og markedsføring af generiske og biosimilære lægemidler til det danske marked. Ser man specifikt på de biosimilære lægemidler, hvor der ved patentudløb er endog meget store penge at spare for sygehusvæsenet, så har Danmark vist sig at være blandt de bedste i verden til hurtigt at tage dem i brug på hospitalerne. Denne hurtige ibrugtagning og positive tilgang til brug af biosimilære lægemidler i sundhedsvæsenet står i modsætning til, hvordan de blev opfattet, da de første gang nærmede sig det danske marked. For kunne man nu regne med sikkerheden og effekten af dem, når de modsat generiske lægemidler ikke er egentlig kopier, men derimod en ny version? ”I dag er det ikke på nogen måde kontroversielt, men i starten var der da bekymringer fra bestemte patientforeninger – ligesom firmaer, der stod til at miste omsætninger på flere hundrede millioner kroner på det danske marked, selvfølgelig også havde en aktiv interesse i at nære den tvivl,” fortæller Peter Jørgensen og fortsætter: ”Men når det er gået så godt med at implementere brugen af dem i Danmark, så skyldes det ikke mindst, at myndighederne og Amgros har været krystalklare i deres informationen til patienter og hospitaler: biosimilars virker lige så godt, og der er ikke nogen øget risiko ved at bruge dem i forhold til de dyre, originale produkter. På et meget tidligt tidspunkt indså man således behovet for at informere ordentligt herom. Det har også været tydeligt, at biosimilars er en måde at gøre dyre behandlinger tilgængelige for mange flere mennesker på, og at de også skaffer råderum til at introducere andre nye behandlinger.” Den tidlige skepsis overfor biosimilære lægemidler fortog sig også ret hurtigt, blandt andet fordi originalproducenterne også selv begyndte at bevæge sig ind på markedet for biosimilars.Biosimilar gap Biosimilars er altså en regulær succes i Danmark, men netop derfor finder Peter Jørgensen, at der er grund til at lufte en vis bekymring for fremtiden. Der synes at være en tendens i retning af, at producenterne har sværere ved at se en business-case i at introducere biosimilære lægemidler på markedet, når originalprodukterne går af patent. Man omtaler det som ’the biosimilar void’. En række store biologiske produkter er ved at løbe af patent, men modsat normalt, når det sker, så står der ikke umiddelbart altid virksomheder på spring for at introducere biosimilære produkter. Sker det ikke, så vil de originale biologiske lægemidler blive på markedet, men uden nogen som helst tilskyndelse til at sænke prisen. ”Det er voldsomt dyrt at lave originale biologiske lægemidler, og selvfølgelig er det billigere at lave biosimilære varianter, men det er stadig langt fra billigt. Det er kostbart og meget mere kostbart end at lave generiske lægemidler. Og når noget er dyrere, så er der mindre råd til at løbe den risiko,” forklarer Peter Jørgensen som baggrunden for den tilsyneladende manglende lyst fra biosimilære producenters side til at investere i produktionen af nye. Det kan på sigt blive et problem. ”I Danmark har vi meget lave priser på biosimilære lægemidler, hvilket blandt andet skyldes, at Amgros er rigtig dygtige til det, de gør. Konkurrencen er så hård, og priserne er blevet så lave, at nogle virksomheder allerede i dag i stigende omfang stiller sig selv det spørgsmål, om det er ulejligheden værd at blive på det danske marked. Og hvis der samtidig er en global mangel på biosimilære lægemidler, så forstærkes den problemstilling selvfølgelig. Hvis man kan levere i et andet land, til højere priser, så vil virksomhederne jo gøre det. Derfor skal man måske tænke over, om den evindelige jagt på lave priser i virkeligheden har været et problem, både for de biosimilære lægemidler på hospitalerne, og for den almindelige forsyning af generika til apotekssektoren.” Han fortsætter: ”Vi har fortsat en fornuftig forsyning med generika sammenlignet med de fleste andre lande, vi har verdensrekord i et hurtigt optag af biosimilære lægemidler og tilmed til priser, der både har betydet store besparelser, men også en øget behandling af patienterne. Danmark har faktisk fået det bedste af alle verdener i rigtig lang tid, og det er måske for godt til at være sandt. Måske har vi alle sammen taget det lidt for givet og vænnet os til det i en sådan grad, at vi egentlig ikke rigtig længere skønner på det. Det gælder både patienter, politikerne og myndighederne,” siger han.Fortsat et smørhul? Han peger på, at for patienter og samfund har Danmark hidtil har nydt godt af at have været et smørhul, når det gælder generika og biosimilære lægemidler. For nok er Danmark et lille marked med lave priser, hvilket principielt ikke er attraktivt. ”Men vi har haft en anden ting, der var meget attraktiv, nemlig at man fra politisk side har afholdt sig fra at lave om på lovgivningen og rammebetingelserne i tide og utide. Det kender man fra en række andre brancher og markeder, at der er usikkerhed om, hvordan fremtiden ser ud. Danmark har været et marked, hvor man som virksomhed kunne være nogenlunde sikker på, at der ikke lige pludselig laves om på tingene.” Særligt to situationer har ændret på det billede inden for de seneste år. Folketinget vedtog før sommerferien en ny lovgivning, som træder i kraft 1. juli i år. Den pålægger blandt andet forhandlere af kritiske lægemidler at opbygge lagre af op til otte ugers salg af de omfattede lægemidler. Lagerkravet omfatter 400-500 lægemidler. IGL har på linje med Lægemiddelindustriforeningen været meget kritisk over for lovforslaget. ”Der har da været enkelte indrømmelser i forløbet, men det er bemærkelsesværdigt, at regeringen insisterer på at gennemføre et forslag, der har været så kritiseret. Ingen med indsigt i forsyningskæden har bakket forslaget op. Men når nu det skal være, så ser vi frem til en åben, transparent og ikke mindst konstruktiv dialog om den praktiske implementering, så hensynet til patienterne kan komme i centrum. Det er de ikke nu,” siger Peter Jørgensen. Det helt overordnede problem er ifølge ham, at loven kan være med til at gøre det sværere for nogle af de generiske producenter fortsat at være på det danske marked i samme omfang, som de er i dag. De får nogle forpligtelser, de ikke nødvendigvis kan leve op til, selvom de gerne vil. Og de får med sikkerhed nogle øgede omkostninger, som de måske, måske ikke kan få lov til at lægge over på priserne. ”Virksomhederne vil prøve at leve op til forpligtelserne, og det skulle da glæde mig, hvis nogle af vores bekymringer bliver gjort til skamme. Jeg tror det bare ikke! For realiteten er, at der er en lægemiddelmangel – ikke bare i Danmark, men i EU og på globalt plan. Det er er ikke nogen tegn i sol og måne på, at den er ved at aftage. Derfor er det bekymrende, at det smørhul, Danmark har været, er ved at blive ødelagt – man er af politiske grunde ved at ændre på nogle af de vilkår, som gør, at virksomhederne har prioriteret at være på det danske marked.”Forslag om referencepriser Peter Jørgensen peger også på den daværende regerings overvejelser i 2019 om at indføre eksterne referencepriser (ERP) i et forsøg på at bremse udgiftsstigningen på medicin. Systemet bruges også i en række andre europæiske lande og indebærer, at man ikke betaler mere for medicinen, end hvad der betales for samme medicin i en række referencelande. Planerne blev lagt ned, formentlig blandt andet på grund af IGL’s modstand. Og de gav da heller ikke nogen som helst mening i et land, der gang på gang ligger i bund i analyser a priser på generika og biosimilars i EU. ”Det var et eksempel på, at politisk indblanding i et velfungerende marked kan være ødelæggende og slet ikke løser de problemer, det skulle løse – det er ikke til gavn for patienterne, der er afhængige af deres medicin til en pris, der er til at betale.”Læs den øvrige artikel i kapitlet Generika og biosimilære lægemidler: ”Blandt de bedste i verden til biosimilars”   Læs det samlede Pharma her.

I Danmark har vi siden 2013 aktivt benyttet os af biosimilære lægemidler (biosimilars), og det har gennem årene sikret milliardbesparelser for sundhedsvæsenet – biosimilars koster ofte halvdelen eller mindre af originalprodukterne. Dorthe Bartels, senior strategisk rådgiver og forhandler i Amgros, forklarer, at den danske succes med ibrugtagningen først og fremmest skyldes meget grundig forberedelse. Og så er timing afgørende.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 04/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Generika og biosimilars Dorthe Bartels, senior strategisk rådgiver og forhandler i Amgros.Fremskridt inden for DNA-teknologien og den molekylærbiologiske forskning har i løbet af de seneste 15-20 år betydet udvikling af biologiske lægemidler, der effektivt, målrettet og ofte med færre bivirkninger kan behandle alvorlige sygdomme. På den måde har de været en revolution inden for blandt andet kræft og gigt. Ulempen er ikke mindst den høje pris på lægemidlerne. Her kommer biosimilære lægemidler (biosimilars), der efter patentudløb ’efterligner’ originalproduktet, ind i billedet. ”Da det første biosimilære lægemiddel pludselig kom på markedet i 2013 og blev en mulighed for os at introducere som behandling på danske sygehuse, var vi i Amgros faktisk ikke parat til at håndtere det,” fortæller Dorthe Bartels, senior strategisk rådgiver og forhandler i Amgros, der står for forsyningen af lægemidler til de offentlige sygehuse, og fortsætter: ”Men det stod hurtigt klart for os, at der var et stort potentiale for besparelser, hvis vi var rigtig godt forberedte næste gang, at der kom et patentudløb på et biologisk lægemiddel.”   Derfor etablerede man en task force bestående af kliniske farmakologer, repræsentanter fra RADS – Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (i dag Medicinrådet) – og Amgros. ”Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Det er det, der har sikret, at vi i dag kan kalde os verdensmestre i at ibrugtage biosimilars. Det handlede fra start om at sikre, at man ude i regionerne kunne se formålet med disse lægemidler og at få kommunikeret, at biosimilars er fuldstændig ligeværdige i forhold til det originale lægemiddel. Det omfattede også dialog med patientforeningerne for at betrygge dem i, at patienternes behandling ikke blev mindre effektiv eller mindre sikker ved skiftet,” siger hun og uddyber: ”Vi sørgede for at få alle med en aktie i brugen af de biosimilære lægemidler med os, og vi gjorde alt, hvad vi kunne for at forudse, hvordan vi bedst håndterede de forhindringer, der kunne være for en succesfuld ibrugtagning, for eksempel behov for uddannelse af personale, IT-systemer og forsyningssikkerhed.” Mellem 2013 og 2015 arbejdede Task Forcen målrettet med at gøre klar til forestående patentudløb, blandt andet med guidelines, uddannelse af læger og sygeplejersker og informationsmateriale. ”Vi troede rigtigt meget på, at biosimilære lægemidler er en god løsning i sundhedsvæsenet, ligesom de generiske lægemidler allerede var det. Men vi vidste også, at vi var nødt til at adressere en række problemstillinger først.” De store udløb Det første store patentudløb kom med Remicade fra MSD – et immunundertrykkende middel mod tarm- og gigtsygdomme samt psoriasis med det aktive stof infliximab. Her stod Orion Pharma klar med et biosimilært lægemiddel til en brøkdel af prisen på originalen. Remicade omsatte i 2014 for 335 millioner kroner i Danmark. Ved udgangen af 2015 havde den biosimilære variant Remsima opnået en markedsandel på 99 procent, og regionerne sparet 200 millioner kroner alene på dette lægemiddel. Siden da er fulgt andre store patentudløb, blandt andet Humira udviklet af Abbvie med det aktive stof adalimumab. Her sparede Amgros i den første tid efter omkring en million kroner om dagen på det biosimilære lægemiddel. ”Få uger efter et patentudløb på et originalt produkt har vi haft markedsandele på op til 90 procent på det biosimilære produkt. Alle led i kæden arbejder sammen om at lykkes med at tage biosimilars i brug hurtigt, lige fra leverandører, sygehusapoteker og afdelingerne på de offentlige hospitaler – og naturligvis os i Amgros som laver udbuddene. Der er et massivt samarbejde på tværs af hele sundhedssektoren,” siger Dorthe Bartels. Sygehusapotekerne går nu helt systematisk til værks og sørger for eksempel for ikke at købe ind af det tidligere meget dyre lægemiddel og i stedet vente på, at en ny og billigere biosimilær version kommer. De giver samtidig patienter medicin med hjem til en kortere periode – så alle patienter kan starte op på det biosimilære lægemiddel. ”Med udgangspunkt i vores lange erfaring med introduktion af biosimilære har etableret et struktureret setup og et tæt samarbejde med regionerne, som starter op lang tid før patentudløb, og som på den måde gør, at vi hele tiden er i stand til at sikre et effektivt og rettidigt skift til biosimilær – så vi får mere sundhed for pengene,” konkluderer hun.Ikke det samme lægemiddel Dorthe Bartels er uddannet farmaceut, og før Amgros arbejdede hun blandt andet i Roche, som er en af de fremmeste producenter af biologisk medicin, eksempelvis af antistoffet Herceptin (trastuzumab) mod brystkræft. Netop hendes viden om produktionen af biologisk medicin havde tidligt en stor betydning for hendes syn på at ibrugtage biosimilars. ”Som ansat i industrien kendte jeg jo godt argumenterne for, hvorfor de kunne anses som problematiske – det er jo ikke det præcist samme lægemiddel som det originale. Men efter mit skifte til Amgros kunne jeg bestemt godt se idéen i at spare penge på at bruge biosimilars. Jeg var nok ikke så skeptisk, fordi jeg vidste meget om produktionen af biologisk medicin og også havde besøgte Roche’s produktionsanlæg i Basel.” Hun understreger, at det med biologisk medicin er processen, der driver produktionen. Hvis man laver en lille justering i processen, så bliver det et lidt andet lægemiddel, det sker mange gange i løbet af et biologisk lægemiddels tid på markedet. Ser man for eksempel på det Remicade (infliximab), så er det faktisk et produkt, hvor producenten har haft 30 ændringer i formuleringen. ”Så på sin vis svarer det jo til en biosimilær i den forstand, at det ikke 1:1 er identisk med, hvordan lægemidlet så ud, da det kom på markedet. De originale produkter udvikler sig over tid. Biosimilars forsøger ikke at være fuldstændig ens i forhold til originalproduktet, men de er så ens, at der ingen forskel er med hensyn til effektivitet, sikkerhed og immunogenicitet. Derfor er de indbyrdes udskiftelige,” siger Dorthe Bartels.Nærmest en introduktion af generika Hun erkender, at der var nogen utryghed ved´biosimilars i forbindelse med de første lanceringer. ”Derfor gik vi meget op i at følge data på de patienter, som blev sat i behandling for at se, om der var flere eller anderledes bivirkninger, end der var på andre lægemidler. Så vi har gjort alt for at sikre os, at der reelt ikke kom nogle komplikationer. Der har også ligget en stor opgave hos sundhedsfaglige personer med at fortælle patienterne om fordele og ulemper, når man får en behandling med biologisk medicin.” Hun mener, at vi herhjemme nu er nået så langt med brugen af biosimilars, at der næppe er nogen, der tænker over det, når biosimilære lægemidler tager over; det har næsten karakter af en generisk introduktion. ”Vi stoler på, at EMA har deres data i orden, og at biosimilars uden problemer kan tages i anvendelse. Men når der kommer en helt ny lægemiddelgruppe som biosimilars, så er det klart, at vi skal sørge for at være i dialog med lægerne om lægemidlernes sikkerhed og effektivitet; ligesom vi i starten var det med biosimilars henvendt til cancer-området.” Flere i behandling Når patentet på et biologisk lægemiddel ophører – og biosimilære alternativer kommer på markedet – er det Amgros’ opgave at sikre den størst mulige konkurrence. Det gør Amgros ved at planlægge og gennemføre udbud på lægemidlerne. ”Vi tilrettelægger udbuddene således, at de både tilgodeser sygehusenes behov og er attraktive for leverandørerne. Vi skal dække sygehusenes behov, men vi ønsker også at skabe de bedst mulige betingelser for leverandørerne til det danske marked,” siger Dorthe Bartels. For patienter og sundhedspersonale er effektive udbud på biosimilære lægemidler vigtige, for de er med til at skabe en bredere adgang til vigtige terapeutiske muligheder for behandling af alvorlige sygdomme som kræft, diabetes og leddegigt. ”Når vi i løbet af meget kort tid kan have i omegnen af en tiendedel af omkostningen på en patient pr. år, så betyder det, at vi har sparet mange penge i regionerne – det åbner muligheden for, at flere patienter kan komme i behandling over tid,” siger Dorthe Bartels. Hun understreger, at det er en prioritet at udbuddene er attraktive for de biosimilære producenter, selvom Amgros i sagens natur har en interesse i, at priserne er lave for dermed at spare penge på vegne af sundhedsvæsenet. ”Det er en relativt stor investering at gå ind og lave biosimilars, og hvis priserne bliver for lave kan det være sværere at vedligeholde en produktion. Så man skal være relativt sikker i sin business case som producent. Vi vurderer hele tiden, hvordan markedet ser ud, og hvordan vi kan gøre det attraktivt for producenterne at være på det relativt lille danske marked.” Om hjørnet venter flere store patentudløb, og Dorthe Bartels forudser, at disse originallægemidler vil blive udsat for konkurrence fra biosimilars; der er simpelthen penge at tjene for producenterne trods prispres fra aftagerne og høje produktionsomkostninger. ”Men når det handler om orphan drug med meget mindre omsætning, kan jeg godt være mere i tvivl om, hvorvidt de bliver udsat for konkurrence fra biosimilars – igen fordi business casen kan være mere usikker for producenterne,” slutter hun.   Generika: Samme aktive indholdsstoffer som de originale Generiske lægemidler (generika eller kopimedicin) er lægemidler med et aktivt indholdsstof, som ikke er beskyttet af patenter. Generika markedsføres ofte under det kemiske navn for det aktive indholdsstof. Generika kommer på markedet, når patenterne på originale lægemidler er udløbet. Et generisk lægemiddel er godkendt af myndighederne ud fra lægemidlets kvalitet, uden at prisforskelle tages i betragtning. Generiske lægemidler indeholder de samme aktive indholdsstoffer som originale lægemidler og virker på samme måde. Der er samme krav til behandlingseffekt, sikkerhed og bivirkninger som til originale lægemidler. Kravene til kvaliteten af den aktive ingrediens og lægemidlets fremstilling er identiske for generiske og originale lægemidler. For at dokumentere at virkningen er ens, undersøger man den såkaldte bioækvivalens. Det eneste punkt, hvor der kan være forskel mellem indholdet i forskellige generika og det originale lægemiddel, er på lægemidlernes hjælpestoffer. Nogle patienter er allergiske over for visse hjælpestoffer, men det kan lige så godt være over for hjælpestofferne i et originalt lægemiddel som i et generisk lægemiddel. Et generisk lægemiddel kan godt se anderledes ud end originalproduktet, fordi farvestoffer, smagsstoffer og andre dele af lægemidlet kan være forskellige. Men det påvirker ikke den måde, lægemidlet virker på. Generiske lægemidler er typisk 20-80 procent billigere end originalprodukter, fordi der konkurreres på prisen mellem produkter med samme behandlende virkning. Læs den øvrige artikel i kapitlet Generika og biosimilære lægemidler: ”Et smørhul for generika og biosimilars – endnu”   Læs det samlede Pharma her.

Pharmadanmarks privatansatte medlemmer modtager i stigende grad aktieoptioner som en del af deres lønpakke. Men der er faldgruber, herunder skat. Derfor har Pharmadanmark lavet en aftale med KPMG ACOR Tax om et skattemæssigt rådgivningstilbud i topklasse – til en meget fordelagtig pris.Af Christian K. ThorstedPharma 04/2024 Casper Gad, juridisk chef i Pharmadanmark.Ifølge Pharmadanmarks lønstatistik for 2023 er antallet af privatansatte medlemmer med aktieoptioner steget til 19 procent, altså næsten hver femte medlem i sektoren. Antallet er stigende, fordi det er en måde for virksomhederne at fastholde og tiltrække medarbejdere på. ”I en branche som er i vækst, er optioner selvfølgelig en stor fordel for medarbejderne, særligt da de kommer ved siden af de pæne lønstigninger, vi allerede ser i branchen. Aktieoptioner kan under de rette omstændigheder rumme meget store værdier, og det er oftest tilfældet for vores medlemmer,” siger Casper Gad, juridisk chef i Pharmadanmark. Han fastslår, at aktielønsprogrammer kræver god og kvalificeret rådgivning, ikke mindst fordi man i værste fald risikerer at komme i en slem skatteklemme og at skulle betale skat af penge, man aldrig har tjent. ”Pharmadanmark hjælper med højt kvalificeret ansættelsesretlig rådgivning, og når det kommer til aktieoptioner, vil vi rigtig gerne supplere vores rådgivning med den bedst mulige skattemæssige rådgivning på markedet,” siger han. Pharmadanmark har derfor indgået en aftale med KPMG ACOR Tax, som kan hjælpe med rådgivning om, hvornår og hvordan man beskattes, hvad arbejdsgiveren forventes at indberette, og hvordan man selv bør selvangive sin indkomst fra programmet. Firmaet er blandt de førende eksperter i Danmark på området.Brugen vil stige Casper Gad forudser, at brugen af aktieoptioner kun vil stige fremover. ”Med den rift, der er om højtkvalificerede medarbejdere inden for life science, er aktieoptioner givetvis et redskab, virksomhederne vil benytte. Samtidig kan den potentielle værdi af dem med branchens succes også blive større," siger Casper Gad og fortsætter: ”I det lys vil det for nogle være fornuftigt at få professionel skatterådgivning for at undgå ubehagelige overraskelser.” I forbindelse med kontraktgennemgange er Pharmadanmarks jurister altid meget opmærksomme på de ansættelsesretlige aspekter ved aktieoptioner. Aftalerne varierer nemlig på tværs af virksomhederne og er aldrig ens. ”Der kan være mange forhold, som er komplekse, og specielt når man indleder en ny ansættelse eller forlader sin nuværende, er det meget vigtigt med kvalificeret rådgivning, da man ellers kan gå glip af stor værdi,” understreger han.   Få rådgivning fra KPMG ACOR Prisen på rådgivning fra KPMG ACOR Tax vil som udgangspunkt være 6.000 kroner plus moms for en overordnet skattemæssig gennemgang af sit danske aktielønsprogram og en skriftlig tilbagemelding. Hvis man vil benytte sig af tilbuddet, skal man blot kontakte juridisk afdeling i Pharmadanmark på jura@pharmadanmark.dk eller 3946 3605 for en henvisning. Læs det samlede Pharma her.

Malene Kjær Müller er startet som Vice President for Innovation and Product Development i Fertin Pharma. Virksomheden har hovedkvarter i Vejle og udvikler og producerer blandt andet nikotintyggegummi og kosttilskud.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Jette SchrumPharma 04/2024 – Folk flytter sigHvad er din opgave som Vice President for Innovation and Product Development? Det er en nyoprettet stilling, fordi Fertin skal til at have meget mere fokus på innovation og udvikling. Fertin har altid fungeret som en Business-to-Business (B2B) CDMO-virksomhed (kontraktproduktionsvirksomhed) for en række af verdenens førende healthcare selskaber. Det er Fertin fortsat, men nu skal vi også – i tæt samarbejde med selskabets nye ejere – bringe produkter hele vejen ud på markederne. Her kan jeg virkelig få min baggrund inden for pharma drug development og R&D i spil. For mig har det været meget vigtigt, at jeg finder et job-match, hvor jeg kan hjælpe med at drive nogle af de forandringer, der skal til for at sikre samarbejdet og finde nye måder at arbejde på. Jeg har ansvar for vores innovationsteam samt produktudvikling inden for pharma og nutraceuticals i både i Danmark, Indien og Canada, og en af mine opgaver er netop at få samlet de her tre områder på tværs af landegrænser. En anden stor opgave er at lave en innovationsstrategi og finde ud af, hvor vi skal hen. Hvad har vi allerede, som vi kan komme videre med forholdsvist hurtigt, og hvad skal vi lave på den lange bane? Fertin Pharma har i mange år været meget innovativ særligt inden for tyggegummi og andre former for orale produkter, der bliver optaget via mundhulen, så der er allerede en masse platforme at arbejde ud fra.Hvor mange folk skal du lede? Der er cirka 60 dygtige produktudviklere, innovationsfolk, teknikere og forskere fordelt i Danmark, Canada og Indien inden for mit område. Jeg har nogle ledere under mig, som så har teams omkring sig. Lederne fra Canada og Indien samles i Vejle et par gange om året, ligesom jeg netop har været på besøg i Indien. Det er altid godt at møde folk ansigt til ansigt og danne nogle relationer, der letter det daglige arbejde, som primært vil foregå online. Et andet mål i min rolle er også, at jeg skal være med til at gøre Fertin mere globalt orienteret. Jeg har jo været mange år i LEO Pharma tidligere, og der er mange ligheder med, hvor LEO Pharma var for nogle år siden, da de startede på deres globaliseringsrejse, og så hvor Fertin er i dag. Det her med at have medarbejdere i andre lande og lede på distancen og på tværs af landegrænser, har jeg stor erfaring med.Du tog en karrierepause mellem LEO Pharma og Fertin Pharma, hvorfor? Efter mange år i LEO Pharma, hvor jeg de seneste år var ansvarlig for hele R&D-projektorganisationen derude, tog jeg en fratrædelsesaftale sidste år, da man valgte at splitte R&D organisationen op i to enheder, og mit ansvarsområde derfor blev mindre. Jeg fik en del henvendelser fra andre virksomheder i starten af min pause, men jeg havde brug for lige at holde fri og være sammen med familien. Jeg havde en ’to do’-liste af ting, jeg ville have klaret. Det var også vigtigt for mig at lande i den rette stilling, så jeg havde ikke travlt. Efter nogle måneders pause begyndte jeg så at takke ja til kaffeaftaler og starte op med et forløb med en super dygtig executive leadership coach, der hjalp mig med at finde det rigtige job. Selvom jeg selvfølgelig har netværk, er det ikke noget, jeg har dyrket aktivt tidligere, så det skulle jeg lige i gang med. Jeg havde mange kaffeaftaler og snakke med headhunterfirmaer. I sidste ende var det igennem mit netværk, at jeg hørte om stillingen hos Fertin Pharma og blev opfordret til at søge.Hvorfor takkede du ja til denne stilling? For det første var jeg på udkig efter et job, hvor jeg til stadighed kan udvikle mig selv og mine kompetencer. Jeg har været leder i mange år og også med titlen VP, men i Fertin Pharma, som er en mindre virksomhed, sidder jeg nu med i det øverste ledelsesteam med direkte reference til vores administrerende direktør. Det giver mig nogle nye ledelseskompetencer. Derudover arbejder Fertin Pharma med nogle andre produktkategorier så som håndkøbspræparater og kosttilskud, som jeg ikke har haft direkte erfaring med tidligere. Desuden er CDMO business modellen også delvis ny for mig. Til gengæld har jeg jo rigtig megen erfaring inden for lægemiddeludvikling fra innovation hele vejen igennem til kommercialisering, forandringsledelse og globale aspekter, som jeg i den grad kommer til at byde ind med i min nye stilling. Yderligere har jeg for nyligt afsluttet en bestyrelsesuddannelse og har en ambition om at komme i gang med noget bestyrelsesarbejde, gerne inden for life science med innovation og drug development, når jeg er faldet godt på plads i min nye stilling.   BLÅ BOG: Malene Kjær Müller, 51 år April 2024: Vice President of Innovation and Product Development, Fertin Pharma. 2009-2023: Senest VP R&D Portfolio and Program Leadership, LEO Pharma (Danmark og US). 2005-2008: Regulatory Affairs Manager, Pharmexa (Danmark og Norge). 1999-2005: Regulatory Affairs and R&D Project Manager, LEO Pharma. 1999 Cand. Pharm., Danmarks Farmaceutiske Højskole. Fakta om Fertin Pharma Fertin Pharma har hovedkvarter i Vejle og udvikler og producerer orale doseringsformer, herunder nikotintyggegummi og kosttilskud. Virksomheden blev grundlagt i 1893 og har specialiseret sig i medicinsk tyggegummi, der hjælper med rygestop og fremmer oral sundhed. Læs det samlede Pharma her.

I Pharmadanmark vil vi grundlæggende gerne være konstruktive, når der skal findes løsninger på udfordringerne inden for sundhed, uddannelse og erhverv.Af Stine Hasling Mogensen, formand for PharmadanmarkPharma 04/2024 Det ligger i vores DNA, at vi hellere vil pege på muligheder og potentialer end at skyde politiske forslag og aftaler ned – det tror vi egentlig også, tjener medlemmerne bedst. Sådan vil vi også gerne tilgå den universitetsreform, som regeringen indgik sammen med en række partier sidste år – en reform som Kandidatudvalget før sommerferien kom med sit første bud på udmøntningen af. Men, men, men, der skal graves noget dybt denne gang for at finde konstruktive vinkler på reformen. Den underliggende præmis er nemlig, at op imod en fjerdedel af universitetsuddannelserne bliver forkortet til 75 ECTS-point efter bachelor-delen; i dag typisk 120 point. Det risikerer også at komme til at berøre uddannelser inden for life science. Vi hører ikke fra aftagerne i life science-industrien, at de efterspørger medarbejdere med mindre uddannelse, tværtimod. Kompleksiteten og kompetencekravene bliver kun større, og industrien synes at have et nærmest umætteligt behov for højt specialiseret arbejdskraft. Derfor bør der på et område som life science – og det gælder også for andre vækstindustrier – forsat udbydes toårige kandidatuddannelser. Det er godt, at farmaceut- og dyrlægeuddannelsen er undtaget en omlægning, men jeg så virkelig gerne, at det omfattede flere uddannelser, især uddannelser med meget laboratorie-arbejde, som i forvejen kræver mange undervisningstimer og er meget tætpakket undervisningsmæssigt. Fra politisk side bør man være meget opmærksom på risikoen for at lave uhensigtsmæssige ændringer i uddannelseslandskabet, der både forringer niveauet hos de fremtidige dimittender, og som kan øge arbejdskraftmanglen inden for vigtige vækstindustrier. På plussiden er, at kandidatudvalget lægger vægt på, at oprettelsen af engelsksprogede uddannelsespladser skal ske inden for områder, hvor der er høj efterspørgsel og gode muligheder for at fastholde internationale studerende. Det gør sig i høj grad gældende inden for life science. I det her Pharma bringer vi et tema om værdien af at have et studierelevant job – fire eksempler på unge der bruger job inden for life science til stille sig stærkt i konkurrencen om det helt rigtige job efter endt uddannelse – og job hvor de gør god fyldest med deres faglighed og entusiasme. Som en af Pharmadanmarks karrierevejledere siger: et studierelevant arbejde giver en lettere overgang til beskæftigelse efter endt studie og opbygger kompetencer, erfaring og brancheindsigt. Det trækker direkte tråde til fremtidens uddannelseslandskab, som politikerne altså er i gang med at lægge sporene til. For vil de unge kunne prioritere disse krævende studiejob sideløbende med laboratorietid, hvis de bliver endnu mere pressede tidsmæssigt under deres uddannelse? Jeg håber, at vi får de rigtige rammer for de videregående uddannelser, og at vi sikrer kvaliteten af uddannelserne. Vi skal have en sund fødekæde af kvalificerede medarbejdere, der kan understøtte den danske life science-branche. Men nok så meget håber jeg også på universitetsuddannelser, der giver de studerende luft til at lære og til at leve – og til at få værdifulde erfaringer fra andet end studiet.Læs det samlede Pharma her.

Repræsentantskabsmøde 2024 Der indkaldes til ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 9. november 2024 kl. 09.00 hos Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København. Dagsorden 1.       Valg af dirigent(er) 2.       Vedtagelse af forretningsorden og tidsplan for repræsentantskabsmødet 2.1.1.Forretningsorden for Pharmadanmarks repræsentantskab 20242024 2.1.2.Tidsplan for repræsentantskabsmødet 2024 3.       Beretninger fra bestyrelse og udvalg og debat 3.1.1.Beretning fra Hovedbestyrelsen & Forhandlingsudvalget 3.1.2.Beretning fra PDA-udvalget 3.1.3.Beretning fra Studiefonden (kun skriftlig) 4.       Forelæggelse af regnskaber v/revisor 4.1.1.Årsregnskab 2023 5.       Behandling af indstillinger og forslag 5.1.1.Drøftelse af fremtidig politisk strategi inkl. workshop 5.1.2.Status på Medlemsstrategi og drøftelser af samme 5.1.3.Forslag om ændring af PDA vedtægter 6.       Forelæggelse til godkendelse af budgetter og fastsættelse af kontingenter for det følgende kalenderår 6.1.1.Revideret budget 2025 for Pharmadanmark og PDA vedtages 6.1.2.   Endelig fastsættelse af kontingenter for 2025 herunder bidrag til PDA 7.       Valg 7.1.1.Valg af to parlamentariske revisorer og 1 suppleant herfor 7.1.2.Valg til PDA-udvalget 7.1.3.Valg til Studiefonden 8.       Fastlæggelse af det samlede antal sektionsrepræsentanter til repræsentantskabet for den følgende repræsentantskabsperiode 9.       Fastsættelse af tid og sted for næste ordinære repræsentantskabsmøde 10.   Eventuelt Forslag fra foreningens medlemmer – herunder de enkelte repræsentanter – som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal ifølge vedtægterne være sekretariatet i hænde senest 15. september. Tilmelding Du kan tilmelde dig repræsentantskabsmødet på her   Valg til hovedbestyrelsen I henhold til foreningens vedtægter skal nye hovedbestyrelsesmedlemmer være valgt inden 15. oktober. For opstilling til hovedbestyrelsen gælder, at navnene på medlemmer, som ønskes opstillet, skal indgives skriftligt til sekretariatet af mindst seks stillere fra kandidatens egen sektion. Stillerlisterne skal være sekretariatet i hænde senest 15. september. Stillerliste kan findes her. I år er der ledige suppleant pladser i hovedbestyrelsen, og de fordeler sig således i sektionerne: Apotek - 2. suppleant. Regioner og Kommuner - 1. og 2. suppleant. Stat - 1. og 2. suppleant Studerende -  2. suppleant. Privat -  1. og 2. suppleant.

I dette nummer har vi fokus på en af de største trusler mod folkesundheden på globalt plan: Antibiotika resistens (AMR). Vi har mødt en række engagerede fagfolk, om har taget kampen op. Læs også en nyt kapitel i serien 'Fra molekyle til medicin'. Her er vi kommet til salg og marketing, hvor det nu også handler om at bliv anset som en partner i sundhedsvæsenet.Læs det samlede Pharma her.

Når der findes resistente bakterier i patientprøver i Danmark, sendes prøverne til Statens Serum Institut (SSI), som tager sig af overvågning og opsporing. Nu er SSI udpeget til også at være europæisk referencelaboratorium i samarbejde med blandt andet DTU Fødevareinstituttet.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto Charlotte Kiil PoulsenPharma 03/2024 - Tema om AMR Danmark er lysegrønt på det europakort, Anders Rhod Larsen viser frem. Kortet illustrerer antallet af MRSA-tilfælde i Europa. Der er stor forskel på, hvor godt de europæiske lande klarer sig i forhold til antibiotikaresistens. Italien og Rumænien lyser flammende rødt op, mens Norden ligger som duksedrenge kun overhalet af Holland.  ”Der er helt klart nogle, der er længere fremme end andre. Målet er at få alle op på et højere og mere ensartet niveau,” fortæller Anders Rhod Larsen. I hvert europæisk land har man udpeget et referencelaboratorie, der overvåger antibiotikaforbrug og -resistens i det pågældende land. I Danmark har SSI den rolle, og det er ledet af biolog og ph.d. Anders Rhod Larsen.  5.000 resistente prøver om året  På bordet i laboratoriet står 15 reagensglas klar med resistente bakterier, der skal dyrkes. Når de klinisk mikrobiologiske afdelinger rundt om på de danske hospitaler opdager resistente bakterier i patientprøver, sender de prøverne til SSI.  Det bliver til omkring 5.000 prøver om året med resistente bakterier. Langt størstedelen er MRSA, men der er også en stigende del af de mere angstprovokerende CPO’er (carbapenemase-producerende organismer).  ”CPO’er er klart dem, vi er mest bekymrede for, for de er ekstremt vanskelige at behandle. Det er multiresistente bakterier, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, man normalt bruger til behandling af infektioner,” forklarer Anders Rhod Larsen, mens han viser petriskåle frem med dyrkede bakterier. Det er fra dette laboratorium, at SSI laver udbrudsopsporing og overvågning, samt indberetter til det europæiske overvågningsorgan for infektioner ECDC (European Centre for Disease, Prevention and Control) Længere nede ad gangen bliver de resistente bakterier helgenomsekventeret. ”Vi kører helgenomsekventering på langt de fleste af de her meget resistente stammer. På den måde kan vi afgøre, hvor nært beslægtede de er. Selvom de har ens resistensmønstre, så er det ikke ensbetydende med, at de er ens. Det kan vi først afgøre, når vi har lavet helgenomsekventering. Så kan vi til gengæld meget præcist sige, om de er beslægtede eller ej,” siger Anders Rhod Larsen.  Hvis SSI opdager en spredning af MRSA, CPO eller andre resistente bakterier, underretter instituttet Sundhedsstyrelsen.  ”Overvågningsfunktionen og at have det her datagrundlag er helt afgørende for at kunne rådgive myndighederne og for at kunne sammenligne, hvordan det går i Europa.” Dansk data vækker misundelse SSI deltager også i overvågningsprogrammet DANMAP (Danish integrated antimicrobial resistance monitoring and research programme), som startede i 1995. Det er et overvågningsprogram i samarbejde mellem Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet begge fra DTU, Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og SSI. ”Vi har en fantastisk god overvågning herhjemme, som mange andre lande er misundelige på, og vi har en detaljegrad, der er ret unik. DANMAP-samarbejdet kan lade sig gøre, fordi vi har så stor en grad af transparens i forhold til antibiotikaforbruget blandt dyr og så vores cpr-numre, som gør, at vi kan slå op på indlæggelser og ordinationer.”  EU-referencelaboratorie skal samle alt data  Nu intensiveres samarbejdet mellem DTU Fødevareinstituttet og SSI yderligere. De to institutioner skal sammen med Klinisk Mikrobiologi Region Kronoberg/EUCAST Development Laboratory (EDL) i Sverige fungere som EU’s referencelaboratorium for antibiotikaresistens fra 2025. ”Som EU-referencelaboratorium skal vi i samarbejde med ECDC blandt andet understøtte og rådgive medlemsstaterne og EU-kommissionen i diagnostik, overvågning og afrapportering af sygdomme og antibiotikaresistens,” forklarer Anders Rhod Larsen, der er udpeget til at skulle lede det nye organ. Allerede i dag samarbejder SSI med DTU Fødevareinstituttet om træningsprogrammer af de andre europæiske nationale referencelaboratorier. ”Vi har stået for træning og oplæring i DNA-sekventering af resistente bakterier og også oplæring i, hvordan vi kan bruge den her data og lave udbrudsanalyser og samarbejde.” Det er netop en af de opgaver, det kommende EU-referencelaboratorium skal fortsætte med. ”EU’s referencelaboratorie skal samle alt det, der foregår allerede nu. Vi skal give råd og vejledning og træne. Lave kvalitetssikring og sikre os, at de nationale referencelaboratorier og nationale hospitalslaboratorier kan det, de skal.”Løfter europæiske beredskab  Udpegelsen af SSI og DTU Fødevareinstituttet som EU’s referencelaboratorium er ifølge Anders Rhod Larsen en stor fordel for det danske beredskab i forhold til antibiotikaresistens. ”Vi mener virkelig, at vi kan gøre en forskel og være i stand til at løfte det europæiske beredskab med de her aktiviteter. Det er vores ambition. Det er det, vi gerne vil. Derudover bliver vi jo placeret ekstremt centralt, vi får et fantastisk netværk i forhold til forskningsprojekter og til at vide, hvad der foregår.” Antallet af antibiotikaresistente tilfælde i Danmark er stigende. Og en del kommer med hjem fra ferierejser. Et mindre forbrug af antibiotika i udlandet vil derfor potentielt også have positiv indvirkning på antibiotikaresistente tilfælde hos danske patienter.  ”Jo bedre det går i andre lande, jo færre tilfælde importerer vi jo til Danmark,” fastslår Anders Rhod Larsen.   På hans kontorvægge hænger figurer fra Ghana. Der er en del rejseaktivitet i hans arbejde, og selvom han ved, at risikoen for resistente infektioner øges i de rødt lysende lande, og at det uden for Europa ser endnu værre ud, så afholder det ham ikke fra at rejse. Men han tager sine forholdsregler med afspritning og håndvask. Og så tøver han alligevel nogle sekunder, da han bliver spurgt, om han hellere vil køre med et brækket ben hjem til Danmark, end at blive indlagt i et af de røde lande: ”Der er vi nok lidt ude i, at jeg rigtig gerne ville hjem til et dansk hospital. Men altså selvom Europa har forskellige farver, er det jo ikke nogle forhold, jeg ville være rigtig bekymret for. Situationen uden for Europa er langt værre, men også her ville jeg selvfølgelig tage imod den behandling, jeg havde brug for, men der er da en øget risiko,” siger han og uddyber: ”Man kan også spørge sådan her: forstår jeg folk, der får lavet kosmetiske operationer i et tredjeverdens land, fordi det er billigere end i Danmark. Nej det gør jeg ikke, for der synes jeg, man er ude i noget, man rent faktisk selv har en mulighed for at bestemme.” Læs artiklerne i temaet om AMR: ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika” På Stege Apotek holder man øje med antibiotikaforbruget Danske forskere i kamp mod udbredt AMR i Afrika Læs det samlede Pharma her.

Antibiotikaresistens udgør en særlig stor trussel i Afrika, ikke mindst fordi de lokale sundhedsvæsener mangler redskaberne til at overvåge udviklingen og derfor heller ikke kan sætte ind med effektive indsatser de rigtige steder. Lektor Bjarne Styrishave, Institut for Farmaci, Københavns Universitet, har i en årrække forsket i problematikken og deltaget i flere projekter i Afrika, blandt andet seks Danida-projekter.Af Christian K. Thorsted / Foto: Københavns UniversitetPharma 03/2024 - Tema om AMR Lektor Bjarne Styrishave har beskæftiget sig indgående med AMR i flere afrikanske lande, og han ser med stor alvor på udviklingen – om end han også ser en voksende politisk erkendelse i Afrika af, at noget drastisk må gøres.    ”I Danmark måler vi antibiotikaresistensen, og vi har en detaljeret viden om brugen af antibiotika. Sådan er det ikke i de afrikanske lande, jeg har haft projekter i. De mangler surveillance-programmer, og det er et stort problem, fordi de simpelthen ikke ved, hvilke antibiotika der bruges, hvem der bruger det og i hvilke mængder – og heller ikke ved, i hvor stort omfang antibiotika ender i for eksempel madvarer og drikkevand. Derfor er meget af vores fokus i projekterne netop rettet imod at få lavet grundlaget for, at overvågningssystemer kan etableres – det er dér, man er nødt til at starte,” siger Bjarne Styrishave. Han forklarer, at man i landene nok til en vis grad har teknologien, der skal bruges til at analysere brugen af antibiotika og AMR, men der er kun tale om relativt simple og billige metoder, som ikke er særlig præcise – derfor kan de eksempelvis ikke fastslå, i hvilken koncentration et antibiotikum findes i i en prøve. ”De skal have opbygget nogle flere laboratorier, hvor de har kompetencerne og udstyret til at måle på disse ting. At måle lægemidler er noget, farmaceuter er enormt gode til, og derfor er det så oplagt, at vi her på Institut for Farmaci indgår i projekter med det formål. Når kompetencerne er opbygget, kan vi gå videre med at opbygge surveillance-programmer. Det giver os al den viden, vi mangler om brugen af antibiotika for, at de afrikanske beslutningstagere kan kvalificere deres valg, altså at de kan lave effektive Action Plans på nationalt niveau,” forklarer Bjarne Styrishave. Utilsigtet eksponering Senest har hans forskningsgruppe Toxicology and Drug Metabolism Group modtaget 10 millioner kroner fra Danida (Danmarks statslige samarbejde med udviklingslandene) til et nyt projekt, som skal bekæmpe AMR i Kenya. Det sker ved at undersøge praksis og reducere brugen af antibiotika i fødevareproduktionen. Baggrunden for projektet er, at man i Afrika syd for Sahara i vid udstrækning anvender antibiotika i husdyrproduktion, fordi det bliver set som en hurtig løsning på lav produktivitet. Brugen betyder, at antibiotika er almindeligt forekommende i fødevarer og mælk, hvilket fører til utilsigtet eksponering af forbrugerne for antibiotika og dermed resistente mikrober. Projektet vil vurdere tilstedeværelsen af antibiotika og resistente mikroorganismer i mælk og kyllingekød i den kenyanske produktionskæde, bestemme sundhedsvirkningerne af utilsigtet eksponering af landmænd og forbrugere for antibiotika og resistente bakterier og undersøge, om mulige interventioner  vil have en positiv effekt i praksis. Det skal hjælpe kenyanerne med at forbedre befolkningens sundhed.  ”Et vigtigt aspekt af projektet er netop kapacitetsopbygning. I projektet vil vi bygge et komplet analytisk kemisk LCMS-laboratorium ved University of Nairobi, der skal udvikle kvantitative LC-MS-metoder (væskekromatografi-massespektrometri) til kvantificering af antibiotika i biologiske prøver,” fortæller Bjarne Styrishave. LC-MS er en metode inden for analytisk kemi til bestemmelse af mængden og/eller arten af stoffer i en prøve.Koster dyrt i menneskeliv Bjarne Styrishave understreger, at baggrunden for hans langvarige engagement i AMR i Afrika er særdeles alvorlig. I Afrika er det  faktisk kun tuberkulose, der dræber flere. ”Og hvis man ikke gør noget ved det, så kommer det til at stige ganske voldsomt, også på grund af de klimaforandringer, der giver gunstigere vilkår for resistensudviklingen. Men problemet er altså, at vi skal starte helt fra bunden og få helt basal viden om antibiotika og AMR i disse lande,” siger han. Meget tyder på, at mange afrikanere ufrivilligt indtager små mængder antibiotika, og at hovedproblemet således ikke kun synes at ligge i uhensigtsmæssig brug i sundhedsvæsenerne. ”Vi har studier fra Ghana og andre steder i Afrika, der viser, at folk, der er fuldstændig sunde og raske, og som sværger på, at de ikke har brugt antibiotika de sidste 14 dage, alligevel har små mængder antibiotika i  deres urin –  det har vi fundet i 30 til 70 procent af de folk, vi har undersøgt,” fortæller Bjarne Styrishave og fortsætter: ”Vi er bange for, at den konstante eksponering for antibiotika i små mængder betyder, at der i disse menneskers tarmsystem hele tiden selekteres til fordel for resistente bakterier. Dermed risikerer man, at den behandling, man tilbydes i sundhedsvæsenet ikke virker, og det betyder, at selv banale infektioner som diarré eller en maveinfektion kan slå ihjel – helt trivielle sygdomme bliver pludselig dødelige, fordi bakterierne er blevet resistente.” Produktionsforhold At man i produktionskæden anvender alt for meget antibiotika er én teori til at forklare den udbredte AMR, men der findes givetvis også andre forklaringer, mener Bjarne Styrishave. ”Mange afrikanere har ikke let adgang til det formelle sundhedsvæsen, og de anvender så eksempelvis urtemedicin, som er let tilgængelig, men ofte fuldstændig virkelighedsløs. I nogle tilfælde kan den være iblandet antibiotika. På den måde bliver bakterierne eksponeret for antibiotika på en uhensigtsmæssig måde, og behandlingen bliver tilfældig og dermed ineffektiv.” Tilsvarende udgør de såkaldte medicine vendors et problem. Det er uautoriserede sælgere, som går rundt på gader og markedspladser og falbyder antibiotika; gerne få tabletter ad gangen, fordi mange afrikanere simpelthen ikke har råd til en hel antibiotikakur. Nogle få tabletter kan muligvis give umiddelbar lindring, men alle bakterier bliver ikke nødvendigvis slået ihjel, hvilket promoverer resistens. ”Så der er en masse antibiotika i omløb i den uformelle sektor, herunder også produkter af tvivlsom kvalitet, der blandt andet er produceret i Asien og kommer ind over grænsen til lande som Ghana. Men igen mangler vi konkret viden om typer og omfang,” siger han. Noget tyder også på, at der er et højt forbrug af bredspektret antibiotika – den er i AMR-sammenhæng særligt problematisk.  Politisk bevidsthed Bjarne Styrishave er glad for, at der blandt afrikanske politikere og i sundhedsmyndighederne efterhånden er stor opmærksomhed på AMR – det øger sandsynligheden for, at der vil blive sat handling bag ordene. Det understreges også af, at Bjarne Styrishave har et tæt samarbejde med myndighederne i de lande, hvor han har projekter; det håber han også bliver tilfældet med projektet i Kenya med Ministry of Health. ”Så jeg er nok ikke så pessimistisk, som jeg var for 10 år siden. Min bekymring er bare, at problemet stadig vokser sig større og større og går hurtigere. Opmærksomheden er øget, men problemet står heller ikke stille.” Derfor er det for Bjarne Styrishave meget vigtigt, at projekterne ikke kun bliver akademiske øvelser, men at de får leveret nogle data til myndighederne, som de så kan omsætte til konkrete policies. Men det skal være en datapakke, som er så skudsikker, at de laver deres politik på et oplyst grundlag: hvis man eksempelvis sætter ind over for landmændene, risikerer man deres levebrød, og det er heller ikke, fordi der er for mange fødevarer i forvejen i landene. ”Interventioner er nok uundgåelige, men de skal ikke ødelægge landenes økonomi eller have andre utilsigtede konsekvenser,” siger han. Ikke irreversibelt Bjarne Styrishave peger på, at det faktisk er muligt at bremse AMR, hvis der sættes rigtigt og målrettet ind. I Sydeuropa har man strammet meget op med hensyn til brugen af antibiotika, ligeledes i Frankrig og i Storbritannien. ”Den farlige udvikling i AMR er ikke irreversibel – når man fjerner antibiotika, så falder resistensen med det samme. Gevinsten kommer med det samme, det skal man huske, også i Afrika,” slutter han. Læs artiklerne i temaet om AMR: ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika” På Stege Apotek holder man øje med antibiotikaforbruget SSI har overblikket over de resistente bakterier Læs det samlede Pharma her.

Apoteksfarmaceut Anne Mette Jørgensen sørger for, at al apotekspersonalet er opdateret i forhold til nyeste antibiotikavejledninger. Hvis kunderne kommer ind med en recept, der ikke passer med retningslinjerne, dobbelttjekker personalet med den praktiserende læge.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: PrivatPharma 03/2024 - Tema om AMR Alene den seneste måned har personalet på Stege Apotek, der også tæller filialerne i Vordingborg og Lundby, lavet seks interventioner i forhold til den nyeste antibiotikavejledning. ”Der er lige kommet en ny, opdateret version af vejledningen ’Infektioner i almen praksis.’ Den har vi opmærksomhed på at få implementeret, og når vi opdager en recept, der ikke umiddelbart ser ud til at passe med den vejledning, ringer vi til lægen og spørger ind. Ofte får vi så tilrettet ordinationen,” forklarer apoteksfarmaceut Anne Mette Jørgensen. Uddanner personalet Det er hendes ansvar at holde sig opdateret med seneste viden og at få uddannet resten af personalet heri.  Antibiotika er noget, man på Stege Apotek har haft fokus på i mange år. Tilbage i 2016 gjorde apotekspersonalet med Anne Mette Jørgensen i spidsen en særlig indsats for at nedbringe forbruget af Azithromycin, som kan øge risikoen for antibiotikaresistens. Indsatsen fik forbruget til at falde med 70 procent. ”Jeg synes, infektioner er spændende og et vigtigt område, og så er jeg meget optaget af, at vi gør, hvad vi kan for at nedbringe risikoen for antibiotikaresistens,” fortæller Anne Mette Jørgensen.  Holder øje med recepterne Hun har arbejdet på primær apotek i over 30 år med en enkelt afstikker til lægemiddelindustrien. ”Ser vi en kunde, der får udskrevet Azithromycin til en infektion, som det ikke længere anbefales til, så siger vi til kunden, at vi lige skal dobbelttjekke recepten. Så ringer vi til lægen og finder ud af, om der kunne være et andet middel, der var bedre egnet,” siger Anne Mette Jørgensen.  Efter den sidste nye vejledning er Azitromycin udelukkende anbefalet til klamydiainfektioner hos gravide. Til øvrige infektioner er det en specialistopgave at bruge Azitromycin. ”Det skulle jo gerne afspejles i det, der ordineres. Det holder vi øje med, når kunderne kommer hos os. Jeg ser det som et samarbejde med lægerne, og de tager som regel positivt imod det. De har jo travlt i almen praksis, og nogle gange er der en god forklaring.”  Kampen mod resistens Når apotekspersonalet finder noget i forhold til antibiotika, har det typisk været et forkert præparat, for lav dosis, eller manglende dyrkningssvar.  ”Der er nogle af lægemiddelstofferne, hvor der er krav til, at bakterierne skal være dyrket, inden man går i gang med at behandle, så det kan vi godt finde på at tjekke op på også.” For Anne Mette Jørgensen er det vigtigt at have øje på antibiotikaforbruget. ”Hvis vi bruger antibiotika rigtigt, er der jo mindre risiko for, at vi får resistente bakterier generelt. Det er jo ikke kun til gavn for den enkelte, men for hele samfundet.” Senest har hun skrevet en mail til de lokale læger, hvor hun gør opmærksom på de nye regler og præciseringer.  Savner en mere ensartet tilgang I forhold til de kunder, der kommer ind og skal hente deres medicin, yder apoteket altid en faglig rådgivning. ”Når det er en penicillinbehandling forklarer vi for eksempel altid, at tre gange i døgnet helst skal være med otte timers mellemrum og ikke bare morgen, middag og aften. Samtidig forklarer vi også det her med at huske at tage kuren færdig, samt at få aflevere resterne på apoteket.” Selvom man altså har stort fokus på antibiotikaforbruget på Stege, Vordingborg og Lundby Apotek, så mener Anne Mette Jørgensen, at man på landsplan burde gøre endnu mere.   ”Det er nok lidt for meget op til de enkelte regioner, praksis og apoteker. Vi burde nok gå hårdere og mere systematisk til værks alle steder. Måske have nogle endnu strengere krav for brugen og håndteringen af antibiotika og en bedre og ensartet formidling, og jeg kan da godt frygte, at vi er kommet alt for sent ind i den her kamp.”Læs artiklerne i temaet om AMR: ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika” Danske forskere i kamp mod udbredt AMR i Afrika SSI har overblikket over de resistente bakterier Læs det samlede Pharma her.