Pharma
25.11.2022
Pharma 09/2022 Tidligere i år trådte den nye EU-forordning om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik i kraft. Det betyder, at mange, som beskæftiger sig med lægemidler, i fremtiden vil stifte bekendtskab med begrebet ’udstyr til ledsagende diagnosticering’ – bedre kendt under betegnelserne ’companion diagnostics’ eller farmakodiagnostik. Denne type diagnostiske tests spiller en central rolle i patientbehandlingen og skal derfor fremover igennem en omfattende analytisk og klinisk validering. Af Jan Trøst Jørgensen, farmaceut, ph.d., Dx-Rx Institute ’Udstyr til ledsagende diagnosticering’ har været kendt i mere end 20 år, men først med ikrafttræden af den nye EU-forordning om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik i maj måned i år er det blevet en del af dansk lovgivning 1).  Ifølge forordningen defineres det som udstyr, der er afgørende for sikker og effektiv brug af et tilknyttet lægemiddel med henblik på: a) før og/eller under behandling at identificere de patienter, som har størst sandsynlighed for at få gavn af det tilknyttede lægemiddel, eller b) før og/eller under behandling at identificere de patienter, der sandsynligvis vil have en øget risiko for alvorlige bivirkninger som følge af behandling med det tilknyttede lægemiddel. I denne artikel vil ’udstyr til ledsagende diagnosticering’ blive omtalt som farmakodiagnostik.  (Figur 1. Det kumulerede antal af lægemidler som er blevet godkendt med en farmakodiagnostisk test af FDA (oktober 2022).) Prædiktive biomarkører De farmakodiagnostiske tests er en delmængde af det, vi forstår ved prædiktive biomarkører. FDA og National Institute of Health definerer en prædiktiv biomarkør som en markør, der anvendes til at identificere personer, der er mere tilbøjelige end lignende personer uden biomarkøren til at opnå en gunstig eller ugunstig effekt som følge af behandling med et lægemiddel eller anden form for eksponering.  Første gang, vi ser et lægemiddel udviklet sammen med en farmakodiagnostisk test, er i forbindelse med det monoklonale antistof trastuzumab (Herceptin) til behandling af HER2-positiv brystkræft. Testen var et immunhistokemisk assay, der var i stand til at detektere ekspression af HER2-proteinet i tumorvævet. I forbindelse med de kliniske forsøg viste testen sig at være af afgørende betydning, da kun kvinder med høj ekspression af HER2 havde gavn af behandlingen med rastuzumab. I 1998, da trastuzumab blev godkendt af FDA, skete det derfor sammen med det immunhistokemiske assay Hercep-Test, som dermed blev den første farmakodiagnostiske test, der opnåede en regulatorisk godkendelse. Siden da er antallet af lægemidler, som har en farmakodiagnostisk test knyttet til deres anvendelse, steget støt, og af figur 1 kan man se, at antallet nu er på mere end 50.  Parallel udvikling af lægemiddel og farmakodiagnostisk test Når der udvikles en farmakodiagnostisk test, sker det oftest prospektivt i et parallelforløb med lægemidlet. Hvis det her viser sig, at der er en sammenhæng mellem resultatet af den farmakodiagnostiske test og effekten af lægemidlet, vil det have stor betydning for det videre kliniske udviklingsforløb. I en sådan situation vil den farmakodiagnostiske test være i stand til at berige patientpopulationen med forsøgspersoner, der har en højere grad af sandsynlighed for et positivt udkomme. En sådan selektion af patienter forøger styrken i det kliniske forsøg, som derfor vil kunne gennemføres med et relativt beskedent antal forsøgspersoner. Igennem de senere år har der været udført en række succesfulde kliniske forsøg med målrettede onkologiske og hæmatologiske lægemidler, hvor antallet af forsøgspersoner har været under 200. Endda i enkelte tilfælde så lavt som 50-60 personer. Det bemærkelsesværdige er her, at disse kliniske forsøg faktisk har ført til regulatoriske godkendelser af en række lægemidler i både USA og Europa. Det omtalte forsøgsdesign, hvor en farmakodiagnostisk test anvendes til at berige patientpopulation med mulige responderende patienter, betegnes i den engelske  litteratur som ’enrichment clinical trial design’.  Farmakodiagnostik For lægemidler, som er udviklet med en farmakodiagnostisk test, sker godkendelsen af test og lægemiddel samtidig. Det er en procedure, som FDA har fulgt i mere end 20 år, hvilket giver mening, da det er helt afgørende, at testen er tilgængelig samtidig med lægemidlet.  Den farmakodiagnostiske test er et vigtigt værktøj i behandlingsøjemed for at kunne udvælge de patienter, som vil have en mulig gavn af det givne lægemiddel. For de lægemidler, som i dag er godkendt med en farmakodiagnostisk test, vil en manglende testning oftest betyde, at de mere eller mindre vil miste deres værdi. Prævalensen af de molekylære forandringer, som detekteres med en farmakodiagnostisk test, er ofte meget lav, for eksempel for patienter med ikke-småcellet lungekræft er forekomsten af ROS1 eller ALK forandringer på henholdsvis en procent og fem procent. Af tabel 1 fremgår det, at tilstedeværelsen af disse biomarkører er en forudsætning for effekt af lægemidlerne som for eksempel crizotinib og alectinib. Uden en forudgående testning vil behandling med disse lægemidler både være medicinsk og økonomisk uansvarlig. De farmakodiagnostiske tests, som i dag er myndighedsgodkendt, benytter sig af forskellige analytiske platforme/teknologier, så som ’Next Generation Sekventering’ (NGS), ’Polymerase Chain Reaction’ (PCR), ’In Situ Hybridization’ (ISH) og ’Immuno Histochemistry’ (IHC).  Lægemidler med en farmakodiagnostisk test Brugen af farmakodiagnostiske tests er i overvejende grad udbredt blandt lægemidler til behandling af hæmatologiske og onkologiske sygdomme. Af de mere end 50 lægemidler, FDA indtil nu har godkendt sammen med en farmakodiagnostisk test, er kun to af disse til behandling af ikke maligne sygdomme, hvilket er; deferasirox til behandling af talassæmi og setmelanotid til behandling af svær overvægt.  EMA har ligeledes godkendt en lang række lægemidler, hvortil der er knyttet en farmakodiagnostisk test, og hvor det i produktresumeet fremgår, at testning er påkrævet.  Disse lægemidler og deres biomarkører er listet i tabel 1. Det skal dog nævnes, at selvom lægemidlerne er regulatorisk godkendt i Danmark, er det langt fra dem alle, hvor Medicinrådet har anbefalet dem som standardbehandlinger på landets sygehuse.  Udover de i tabel 1 nævnte lægemidler, findes der yderligere nogle få andre, som ikke tilhører de hæmatologiske og onkologiske sygdomme, og hvor testning ligeledes er påkrævet, før behandlingen initieres. Det gælder for eksempel lægemidler som abacavir, anakinra, carbamazepin, elexacaftor, fosdenopterin, ivacaftor, siponimod, tezacaftor og eliglustat. Regulatoriske krav til farmakodiagnostiske test I USA har FDA i årevis stillet en række regulatoriske krav til de farmakodiagnostiske test. Inden de kan markedsføres, skal både den tekniske og kliniske dokumentation derfor igennem en godkendelsesproces i lighed med den, som kendes fra lægemidler. Med nogen forsinkelse har EMA også fået øjnene op for vigtigheden af den type test, og med den nye EU-forordning vil der nu også i Europa blive stillet krav til udvikling, godkendelse og anvendelse af de farmakodiagnostiske test.  Disse tests spiller en central rolle i patientbehandlingen, og inden de anvendes i klinikken, er det vigtigt, at de har gennemgået en omfattende analytisk og klinisk validering for at sikre en høj grad af pålidelighed. Falsk positive og falsk negative testsvar kan have alvorlige terapeutiske konsekvenser for den enkelte patient, hvorfor en høj grad af klinisk nøjagtighed og rigtighed, skal kunne dokumenteres.  Ifølge den nye EU-forordning tilhører de farmakodiagnostiske test risikoklasse C, hvilket betyder høj risiko for den enkelte patient og moderat risiko for folkesundheden.  Produktresuméer og pro.medicin.dk  Ved behandling af en række onkologiske og hæmatologiske sygdomme er farmakodiagnostisk testning af afgørende betydning for et korrekt terapivalg, og det er derfor vigtigt, at det klart fremgår af den information, som gives om de enkelte lægemidler, at testning er påkrævet. Ser man på de danske produktresuméer for de lægemidler, der er listet i tabel 1, er oplysningerne om testning ikke helt konsistente.  Ofte findes informationen under afsnit 4.2 ’Dosering og administration’, men for en del lægemidler er informationen kun tilgængelig i afsnit 4.4 ’Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen’, hvilket ikke er optimalt.  Endnu værre står det dog til med hensyn til pro.medicin.dk. For de lægemidler, der er listet i tabel 1, kan det konstateres, at der her ingen steder er anført, at testning er påkrævet, og kun for cirka halvdelen af disse er der et direkte link til det danske produktresumé. Her synes der altså at være behov for forbedringer.  Fremtidens farmakodiagnostisk test  Igennem de sidste mere end 20 år er der gjort vigtige fremskridt i behandlingen af en række onkologiske og hæmatologiske sygdomme, og her har målrettede lægemidler kombineret med farmakodiagnostiske tests spillet en afgørende rolle. Det er en udvikling, der forventes at fortsætte de kommende år, dog med et formodentligt lidt ændret fokus.  De sidste 20 år har de genetiske biomarkører været dominerende, hvilket ikke i alle tilfælde synes at have givet et komplet billede af de molekylære ændringer, der er vigtige for et optimalt terapivalg. De genetiske informationer er absolut vigtige, men måske kun toppen af isbjerget. Kompleksiteten stiger eksponentielt, når gener transskriberes og efterfølgende oversættes til proteiner. Det menneskelige genom indeholder mellem 20.000-25.000 kodende gener, men når det kommer til antallet af proteinmolekyler, er det formodentligt så stort som 1.000.000. For at bygge bro mellem genotype og fænotype, og dermed yderligere optimere patientbehandlingen, er det vigtigt at kunne integrere data fra både genomet, transkriptomet og især proteomet. Integrationen af de forskellige typer data vil ske via tilpassede algoritmer. En sådan form for ’komposit biomarkør’ vil også kunne inkludere forskellige typer af kliniske data. Indtil nu har de farmakodiagnostiske tests hovedsageligt været forbeholdt de onkologiske og hæmatologiske patienter, men vi ser nu at den type test også er i gang med at blive udviklet for lægemidler til behandling af andre alvorlige kroniske sygdomme. Læs det samlede Pharma 09/2022 her  1) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU
Pharma
25.11.2022
Pharma 09/2022 Tina Birkeskov Axelsen er i forbindelse med sit ph.d.-projekt ved at udvikle og teste en ny medicinsamarbejdsmodel, som skal reducere antipsykotika uden at reducere livskvalitet for borgere på socialpsykiatriske botilbud. Hendes resultater vil kunne udbredes og bruges – ikke alene i hele Danmark, men også i udlandet. Af Christian K. Thorsted Koordinering af medicin til borgere med svær psykisk sygdom er kompleks, og på socialpsykiatriske botilbud kan det resultere i uhensigtsmæssig brug. Det kan blandt andet føre til utilsigtede medicinbivirkninger.  Farmaceut Tina Birkeskov Axelsen har i sit ph.d.-projekt afdækket barrierer og fremmere for effektiv medicinkoordinering på botilbuddene og beskrevet en model, der virker. ”Middellevetiden for mennesker med svær psykisk sygdom er 10-20 år kortere end gennemsnittet – ofte fordi de også lider af somatisk sygdom. Det er en sårbar gruppe mennesker, som repræsenterer den tredje højeste andel af medicinudskrivelser i Danmark. Det er specielt interaktioner mellem lægemidler i krydsfeltet mellem de somatiske og de psykiatriske sygdomme, som er bekymrende. Antipsykotika kan medvirke til udvikling af somatisk sydom, og somatisk sygdom kan påvirke psykisk sygdom. Derfor er det yderst vigtigt med et tæt medicinsamarbejde mellem den praktiserende læge og psykiater, men realiteten er, at der er en række udfordringer i medicineringsprocessen. Det gælder også i høj grad for borgere på socialpsykiatriske botilbud,” fortæller Tina Birkeskov Axelsen, som i sit ph.d.-projekt netop fokuserer på at udvikle og teste en ny medicinsamarbejdsmodel på disse botilbud.  Tina Birkeskov Axelsen har siden 2010 arbejdet med klinisk farmaci på Hospitalsapoteket Region Midtjylland. Her har hun også lavet medicingennemgange på et socialpsykiatrisk botilbud og har sammen med den enkelte beboers psykiater, egen praktiserende læge og beboeren selv siddet med omkring bordet, når der skulle træffes beslutninger om behandlingen. ”Det er, en indsats, som vi kunne se, reducerede medicinforbruget, antallet af trusler mod personalet og kontakten til sundhedsvæsenet – og som har øget borgernes livskvalitet, ikke mindst fordi de føler sig mere set og hørt. Derfor har man i regionen gerne villet have det udrullet til alle andre botilbud, men vi har måttet  konstatere, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Derfor opstod ideen om i en ph.d. at dykke dybt ned i det her komplicerede område. Hvorfor er det, at vi med succes i over 10 år har kunnet lave medicinkoordinering på ét psykiatrisk botilbud og har kunnet holde energien oppe – men ikke har kunnet brede det ud i regionen?” Tina Birkeskov Axelsen undrer sig, for strengt taget burde det ikke være ’raketvidenskab’: Basalt set handler det om, at en farmaceut skal lave en grundig medicingennemgang med blik for både den somatiske og psykiatriske behandling – og så inviteres fagpersonerne omkring borgeren og gerne borgeren selv til et møde, hvor man træffer nogle beslutninger.  Barrierer og fremmere Første del af ph.d.-projekt handlede af den grund om at afdække barrierer og fremmere i alle lag, både hos borgere, borgerstøtter, behandlere og beslutningstagere. Det gjorde Tina Birkeskov Axelsen gennem 43 kvalitative interview. ”Med de interview har jeg kunnet se nogle mekanismer, som man er nødt til at have respekt for, hvis man skal få medicinsamarbejdet til at virke. For eksempel synes det jo at være oplagt positivt at få et bedre overblik over beboerens medicin og på den måde at kunne reducere den. Men hvis nu personalet ved, at den pågældende beboer har været meget udadreagerende, så er de måske ikke interesseret i en reduktion. Og for den praktiserende læge er det måske heller ikke interessant med reduktion på grund af bekymring for, at det kan føre til en indlæggelse – det måles lægerne på. Derfor er tillid og samarbejde mellem faggrupperne omkring den enkelte borger afgørende for at få medicinkoordinering til at fungere.” Det er også et spørgsmål om, at de skal have et fælles sprog for at kunne samarbejde. Her kommer der så også et begreb som empowerment ind i billedet – pædagogen skal turde tro så meget på sig selv, at han eller hun tør være patientens stemme på et fysisk møde med både læge og psykiater.  ”På baggrund af de kvalitative interview har jeg udarbejdet ShaPhaC-modellen (Shared Pharmaceutical Care), som skal reducere medicin, reducere kontakten til sundhedsvæsenet og give bedre livskvalitet. Modellen beskriver, hvilke grundelementer, hvilke aktiviteter og hvilke mekanismer der fører til dette,” forklarer Tina Birkeskov Axelsen.  Foreløbig tyder det på, at tre grundelementer er: Fælles beslutningstagning Borgerinddragelse Medicinkoordinering for borgere i både somatisk og psykiatrisk behandling   Aktiviteter, der kan fremme målet, har vist sig blandt andet at være etablering af en fast koordinator til at stå for alt det praktiske for alle de andre, og at fællesmøderne foregår på bostedet. De mekanismer, der ser ud til at kunne fremme målet, omfatter tryghed, selvtillid og relationer.  ”Samtlige arbejdsredskaber, dokumenter og andet, som bostedet har brug for i processen, samler vi i en værktøjskasse, som vi kvalificerer og stiller til rådighed for andre bosteder,” fortæller Tina Birkeskov Axelsen videre. Værktøjskassen indeholder blandt andet powerpoint-præsentationer, opslag til opslagstavlen, acceptspørgeskema, materiale til blodprøver og materialer som hjælper personalet til at give borgeren en stemme i lægesamarbejdet.  Ikke nødvendigvis den fulde pakke Hun understreger, at hensigten ikke er at komme med en model, som skal presses ned over samtlige socialpsykiatriske botilbud. Der er stor forskel på botilbuddene, og hvem der bor der. Det har hun også ved selvsyn kunnet konstatere ved i forbindelse med projektet at have været i praktik på flere botilbudsafdelinger for at få inspiration og viden om forholdene. Hendes model giver derimod løsningsmuligheder.  ”Samarbejdsmodellen virker for alle, men det er kontekstbestemt, om man nødvendigvis skal bruge den fulde pakke. Kommer jeg med en Top-down løsning, er det før uden succes afprøvet og dømt til at mislykkes – og Bottom- up hvor det hele skal bæres af en lokal ildsjæl, er også uden succes forsøgt før. Derfor skal det tænkes anderledes, og derfor har jeg også inddraget aktørerne i selve forskningsprocessen – såkaldt samskabelse. Aktørerne sikrer, at det er de rigtige spørgsmål, jeg stiller, for ellers får jeg heller ikke de rigtige svar. Vi skal ikke putte en model for medicinkoordinering ned over bostederne – de skal selv ville det, og det giver jeg dem så en nærpraktisk værktøjskasse til at kunne gøre. Hvilke ting fra værktøjskassen, der giver mening at anvende på det enkelte bosted, er helt op til dem selv.”  Afprøvet modellen Modellen er fortsat under udarbejdelse, men er blevet implementeret og afprøvet på et botilbud i regionen. De første 10 fællesmøder har fungeret som test- og optimeringsmøder i forbindelse med ph.d-projektet. Modellen blev præsenteret på et personalemøde, hvor hun også målte på personalets accept af modellen.  ”Hvis personalet accepterer den her måde at gøre det på, så er det naturligvis lettere at komme igennem med. Vi kunne se, at nogle tvivlede på, at det ville virke, og den viden kunne så bruges som et aktivt ledelses- og implementeringsredskab i forhold til, hvad vi skulle være opmærksomme på,” forklarer hun.  På bostedet blev der udpeget et panel på seks personer – administrativt og pædagogisk personale, sundhedsfagligt personale og ledere på bostedet, samt (som konsulenter) praktiserende læge og psykiater – og regionsleder.  En af de vigtige pinde er ifølge Tina Birkeskov Axelsen som nævnt, at man på bostedet udpeger en koordinator/facilitator, som skal stå for de praktiske ting, herunder at booke mødet med læge, psykiater og farmaceut.  ”For beboerens praktiserende læge og psykiater er gevinsten her, at de med blot et enkelt årligt møde har styr på behandlingen og lever op til deres forpligtigelser. De kan se en idé i at få kontakten til – og behandlingen af – borgeren systematiseret, og øge kvaliteten.”  For Tina Birkeskov Axelsen er borgerinddragelse et vigtigt element i modellen. Beboernes stemme skal høres.  ”Det kan være en udfordring, for nogle beboere er måske så dårlige, at de ikke har et verbalt sprog eller rent kognitivt eller fysisk ikke kan være personligt med. Dér bliver det så personalets rolle at aflæse beboeren og så godt som muligt at sørge for at være klædt på til at fungere som borgerens stemme, og at vi som minimum får denne stemme med, når vi træffer beslutninger om beboerens behandling. Der kan være behov for at udfordre personalet lidt på det punkt, for der kan så ligge en barriere i, at personalet er bekymret for, om det vil kræve ekstra ressourcer at løse den opgave.”  En stærk farmaceutopgave Tina Birkeskov Axelsen mener, at det er helt på sin plads, at farmaceuter spiller en rolle i at være med til at sikre sikker og optimal behandling med lægemidler på socialpsykiatriske botilbud.  ”Medicin ligger som en underliggende ting på bostederne, som faktisk ikke skal gøre noget væsen af sig, hvis det fungerer. Men hvis det ikke fungerer, så giver det virkelig problemer. Og vi ved fra undersøgelser, at jo mere medicin man tager fra beboerne, jo mindre vold og trusler er der på bostedet,” siger hun og fortsætter: ”Fagligt er det en fantastisk opgave at sidde med som farmaceut – jeg har jo selv gjort det flere år, hvor det har fungeret med et tæt samarbejde mellem bostedets personale, praktiserende læger og psykiatere. Fordelen er, at man kan ’komme af med’ hele sin medicingennemgang – både sine forslag til somatikken og til de psykiatriske aspekter af behandlingen og ikke mindst aspekterne/interaktionerne i krydsfeltet mellem dem. Normalt ville man sidde i et krydsfelt og ikke kunne adressere begge dele samtidig. Det kan man på det her møde, hvor man sidder sammen og også inddrager beboeren med det samme. Når den fælles beslutningstagning kører, er det så elegant.”  En anden fordel er, at man kommer til at kende hinanden omkring bordet. ”Det er også vigtigt, hvad der sker mellem møderne, og hvis der skal træffes hurtige beslutninger om borgeren. Her er kendskabet til hinanden en stor hjælp og sparer meget tid. En af de læger, der har rutine med fællesmøder på botilbud, siger blandt andet til sine nye kolleger: ’Hvis du vil have tid til dine andre patienter – så tager du dig tid til disse møder’.” Perspektiver Ph.d.-projektet afsluttes om cirka et år, og til den tid mener Tina Birkeskov Axelsen, at projektet giver en viden, som kan bruges såvel i Danmark som i udlandet. Allerede nu er hun i gang med en forskningsartikel til BMJ, British Medical Journal.  ”I udlandet er man nok ligeglade med, hvad vi gør ude på et lille bosted i Region Midtjylland, men de er ikke ligeglade med, om man kan lave fælles beslutningstagning mellem praktiserende læger og psykiatere og samtidig inddrage borgere med svære psykiatriske sygdomme. De metoder og mekanismer kan alle bruge, og det håber jeg da, at de vil gøre.”  Herhjemme håber hun at være med til at bidrage til øget opmærksomhed på den delte lægemiddelbehandling af borgere med svær psykisk sygdom, som bor på socialpsykiatriske botilbud. Desuden håber hun, at projektet kan bidrage til øget lighed i sundhed, forebyggelse af somatiske sygdomme, ressourceoptimering og over tid endda til reduktion i forskellen i forventet middellevetid.  ”De gør det godt ude på bostederne, og lægerne tilknyttet bostederne gør det også godt. Jeg oplever hele vejen rundt, at alle ønsker at gøre det så godt for beboerne om muligt – så det er ikke derfor, jeg arbejder med den her model. Men hvis vi samarbejder, kan vi gøre det endnu bedre,” slutter hun. Læs det samlede Pharma 09/2022 her 
Pharma
25.11.2022
Pharma 09/2022 LIFE SCIENCE 2022:  Senior Vice President Lars Fogh Iversen står i spidsen for det nye område i Novo Nordisk, Digital Science & Innovation. På Life Science 2022 fortalte han om det paradigmeskifte, som digitaliseringen er på vej til at skabe inden for lægemiddelforskning. Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler En omfattende digitalisering af lægemiddelvirksomheders forskningsaktiviteter er ikke nice to do – nej, det bliver en forudsætning for at drive forskning  fremadrettet. Det understregede Senior Vice President Lars Fogh Iversen, der leder det nyetablerede område i Novo Nordisk, Digital Science & Innovation, i sit oplæg på Life Science 2022. ”Man har set, at for eksempel underholdningsindustrien og nyhedsindustrien er blevet totalt disruptet – fysiske produkter er blevet fuldt ud digitaliseret. Sådan er det ikke med lægemiddelindustrien og vil aldrig blive det, fordi det fysiske produkt i form af lægemidlet ikke vil kunne erstattes med et digitalt. Men derfor kan vi alligevel ikke sove roligt, for vi vil også blive disruptet, hvis vi ikke går ind i en digital transformering,” sagde Lars Fogh Iversen. Han pointerede, at det netop er vigtigt at skelne mellem den totale disruption af værdikæden og så en gradvis transformation, hvor en virksomhed digitaliserer sine arbejdsgange.  ”Etableringen af Digital Science & Innovation i Novo Nordisk handler om, at vi erkender, at vi må transformere den måde, vi arbejder på, ikke mindst forsker i nye lægemidler på. I første omgang er der tale om den introverte del af digitaliseringen, altså den måde vi arbejder på internt i virksomheden. Der findes også en ekstrovert del af digitaliseringen. Den handler om, hvordan vi møder vores patienter med blandt andet nye digitale produkter. Den del vil vi selvfølgelig også skulle have øget fokus på.”  Nye højder med innovationen Lars Fogh Iversen beskrev i sit oplæg, hvordan Novo Nordisk har været på en lang rejse i de seneste årtier. I 1990’erne var virksomheden meget fokuseret på diabetes og på enkelte sjældne sygdomme. Proteiner og peptider var det primære, og lægemidlerne blev givet via injektioner. I 2010’erne nåede Novo Nordisk frem til, at man ønskede at arbejde inden for flere sygdomsområder. Det førte til fokus på blandt andet fedme, hjertekarsygdomme og nyresygdomme. Samtidig gik Novo Nordisk i gang med at forsøge at lave orale versioner af dets peptider. Og for få år siden udvidede Novo Nordisk så terapiområderne endnu mere, blandt andet til sjældne blodsygdomme. ”Vi begyndte så også at se på nye teknologiplatforme. Vi vil nu ikke alene arbejde med proteiner og peptider, men også med stamceller, genterapi og geneditering – også små molekyler. Vi har altså udviklet os enormt fra dér, hvor vi kommer fra. For at nå de mål og gøre det effektivt, så besluttede vi for nyligt, at vi måtte digitalisere. Vi digitaliserer altså ikke bare for at digitalisere, men for at nå vores mål og ambitioner og for at nå nye højder med vores innovation.” Kæmpe datamængder Lars Fogh Iversen beskrev også, hvorledes arbejdet i laboratorierne har ændret sig fundamentalt – eller i alt fald er på vej til at gøre det. Forskningen er typisk blevet gennemført af en kemiker og en laborant, og de har kun kunnet generere meget små datamængder. "Vi har hidtil haft mange hypoteser og få data. Nu er vi kommet dertil, at vi har en arbejdsmetode, hvor vi samler en hel del flere data, og hvor vi stadig bruger vores humane intelligens til at drive forsøgene. Men vi supplerer nu også med kunstig intelligens og machine learning, så vi kan nå mere. Lige om hjørnet ligger det, at vi også kan bruge AI til at få styr på vores data,” forklarede han. Lars Fogh Iversen mener, at lægemiddelindustrien, men også inden for andre forskningsområder, står over for et egentligt paradigmeskifte. Det skyldes, at man nu efterhånden kan samle så meget data, at mennesker simpelthen ikke længere kan overskue de indsamlede datamængder. ”På den måde bliver drug discovery ikke længere en screeningsøvelse, hvor man screener efter nye compounds og forsøger at forstå biologien – det flytter sig derimod over til at dreje sig om at forstå data. Drug discovery er nu et learningproblem – og ikke et screeningproblem.”  Han erkender, at der ligger en kæmpe arbejdsopgave i at strukturere data. Derfor skal der skabes en infrastruktur for håndteringen. ”Der er mange virksomheder, der har gjort det her forkert. Utallige har fokuseret på alene at skaffe data – men er mislykkedes, fordi de har haft en elendig infrastruktur til at håndtere datamængden. Andre har haft god AI, men ikke haft data at arbejde med. Andre igen har haft et godt teknologifundament, men har ikke kunnet skabe noget konkret ud fra det. Vi prøver at balancere tingene, så vi både genererer data, har en infrastruktur til at håndtere dem, men også at der er nogle i virksomheden, der kan bruge data og skabe noget med dem.” Stil de rigtige spørgsmål Lars Fogh Iversen understregede, at selvom meget altså forandrer sig i lægemiddelforskningen i de kommende år, så er én ting uforandret.  ”Vi skal stadig stille de rigtige spørgsmål, ligesom vi skulle for 100 år siden. Stiller vi ikke de rigtige spørgsmål, så gør vi ikke det rigtige over for patienterne. Så vi skal stadig være nysgerrige og sørge for, at det, vi gør, bringer værdi ind i organisationen.” Han fastslog, at der altid vil ligge en udfordring i at ændre den måde, man i en organisation arbejder på.  ”Det nemmeste i verden er at fortsætte, som man altid har gjort, men det er altså ikke en mulighed, hvis virksomheden skal overleve i det lange løb.” Den anden barriere for at lykkes med den digitale transformation er adgangen til talent.  ”Konkurrencen om kompetencer er hård og global, og derfor er vi til stede flere steder i verden for at få adgang til dem, specielt inden for det digitale. De mest værdifulde medarbejdere, jeg kan finde i øjeblikket, det er dem, der kan begge dele – taler to sprog. Både har en faglig dybde og taler det digitale sprog. Dem er der ikke så mange af.”  Lars Fogh Iversen sluttede: ”For mig har det været et spændende spring at tage over i det digitale, og jeg vil opfordre alle jer her i dag til at sørge for, at I har digitale kompetencer med i jeres personlige udviklingsplan.”  Da krisen kom, fik Danmark et samlet overblik over lægemiddellagrene Læs det samlede Pharma 09/2022 her 
Pharma
25.11.2022
Pharma 09/2022 ET DØGN MED: Charlotte Merland er uddannet farmaceut og arbejder som Medical Advisor hos Amgen. I dag står den blandt andet på fælles morgenmad med kolleger, bearbejdning af langtidsdata og forberedelse af et videnskabeligt specialistmøde, hvor det detaljerede program hurtigst muligt skal på plads. 06:15 Jeg er som regel tidligt oppe, for jeg skal både nå morgentræning og gåtur med hunden. Jeg plejer at følges med en veninde. I dag går jeg dog alene, og tankerne vandrer hen på situationen i omverdenen, hvor der lige har været læk på gasledningerne i Østersøen. Det er en skræmmende tid, og jeg tænker på, hvor stor den kommende gasregning mon bliver. Jeg frygter, vi går en kold og mørk tid i møde. 09:00 Jeg når lige præcis ind på kontoret til den ugentlige fællesmorgenmad. Den prioriterer vi alle højt, da vi i løbet af ugen ellers er spredt for alle vinde. Vi har heldigvis gode arbejdsvilkår, og corona har nok også rykket lidt ved, at det er helt OK at arbejde hjemmefra. For mit vedkommende er det cirka to gange om ugen. Det er skønt med den fleksibilitet. I dag er alle de eksterne også på kontoret, da de har et salgsmøde. Min rolle ligger i medicinsk afdeling, hvor vi arbejder med forskning, udvikling og videnskabelig vidensdeling og ikke direkte med salg. Det er dejligt at hilse på dem og høre lidt om, hvad der sker ude i marken. 09:30 Denne uge er ’Amgen Mission Week’, hvor vi har særligt fokus på patienterne. Derfor har vi inviteret Osteoporoseforeningens nye formand ind for at fortælle os lidt om foreningen, som for os er en vigtig organisation og samarbejdspartner. Vi har nogle af de samme mål, blandt andet at vi arbejder for, at befolkningen, sundhedsfaglige personer og beslutningstagere har kendskab til knogleskørhed. Det er spændende at høre om deres arbejde, og under formandens indlæg sidder jeg og tænker på, hvordan jeg kan være med til at bidrage til yderligere kendskab om knogleskørhed. 11:00 Tilbage ved computeren. Som Medical Advisor har jeg mange forskellige opgaver. Jeg dækker det, vi kalder ’GenMed’, som dækker over knogleskørhed og kardiovaskulær sygdom, specielt dyslipidæmi. Jeg er glad for mit job, det er alsidigt og aldrig kedeligt. Jeg har været Medical Advisor i de sidste tre firmaer, jeg har arbejdet i, og det har aldrig været det samme job, og det er det, der er fedt og udviklende. Jeg har netop overtaget et for mig ret nyt område, nemlig det kardiovaskulære/dyslipidæmi. Der er lige kommet nye data – langtidsdata, som jeg bruger meget af min dag på at arbejde med. De skal udbredes til de rette og på den rigtige måde, da de kan være med til at gøre en stor forskel for patienterne i sidste ende. Jeg diskuterer løbende med mine kollegaer, hvordan vi skal gøre. Vi samarbejder på tværs af teams, og det er spændende og fedt at mærke, hvordan vi løfter i flok. 11:30 Jeg tjekker kalenderen for, hvornår jeg skal mødes med min mentee igen. Jeg er lige blevet mentor. Efter at have overvejet det i flere år fik jeg endelig meldt mig til mentorordningen i Pharmadanmark. I sidste uge havde jeg det første møde med min mentee, og det var et rigtig godt møde. Det var fedt at mærke, hvordan nogle af mine råd kunne bruges.  12:20 Normalt holder vi meget på at spise frokost sammen, men i dag tager jeg en hurtig frokost foran computeren. I øjeblikket har jeg enormt travlt med at planlægge et videnskabeligt specialistmøde.  Egentlig plejer man at sige, at man skal gå i gang mindst tre måneder før – men her har vi to! Vi har speakere, datoer og mødesteder på plads, men nu mangler det endelige detaljerede program, og det tænker jeg en del over. Det er et aftenmøde, så der er ikke så meget tid. Hvad skal fokus være, så det giver mest mening, og så vi kan trække deltagerne af huse, fordi de synes, at mødet giver dem værdi? Og så er der alt det administrative og compliancemæssige. Og selv om jeg har god hjælp til det meste, så tager det enormt meget tid og er træls, at det skal være så presset. 13:30 Der er mange interne møder i dag. Det næste, jeg skal nå at deltage i, er et ’Global to Local’-møde sammen med mine mange internationale kolleger inden for det kardiovaskulære område. Denne gang er der ingen forberedelse, men fordi jeg er ny i teamet, skal jeg lige præsentere mig selv, og så er det ellers med at følge med og absorbere alle de mange informationer, der deles. 15:00 Sidst på dagen er der et globalt møde for de investigatorer, der er med i et af vores studier. Jeg ringer ind, men indser hurtigt, at jeg ikke kan bidrage med noget her, så jeg forlader hurtigt mødet igen. Det er ellers inden for et spændende nyt område, som jeg ikke normalt beskæftiger mig med.  15:30 Jeg planlægger dagen i morgen, for jeg skal sammen med en kollega fra salgsteamet ind til en nordisk kardiologikonference i København. Amgen er medsponsor, men vi har besluttet at droppe at have en stand denne gang. Vi skal derfor blot møde op og få snakket med dem, vi skal. Jeg skal blandt andet nå at snakke med en investigator på et af vores studier, som der har været nogle udfordringer med. Det er altid godt at få talt ansigt til ansigt, og så skal jeg lytte med på et par af indlæggene – man kan jo altid lære noget, og det er vigtigt at følge fagligt med.  16:00 Jeg når også at kigge lidt på et møde i næste uge, hvor jeg skal med en anden kollega ud at besøge en almen praksis. Det sker nogle gange, at der er behov for, at medicinsk afdeling er repræsenteret, og så tager jeg meget gerne med ud. Det får jeg altid noget ud af. Der er altid nogle gode spørgsmål og refleksioner, jeg kan tage med hjem til skrivebordet. Det er også min oplevelse, at lægerne er glade for en gang imellem at have besøg fra medicinsk afdeling, hvor studiedata eventuelt kan diskuteres mere indgående end normalt. Vi har generelt et rigtigt godt samarbejde med lægerne, og sådan skal det helst også være, da vi skal bruge hinandens tid bedst muligt, og da både vi og dem jo ønsker den bedste mulige behandling af patienterne. 17:00 Jeg får arbejdet lidt videre med de langtidsdata, jeg gik i gang med tidligere på dagen. 18:00 Det blev en ekstraordinær lang dag på kontoret i dag, men dejligt at mødes med alle kollegerne, få en masse koordinering og aftaler i hus og mærke dynamikken – og så skal jeg alligevel videre i byen i aften. 22:30 Hjemme efter en dejlig aften ude går jeg i seng. Jeg har travlt for tiden, men jeg falder alligevel hurtigt i søvn uden at tænke for meget på arbejde. Læs det samlede Pharma 09/2022 her 
Pharma
25.11.2022
Pharma 09/2022 FOLK FLYTTER SIG: Nhung købte et hus i Nordjylland, sagde sit job op på Novo og gik på svær jobjagt Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Lene Pedersen Hvordan kan det være, du sagde dit job op? I april blev jeg jobsøgende efter fem gode og lærerige år hos Novo Nordisk i Bagsværd. Det var et svært farvel, da det samtidig var afslutningen på et stort kapitel på Sjælland. Grunden til skiftet var praktisk. Vi havde fået tvillinger et års tid før, og da jeg skulle til at vende tilbage fra barsel, begyndte tanken at melde sig, om vi ikke skulle have noget mere plads og finde et hus frem for vores lejlighed. Så vi begyndte at lede efter hus – i første omgang på Sjælland.  Jeg er oprindeligt fra Nordjylland, og min mand er fra Jylland, og da vi så var på juleferie i Jylland, fandt vi pludseligt et hus i Nordjylland. Det var et svært valg at skulle rykke det hele til Jylland. Jeg var rigtig glad for mit job, men fordi jeg var på barsel og havde arbejdet lidt på afstand, var det en smule nemmere at træffe beslutningen.  Jeg sagde op uden at have noget andet, og det var ret angstprovokerende, for vi havde jo talt frem og tilbage, om man skulle have et nyt job, før man købte hus, men nu kom huset altså først. Min mand kunne dog beholde sit job og så arbejde fra distancen.  Hvad tænkte du, da du sagde op? Det skal nok gå. Der er ikke så meget i Jylland, men der må være noget. Jeg kommer med erfaring, så det burde kunne lade sig gøre. Det tænkte jeg, før jeg gik i gang med at søge job.  Da jeg så gik i gang, kunne jeg hurtigt se, at der virkelig ikke var særligt mange opslag i medicinalindustrien. Jeg arbejdede meget med optimering i mit gamle job på Novo, så jeg forsøgte at målrette min ansøgninger til produktionsvirksomheder, fordi jeg tænkte, at mine erfaringer godt kunne overføres til dem. Men jeg fik ikke ret meget respons på det. Formentlig fordi min profil ikke er så teknisk i forhold til en ren produktionsudstyrsvirksomhed. Det ville nok have krævet, at jeg ringede dem op og forklarede dem, hvad jeg kunne.  Hvordan var jobsøgnings-processen?  Starten på jobsøgningen i det nordjyske gik godt, men følelserne som ledig mellem jobs har virkelig været op og ned. Det her med, at der var nogle jobs, men de var få, og vi var en del kandidater om dem. Alternativt skulle man i gang med at sælge sig selv og ringe rundt, og det krævede et mod, som jeg ikke lige havde på det tidspunkt.  Jeg synes til tider, det var svært, for jeg var jo glad for at være i lægemiddelindustrien, og det er der ikke så meget af her, og samtidig kunne jeg se et bugnende antal jobs på Sjælland. Det var frustrerende. Men så var der endelige et match på Sygehusapoteket, og det var bare så forløsende. Hvordan har starten i det nye job været? De første par måneder har været rigtig positive. Jeg er rykket fra én produktionsvirksomhed til et sygehusapotek, som også har produktion. Vi producerer patientspecifik medicin til sygehusene – ernæring, kræftmedicin og antibiotika. Jeg sidder i en stilling, hvor jeg kvalificerer alt udstyret, såsom køleskabe og frysere, vi har i huset. Jeg sørger for, at vi efterlever lovgivningen, og det var den samme type arbejde, jeg sad med, da jeg sluttede i Novo. Hvordan adskiller det nye job sig fra det gamle? IT-delen adskiller sig helt klart. På Novo var vi længere fremme med at have nogle apps og dokumentation, som lå online. Dér er vi ikke så langt her. En anden ting, jeg kan mærke, er, at vi måske nok har samme mængder projekter, men vi har ikke samme ressourcer, som en virksomhed som Novo har. I det private kunne man få flere folk og andre ressourcer, hvis noget blev prioriteret meget højt. Det var en svær balance i mit tidligere job at finde det rigtige tempo. Jeg nød omskifteligheden og det høje tempo, men havde måske til tider svært ved at sætte tempoet ned. Hvordan har skiftet påvirket din worklife-balance? Den er bedre her. Men jeg er jo også mere erfaren.  Novo var mit første job, og så er man jo ekstra ivrig for at vise sit værd, og når man så samtidig er i et miljø, hvor effektivitet og det at arbejde meget giver anerkendelse, så gør man det også gerne. Så jeg er blevet klogere nu, men jeg er også kommet til et miljø, hvor der er plads til det. Jeg endte faktisk med at få stress i mit gamle arbejde, så da jeg kom tilbage fra det, var jeg mere bevidst om ikke at arbejde mere, end jeg kunne, og jeg var blevet bedre til at sige nej. Dette var der fuld forståelse for og støtte til, og der blev virkelig taget hånd om min arbejdssituation. Så man må sige, jeg har haft en personlig udvikling, som jeg ikke ville være foruden.  Er der noget, du savner ved dit gamle job? Jeg savner helt klart de IT-løsninger, vi havde til rådighed. Det kan godt være frustrerende, når man ved, at det kan være nemmere og hurtigere, hvis man bare havde de rette systemer.  Mine tidligere kollegaer savner jeg også, heldigvis er der også gode kollegaer på sygehusapoteket. Jeg kan da også godt savne nogle af de goder, der var på Novo – kaffemaskine, kantinen, frugt og sådan noget, det var bedre i det private, griner Nhung. Hvad er du blevet positivt overrasket over i det nye arbejde? Der er ikke så mange lag her. Jeg er vant til at have en teamleder, en afdelingsleder og en sitechef. Nu sidder jeg på gang med min chef og den øverste chef, så der er ikke så langt op. I store virksomheder ser man kun den øverste chef på en video. Det er mere uformelt her, man kan nemmere bare sige noget og spørge til ting. Det er rart. Man ved, hvem der bestemmer, og det bliver nemmere at sige sin mening. Hvordan er det at komme tilbage til Nordjylland? Det er dejligt. Det har været så svært at tage beslutningen og sige farvel til familie og omgangskreds. Man kan ikke få det hele desværre. Men nu her, hvor jeg sidder på den anden side af springet med hus og job, og jeg bor her, hvor jeg er glad, tænker jeg, at man sagtens kan gøre det, og at tingene nok skal falde på plads. Læs det samlede Pharma 09/2022 her 
Nyheder
25.11.2022
Pharma 09/2022  LEDER Af Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark Pharmadanmarks faglige konference løb af stablen 12. november, og 150 deltagere delte en masse kloge timer sammen i vores helt særlige fagfælleskab. Jeg håber, at de af jer, som deltog, fik værdifuldt input og output fra konferencen, og at I fik genoplivet det netværk, som det har været svært at dyrke under COVID-19.  Herligt, at vi igen kan komme ud og dele læringer og blive inspireret af hinanden. Vi gentager succesen igen om to år, eventuelt i et tilpasset format, så I får mest ’bang for the buck’ ud af jeres medlemskroner.  På programmet noterede jeg mig især, at fremtidens digitale kompetencer og muligheder var et tema. Fremtidens patient skal inkluderes i et partnerskab med sundhedsfaglige kapaciteter, hvor sundhedsdata fra patienten kan uploades i realtid, og forslag til sundhedsfremme tikker tilbage. Hovedtaleren Dr. Bertalan Meskó har hacket sin egen sundhed og vågner med en alarm, der kun vækker ham, når han er registreret i ’light sleep’.  Det er et syret faktum, at vi har mere computerkraft i et smartwatch, end der blev brugt til at komme på månen i 1960'erne. Hvert pulsslag registreres og samles, og uret kan sågar ringe 112, hvis det skulle gå så galt. Eller som der blev sagt på konferencen af hospitalspræsten Christian Busch – døden er et vilkår, og vi skal turde tale mere om død. Det leder mig til at tænke på følgende: Hvordan skal dine sundhedsdata bruges, og hvordan skal virksomheder og patienter forholde sig – forestil jer en polyfarmacipatient, som får notifikationer fra syv forskellige apps, fordi de ikke snakker sammen på tværs. Kan apps erstatte lægebesøget eller turen på apoteket? Og hvem sikrer, at de råd ikke er forurenet af kommercielle interesser? Skal vi nu være softwareudviklere med farmaci i bi-fag?  Se, dét er spændende, og noget vi skal tænke mere over for at sikre fremtidens arbejdsstyrke.  Lars Fogh Iversen fra Novo Nordisk er i gang med at bygge et område op, som skal anvende sofistikerede digitale værktøjer til at optimere beslutninger og lægemiddeludviklingen. De digitale værktøjer er ikke en trussel, men det bliver de, hvis vi ikke lærer at forstå og bruge dem i vores arbejde. Vi skal udvikle og udbygge digitale kompetencer, vi skal med andre ord blive to-sprogede i farma og digitale værktøjer. Men samtidig skal vi også indse, at det personlige møde med patienten ikke kan erstattes, og at det virtuelle er et supplement, ikke en substitutionsøvelse. Vi skal få hjælp til vores beslutninger gennem computerkraften, men ansvaret for at træffe beslutningen er stadig fagpersonens.  En opfordring skal lyde herfra – tal med din leder om, hvordan du kan øge dine digitale kompetencer allerede nu, eller kontakt Pharmadanmarks karrierevejledning og få konkret sparring. Er du leder, så overvej, hvordan dit ansvarsområdes arbejdsgange kan automatiseres, og hvordan du får medarbejderne godt med på den rejse. For udvikling sker eksponentielt, og vi er lige nu i starten af en vækstkurve.  I den forbindelse vil jeg nævne, at Pharmadanmark naturligvis fortsat arbejder for at sikre en bedre efter- og videreuddannelse, herunder digitale kompetencer. Jeres kompetencer skal vedligeholdes – også så vi fortsat har en stærk life science-sektor i Danmark. Vi er spændte på, hvordan den nye regering vil være medspillere på at sikre kvaliteten i uddannelserne. Læs det samlede Pharma 09/2022 her 
Pharma
25.11.2022
Pharma 09/2022 LIFE SCIENCE 2022: Krig, klima og krise påvirker forsyningssikkerheden af lægemidler. På Life Science 2022 gav både Lægemiddelstyrelsen og EMA deres syn på forsyningssikkerhed – én af tidens store udfordringer. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Camilla Schiøler Da coronakrisen ramte, var der ingen, der havde et samlet overblik over, hvilke lægemidler der var, og hvor de var henne i landet. Pandemien afslørede ligeledes, hvor skrøbelig den globale forsyningskæde er.  ”Vi blev som noget af det første klar over, at der ikke var nogen, der havde et samlet overblik over lagersituationen i Danmark. Og når vi taler lægemidler, så var lagerbeholdningen generelt ikke særligt stor. Der er meget få virksomheder og aktører, der kører med større lagre i dag. De arbejder ’just in time’,” fortalte Kim Helleberg Madsen.  Han er enhedschef for lægemiddeløkonomi og tilgængelighed i Lægemiddelstyrelsen. Da det gik op for de danske myndigheder ved COVID-krisens start, at overblikket manglede, fik Lægemiddelstyrelsen etableret databasen Minerva, som kunne bruges til at overvåge lægemiddellagrene.  Styrelsen lavede aftaler med grossister, Amgros, apoteker og sygehusapoteker, som alle indrapporterede deres lagerbeholdning på daglig basis og for sygehusapotekernes vedkommende to gange om ugen. ”Det har haft den betydning, at vi har kunnet se, om der for eksempel i hospitalssektoren er meget på lager af noget, der mangler ude i primærsektoren og omvendt. Så har vi faktisk kunnet flytte lægemidler fra den ene sektor til den anden,” forklarede Kim Helleberg Madsen.  Dermed kunne Lægemiddelstyrelsen overvåge, hvordan lagersituationen i Danmark var. Hovedreglen var, at der hos grossisterne skulle være til fem ugers forbrug. ”Når vi kom ned under dette, gik vi i aktion. Vi kontaktede grossisterne for at høre, om der var leverancer på vej, og vi kontaktede virksomhederne for leverancer for at sikre, at vi ikke pludselig stod i en situation, hvor vi manglede et kritisk vigtigt lægemiddel i Danmark.”  Databasen har vakt genlyd i udlandet, hvor Lægemiddelstyrelsen flere gange har været rundt og fortælle om Minerva. ”Vi er sindssygt stolte af den, det er helt unikt, og vi har også præsenteret dette instrument for mange andre lande. Det er der interesse for ude omkring i verden.” Usikker verdensorden præger forsyningerne  Der er utroligt mange begivenheder, der kan påvirke forsyningen. Da Danmark 11. marts blev lukket ned, blev der for eksempel på én dag solgt Panodil svarende til en hel måneds forbrug, hvorefter der opstod udfordringer med forsyningen. Men det er langt fra kun en pandemi, der sætter forsyningerne under pres.  Kim Helleberg Madsen var kommet til Pharmadanmarks konference for at fortælle om Lægemiddelstyrelsens perspektiv på forsyningssikkerhed i en ny verdenssituation, hvor særligt krigen i Ukraine påvirker forsyningen, men hvor også klimaforandringer skaber problemer. Én af tilhørerne var Manmeet Sahota. Hun sad forrest og lyttede meget interesseret. Til hverdag arbejder hun for Niras som konsulent og teamleder. ”Det er sindssygt interessant, synes jeg. Jeg tænker jo meget over, hvordan jeg som farmaceut kan være med til at sikre, at patienter i Danmark kan få den behandling, de har brug for. Jeg arbejder særligt inden for produktionen, og jeg er meget optaget af, hvad vi kan gøre for at sikre forsyningen,” sagde Manmeet Sahota.  Hun vil fortælle om oplægget til sin gruppe ’Pharmaceutical Product Design’, som hun er med i under Pharmadanmark. ”Det er så relevant og inspirerende, og det skaber ideer til, hvad vi kan gøre for patienter og Danmark. Området er jo meget komplekst, fordi så meget kan påvirke forsyningen. Det er også ret tankevækkende, at det med overvågningen har manglet, så jeg kan da ikke lade være med at tænke på, hvordan man kan bidrage til Lægemiddelstyrelsens arbejde. For det er jo tydeligt, at overblikket er ekstremt vigtigt.” Komplekse forsyningskæder Danmark er som en lille, åben økonomi meget sårbar over for, hvad der sker i Europa og resten af verden. Kim Helleberg Madsen pegede særligt på kvalitet og produktion, som afgørende steder, hvor der opstår forsyningsvanskeligheder.  ”Mange outsoucer til lande, hvor arbejdskraften er billig, og der er i de senere år sket en større afhængighed af enkelte leverandører. Det gør forsyningskæden hele langt mere skrøbelig. Og kvalitetsproblemer opstår jo en gang i mellem, det er en del af hverdagen, men de påvirker også forsyningen.” Det kom ifølge Kim Helleberg Madsen bag på Lægemiddelstyrelsen, hvor skrøbelig den globale forsyningskæde var: ”Vi vidste godt inden pandemien, at den globale forsyningskæde er kompleks, men det kom alligevel bag på os, hvor lidt der skal til for at disrupte leverancerne. Vi er med pandemien blevet klogere på, hvor afhængige vi er af lægemiddelproduktionen i andre lande – især når vi kigger til Asien og ikke mindst Kina,” sagde Kim Helleberg Madsen og fortsatte: ”Der var ikke nogen, der havde nærmere indblik i, hvad det mere konkret betyder for lægemiddelproduktionen, hvis man lukker et stort kinesisk område som for eksempel Wuhan ned.”  Sikkerhedslagre af kritisk vigtig medicin  Udover databasen Minerva tog Lægemiddelstyrelsen som en del af kriseberedskabet også et andet overordnet initiativ for at sikre lagre af kritiske lægemidler. Sammen med de danske grossister og Amgros blev der sat et samarbejde i gang om at opjustere lagrene af kritisk vigtige lægemidler. Under pandemien henvendte de forskellige lande sig til hinanden, hvis de manglede kritisk vigtige lægemidler, og særlig efter krigen i Ukraine kommer der ofte forespørgsler.  ”Der er Minerva supergodt, for vi kan hurtigt danne os et overblik over, hvad vi har, og hvad vi eventuelt kan undvære,” fortalte Kim Helleberg. Da krigen i Ukraine blev indledt, gik Lægemiddelstyrelsen i gang med prognoser for, hvordan flygtningestrømmen ville påvirke forsyningssikkerheden i Danmark. ”Vi kiggede på, hvad vi skulle gøre i forhold til lageropbygning og andet. For eksempel vidste vi, at flygtningene primært var kvinder og børn, og at Ukraine har en del tilfælde af tuberkulose. Det, har vi ikke meget af i Danmark, så vi var inde sammen med andre aktører og se på, hvordan vi kunne sikre lægemidler, så de kunne blive behandlet, hvis det blev nødvendigt.” Europæisk overvågningsplatform på vej Coronakrisen afslørede et fravær af koordinerende myndighed på europæisk plan. I november 2020 kom Europa-Kommissionen med en ny lægemiddelstrategi. Det europæiske lægemiddelagentur EMA har fået nye beføjelser og er i gang med at bygge en ny overvågningsplatform. Og sidste år etablerede man så en ny europæisk beredskabsmyndighed, HERA, som skal sikre EU ved fremtidige sundhedskriser. Kim Helleberg Madsen ser frem til 2025, hvor en europæisk pendant til den danske Minerva-database, den såkaldte ’European Shortage Monitoring Platform’ (ESMP) fra EMA, gerne skulle stå klar.  ”Så skulle vi gerne kunne få et billede, når vi går i beredskab på europæisk plan, over, hvad der er af mulige lægemidler, om der er forsyningsvanskeligheder og så videre. Det bliver virkelig godt, når det er klar,” vurderede Kim Helleberg Madsen. Forsyningssikkerhed i et europæisk perspektiv I EMA sidder danske Steffen Thirstrup som medicinsk direktør. Han har ligesom Kim Helleberg Madsen et oplæg på Pharmadanmarks konference, hvor han også kom ind på forsyningssikkerhed set fra et europæisk perspektiv.  Han ser også frem til at få digitalt overblik med ESMP  ”Når vi ser på mangel af lægemidler i Europa, er de sjældent spredt jævnt ud i Europa - nogle lande mangler, mens andre har. Så vil det være meget gavnligt med et hurtigt og præcist overblik. EMA har fået et udvidet mandat til at holde øje med og forsøge at minimere mangel på medicin - i særdeleshed i krisesituationer, som der stadig er med COVID, det er ikke skruet ned endnu, selvom mange måske tror det,” sagde Steffen Thirstrup og fortsatte: ”Selv uden for krisetid opstår der mangelsituationer, fordi der af forskellige grunde pludselig kan opstå flaskehalse i adgangen til medicin, lige nu ser vi for eksempel mangel på blisterpakker og glas, som rammer produktionen.” ESMP kommer til at indeholde to dele – en til krisetid og en til fredstid.  ”Den akutte del kommer til at køre hurtigt. Her skal indehaveren af markedsføringstilladelsen fortælle, hvad de har af kritiske situationer, om de har fremstillingsproblemer, hvordan ser salg og marked ud, og findes der nogle alternativer? Alt det ryger ind i databasen, og tilsvarende kan de nationale myndigheder rapportere ind, hvad der er udbud og efterspørgsel i medlemsstaterne. Så kan vi sammenholde informationerne,” forklarede Steffen Thirstrup.  ”Et læringsproblem – ikke et screeningsproblem at finde nye lægemidler” Læs det samlede Pharma 09/2022 her 
Pharma
24.10.2022
Pharma 08/2022 Anja Toft Mikkelsen er i øjeblikket i gang med at skrive sit speciale på farmaceutstudiet på PharmaSchool i professor Dan Stærks forskningsgruppe. Laboratorieundervisningen var en væsentlig grund til, at hun valgte studiet.  Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler ”Jeg syntes, at det var fedt, at jeg kunne se, at en så stor del af studiet er praktisk anlagt, for jeg arbejder rigtig godt ved at få lov til at bruge mine hænder og sanser og ved at opleve tingene på en anden måde, end man gør i en forelæsningssal,” fortæller Anja Toft Mikkelsen. Hun har en atypisk baggrund i forhold til andre farmaceutstuderende, idet hun oprindeligt er uddannet laborant. Hun nåede at arbejde som laborant i lægemiddelindustrien, men blev af sin chef opfordret til at udnytte sit fulde potentiale og læse videre.  ”Arbejdet som laborant er meget rutinepræget, og man får typisk en SOP –Standard Operating Procedure i hånden og følger den slavisk. Det bliver lidt kedeligt i længden, så udsigten til som farmaceut at kunne arbejde selvstændigt i laboratoriet tiltalte mig.” Anja Toft Mikkelsens baggrund som laborant var en fordel i studiestarten. ”Det gav mig noget overskud i laboratoriet, og jeg kunne hjælpe mine medstuderende, hvis de havde spørgsmål til for eksempel at pipettere,” erindrer hun. Hun bemærker, at man som laborant lærer teknikkerne – hvordan man sikrer, at ensartetheden og præcisionen er god. På farmaceutstudiet er det hendes indtryk, at der lægges mindre vægt på det håndværksmæssige og mere på, at de studerende prøver en masse forskellige teknikker af, og at de præsenteres for mange instrumenter og mange principper.  ”Det har også en styrke, fordi man så ser bredden af det, man kan komme ud til, når man er færdiguddannet efterfølgende.” Øger selvstændigheden Anja Toft Mikkelsen fremhæver, at det generelt øger de studerendes selvstændighed, at de planlægger deres eget laboratoriearbejde – og når det går godt, så giver det også noget selvtillid. ”Det giver noget på den personlige konto, især hvis man har en underviser, der er god til at opmuntre imens. Så det giver mig faktisk meget livsglæde og livskvalitet at gå i laboratoriet, planlægge arbejdet og se det lykkes. Man får også mere ejerskab over de data, man selv genererer i laboratoriet – i stedet for bare at kigge på noget andre har lavet. Man ved, hvordan og hvorfor resultaterne er blevet, som de er. Ens eget laboratoriearbejde er også med til bedre at visualisere eksperimentelle artikler. Det kan godt være svært at sætte sig ind i, hvad andre forskere har gjort i et forsøg, men det hjælper, hvis man selv har gjort sig nogle lignende erfaringer i laboratoriet. Det hjælper med til at omsætte ord til noget visuelt,” siger hun og fortsætter: ”At være i laboratoriet giver noget variation, men gør også at man både husker og lærer bedre. Det er nogle andre problemstillinger, der opstår, end når det er skrivebordsarbejde eller teoretiske øvelser. Det vigtige med tiden i laboratoriet er også, at det giver en anderledes fordybelse og mere underviserkontakt – det er nemmere at kunne stille spørgsmål og få svar med det samme. Derfor er det selvfølgelig vigtigt med en god normering af undervisere.” Planlægge egne studier For Anja Toft Mikkelsen har laboratorieundervisningen på PharmaSchool givet hende endnu mere blod på tanden i forhold til at arbejde med forskning og udvikling, når hun er færdig på studiet.  ”Jeg glæder mig til, at jeg har kompetencer til både at kunne udføre og planlægge egne studier – uden at en kemiker skal planlægge forsøget for mig. Jeg har brug for at komme ud og bruge det, jeg har lært. Jeg skal helt sikkert have et job, hvor jeg har lov til at lave noget praktisk med hænderne, og det må meget gerne være ude i industrien, fordi de økonomiske rammer inden for academia ikke er særligt attraktive.” Anja Toft Mikkelsen har lagt mærke til, at nogle medstuderende giver udtryk for, at de slet ikke har lyst til at tage et job i et laboratorie, fordi de stadig ikke føler sig helt sikre på at kunne varetage en rolle i et forsknings- og udviklingslaboratorie. ”Det er synd, så jeg ville ønske, at vi kunne få mere tid i laboratoriet, mere frie rammer og mere ansvar, og at der lægges op til mere selvstændighed. Det vil jo kræve flere ressourcer, og også at forløbene bliver arrangeret anderledes end i dag. Men jeg tror, at det ville styrke undervisningen yderligere.” Læs hovedartiklen fra Pharma 08/2022 om den nyeste forskning i forhold til laboratorieundervisning Læs interviewet i Pharma 08/2022 "Det er hårdt at være i laboratoriet, men det er værd at have været igennem det" Læs det samlede Pharma 08/2022 her
Pharma
24.10.2022
Pharma 08/2022 Frederik Iburg afsluttede sidste år sin bachelor i farmaci på PharmaSchool og har på kandidatdelen skiftet til medicinalkemi – en uddannelse som sigter mod at give kompetencer til at planlægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver relateret til design og fremstilling af nye lægemiddelstoffer. For ham var netop udsigten til laboratoriearbejdet medvirkende til, at han valgte at gå efter en karriere inden for life science. Han ville nemlig gerne have et studie, hvor der er en god kobling mellem teori og praksis. Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler ”Jeg kan godt lide at være i laboratoriet, for når man har siddet og læst en hel masse abstrakte, teoretiske ting, så er det rart at få det gjort konkret ved at have det fysisk i hænderne og se på, hvad det er.  Der er helt klart nogle ting, som falder på plads, når man prøver det i praksis,” siger Frederik Iburg. Han mener også, at laboratorieøvelserne især på 1. semester er en kærkommen mulighed for at lære at arbejde sammen med andre i de små grupper, de studerende selv danner. ”Man kender jo ikke hinanden så godt endnu på det tidspunkt, men det kommer man hurtigt til, når man er nødt til at være sammen i laboratoriet i fire-otte timer og bagefter skrive en rapport om det i fællesskab. Det giver også én en god fornemmelse af, hvem man arbejder godt sammen med – og det vil for manges vedkommende også være labgrupperne, man vælger at læse til eksamen sammen med. I starten af studiet er det også med til at binde hele holdet sammen, så man ikke føler sig så alene på universitetet.” Gå struktureret til værks Frederik Iburg lægger ikke skjul på, at laboratorieøvelserne og rapportskrivningen er en relativt hård del af studiet – og tidskrævende. Men han er ikke i tvivl om, at det giver ham noget.  ”Der er selvfølgelig de specifikke laboratorietekniske ting, man lærer – man bliver trænet i at gå i laboratoriet og lærer at skrive labjournal. Men man lærer også at gå struktureret til en opgave af enhver karakter. Der er noget universel læring i at planlægge et forløb optimalt og gennemføre ting i logisk rækkefølge. Nogle gange har man ikke ret lang tid til at løse en opgave, så det handler om at være effektiv. Man skal ikke spilde hverken sin egen eller andres tid, og det giver laboratorieøvelserne en forståelse for.” Han siger videre: ”Uanset hvad man ender med at lave efterfølgende – regulatory affairs, QA eller QC – så er det en rigtig god idé at have en fornemmelse af, hvad det vil sige at være i et laboratorie – det er jo dér, det hele starter.”  Frederik Iburg ser gerne en fremtid for sig, hvor han arbejder i et laboratorie. ”Jeg er meget tiltalt af det praktiske element, der ligger i den type arbejde, og jeg er særligt glad for organisk kemi. Det ville især være spændende at arbejde med small molecule lægemidler til hjernesygdomme.” Moderne udstyr Frederik Iburg er glad for, at der med den nye forskning fra Københavns Universitet bliver sat fokus på den store værdi af de studerendes laboratoriearbejde. Han ser nemlig gerne, at der investeres yderligere i den, ikke mindst ved at give de studerende mulighed for at arbejde med endnu mere moderne udstyr.  ”Det vil selvfølgelig være en fordel, hvis vi som studerende møder de instrumenter, vi vil møde ude i industrien. Det gør vi faktisk i dag inden for analytisk kemi, men ikke nødvendigvis på alle andre områder.”  Derudover fremhæver han behovet for god underviserkontakt i laboratoriet. ”Man taler med underviseren på en anden måde, når man for eksempel har lavet en reaktion i laboratoriet, og det er ofte i den dialog, at det hele giver mening.” Læs hovedartiklen fra Pharma 08/2022 om den nyeste forskning i forhold til laboratorieundervisning Læs interviewet i Pharma 08/2022 "Det giver mig livsglæde og livskvalitet at gå i laboratoriet" Læs det samlede Pharma 08/2022 her
Pharma
24.10.2022
Pharma 08/2022 Polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital har lige modtaget årets Patientsikkerhedspris, blandt andet for at reducere overforbrug og sikre korrekt medicinering af ældre, multisyge patienter. På trods af de gode erfaringer lukkes klinikken fra årsskiftet på grund af manglende finansiering. Af Christian K. Thorsted Efter et besøg på Polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital har mange patienter fået fjernet unødvendige lægemidler fra medicinlisten, og over en tredjedel har oplevet en bedring i form af færre symptomer og øget livskvalitet. Det arbejde modtog klinikken i sidste måned Patientsikkerhedsprisen 2022 for. ”Problemer med medicinering er den hyppigste årsag til skade i sundhedsvæsenet, og polyfarmaci er en særlig udfordring for patientsikkerheden. Jo flere lægemidler desto større er risikoen for fejl, bivirkninger og uhensigtsmæssige interaktioner. Derfor er det vigtigt at få ryddet op i medicinen hos disse borgere og at stoppe med unødvendige præparater, så borgerne kun får den medicin, de har brug for. Polyfarmaciklinikken tager i den proces udgangspunkt i patienterne og lytter til, hvad der er vigtigt for dem.  Det har givet flotte resultater, og det er fuldt fortjent, at klinikken modtager Patientsikkerhedsprisen i år for dens arbejde med at skabe medicinsikkerhed,” lyder begrundelsen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som uddeler prisen. Konkret har klinikken formået i gennemsnit at reducere 2,7 ordineret lægemiddel per patient. 38 procent af patienterne har oplevet bedring i form af færre symptomer og øget livskvalitet. Mere end 10 procent er det, klinikken selv kalder solstrålehistorier: Patienter med markant bedring og ophør af flere, ofte invaliderende, symptomer som for eksempel svimmelhed, diarre og hudkløe. Klinikken har udviklet et værktøj, som farmaceuten bruger til at give et overblik over mulige ændringer i medicineringen, og som lægen og patienten kan bruge ved medicinsamtalen. Fakta om Polyfarmaciklinikken Polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital åbnede i marts 2019 som et to-årigt projekt med støtte fra TrygFonden. Forud for dette var gået en screeningsundersøgelse, der viste, at 11 procent af indlagte patienter på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling fik mere end 20 forskellige lægemidler ved udskrivelsen. Det overordnede formål har været at reducere overforbrug og sikre korrekt medicinering af ældre multisyge patienter med patienten i fokus, under hensyn til dennes livssituation og ønsker til lægemiddelbehandlingen. Polyfarmaci defineres oftest som samtidig anvendelse af mere end fem lægemidler og er et velkendt og stigende problem i hele den vestlige verden. Aldrende befolkninger medfører flere multisyge patienter med sygdomme i tre eller flere organsystemer. Dette kombineret med en stigende mængde af forskellige lægemidler og tiltagende anvendelse af fælles faglige guidelines inden for de enkelte medicinske specialer har resulteret i en situation, hvor 13 procent af befolkningen, svarende til 750.000 danskere, indtager fem eller flere lægemidler dagligt.  Polyfarmaci øger risikoen for bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, medicineringsfejl, non-adherence, fald og indlæggelser. Komorbiditet er udbredt, og flere samtidige sygdomme betyder ofte en kompleks lægemiddelbehandling, der stiller store krav til patienten og de pårørende. Dette kan lede til nedsat livskvalitet for patienten og øgede omkostninger for sundhedssektoren. Det er et visuelt redskab med forslag til, hvilken medicin der skal stoppes, justeres eller fortsættes. Derefter kan der sammen med patienten lægges en plan for, hvordan medicinlisten skal se ud fremover.  ”Det er utroligt fornemt at få en pris, som man får direkte af patienterne. Det bliver vi meget stolte over. Vi har knoklet for at få sat fokus på den her problemstilling og lave en model for, hvordan man kan imødegå overforbruget af medicin hos de sygeste og mest komplicerede patienter, vi har. Vi får ryddet op i fejl og får fjernet noget af den medicin, som giver patienterne bivirkninger. Noget af det, vi også gør, er at gå patientens medicin grundigt igennem sammen med patienten. Og det giver i sig selv en stor tryghed for, at der er styr på medicinen,” siger Troels Bygum Knudsen, leder af Polyfarmaciklinikken og overlæge på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling. 224 patienter er blevet henvist fra almen praksis siden åbningen af klinikken. Klinikken lukkes Polyfarmaciklinikken er et pilotprojekt, som har været drevet med midler fra Trygfonden. Pilotprojektet står til at udløbe ved årsskiftet og der er ikke fundet midler i Region Hovedstadens budget til fortsat drift af klinikken. Derfor lukkes klinikken.  Pharma har spurgt Region Hovedstaden om beslutningen og har modtaget dette skriftlige svar: ”Polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital indgik i drøftelser i forbindelse med budgetforhandlingerne i regionen, men der var i år mange dagsordener, som pressede sig på. Region Hovedstaden havde i år et stramt budget, og der blev i budgettet prioriteret midler til børne- og ungepsykiatrien, fødeområdet, nedbringelse af ventelister og en styrkelse af Akuttelefonen 1813,” skriver regionen.  Svaret fortsætter: ”Polyfarmaci og medicingennemgang har stort politisk fokus i Region Hovedstaden, og de enkelte hospitaler foretager fortsat medicingennemgang på afdelinger og i akutmodtagelser, ligesom at eksempelvis Region Hovedstadens Psykiatri har samarbejde med praktiserende læger og speciallæger om medicingennemgang.” Erfaringer skal bringes videre Dansk Selskab for Patientsikkerhed har ikke en decideret holdning til lukningen – det er regionens beslutning. Men selskabets direktør Inge Kristensen siger:  ”Polyfarmaciklinikken har opnået rigtig gode erfaringer og resultater i forbindelse med pilotprojektet, og det vigtigste er, at den viden ikke går tabt. Der er lavet en flot evaluering, og mit håb vil være, at de erfaringer og den viden, der er opnået, bringes videre og inkorporeres i relevante funktioner og sammenhænge i hele landet – så patienterne oplever systematiske arbejdsgange omkring seponering og medicingennemgang.” Sådan har klinikken virket  Efter henvisning fra den praktiserende læge får patienten en tid i klinikken. Cirka en uge inden besøget bliver patienten ringet op af en farmaceut, som ud fra samtalen laver et farmaceutnotat med en medicinanamnese og grundig medicingennemgang. Til konsultationen gennemgår lægen farmaceutnotatet med patienten og ved fælles beslutningstagen, lægger de sammen en plan for, hvordan patientens medicinliste skal se ud fremover. Der bliver lagt stor vægt på patientens livssituation og egne ønsker om lægemiddelbehandling. Der er afsat en time til lægekonsultationen. Cirka en uge efter konsultationen ringer lægen til patienten for at høre, hvordan det er gået med medicinændringerne. Når lægen vurderer, at patienten er færdigbehandlet i klinikken, afsluttes forløbet, og patienten skal herefter følges hos egen læge. Der sendes epikrise til egen læge, som beskriver ændringerne i patientens medicin, hvad der eventuelt skal følges op på samt eventuelle forslag til fremtidige ændringer. Hvis patienten ikke har mulighed for fysisk fremmøde i klinikken af helbredsmæssige årsager, tilbydes hjemmebesøg. Forberedelsen er den samme som ved fysisk fremmøde, hvorefter lægen tager hjem til patienten. Der laves opfølgning per telefon og afsluttes til egen læge. Gør en forskel for patienterne Farmaceuter har spillet en vigtig rolle i klinikkens arbejde, og farmaceut Pernille Printzlau har været med siden den spæde start i 2015 – og til den egentlige etablering i slutningen af 2018 efter en donation fra TRYGFonden på fem millioner kroner. ”Vi har hele tiden vidst, at pengene på et tidspunkt ville løbe ud. Et af formålene med projektet var vidensdeling, hvilket i høj grad sker ude i vores netværk lige nu. Og med modtagelsen af den meget fornemme Patientsikkerhedspris får vi også delt budskabet yderligere, hvilket er meget positivt,” siger hun som reaktion på den forestående lukning.  Pernille Printzlau skiftede i sidste måned til et andet job som klinisk farmaceut på Nordsjællands Hospital. Hun lægger ikke skjul på, at hun har sat stor pris på arbejdet i Polyfarmaciklinikken og resultatet af det.  ”Tre et halvt år er der gået med patientsamtaler, komplekse medicingennemgange, udvikling af ydelsen og med mere og mere fokus på de problemer med behandlingen, patienten har. Vi har fjernet rigtig meget medicin, reduceret dosis på en del eller givet noget alternativt og bedre tålt medicin. Undervejs har vi også fået mere erfaring med at spotte sammenhænge mellem medicinen og generne for patienten,” fortæller hun. Pernille Printzlau betegner det som et meget givende og meningsfyldt arbejde.  ”Både fordi det er så tydeligt, at vi kan gøre en forskel for patienterne, og fordi det rent fagligt er meget tilfredsstillende at have tiden til at fordybe sig i en kompleks opgave. Derudover er det en gave at have tid til en patientsamtale, hvor der rent faktisk er tid til at lytte, og hvor patienten også føler sig hørt.” Fra evalueringen af Polyfarmaciklinikken ”Resultaterne har vist en helt overvejende positiv effekt for patienterne efter et besøg i Polyfarmaciklinikken. Klinikken oplevede motiverede og særdeles tilfredse patienter, der indgik i fælles beslutningstagen, om hvilken medicin der blev ændret på. Patienterne opnåede en betydelig reduktion i antallet af lægemidler og en samlet pillebyrde, der blev mindsket med knap 20 procent. Mere end en tredjedel oplevede bedring i form af færre symptomer og gener samt øget livskvalitet. Over 10 procent af patienterne oplevede en markant positiv effekt. Effekterne på symptomer, livskvalitet og medicinforbrug så endvidere ud til at holde over tid. Selvom dette fund er behæftet med en betydelig usikkerhed, giver det dog anledning til en vis optimisme, idet langtidseffekten af denne type intervention hidtil har været vanskelig at påvise.  Den helt afgørende parameter for succesen med at gennemføre betydelige reduktioner er den model for en polyfarmaciklinik, vi har skabt. Modellen bygger på et udstrakt tværfagligt samarbejde mellem hospitalets speciallæger, farmaceuter og de praktiserende læger samt en patientinddragende kommunikation baseret på anerkendte principper.  Der er dog fortsat en betydelig udfordring i at overkomme såvel søjle- som sektorbarrierer.” Fakta om Patientsikkerhedsprisen Fakta om Patientsikkerhedspris Patientsikkerhedsprisen uddeles af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patientambassadørerne, der er et netværk af patienter og pårørende. Prisen gives for en særlig indsats eller for at gennemføre et særligt initiativ for patientsikkerhed. Det er fjerde gang, at prisen uddeles, og i alt syv projekter eller indsatser var indstillet i år. Medicinsikkerhed var omdrejningspunktet for alle årets indstillinger. Prismodtagerne på øverste billede (Fra venstre): Pernille Printzlau, farmaceut. Anne Mette Blomberg, sekretær. Troels Bygum Knudsen, leder af Polyfarmaciklinikken og overlæge på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling. Nanna Skyttegaard Mortensen, farmaceut. Annette Nissen Gubi, projektmedarbejder Farmaceut Amalie Bruno-Johansen er også en del af teamet, men var forhindret i at deltage i prisoverrækkelsen.  Læs det samlede Pharma 08/2022 her
Pharma
24.10.2022
Pharma 08/2022 FORSKNINGSFORMIDLING - Medicinspild i Forsvaret er et område, hvor der er behov for mere forskning og udvikling. Tin Trong Do giver i sit speciale, som han for nyligt forsvarede, ny viden om, hvordan medicinspild kan minimeres i en organisation, hvor man bevidst køber meget medicin i håb om, at man ikke kommer til at bruge den. Af Cand.pharm. Tin Trong Do Forsvarets to farmaceuter sidder med en stor ansvarsopgave, hvor de er med til at sørge for, at de danske soldater rundt i hele verden altid har den rette medicin med sig på deres udsendelse. Farmaceuterne er en del af kvalitetssikringen af indkøb og forvaltning af alle lægemidler til Forsvaret og sørger for, at Lægemiddelloven og Receptbekendtgørelsen overholdes. I samarbejde med kommandolægerne i Forsvarets Lægemiddelkomité afgør de, hvilke lægemidler soldaterne kan have brug for og sørger for, at de rigtige lægemidler er til rådighed.  På nuværende tidspunkt består Forsvarets sortiment af cirka 450 forskellige præparater.  I samarbejde med afdelingen Kapacitetscenter Lægemidler hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) udførtes et specialeprojekt i form af et eksplorativt studie for at identificere de væsentligste årsager til medicinspild i Forsvaret samt komme med forslag til tiltag, der potentiel kan minimere medicinspild under hensyntagen til patientsikkerheden. Medicinspild eller medicinaffald? En stor mængde ubrugte og udløbne lægemidler akkumuleres årligt rundt om i verden blandt andet på grund af overordination kombineret med overproduktion. Ophobningen af medicinaffald giver ikke kun økologiske og økonomiske byrder, men kan også påvirke folkesundheden ved for eksempel øget antibiotikaresistens, hvor flere sygdomme ikke længere kan behandles med de nuværende præparater på markedet. Håndtering af dette spild har udviklet sig til en global udfordring på grund af fraværet af specifikke regler og retningslinjer. I Danmark arbejdes der på at sætte mere fokus på, hvordan medicinspild kan reduceres og begrænse dens påvirkning af miljøet, hvor spildet kan gøre skade. På apotekerne har man i samarbejde med Alliancen Stop Medicinspild (Pharmadanmark, Lægeforeningen, Gigtforeningen, Danmarks Apotekerforening og Ældre Sagen) kørt en kampagne for at informere danskerne om, at ubrugt medicin og rester heraf skal afleveres på apoteket. Hos Hospitalsapoteket Region Midtjylland har man gjort et digitalt forsøg på at mindske medicinspild ved at fritstille medicin til brug for andre afdelinger på hospitalet. Det er vigtigt at skelne mellem begreberne medicinaffald og medicinspild. Medicinaffald er enhver form for medicin, der er blevet bortskaffet. Hvorimod medicinspild er den del af medicinaffaldet, der kunne have været undgået. Det er den sidste del, der har været fokuspunktet for dette eksplorative studie. Men hvad med en organisation som Forsvaret – hvordan kan man mindske medicinspild i en organisation, hvor man bevidst køber meget medicin i håb om, at man ikke kommer til at bruge det?  Lægemidlets livscyklus Under projektet blev livscyklussen for et lægemiddel i militæret kortlagt og beskrevet for at skabe et et overblik, der kunne hjælpe med at identificere årsagerne til medicinspild og bestemme, hvor henne i denne livscyklus et eller flere tiltag kunne være effektive og praktiske at implementere i Forsvarets dagligdag. Livscyklussen kan helt generelt opdeles i fire forskellige stadier; præ-anskaffelse, anskaffelse, opbevaring eller militærenhed og bortskaffelse (som set i Figur 1). Præ-anskaffelsesstadiet er den del, der finder sted, før bestillingen af lægemidlerne er foretaget. Anskaffelsesstadiet er derimod processen, hvor bestillingen sendes til det pågældende, apotek, hvor der er en rammeaftale.  Figur 1: Lægemidlets livscyklus i militæret kan overordnet opdeles i fire stadier: Præ-anskaffelse, anskaffelse, opbevaring eller militærenhed og bortskaffelse. Disse fire stadier kan yderligere inddeles i otte individuelle trin for Forsvaret i Danmark. Herefter vil lægemidlerne blive leveret til det, man kalder for et udleverende depot. Derefter kommer det tredje stadie, hvor lægemidlerne vil blive afhentet af militærenheden, som lavede forespørgslen på lægemidler. Afhængig af formålet med bestillingen vil lægemidlerne blive opbevaret i et medicinskab i Danmark eller blive udsendt med militærenheden på dens mission. Det sidste stadie, bortskaffelsesstadiet, sker, når medicinskabet skal tømmes på grund af udløbne lægemidler, og når den udsendte militærenhed vender tilbage fra dens mission, hvor det resterende af medicinbeholdningen vil blive bortskaffet af ISS’ affaldsbehandlingsanlæg. Primære kilder til medicinspild For at identificere de primære kilder til medicinspild arbejdede jeg med to forskellige fokusgrupper. Den første fokusgruppe blev udført med 25 farmaceuter og feltfarmaceuter fra Medical Material & Military Pharmacy Panel (MMMP-P), som er NATO’s farmaceutpanel.  Her svarede størstedelen af farmaceutpanelet, at medicinspildet bliver skabt i det tredje stadie, militærenheden, når militærenheden er ude i missionsområdet. Helt specifikt pegede farmaceutpanelet på omstændighederne i missionsområdet, der gør det svært for militærenheden at opbevare lægemidlerne og sikre den bedste holdbarhed. Dermed risikerer man, at lægemidlerne bliver destrueret under missionen. Derudover er der utilstrækkelige lagerfaciliteter i missionsområdet samt stor medicinbeholdning for at sikre højt beredskab og imødekomme potentielle nødsituationer – og for at imødegå usikkerheder relateret til forsyningskæden. Den anden fokusgruppe blev udført med tre kommandolæger fra Hæren og Flyvevåbnet. Kommandolægerne mistænkte det tredje stadie af samme årsager som farmaceutpanelet. I forlængelse af dette mistænkte de også, at størstedelen af lægemidlerne overskrider deres udløbsdato ved missionens afslutning. Ved missions afslutning kan der være et bevidst medicinspild, da de billigere lægemidler bliver afskrevet i missionsområdet, fordi det er logistisk svært og dyrt at tage dem med hjem igen.  Tiltag og strategier De vidt forskellige, usikre og fjerntliggende missionsområder gør det svært for Forsvaret at minimere medicinspild. Når det er sagt, så er der dog enkelte områder, hvor man har mulighed for at implementere ændringer eller optimere nuværende procedurer, der kan være med til at minimere medicinspildet og begrænse lægemidlernes påvirkning af miljøet. Det kan man gøre ved at udelukke de områder og faktorer, som man ikke har mulighed for at kontrollere. Til fokusgruppen med kommandolægerne blev der udført et thematic framework, hvor i alt fem temaer blev identificeret. Ét af disse temaer er et område, som Forsvaret til en vis grad er i stand til at kontrollere – nemlig undertemaerne relateret til temaet ’Mission’ og helt specifikt undertemaet 'præ-anskaffelsesstadiet' relateret til livscyklussen. Dette finder sted, før medicinbeholdningen er blevet bestemt og udsendt med militærenheden til missionsområdet. For at mindske medicinspildet mest muligt og begrænse dets påvirkning af miljøet, er den optimale tilgang at fjerne eller mindske behovet for at bortskaffe lægemidler allerede i præ-anskaffelsesstadiet. Ved at benytte en up-stream tilgang, kan man reducere ophobningen af lægemidler i missionsområdet og omkostningerne associeret med logistik og bortskaffelse ved missionens afslutning. Grænsen mellem medicinaffald og medicinspild Det er vigtigt at pointere, at man skal reducere medicinspildet med hensyntagen til patientsikkerheden. Formålet er ikke blot at reducere antallet af lægemidler, der bliver købt ind til Forsvaret. For så risikerer man at underbehandle patienter og soldater i missions- området, eller slet ikke have muligheden for at behandle i kritiske situationer.  Derfor må man stille spørgsmålet, hvornår bliver medicinaffald egentlig til medicinspild? Specielt i en organisation som Forsvaret der køber en masse ind, men som gør alt for at undgå at bruge medicin. Her kan der være flere måder, hvorpå dette kan undersøges og være med til at definere grænsen for, hvornår medicinaffald bliver til medicinspild. En måde er at begynde at undersøge tidligere og fremtidige missioners medicinbeholdninger for at identificere forbrugsmønstre for specifikke lægemidler eller lægemiddelgrupper. Her er det vigtigt at have i mente, at missionerne kan være meget forskellige fra hinanden, på trods af at to missioner kan finde sted i to nabolande. Derfor er det vigtigt at tage hensyn til til faktorerne vist i Tabel 1 under planlægningen af fremtidige missioner. De har nemlig indflydelse på størrelsen og opsætningen af medicinbeholdningen, som militærenheden tager med ud. Tabel 1: De faktorer, der skal tages i betragtning ved planlægning af missioner, fordi de har betydning for størrelsen og opsætningen af medicinbeholdningen. Hver faktor og dens indflydelse på medicinbeholdningen er beskrevet. Fremtidigt samarbejde mellem FMI og Københavns Universitet Forsvaret er en af Danmarks mest komplekse arbejdspladser med ansatte inden for mange forskellige faggrupper. Derfor er det overraskende, at der ikke tidligere har været et større samarbejde mellem Forsvaret og Københavns Universitet.  Forsvaret sidder med mange anderledes og spændende projekter, som venter på at blive samlet op, som kommer organisationen til gode. Men også den enkelte specialestuderende har bred mulighed for at bruge og udnytte sin teoretiske viden og faglighed fra studiet i kombination med den dynamiske og praktiske verden, som Forsvaret arbejder i. Dette eksplorative projekt var rettet mod civilt og militært personale samt sundhedsprofessionelle involveret i planlægningen og anskaffelse af lægemidler i Forsvaret og er blevet påbegyndt i håbet om at tjene som et fundament til at blive bygget videre på, samt inspirere andre til at give deres tilgang og strategi for, hvordan man kan minimere medicinspild uden at gå på kompromis med soldaternes sikkerhed og helbred.  Som følge af dette projekt er der kommet to specialestuderende til, som skal udføre stabilitetsundersøgelser på medicinbeholdninger, der har været ude i missionsområdet.  Læs det samlede Pharma 08/2022 her
Pharma
24.10.2022
Pharma 08/2022 Faciliteter til laboratorieundervisning er dyre at etablere og vedligeholde, men ny forskning fra Københavns Universitet dokumenterer, at undervisningen er værdifuld. Den giver nemlig de studerende en lang række kompetencer og færdigheder, som de også i høj grad kan bruge uden for laboratoriemiljøet. Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler Laboratorieundervisning er en integreret del af mange naturvidenskabelige uddannelser, særligt på de kemiske og farmaceutiske uddannelser. Hidtil har der dog manglet solid videnskabelig viden om, hvilke læringsudbytter investeringen i laboratorieundervisning faktisk giver hos de studerende. Den viden leverer ny forskning fra Københavns Universitet nu. ”Laboratoriet er et udfordrende læringsmiljø for studerende. Men vores forskning viser, at der er en bred vifte af færdigheder, man som studerende kan få ud af det – og at læringen rækker videre end til de specifikke færdigheder i laboratoriet og kemisk teori,” siger Hendra Agustian, adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik. Sammen med forskningsgruppen ’IQ-Lab’, som er et samarbejde mellem forskere fra Institut for Farmaci og Institut for Naturfagenes Didaktik fra Københavns Universitet (Se  faktaboks), har Hendra Agustian netop lavet en omfattende systematisk gennemgang af forskning i, hvad studerende lærer, når undervisningen foregår mellem kolber og instrumenter. ”Resultatet af laboratorieuddannelse rækker langt ud over konceptuel viden. Vi ser, at de studerende lærer en masse færdigheder, som man også har brug for uden for et laboratorium – for eksempel samarbejde og datahåndtering,” forklarer Hendra Agustian videre.  På bacheloruddannelsen i farmaci på Københavns Universitet udgør laboratorieøvelser cirka 30 procent af undervisningen for årgangens 230 studerende. De studerende arbejder oftest sammen i små grupper, som de selv har dannet i starten af kurset, og der er tilknyttet faste undervisere. Fem klynger af læring Efter at have analyseret 355 empiriske undersøgelser har forskergruppen identificeret fem klynger af læring, som de studerende kommer ud af laboratorieundervisningen med. De fem klynger dækker naturligvis emner som kemisk teori. Men de omfatter også evnen til at udføre og udtænke eksperimenter, kritisk tænkning og problemløsning samt evnen til at samarbejde og kommunikere. Endelig kan laboratorieundervisning have en positiv indflydelse på parametre som motivation og interesse. Øget udbytte af laboratorieundervisning Hendra Agustian mener dog, at udbyttet af laboratorieundervisning øges yderligere. Det kan ske ved netop at anerkende de færdigheder, som opnås i laboratoriet. Der er således et generelt behov for en bedre integration af de forskellige læringselementer, når undervisningen udformes. ”Det er svært at adskille spørgsmålet om, hvad de studerende lærer, fra hvordan de har det med undervisningen. Men følelsen af entusiasme og morskab kan påvirke læringen og dedikationen til faget – ikke mindst i et laboratorium, hvor der er et socialt aspekt,” forklarer han. Forskerteamet vurderer også, at der er et behov for at se på de anvendte feedback- og vurderings-metoder, når man skal vurdere, hvad de studerende får ud af undervisningen. ”På trods af de mange dimensioner i det, som de studerende kan tage med sig fra laboratorieundersisningen, så er eksamensformerne ofte ensidige og fokuserer på teoretisk viden. Men selv om praktiske færdigheder ofte bliver fremhævet som begrundelse for laboratorieundervisning, så indgår det ofte ikke i den efterfølgende evaluering af den studerende.” Han tilføjer:  ”Når praktiske færdigheder er en del af pensum i laboratoriet, bør det også være en del af evalueringen. Hvis de studerende lærer – og forsøger at udvikle – nogle færdigheder, så bør de få en tilbagemelding på, hvordan de klarer sig.” Opmuntrer til videnskabelig tænkning Hendra Agustian roser mange undervisere for i de seneste år at stræbe efter at minimere brugen af ’kogebogslignende’ instruktioner, der præcist beskriver, hvordan man opsætter og udfører et bestemt eksperiment. Det er en positiv udvikling, fordi kogebogstilgangen typisk ikke er nok til, at de studerende kan udvikle videnskabelig tænkning. ”Vi ønsker, at laboratorieuddannelser lærer de studerende selv at designe, udføre og analysere eksperimenter. Men det vil ikke ske, hvis de kun følger foruddesignede protokoller,” siger han. Der er dog ingen grund til at lægge kogebogstilgangen helt på hylden, fastslår forskningsprojektet. ”Før du kan lære at designe et eksperiment fra bunden, skal du lære de grundlæggende metoder, hvor du følger en foreskrevet protokol. Derfor er der brug for både de traditionelle opgaver og mere åbne eksperimenter.”  "Det er hårdt at være i laboratoriet, men det er værd at have været igennem det" Frederik Iburg afsluttede sidste år sin bachelor i farmaci på PharmaSchool og har på kandidatdelen skiftet til medicinalkemi – en uddannelse som sigter mod at give kompetencer til at planlægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver relateret til design og fremstilling af nye lægemiddelstoffer. For ham var netop udsigten til laboratoriearbejdet medvirkende til, at han valgte at gå efter en karriere inden for life science. Han ville nemlig gerne have et studie, hvor der er en god kobling mellem teori og praksis. Læs interviewet med Frederik Iburg her        "Det giver mig livsglæde og livskvalitet at gå i laboratoriet" Anja Toft Mikkelsen er i øjeblikket i gang med at skrive sit speciale på farmaceutstudiet på PharmaSchool i professor Dan Stærks forskningsgruppe. Laboratorieundervisningen var en væsentlig grund til, at hun valgte studiet.  Læs hele interviewet med Anja Toft Mikkelsen her            Læs det samlede Pharma 08/2022 her
Pharma
24.10.2022
Pharma 08/2022 LEDER Af Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark Større opmærksomhed på en troværdig og effektiv patientbehandling og et behov for en højtkvalificeret arbejdsstyrke er et par af de emner, jeg håber, politikerne begynder at få øjnene op for efter folketingsvalget den 1. november.  Inden længe ved vi alle, hvem der skal styre Danmark i de kommende år, og i Pharmadanmark glæder vi os selvfølgelig til at skulle samarbejde med de ny- og genvalgte politikere. Uanset om man er rød, blå eller grøn i Folketinget, burde det være et højt prioriteret emne, at vi får skabt et sundhedsvæsen, hvor danskernes behandling med medicin er sikker og effektiv. Det er uacceptabelt, at fejl og uhensigtsmæssig medicinsk behandling er skyld i tusindvis af unødvendige indlæggelsesdage, tab af livskvalitet og spild af skattekroner. Især når vi ved, at det kan forebygges ved at bruge ressourcerne bedre og ved at inddrage relevante sundhedsmæssige fagprofessionelle som eksempelvis kliniske farmaceuter, der står klar til at forløse det potentiale.  Senest er der kommet en bred politisk aftale om at styrke psykiatrien. Det er godt, men endnu engang var medicin stort set ikke nævnt i aftaleteksten. Det er utroligt, når man tænker på, hvor meget den medicinske behandling, præparatskift, bivirkninger og interaktioner fylder i netop psykiatrien. Både i sundhedsvæsenet og i resten af life science-branchen er der akut brug for flere hænder. Jer medlemmer i alle vores sektioner er ustyrligt attraktive for arbejdsgiverne. Men hvor skal de ekstra hænder komme fra? Det er noget, vi er meget interesserede i, og som vi har nogle bud på. I hvert fald er det vigtigt at huske politikerne og arbejdsgiverne på at nytænke og at huske, at talenter findes i alle aldre, køn, nationaliteter og fagligheder – fra forskeren der finder nye lægemiddel-targets, til medlemmet der rådgiver patienten om den rigtige medicin i sundhedsvæsenet. Forringelser på uddannelse skal vi ikke lade os spise af med. Viden er Danmarks vigtigste råstof, og når vi ikke kan se et reelt bachelorarbejdsmarked materialisere sig inden for life science-uddannelserne (ingeniørerne undtaget), så er det ikke der, hvor vi mener, at der kan findes flere penge til at finansiere fremtidens Danmark. Det vil tværtimod forringe de muligheder, vi har for at fortsætte væksten inden for life science. Måske er der andre håndtag, som kan drejes, så vi knytter uddannelserne og erhvervslivet bedre sammen – for eksempel muligheden for at tage en erhvervskandidat. En velfungerende life science-industri er en forudsætning for vækst og velfærd, ligesom vi ikke ville have en så stærk industri, hvis vi ikke havde et velfungerende sundhedsvæsen.  Vi håber på, at vi ser konkret handling og gode initiativer i den kommende tid, når valgflæsket er spist, og realiteterne skal ses i øjnene. Vi ved, at succes er en  holdsport, og vi vil gerne bede om bolden.  Læs det samlede Pharma 08/2022 her
Pharma
24.10.2022
Pharma 08/2022 FOLK FLYTTER SIG En nedlagt stilling blev startskuddet for Kians drømme om at blive selvstændig Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Pharmadanmark Hvorfor blev du selvstændig? Da min arbejdsplads lukkede for de aktiviteter med kliniske forsøg, som jeg sad med, var vi en gruppe af folk, der blev afskediget. Men vi havde jo oparbejdet et indgående kendskab til decentrale kliniske forsøg, så vi var en håndfuld, der havde mod på at arbejde i retning af at tilbyde den ydelse i vores egen virksomhed. Men før vi er der, hvor vi kan tilbyde at udføre kliniske forsøg, er der nogle ting, der skal etableres. For eksempel skal vi have bygget noget software. Det tager lidt tid, før det er klar. I den mellemliggende tid har jeg valgt at arbejde som konsulent. Hvordan vil du balancere dine to selvstændige kasketter? Det er lidt et hjertebarn for mig at kunne lave den virksomhed med de decentrale kliniske forsøg sammen med mine tidligere kollegaer. Derfor passer det mig godt at arbejde som konsulent. Det giver en fleksibilitet, som gør, at jeg har tid til mit hjertebarn. Hvordan har opstarten været? Det har været lidt udfordrende at finde ud af at få engageret en advokat og en revisor og finde ud af, hvilke forsikringer jeg skulle have på plads, og hvordan skat og moms fungerer. Her har jeg da været lidt nervøs for, om jeg nu får gjort det hele rigtigt. Der er en del, man lige skal have på plads, som er nyt, og som man lige skal sætte sig ind i. Men både advokat og revisor er meget behjælpelige med at få mig i gang, og priserne er faktisk overkommelige, så hvis man bare har en lille opsparing, så kan det sagtens gå an. Jeg har fundet min advokat og revisor via netværk. Ofte kender man jo nogen, for eksempel via LinkedIn, som har prøvet det, og kan anbefale nogen. Det er absolut ikke noget, der skal afskrække andre fra at starte op selv. Er du nervøs for, om det kan hænge sammen? Jeg er ikke rigtig nervøs. Det er bare et spørgsmål om, hvor lang tid det tager at få nok kunder til, at jeg har en fast indtægt. Det er da lidt spændende, hvor hurtigt det går. Og med de energipriser, der er kommet, er det blevet en tand mere spændende. Men jeg kan jo se med de samtaler, jeg har med folk, at der er efterspørgsel efter mine ydelser. Jeg kan også se på alle de mange konsulenter, som jeg tidligere har arbejdet sammen med, at jeg har den erfaring , som gør at jeg kan levere ydelser i forhold til GCP. Samtidig kunne jeg i mine tidligere jobs se, at det er svært at få konsulenter for tiden. Så min tanke er, at det mest handler om at få skabt kontakten og få fortalt dem, at jeg er tilgængelig. Jeg har ikke lavet en dato for, hvor lang tid jeg vil give det, men med jobmarkedet, som det er, burde der være alle muligheder. Det er netop den store efterspørgsel på arbejdskraft i life science, der gør, at jeg har mod på at være selvstændig. Og man kan jo altid gå tilbage og søge et normalt job. Hvordan er det pludselig at skulle ud og sælge sig selv på den måde? Der har jeg måttet opdyrke nogle nye kompetencer. Jeg forsøger bare at kaste mig ud i det. Jeg ringer til folk, jeg kender, og jeg tager fat i konsulenthuse, som tager freelancere ind, og taler med dem om, hvilke services de måske kan sælge videre. Hvad bekymrer dig mest? Det, jeg er mest bekymret for, er, om det nu vil tiltale mig at være mig selv i forhold til at have et fast job. Jeg tænker dels over, hvilke typer opgaver jeg vil få som konsulent, og om jeg kan undvære det sociale aspekt ved at have kollegaer. Jeg tænker også over, om jeg kan styre min arbejdstid, når jeg skal arbejde for mig selv. Jeg håber jo at have større mulighed for selv at kunne justere, hvor meget arbejde jeg har. Men om jeg kan styre det, når det kommer til stykket. Det ved jeg endnu ikke.  Hvor ser du dig selv om et år? Jeg håber, at hvis du ringer igen om et års tid, så fylder mit konsulentjob halvdelen af tiden og forsøgene den anden halvdel. Om to år håber jeg, at de decentrale kliniske forsøg fylder det hele.         Læs det samlede Pharma 08/2022 her
Pharma
24.10.2022
Pharma 08/2022 ET DØGN MED: Charlotte Nygaard Lassen er cand.scient i biokemi og molekylærbiologi og arbejder som QA Specialist hos Aurora Nordic, som producerer medicinsk cannabis. I dag skal hun blandt andet lave en proceskonfirmering i produktionen, starte en protokol op og give strikketips. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat 06:20 Alarmen ringer. Jeg er ikke noget morgenmenneske, så jeg ligger lige lidt og tager mod til at stå op. Jeg skal i produktionen i dag, så jeg må ikke have makeup på, og jeg tager også kun smykker på, der nemt kan tages af igen. Jeg spiser morgenmad sammen med min mand. 07:10 I dag er der meget morgentrafik, så det tager cirka en halv time at komme frem til arbejde. På bilturen gennemgår jeg min arbejdsdag i hovedet. Jeg skal lave en proceskonfirmering i dag, så jeg sidder og tænker på, hvad det er, jeg skal huske, når jeg laver den type opgaver. 07:40 Jeg hilser på en kollega og henter dagens første kop kaffe. Jeg venter altid med kaffen, til jeg når arbejdet, så jeg kan sove lidt længere derhjemme. Jeg tjekker min mail og opdaterer vores sharepoint-site, hvor man skriver sine opgaver ind og rater sig selv, i forhold til hvor travlt man har. Det gør vi hver dag. I dag noterer jeg et 3-tal på en skala fra 1-5. Jeg tjekker også indbakken i vores elektroniske kvalitetssystem, MasterControl. Her ligger mange af vores opgaver. Der er blandt andet et kvalitetsrelateret spørgsmål fra min supply chain-kollega til en risikovurdering, jeg har deltaget i. Jeg skal hjælpe med at vurdere en ændringssag op mod den gældende lovgivning for cannabis, herunder hvilken lovgivning der gælder alt efter, hvilken type produkt der er tale om. 08:00 Jeg går i gang med at skrive en protokol, som jeg er forfatter på. Der er sket en opdatering i MasterControl, og vi skal verificere, at denne opdatering ikke har ændret på, hvordan vores system er konfigureret. Jeg skal lave protokollen på, hvordan de skal lave denne verifikation. 08:30 Morgenmøde i QA-teamet, hvor vi gennemgår dagens opgaver og taler om, hvordan vi har ratet os selv. Vi taler om, om der er kommet nye opgaver ind, der skal fordeles mellem os. Vi er 11 i vores gruppe.  09:00 Jeg skal ud i produktionen til vores proceskonfirmering. Jeg har været standby hele morgenen, fordi det kun er en del af processen, jeg skal vurdere. Jeg tager smykker af, sætter håret op og klæder om til produktionstøj sammen med min kollega, som jeg skal lære op. Produktionen ligger i samme bygning som mit kontor. Jeg har opgaver herude et par gange om måneden, og går ellers i ny og næ herud for at blive klogere på nogle konkrete ting. I dag skal vi konfirmere rengøringen af en maskine, efter den har været brugt til at producere cannabis. Maskinen indgår i den tidlige del af cannabisproduktionen i en afdeling, hvor der i nogle områder gælder regler for GACP og andre GMP, så her skal man være sikker på, at man foretager vurderingen i henhold til de rette krav. Jeg forklarer operatørerne, der er i gang med processen, hvorfor vi er der. Herefter står min kollega og jeg og observerer deres arbejde. 10:00 Tilbage i vores normale tøj igen drøfter min kollega og jeg den proces, vi lige har set. Jeg forklarer min kollega, hvilke overvejelser jeg gør mig, når jeg vurderer, om de har arbejdet i compliance, eller om der er noget, som afviger. Heldigvis giver dagens observationer ikke umiddelbart anledning til nogle afvigelser. Vi taler også om, hvornår jeg ville bryde ind i deres arbejde. Det skal vi kun, hvis vi er bekymret for kvaliteten af produktet, men ellers er ideen, at vi bare observerer, så får vi det mest troværdige billede af processen. 10:30 Et par gange om ugen har os, der sidder i driften i QA, supporterne fra produktionen og supply chain statusmøde. Vi gennemgår kort, hvad vi skal frigive næste gang, og hvad vi mangler for at frigive batches – er der arbejde til dem, der skal reviewe, og hvordan planlægger vi bedst, at vi skal frigive, så vi kan nå at sende produkterne, som vi ønsker. Her gennemgår vi også status på afvigelser, så de bliver lukket rettidigt, samt eventuelle aktioner der kan komme ud af disse afvigelser. 10:55 Tilbage ved min computer går jeg i gang med at skrive en rapport om den proceskonfirmering, vi lige har lavet, mens den stadig er i frisk erindring.  11:30 Vi spiser altid tidlig frokost, og vi prøver at spise sammen. Vi har ikke en egentlig kantine, så jeg har en madpakke med. Nogle gange taler vi om arbejde, men vi prøver at lade være. I dag taler vi om strikkeopskrifter, fordi jeg har en hjemmestrikket bluse på, som nogle af mine kollegaer fremhæver. Jeg strikker meget, så jeg må lige dele lidt ud af nogle tips. 12:10 Tilbage på pinden – min supportkollega kommer og spørger, om han kan få udskudt en deadline på en aktion. Det drøfter vi lige, for jeg skal vurdere, om den nye deadline vil være ok, og om den er realistisk og ambitiøs. Jeg må fortælle ham, at han ikke skal have så lang tid til den opgave, som han egentlig selv synes, han skal. Det er QA, der skal godkende udskydelse af deadline, så det sker ret ofte, at jeg skal tage sådanne beslutninger. Jeg forsøger at sige det med et smil på læben og i god tone, og så griner vi lidt af det, så det bliver aldrig med sure miner, at jeg må give dem kortere deadlines, end de ønsker. 12:25 Jeg skriver videre på rapporten om proceskonfirmering og på protokollen, som vi skal have opdateret. Jeg skal diskutere et punkt med min kollega, som skal være min QA på den. Jeg forsøger altid at gå fysisk forbi de kollegaer, jeg skal tale med, så får man strakt benene, og jeg synes, man får en bedre dialog, når man snakker sammen ansigt til ansigt.  13:30 Jeg er ved at træne en kollega i at lave dokumentopdateringer. Han kommer flere gange i løbet af dagen og spørger mig til, hvad han skal gøre med forskellige udfordringer. Vi sidder på storrumskontor, så der er flere afbrydelser i løbet af dagen, hvor vi drøfter stort og småt.  15:00 Min kollega, som var med til proceskonfirmeringen, sidder og reviewer en batchdokumentation fra en tidligere produktion og har fundet en fejl i en proces. Hun er i tvivl om, hvorvidt den fejl skal lede ud i en afvigelse, eller om det er en fejl, vi kan rette som en kommentar. Jeg vurderer, at vi i det her tilfælde kan klare det med en rettelse. Men jeg vejleder hende til at gå over til supporterne og høre, hvad de vurderer. Hvis de vurderer, at det er en afvigelse, så vægter det højt. Vi frigiver batches hver anden-tredje uge, og det er heldigvis ikke så ofte, at et produkt må kasseres.  15:15 Jeg kører hjem. Jeg har et møde igen fra 16-17 med en kollega, der sidder i Canada, og han skal jo lige vågne først. Da jeg kommer hjem, kan jeg lige nå at opdatere sharepoint-sitet med nogle opgaver, jeg skal lave i morgen. Jeg kan også nå at kigge på lidt forberedelse til en leverandør-audit, som min kollega og jeg skal lave i overmorgen. 16:00 Jeg logger på mødet med min kollega i Canada. MasterControl er, som sagt, blevet opdateret til en ny version, og vi skal lave en risikovurdering af de opdateringer, der har været. Og vi skal blive enige om, hvordan vi fordeler opgaverne. Vi er canadisk ejet og har en del kollegaer både i Tyskland og Canada, så jeg er vant til at tale meget engelsk på arbejde.  16:30 Mødet er hurtigere færdigt end forventet, og jeg lukker ned for arbejde. Jeg rydder lidt op i lejligheden. Min mand kommer hjem, og vi sidder og snakker dagen igennem og slapper lidt af. 19:00 Én af vores venner har fødselsdag, så vi tager ud og spiser med ham og nogle andre venner. 22:30 Jeg går i seng med god energi ovenpå en dejlig aften med gode venner.   Læs det samlede Pharma 08/2022 her  
Nyheder
08.10.2022
DEBAT Vi er helt med på, at der skal ses på alle brancher – det gælder også apotekerne. Men hvis Konkurrencerådets anbefalinger blev ført ud i livet, ville de ikke gavne patientsikkerheden. Det skriver formændene for Pharmadanmark og Farmakonomforeningen i fælles debatindlæg i JP lørdag.  Af Tanja Villumsen, formand Fagforeningen Pharmadanmark og Ann-mari Grønbæk, formand Farmakonomforeningen I onsdags skrev JP om konkurrencerådets nye anbefalinger om apotekssektoren. Vi er helt med på, at der skal ses på alle brancher – det gælder også apotekerne. Men hvis anbefalingerne blev ført ud i livet, ville de ikke gavne patientsikkerheden. Anbefalingerne ville derimod øge uligheden i sundhed og forværre arbejdsmiljøet. Hvis det står til konkurrencerådet, skal medicin – ligesom fx brød – være en vare, som apotekerne selv kan fastsætte en pris på – dog med et loft. Det vil sige, at Fru Hansen skal shoppe medicin – måske kan man endda forestille sig ”fødselsdagstilbud” på diabetesmedicin? Det vil betyde, at prisen på medicin bliver højst i landdistrikter og tyndt befolkede områder. Der tjener borgerne mindre, er ældre og bruger mere medicin end gennemsnittet. Rådets anbefalinger vil øge uligheden i sundhed, og det er på ingen måder rimeligt. Konkurrencerådet mener også, at andre end farmaceuter skal kunne ejer apoteker, men man skal kunne have fuld tillid til, at man modtager uvildig rådgivning om lægemidler på apoteket. Her gør det en forskel, at ejeren har et indgående kendskab til lægemidler – denne faglighed kommer borgerne til gode og sætter hele rammen for det apotek, de møder. Rådets markedsanbefalinger kommer midt i, at resten af sundhedssektoren ser på, hvordan man kan skabe et mere robust sundhedsvæsen. Det at få tilstrækkeligt personale er klart den største udfordring – og det bliver kun værre. Det gælder også for apotekerne. De seneste år er der kommet næsten 70 procent flere apoteker, uden at der er kommet mere personale. Der er ikke noget personale at få. Alligevel foreslår konkurrencerådet, at der skal være endnu flere apoteker. Det kan kun betyde, at personalet smøres endnu tyndere ud. Det gavner hverken rådgivningen eller patientsikkerheden. Den udvikling er ikke noget at stræbe efter. Der er også en enkelt rose i buketten af torne fra Konkurrencerådet. Rådet foreslår nemlig generisk ordination. Det betyder, at lægen ikke laver en recept på et bestemt mærke af medicin, men derimod skal ordinere et indholdsstof, lægemiddelform og varighed af behandlingen. Det giver mening både for marked og sundhed. Apotekerne er en del af sundhedsvæsenet. Det står sort på hvidt i apoteksloven. Og den nye sundhedsaftale slår fast, at apotekerne skal have en endnu større rolle. Som vi ser det, trækker Konkurrencerådet i den modsatte retning med kun et klart mål: Mere marked, mindre sundhed! Det dur ikke, at rådet laver anbefalinger alene med markedsbriller på. Og lader sundhedsbrillen ligge. Det er en ommer. Ovenstående indlæg blev bragt den 8. oktober 2022 i Jyllands-Posten    
Nyheder
04.10.2022
Sundhedsstyrelsen lancerede i går de faglige rammer for de op mod 25 nærhospitaler, der skal etableres i Danmark. Medicinsikkerhed fylder desværre ikke meget, og det er skuffende, mener Pharmadanmarks formand Tanja Villumsen:   Jeg havde gerne set, at medicinsikkerhed fyldte meget mere i rapporten. I dag står medicinfejl for halvdelen af alle fejl i sundhedsvæsenet, og vi ser ind i en stor stigning af borgere, der tager mere end fem lægemidler på én gang.   "Der er derfor et enormt behov for at begynde at tale om korrekt medicinbehandling og lægemiddelkompetencer. Fejl kan forebygges - men kun hvis vi adresserer dem. Det havde været helt oplagt med sådant et fokus i de faglige rammer for nærhospitalerne," mener Tanja Villumsen.    Hun glæder sig dog over, at samarbejde på tværs af specialer og sektorer fylder en del af styrelsens oplæg.     "Patienterne får den bedste behandling, når vi samarbejder tværfagligt. Vi ser frem til at bidrage med medicinkompetencer og til mere sammenhængende og effektive patientforløb, så vi reducerer indlæggelser og giver borgerne et bedre liv. Derfor mener jeg også, at det er helt oplagt at tænke de farmaceutfaglige kompetencer meget mere ind i nærhospitalerne.”siger formand for Pharmadanmark Tanja Villumsen.    Hun peger på, at flere projekter med tværfaglige medicinrådgivende teams og medicingennemgange øger den faglige kvalitet i medicinering og patientbehandling og reducerer risikoen for overmedicinering. For eksempel har man i Nordjylland med tværfagligt samarbejde mellem farmaceuter og almen praksis optimeret lægemiddelbehandlingen med medicingennemgange og medicinsamtaler. En indsats, man regner med, vil medføre færre medicinrelaterede indlæggelser.     Se desuden Medicin uden skade for flere eksempler på samarbejder omkring medicinsikkerhed.   
Nyheder
29.09.2022
Mandag landede en bred politisk aftale for psykiatrien med 19 mål. Pharmadanmark glæder sig over den politiske enighed om at styrke psykiatrien og hæfter sig særligt ved, at der i teksten nævnes tværfaglige indsatser, og at alle faggrupper skal bidrage til udviklingen.  "Patienterne får den bedste behandling, hvis vi samarbejder tværfagligt. Vi ser frem til at bidrage med medicinkompetencer og til mere sammenhængende og effektive patientforløb, så vi reducerer indlæggelser og giver borgerne et bedre liv," siger formand for Pharmadanmark Tanja Villumsen.  Der er dog også panderynker at spore hos formanden. Aftaleteksten har nemlig stort set ikke fokus på medicinforbrug på trods af, at medicinering, præparatskift, interaktioner og bivirkninger fylder enormt meget i behandlingen i psykiatrien.  "Der er enighed om at forebygge overmedicinering, og det er godt. Men jeg havde gerne set et markant fokus på medicin og da også gerne på brugen af farmaceuters lægemiddelekspertise. Psykiatriske patienters medicinske behandling er kompleks, og en korrekt medicinering er afgørende for en god behandling," fortæller Tanja Villumsen. Hun peger på, at tidligere forsøg med tværfaglige medicinrådgivende teams og medicingennemgange i psykiatrien har vist, at farmaceuternes fysiske tilstedeværelse på afdelingerne øger den faglige kvalitet i medicinering og patientbehandling og reducerer risikoen for overmedicinering. I Nordjylland har man med medicinsamtaler i tværfagligt samarbejde mellem farmaceuter og almen praksis øget lægemiddelbehandlingen, og man regner med, at det vil medføre færre medicinrelaterede indlæggelser.    "Farmaceuter vil kunne aflaste lægerne. Medicingennemgang særligt i psykiatrien er en kompleks opgave. For at optimere behandlingen kræver det indblik i, hvilke typer antipsykotika der allerede er afprøvet og med hvilken effekt. Har patienten haft bivirkninger eller behandlingssvigt og til hvilke lægemidler? Der er derfor ofte brug for at skabe et overblik mange år tilbage i tiden. Det er tidskrævende, så farmaceuterne kan her aflaste og bidrage med overblik og komme med forslag til justering af den nuværende behandling." "Medicin er et område, der på mange områder og desværre særligt i psykiatrien er tabubelagt, selvom det er en af grundstenene i behandlingen. Det er et område, der bør sættes fokus på; både for at optimere og sikre kvaliteten i behandlingen, men i ligeså høj grad for at gøre det legalt at tale om medicin og bekæmpe myter og misinformation. Det gælder både konkret i forhold til den enkelte patient, men også på mere politisk niveau, fx når man aftaler en 10 års-plan for psykiatrien eller i Robusthedskommissionen," siger Tanja Villumsen. Læs om klinisk farmaceut Merete Willemoes fra Psykiatriens Medicinrådgivning i Region Syddanmark Læs om klinisk farmaceut Katrine Printz Lyngbæk, som arbejder på psykaitrisk sengeafsnit i Region Sjælland Læs om Anders Helbo, som er medicinpædagogisk farmaceut i Region Hovedstaden  
Nyheder
28.09.2022
Konkurrencerådet har i dag offentliggjort seks anbefalinger, som skal styrke konkurrencen i apotekssektoren. Blandt forslagene er maksimale udsalgspriser på lægemidler, generisk ordination og afskaffelse af kravet om, at kun farmaceuter kan eje apoteker. Pharmadanmark mener, at alle brancher – også apotekssektoren – med jævne mellemrum bør kigges efter i sømmene for at sikre sig, at de fungerer optimalt. Men Pharmadanmark mener dog, at fokus bør ligge et andet sted, end det Konkurrencerådet lægger op til – ikke mindst fordi der siden 2015 har været betydelig intern konkurrence mellem apotekerne. Politikerne fastslog i apoteksloven, at apotekerne er en del af sundhedsvæsenet, og i den nye sundhedsaftale understreges det også, at apotekerne har et stort potentiale i forhold til at få en endnu større rolle i sundhedsvæsenet. I Pharmadanmark er vi meget enige i, at der på apotekerne er store faglige ressourcer, som kan udnyttes bedre til gavn for borgerne,  siger Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark. Hun kan derfor godt være bekymret for, om anbefalingerne kan resultere i en udvanding af fagligheden, herunder at man på apotekerne af økonomiske grunde bliver tvunget til at fokusere endnu mere på andet end kerneopgaven. Kerneopgaven for apoteket må og skal være at sælge lægemidler og nok så vigtigt at rådgive om sikker og korrekt brug af dem. Det bør afspejle sig tydeligt i de vilkår, man fra politisk side giver apotekerne. At apotekerne er og bør være en del af sundhedsvæsenet indebærer også – mener Tanja Villumsen – at ejerskabet af et apotek har betydning: Man kan ikke sammenligne apotek og detailhandel –  apoteket er underlagt en ekstrem høj grad af regulering og har en særlig forpligtigelse over for borgerne. Det er helt afgørende, at vi herhjemme har apoteker, hvor borgerne kan have fuld tillid til, at de modtager uvildig rådgivning om deres lægemidler. At ejeren har et indgående kendskab til lægemidler gør, at faglighed på apoteket er det vigtigste. Derfor er det vigtigt at bevare det farmaceutiske ejerskab. Attraktive arbejdspladserTanja Villumsen lægger stor vægt på, at man er nødt til at sikre, at apotekerne er attraktive arbejdspladser, herunder at personalet føler, at de bruger deres faglige kompetencer og dermed gør en forskel for borgerne. Og at de har et godt arbejdsmiljø. Apotekets rolle nu og i fremtiden er så vigtig, at de skal kunne tiltrække og fastholde personale. Det handler bestemt også om de rammer, sektoren arbejder inden for. Hvis anbefalingerne fra Konkurrencerådet føres ud i livet, kan jeg godt være bekymret for, om apoteksenhederne vil blive spredt endnu mere end i dag, og at det vil gøre de faglige miljøer svagere – det vil bestemt ikke være til gavn for borgerne. Det vil også kunne udfordre arbejdsmiljøet for de ansatte – og dermed gøre det sværere at rekruttere nye talenter til sektoren. Generisk ordination er en god ideBlandt forslagene fra Konkurrencerådet er i også, at der indføres generisk ordination for receptpligtige lægemidler, så lægen udelukkende skal vælge indholdsstof, lægemiddelform og varighed af behandling. Det er et forslag, som Pharmadanmark bakker op om. Det gør man allerede i vidt omfang på apotekerne, og det giver god mening. Og øget brug af generisk ordination vil give en væsentlig forbedring af patientsikkerheden og øge forståelsen for den konkrete medicinering hos borgerne. Det har også fordele i forhold til at mindske medicinspild.
arrangement
21.09.2022
Comedy og faglighed - gratis! Vi har skabt den perfekte dag med comedy og faglighed, og det er endda gratis. Med et nøje planlagt spor for dig som studerende, som du kan læse mere om nedenfor og en afslutning med standup komiker Mark Le Fevre dagen (ham kender du måske fra Stormester og nyeste one-man show 'Heldig') - så kan man da ikke bede om mere? Alle studerende deltager gratis i konferencen, og du får en god rabat på middagen, som du kan få med for kun 50 kr. Kommer du fra Aarhus eller Odense kan du hoppe med bussen, som vi har booket derfra. Det hele løber af stablen lørdag den 12. november 2022.  Benyt/indløs koden 'Studerende' (uden anførselstegn) øverst i kampagnefeltet, så får du gratis konference og middag til 50 kr. Tre oplæg ud af 15 er direkte rettet mod dig som studerende. Du kan se detaljerne nedenfor. Derudover byder konferencen på faglige oplæg i plenum bl.a. med oplæg fra Lars Fogh Iversen om den nyoprettede afdeling i Novo Nordisk "Novo Nordisk Digital Science & Innovation" samt Dr. Bertalan Meskó, som taler ind i fremtiden indenfor life science branchen. Kl. 11.00-12.15: Selvpromovering af egne interesser v. Danny Bukh Almstrup, Karrierevejleder i Pharmadanmark Til at sparke det hele i gang vil Danny Bukh Almstrup – en af Pharmadanmarks karrierevejledere – fortælle dig, hvordan du ikke bare finder dine styrker, men mere vigtigt fortælle dig hvordan du definerer og formidler dem, hvordan du forbedrer dem og dine svagheder og sidst (men ikke mindst!) hvordan du kommunikerer dem til erhvervslivet. Danny vil desuden sætte fokus på, om de gamles uopfordrede job-tips var gode nok, og fortæller om hvad du skal være opmærksom på før, under og efter en ansættelsesproces. Så slipper for at lære det på den hårde måde! Kl. 13.15-14.30: Paneldebat - En guide til ph.d’en – alt du skal vide! Moderator Dorthe Fogh Iversen og paneldeltagere: Anna Ulstein Odland, Ida Hagen Storgaard og Kristine Langthaler  Hvorfor stoppe mens legen er god som studerende? At skrive en Ph.d. er også en mulighed, som du kan overveje. Hvilket emne det skal være er dit valg, men så snart du siger ja til at skrive en PhD, siger du samtidig ja til flere år, hvor du har fokus på og udforsker et emne. Tre nuværende PhD studerende indenfor life science, kommer med deres do’s and don’ts til alle de ting, du ikke aner, at du ikke ved. Der er lagt op til debat, hvilket giver dig mulighed for at række hånden i vejret og stille spørgsmål som ”hvordan er det med eksternt samarbejde”, ”hvad hvis det kedelige emne har større karrieremæssige fordele end det spændende emne” osv. Kl. 15.00-16.15: Vejen gennem et graduate program, NIRAS A/S Ser du et jobopslag med titlen ”graduate program” får du ofte en masse fede (og korte) beskrivelser af hvad du kan forvente af en arbejdsdag som graduate, hvilke kompetencer du erhverver dig, og hvilke stillinger tidligere graduates er endt i. Alt det har sin plads, men hvad er det præcist du kommer ud i, i et så intenst forløb? Det kommer NIRAS A/S og et par af deres graduates og fortæller om. Hvad er op og ned, hvad kan du egentlig forvente og hvilke karriereveje er der efter et graduateforløb?  GRATIS konference for studerende, 50 kr. for middag/fest  Vi har lavet et spor, der er henvendt til dig som studerende, men du er selvfølgelig meget velkommen til at tilmelde dig nogle af de andre oplæg, hvis de er mere interessante for dig.  Kommer du fra Aarhus eller Odense kan du i øvrigt hoppe med på bussen, som kun koster 50 kr. tur/retur.  Tilmeld dig til konferencen der afholdes på Scandic Copenhagen herunder. Programmet ser du nedenfor. NB Husk at vælge (+) på alle de elementer du ønsker at deltage i fx konference, middag, bustransport osv. Husk også at vælge de tre faglige spor du ønsker at deltage i.  Benyt/indløs koden 'Studerende' (uden anførselstegn) øverst i kampagnefeltet, så får du gratis konference og middag til 50 kr. */ Køb billet til konferencen Tilmeld dig til 'kun' at deltage virtuelt i hovedtaler Dr. Bertalan Meskós oplæg herunder, som finder sted den 12. november 2022 kl. 16.40-17.35.Deltagelse virtuelt er gratis for alle medlemmer af Pharmadanmark.  Tilmeld dig hovedtalerens oplæg virtuelt  ENGLISH: The conference will be held in Danish, however the session with our key note speaker Dr. Bertalan Meskó will be in English.   VIGTIG INFORMATION Tilmelding: Konferencen er åben for tilmelding for både medlemmer og ikke-medlemmer af Pharmadanmark. Frist for tilmelding er søndag den 6. november kl. 23.59.  Afbudspolitik: Købte billetter kan refunderes såfremt afbud er Pharmadanmark i hænde senest søndag den 6. november 23.59. Modtager vi dit afbud senere end dette tidspunkt, vil prisen for billetten ikke blive refunderet. Afbud kan sendes til pd@pharmadanmark.dk.  Ændringer: Ønsker du at ændre din tilmelding, beder vi dig rette henvendelse til pd@pharmadanmark.dk. Pharmadanmark kan ikke garantere at en ændring er muligt, da det afhænger af om der er plads.  FAQ: Du kan tilgå gængse spørgsmål og svar her. Her kan du også finde information om overnatning, bustransport m.m.  */
Nyheder
16.09.2022
Polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital er årets modtager af Patientsikkerhedsprisen. De får den bl.a. for at reducere overforbrug og sikre korrekt medicinering af ældre, multisyge patienter. Farmaceuter spiller en hovedrolle i arbejdet. "Problemer med medicinering er den hyppigste årsag til skade i sundhedsvæsenet, og polyfarmaci er en særlig udfordring for patientsikkerheden. Jo flere lægemidler desto større er risikoen for fejl, bivirkninger og uhensigtsmæssige interaktioner. Derfor er det vigtigt at få ryddet op i medicinen hos disse borgere. Polyfarmaciklinikken tager i den proces udgangspunkt i patienterne og lytter til, hvad der er vigtigt for dem. Det har givet flotte resultater, og det er fuldt fortjent, at klinikken modtager Patientsikkerhedsprisen i år for deres arbejde med at skabe medicinsikkerhed", siger Lars Gaardhøj, formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Klinikken har udviklet et værktøj, som farmaceuten bruger til at give et overblik over mulige ændringer i medicineringen, og som lægen og patienten kan bruge ved medicinsamtalen. Det er et visuelt redskab med forslag til, hvilken medicin der skal stoppes, justeres eller forsættes med. Derefter kan der sammen med patienten lægges en plan for, hvordan medicinlisten skal se ud fremover. Pernille Printzlau har været med siden den spæde start i 2015 – og til den egentlige etablering af Polyfarmaciklinikken i slutningen af 2018. ”Vi har fjernet rigtig meget medicin, reduceret dosis på en del eller givet noget alternativt og bedre tålt medicin. Det er meget individuelt, hvad der er det rigtige for den enkelte. Nogle har ikke mærket forskel, nogle har fået det bedre, og 10-12 pct. har fået det markant bedre – det er dem, vi kalder vores solstrålehistorier,” fortæller Pernille Printzlau. Hun fortæller videre: "Det har været et meget givende og meningsfyldt arbejde – både fordi det er så tydeligt, at vi kan gøre en forskel for patienterne, og fordi det rent fagligt er meget tilfredsstillende at have tiden til at fordybe sig i en kompleks opgave. Derudover er det en gave at have tid til en patientsamtale, hvor der rent faktisk er tid til at lytte, og hvor patienten også føler sig hørt.” Polyfarmaciklinikken har været drevet med midler fra TRYG-fonden, og disse midler er nu løbet ud.  Det betyder umiddelbart, at projektet er slut, idet der ikke er fundet offentlige midler til at fortsætte klinikken. Klinikken har i flere år uden held søgt om at komme på regionens sundhedsbudget. ”Vi har hele tiden vidst at pengene på et tidspunkt ville løbe ud. Et af formålene med projektet var vidensdeling, hvilket i høj grad sker ud i vores netværk lige nu. Og med modtagelse af den meget fornemme Patientsikkerhedspris, får vi også delt budskabet yderligere, hvilket vi er meget taknemmelige for.” Prismodtagerne (fra venstre): Farmaceut Pernille Printzlau, sekretær Anne Mette Blomberg, overlæge Troels Bygum Knudsen, farmaceut Nanna Skyttegaard Mortensen og projektmedarbejder Annette Nissen Gubi.
Nyheder
23.08.2022
Fagforeningen Pharmadanmark har tirsdag aften valgt ny formand. Det skete på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor 42-årige Tanja Villumsen blev valgt uden modkandidat.  Tanja Villumsen arbejder til dagligt i Novo Nordisk i Måløv med klinisk forskning inden for stamcelleterapi. Med hende får Pharmadanmark en formand med stor indsigt i vilkårene i life science-industrien. Hun har desuden solid erfaring med dem, det hele handler om, nemlig patienterne, fra tidligere stillinger som klinisk farmaceut på hospital og som apoteksfarmaceut. "Vores medlemmer spiller en nøglerolle - både i den kæmpe succes, som den danske life science-industri har udviklet sig til - og i sundhedsvæsenet, universiteter og styrelser. Derfor er det afgørende, at de har gode arbejdsforhold, herunder har mulighed for at udvikle sig fagligt. Derfor er jeg stolt over muligheden for at stå i spidsen for Pharmadanmark. Jeg har stærk tiltro til det fagpolitiske fællesskab, og det vi kan opnå for vores medlemmer gennem det," siger Tanja Villumsen og fortsætter: "Life science-industrien er en vækstmotor i Danmark, og hvis dens medarbejdere har det godt på deres arbejdsplads, så arbejder de effektivt og tænker innovative tanker, og så kan Danmark fortsætte sin vækstrejse. Det kræver, at vi som fagforening stiller os frem med konstruktive løsninger på udfordringerne for branchens ansatte. Det vil vi selvfølgelig fortsætte med at gøre med mig som formand." Tanja Villumsen bemærker, at Pharmadanmark i dag står rigtig stærkt, og at der lyttes til foreningen. Senest kom foreningens input med i den nye life science-strategi, og Pharmadanmark er også medlem af regeringens life science-råd. "Jeg vil tage bolden op efter afgående formand Rikke Løvig Simonsen og fortsætte med at styrke vores eksterne samarbejdsrelationer til gavn for vores medlemmer og deres arbejdsliv. Samtidig skal vi fortsætte arbejdet med at udvikle den moderne fagforening med tidssvarende og relevante medlemstilbud, blandt andet arrangementer med ny viden og med fokus på alle faserne i et godt arbejdsliv.”  Rikke Løvig Simonsen har været formand for Pharmadanmark i syv år, men stopper efter eget ønske ved udgangen af august, da hun har fået job som sygehusapoteker i Region Hovedstaden. Tanja Villumsen tiltræder officielt den 1. september 2022.   Blå Bog Tanja Villumsen er 42 år og bor i Rødovre. Hun er uddannet farmaceut i 2007. Hun har de seneste 10 år arbejdet hos Novo Nordisk - senest med klinisk forskning inden for stamcelleterapi. I Novo Nordisk har Tanja været bestyrelsesaktiv i Novo Nordisk Akademikerklub (NAF) siden 2014, hvor hun bl.a. har arbejdet for at udvikle mere fleksible arbejdsvilkår.  I Pharmadanmark har hun været aktiv i foreningen siden 2010 – hvor hun har været sektionsformand for de privatansatte, har siddet i hovedbestyrelsen, og været medlem af forhandlingsudvalget.  Fakta om Pharmadanmark Pharmadanmark er fagforening for akademikere i life science, og medlemmerne er blandt andet ansat i lægemiddel- og medicovirksomheder, i hospitalssektoren og på apotek. Der er ca. 8.500 medlemmer For yderligere kommentarer ·         Kommende formand for Pharmadanmark Tanja Villumsen tlf. 2330 1600 ·         Pressekonsulent i Pharmadanmark Charlotte Kiil Poulsen tlf. 4414 0330, ckp@pharmadanmark.dk  
event
15.08.2022
Pharmadanmark ser frem til dette års Life Science konference 2022, som finder sted lørdag den 12. november 2022.  Konferencen byder på faglige oplæg i plenum og desuden i fem spor midt på dagen, hvor sektionerne (Apotek, Privat, Regioner/Kommuner, Stat og Studerende) har planlagt tre oplæg hver. Ved køb af billet tilmelder du dig samtidig de tre oplæg, som du ønsker at deltage i, som er uafhængigt af hvilken sektion du tilhører. (Pris: 500 kr. alm. medlem, 250 kr. studerende + middag/fest. Særskilte priser for ikke-medlemmer. Alle priser fremgår ved klik på "køb billet" nedenfor).   Tilmeld dig til konferencen der afholdes på Scandic Copenhagen herunder. Programmet ser du nedenfor. NB Husk at vælge (+) på alle de elementer du ønsker at deltage i fx konference, middag, bustransport osv. Husk også at vælge de tre faglige spor du ønsker at deltage i.  */ Køb billet til konferencen Tilmeld dig til 'kun' at deltage virtuelt i hovedtaler Dr. Bertalan Meskós oplæg herunder, som finder sted den 12. november 2022 kl. 16.40-17.35. Deltagelse virtuelt er gratis for alle medlemmer af Pharmadanmark.  Tilmeld dig hovedtalerens oplæg virtuelt  ENGLISH: The conference will be held in Danish, however the session with our key note speaker Dr. Bertalan Meskó will be in English.   VIGTIG INFORMATION Tilmelding: Konferencen er åben for tilmelding for både medlemmer og ikke-medlemmer af Pharmadanmark. Frist for tilmelding er søndag den 6. november kl. 23.59.  Afbudspolitik: Købte billetter kan refunderes såfremt afbud er Pharmadanmark i hænde senest søndag den 6. november 23.59. Modtager vi dit afbud senere end dette tidspunkt, vil prisen for billetten ikke blive refunderet. Afbud kan sendes til pd@pharmadanmark.dk.  Ændringer: Ønsker du at ændre din tilmelding, beder vi dig rette henvendelse til pd@pharmadanmark.dk. Pharmadanmark kan ikke garantere at en ændring er muligt, da det afhænger af om der er plads.  FAQ: Du kan tilgå gængse spørgsmål og svar her. Her kan du også finde information om overnatning, bustransport m.m.  */
Nyheder
28.06.2022
Pharmadanmarks formand, Rikke Løvig Simonsen, har fået nyt job. Derfor forlader Rikke sin formandspost i Pharmadanmark  1. september 2022 efter næsten 7 år som formand for foreningen. I den anledning inviterer Pharmadanmark den 26. august foreningens medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset, til at sige farvel til Rikke. Der vil inden receptionen være valgt en ny formand, så der vil samtidig være anledning til at hilse på Pharmadanmarks nye formand, som vælges i august. Receptionen finder sted den 26. august i Codanhus kantinen, Gl. Kongevej 60, 1. sal, kl. 14.30-17.00. Tilmelding senest den 17. august til js@pharmadanmark.dk 
Nyheder
24.06.2022
Det er godt at SF og Enhedslisten anerkender behovet for, at Danmark aktivt går ind i kampen for at sikre fremtidens antibiotikaforsyning. Men der findes redskaber, som er lettere at sætte i værk end statsstøtte. Af Anne Bloch Thomsen, medicinsk direktør, Pfizer Danmark og Rikke Løvig Simonsen, Formand for fagforeningen Pharmadanmark  Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod menneskers sundhed, som vi står overfor. Derfor er det meget positivt, at Enhedslisten og SF har meldt sig ind i diskussionen om, hvordan vi fremtidssikrer vores – og verdens – antibiotikaforsyning.  I MedWatch 16/6 foreslår partierne konkret, at statsstøtte i højere grad skal bruges til at sikre, at vi får nye lægemidler, der kan hjælpe os med at håndtere den voksende trussel fra resistente bakterier. ”Jeg tror, vi kommer til både at se virusser og antibiotika-resistens i en grad, som vi ikke har set det før, og derfor tror jeg, det er den rigtige model, at vi støtter op om danske virksomheder for at sikre, at vi får de rigtige produkter,” siger Kirsten Normann Andersen, og fortsætter:  ”Det er vigtige forskningsområder, som vi er udfordret på, så det er sundhed i højeste potens at få Danmark i omdrejninger, for hvis vi ikke sørger for at kunne takle virusser og resistente bakterier, står vi foran en meget større sundhedskrise, end vi tør tænke til ende.” To fluer, ét smæk Kirsten Normann Andersen har helt ret i sin trusselsvurdering, og hun har ret i, at danske virksomheder kan spille en vigtig rolle i at bringe ny antibiotika på markedet. Danmark har med sin markante biotek- og life science-sektor, dygtige forskere, stærke fonde og gode sundhedsdata alle muligheder for at iklæde sig en global førertrøje. Vejen til førertrøjen går helt konkret gennem to områder: Vi skal naturligvis skabe rammer for udvikling af ny antibiotika, som SF og Enhedslisten peger på; men hvis vi vil sikre den danske forsyning, så skal vi også sørge for, at det kan betale sig at have lægemidlerne – nye som gamle – på markedet. Den gode nyhed er, at hvis man sørger for, at det kan hænge sammen økonomisk at markedsføre lægemidlerne, så løser man faktisk også en stor del af udfordringen med forskning og udvikling. En anden god nyhed er, at vi allerede ved, hvad der skal til – og det kan klares helt uden komplicerede statsstøtteordninger. Det skal kunne betale sig Det giver sig selv, at et antibiotikum kun gør gavn, hvis lægerne kan få fat i det, når de skal bruge det – ligesom vacciner kun gør gavn, hvis de bliver til vaccinationer. Men på antibiotikaområdet er der en markedsfejl, som betyder, at vi både har problemer med at få de sparsomt forekommende nye antibiotika-præparater på markedet og med at sikre fortsat adgang til de gamle, smalspekterede antibiotika, fx penicillin, som vi ellers er meget glade for at bruge i Danmark. Problemet skyldes den særlige udfordring, at en vigtig del af det at forebyggelse antibiotikaresistens ligger i at bruge antibiotika så sparsomt som muligt – lægemidlerne ryger bogstavelig talt om bagerst på hylden i medicinrummet, og kommer kun ud i de sjældne tilfælde, hvor andre ting ikke virker. Og sådan skal det være!  Denne særlige udfordring betyder i praksis, at den sædvanlige model, hvor forbruget af et givent lægemiddel bestemmer afregningen, har spillet fallit. Det koster cirka 10 milliarder at udvikle et nyt antibiotika, men en virksomhed kan kun forvente at tjene cirka 3,5 milliarder på det – det efterlader et gabende hul på cirka 6,5 milliarder, og det kan simpelthen ikke betale sig. En tilsvarende udfordring gør sig for øvrigt gældende for de gamle, smalspektrede antibiotika, som spiller en vigtig rolle i behandlingen i Danmark.  Vi kender allerede løsningsmodellerne Flere lande har allerede anerkendt denne problemstilling, og har sat sig for at finde en ny måde at afregne for antibiotika gennem betalingsmodeller, der er baseret på værdien af at have lægemidlet til rådighed frem for alene at være baseret på salg.  I England har man netop lanceret verdens første pilotprojekt med en såkaldt Netflix-model. Her køber staten populært sagt abonnement på at have bestemte antibiotika til rådighed, og parterne i aftalen er enedes om en pris, der afspejler lægemidlernes værdi for sundhedsvæsen og samfund frem for alene at reflektere deres forventede salg.  Vi følger spændt med i pilotprojektet, og håber meget, at Danmark – og andre lande – vil lade sig inspirere af briterne. Modellen, hvor man afkobler salg og værdi er netop den tilgang, som internationale eksperter anbefaler, og vi mener, at man i Danmark kan lade sig inspirere af de første erfaringer fra England. De danske ambitioner på området kan med fordel forankres i den opdaterede nationale handlingsplan for antibiotika, som forhåbentlig snart ser dagens lys. Som tidligere nævnt vil dét at finde en løsning på, at det ikke kan betale sig at markedsføre antibiotika betyde, at vi slår to fluer med et smæk: Det vil også hjælpe med at sikre forskning og udvikling, så vi kan få øget  den globale pipeline af ny antibiotika væsentligt. Støtte til forskning og gode vilkår for fx biotek-startups er andre greb, som regeringen og støttepartierne med fordel kan se på. Lad os komme i gang Det tager omkring 10 år at udvikle et nyt lægemiddel, så uanset hvilke incitamenter, man vælger, går der lang tid fra at de er på plads og til at de udmønter sig i ny antibiotika. Derfor vi skal i gang nu – og Danmark kan spille en nøglerolle. På det netop overståede Folkemøde inviterede sundhedsminister Magnus Heinicke til møde om, hvordan vi sammen kan løse udfordringen - vi glæder os til nærmere drøftelser af, hvad Danmark kan gøre for at tage den globale førertrøje i resistensbekæmpelse.   
Nyheder
31.05.2022
Af Rikke Løvig Simonsen, formand, Pharmadanmark, Jesper Gulev Larsen, formand, Danmarks Apotekerforening, Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen, Bjarne Hastrup, administrerende direktør, Ældre Sagen, Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen I mange hjem er der kommet flere skraldespande de senere år. Vi sorterer madaffald, pap, plast, haveaffald og meget andet. Det er rigtig godt. Men hvordan skal medicinresterne egentlig smides ud? Det er der fortsat rigtig mange, som ikke ved – og derfor ender medicinrester alt for ofte i en skraldespand i hjemmet i stedet for at blive korrekt afleveret på apoteket. Det har alvorlige konsekvenser, da medicin, der enten ikke opbevares sikkert eller smides i skraldespanden, kan resultere i forgiftninger, forurening af miljøet og i værste fald dødsulykker. Hvert år køber 4,1 mio. danskere medicin på recept, men 40 procent ved ikke, at medicinrester skal indleveres på apoteket. Det er et kæmpe problem, og det er en af årsagerne til, at vi har dannet ’Alliancen Stop Medicinspild’. Målet med alliancen er at hindre medicinspild og miljøbelastning fra medicin ved at fokusere på bedre brug, og ved at gøre borgerne opmærksomme på, at medicinrester skal afleveres på apoteket og destrueres korrekt. Netop nu afvikler vi en landsdækkende oplysningskampagne, som skal guide danskerne til, hvordan de håndterer og skiller sig af med ubrugt og udløbet medicin. Ifølge en opgørelse fra Apotekerforeningen er medicinforbruget i Danmark steget med 17 pct. alene siden 2015, så det er på høje tid, at flere bliver opmærksomme på, at medicin ikke må smides ud derhjemme. Hvis du i løbet af forårets mange helligdage skal besøge pårørende, som kunne være i tvivl om, hvordan de skal skille sig af med medicinresterne, så tag gerne en snak med dem, så medicinen ikke ender i skraldespanden – eller havner i de forkerte hænder. Ovenstående indlæg blev bragt i diverse lokale medier i slutningen af maj 2022
Nyheder
16.05.2022
For få danskere ved, hvordan de bortskaffer deres medicinrester ansvarligt. Det er hverken godt for sundheden eller miljøet. Derfor går Ældre Sagen, Pharmadanmark, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen og Gigtforeningen nu sammen i ’Alliancen Stop Medicinspild’ om en kampagne, der skal få flere til at aflevere medicinrester på apoteket. Hvert år køber 4,1 mio. danskere medicin på recept, men 40 procent af danskerne ved faktisk ikke, at medicinrester skal indleveres på apoteket. ”Fire ud af ti dansker er ikke klar over, hvordan de skal håndtere de medicinrester, de har liggende derhjemme. Det viser en landsdækkende måling, vi har fået foretaget. Derfor er det relevant at gentage budskabet. Desuden gør vi i kampagnen opmærksom på, at medicin ikke må gives til andre end den, medicinen er ordineret til, og at man skal passe på med at have medicin liggende frit tilgængeligt i hjemmet. Det kan falde i de forkerte hænder, og det kan være farligt, hvis et barn eller et dyr eksempelvis spiser medicinen,” lyder advarslen fra Apotekerforeningens formand Jesper Gulev. Pharmadanmark, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Gigtforeningen og Ældre Sagen står sammen i ’Alliancen Stop Medicinspild’ for netop at sætte det oversete samfundsproblem, som medicinspild er, på dagsordenen. Stiller skarpt på Kolding, Næstved, Roskilde og Vejle Kampagnen er landsdækkende og vil især have fokus på at forbedre den generelle viden hos befolkningen. Den løber fra 16. maj til 31. maj 2022. Fire kommuner er udvalgt som fokusområder: Roskilde, Vejle, Næstved og Kolding. Inden kampagnen har Norstat gennemført en survey for alliancen i de fire udvalgte kommuner. Hele 55 procent af de unge (18-34 år) angiver, at de mangler viden om håndtering af medicinrester. I samme aldersgruppe er det kun 36 procent, som afleverer medicinrester på apoteket: ”Det er vigtigt, vi formår at komme igennem til især de unge og får gang i en samtale om medicinbrug samt øget kendskabet til, hvordan man opbevarer og skiller sig af med sin medicin, når man er færdig med at bruge den. Medicin må ikke ende i skraldespanden eller andre steder, men skal afleveres på apoteket, fordi de sørger for forsvarlig destruktion,” udtaler talsperson for Alliancen Stop Medicinspild og formand i Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen. Yderligere information Presseansvarlig Pharmadanmark, Charlotte Kiil Poulsen, 44140330 Presseansvarlig Danmarks Apotekerforening, Merete Wagner Hoffmann, 27732185 Kampagneside: stopmedicinspild.nu Fakta og baggrund Nøgletal om medicinforbrug og medicinaffald  Hvert år køber 4,1 mio. danskere medicin på recept.   Medicinforbruget har de sidste mange år været konstant stigende.   I 2021 brugte danskerne medicin for omkring 25 milliarder kroner (inkl. moms). Omkring halvdelen bruges på sygehusene, mens den anden halvdel bruges på medicin udleveret på apotekerne.   Tidligere opgørelser peger på, at der årligt smides over 500 tons medicinaffald ud fra husholdninger og institutioner  Halvdelen af alle utilsigtede hændelser er medicinrelaterede.   OECD opfordrer til øget indsats for at bortskaffe ubrugt og udløbet medicinI en helt ny rapport ” Management of Pharmaceutical Household Waste”, offentliggjort 10. maj 2022 (se: https://embargoes.oecdcode.org/fc4e1d79a8548f2c8814eb26c3a8f6bb.pdf) forholder OECD sig til de mange udfordringer, der knytter sig til, at store mængder ubrugt medicin ender i skraldespande og afløb i OECD-landene. OECD identificerer de tre største udfordringer; 1) der er evidens for, at ubrugt medicin påvirker vores økosystem og miljø negativt i form af dødelighed hos dyr, fysiologiske ændringer hos dyr, adfærds-ændringer eller problemer med reproduktion og risiko for udvikling af resistente bakterier 2) Ubrugt eller udløbet medicin kan være farligt at indtage og forårsage ulykker eller farlige forgiftninger hos mennesker 3) Ubrugt eller udløbet medicin udgør  et ressourcespild og store sundhedsøkonomiske tab, som kunne være brugt på noget andet.    Med mindre man gør noget ved det, forudser OECD, at disse risici vil forstørres i fremtiden i takt med, at befolkningerne anvender stadig større mængder af medicin som følge af længere levetider, flere multisyge, generel befolkningsvækst, og at udbuddet af medicin ventes at forøges. Af samme årsag opfordrer organisationen stærkt til, at regeringer i samarbejde med medicinalindustrien sikrer en bedre vejledning i håndtering af medicinaffald. OECD fremlægger i rapporten en række forslag for at mindske problemet i brug, bl.a.:bedre sygdoms-forebyggelse, præcisions-medicin, øget brug af dosis-pakninger af medicin, etablering af nye retur-systemer for ubrugt medicin, som giver forbrugeren direkte incitament til at aflevere, og brugen af kommunikationskampagner. Endelig anbefaler OECD at muligheden for at indlevere medicinaffald bør være muligt for forbrugere omkostningsfrit hele året på nemt tilgængelige steder, og at apotekerne har vist sig at være velegnede som opsamlingssteder.(Dette har vi i Danmark med en mangeårig aftale mellem apotekerne og kommunerne om, at apotekerne modtager medicin fra forbrugerne, og kommunerne bortskaffer det på forsvarlig vis.) WHO advarer om bjerge af ubrugt medicin efter corona  Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer i en rapport offentliggjort i februar 2022 om, at coronatiden har efterladt en pukkel af medicinsk affald. Se: https://www.who.int/news/item/01-02-2022-tonnes-of-covid-19-health-care-waste-expose-urgent-need-to-improve-waste-management-systems WHO pointerer, at meget medicinsk affald har hobet sig op under coronapandemien, og dermed har skabt titusinder af ton affald, som udgør en trussel mod menneskers sundhed og miljøet, hvis det ikke skaffes af vejen på fornuftig vis. WHO skønner, at mere end 200.000 ton medicinsk affald - meget af det plastik - har ophobet sig på verdensplan under pandemien.    
Nyheder
25.04.2022
Pharmadanmarks formand Rik­ke Løvig Si­mon­sen har netop landet et topjob som direktør for Region Hovedstaden Apotek – Danmarks og Nordeuropas største sygehusapotek med cirka 700 ansatte. "For mig handler jobbet om liv. Med medicin redder vi liv, vi forbedrer liv, og vi skaber livskvalitet. Det er apoteket, der producerer og leverer livsvigtig medicin til patienterne. Vi rådgiver læger og sygeplejersker og sikrer, at patienten får den rigtige medicin – hver gang," siger Rikke Løvig Simonsen. Jobbet indebærer, at hun til august forlader posten som formand for Pharmadanmark, som hun har haft siden 2015. Hun lægger ikke skjul på, at det bliver vemodigt at forlade foreningen: ”Jobbet som direktør for Region Hovedstaden Apotek er et drømmejob for mig, men jeg har selvsagt været stolt af at stå i spidsen for den udvikling, som Pharmadanmark de senere år har gennemgået. Vi har fået placeret foreningen som en central stærk aktør inden for life science, blandt andet med vores bidrag til den nye life science-strategi og med etableringen af Alliancen Stop Medicinspild. Samtidig har vi haft fokus på medlemsservice og på at samle foreningen på tværs af geografi og ansættelsesområder. De mange relationer og det stærke netværk, som jeg har opdyrket gennem Pharmadanmark, vil jeg selvfølgelig trække på som sygehusapoteker,” siger hun. Processen med at finde en ny formand er igangsat.
Nyheder
07.04.2022
Reformkommissionen præsenterede i onsdags rapporten ’Nye Reformveje 1’ med dens første anbefalinger om videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse samt erhvervslivet. Blandt anbefalingerne er, at SU'en på kandidatuddannelser droppes, og i stedet give de studerende mulighed for at finansiere uddannelsen med et lån på op til 12.500 kr. om måneden. Det anbefales også at forkorte en række kandidatuddannelser fra to til et år. I Pharmadanmark er formand Rikke Løvig Simonsen skeptisk over for flere af anbefalingerne. ”Det giver bestemt god mening med en bred debat om kvalitetsforbedringer på de videregående uddannelser, og det kan Reformkommissionens oplæg bruges til. Men når man ser på kompetencebehovene i life science-industrien mener vi, at det er en forkert vej at gå at satse på kortere uddannelser. Life science er kompleks og har brug for de bedst uddannede kandidater med den højeste faglighed og specialiserede kompetencer,” siger hun. Rikke Løvig Simonsen understreger også, at life science-industrien har brug for flere – ikke færre – kandidater for at kunne indfri sit store potentiale. Derfor er det bekymrende, hvis man lægger økonomiske hindringer i vejen for studerende ved at skære i SU’en. Umiddelbart har modtagelsen fra flere partier i Folketinget af netop det forslag da også været kølig. ”Man bør da hellere gøre det mere attraktivt for unge til at uddanne sig bedst muligt. Jeg er bekymret for, at vi kan miste nogle talenter, og vi er i en situation, hvor der er stort behov for dygtige fagfolk.” Pharmadanmarks formand tilføjer, at der trods alt også er mange gode takter i kommissionens rapport, bl.a. omkring fastholdelse af internationale dimittender – det har Pharmadanmark længe været fortaler for. Og et forslag om gratis videregående voksen- og efteruddannelse. ”Vi mener, at netop efteruddannelse og kompetenceudvikling er helt afgørende, ikke mindst inden for life science, hvor der sker en rivende teknologisk udvikling, og hvor alle derfor må indstille sig på livslang læring for at bevare deres relevans og værdi på arbejdsmarkedet. Derfor er det et forslag, som vi håber at se konkretiseret og realiseret.”  
Nyheder
07.04.2022
1. april ændrede PFA pensionsordningen for alle offentligt ansatte medlemmer og farmaceuter på apoteker, så dækningen ved tab af erhvervsevne ændres i takt med, at ens løn stiger eller falder. Gennem sin pension hos PFA sparer man ikke blot op til fremtiden, men man har også en række fordelagtige forsikringer, som dækker, hvis der skulle ske noget med ens helbred her og nu.  Individuel automatisk tilpasning af dækningen på din PFA Erhvervsevne* Din pensionsordning indeholder en PFA Erhvervsevne, som sikrer dig en løbende udbetaling, hvis din erhvervsevne bliver nedsat med 50 procent eller mere, og din indtægt bliver nedsat med minimum 10 procent. Dækningen på din forsikring har hidtil været en fast procentdel af din løn, som du selv har haft ansvaret for at tilpasse til dine behov.  1. april 2022 er forsikringsprocenten på din forsikring ved nedsat erhvervsevne automatisk tilpasset dit lønniveau. Hvis dit lønniveau stiger eller falder, vil din dækningsprocent automatisk blive henholdsvis forhøjet eller sat ned. Du kan se din dækningsprocent i din pensionsoversigt og på mitpfa.dk under Tilpas dine forsikringer.  Du har mulighed for at fravælge den automatiske tilpasning af PFA Erhvervsevne. Kontakt PFA Rådgivningscenter, hvis du vil høre mere om denne mulighed, og hvad det vil betyde for dig.  Hvis tilpasningen i stedet vil betyde, at din nuværende dækning vil blive sat ned, fortsætter du med din nuværende dækning på PFA Erhvervsevne uden automatisk tilpasning. Du skal i dette tilfælde kontakte PFA inden 1. oktober 2022, hvis du ønsker at få tilknyttet automatisk tilpasning til din PFA Erhvervsevne. Hvis du vælger at tilknytte automatisk tilpasning på et senere tidspunkt skal du kunne aflevere tilfredsstillende helbredsoplysninger.   Få mere information på webinaret med PFA Du kan høre mere om forbedringen af din pensionsordning på webinaret med PFA, som afholdes den 2. maj kl. 16.00.  Har du spørgsmål?  Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte PFA Rådgivningscenter på 70 12 50 00, eller book en rådgivningssamtale på 39 17 60 19.  I løbet af denne måned modtager du et nyt og opdateret pensionsbevis med oversigt over ændringerne, og husk, at du på mitpfa.dk altid kan følge med i din pensionsordning i PFA, og se hvordan du er dækket.  *Hvis din erhvervsevne allerede er nedsat, eller hvis du tidligere som følge af dine individuelle forhold har været helt eller delvist afholdt fra at få eller forhøje din forsikring i samme omfang som andre medlemmer med en pensionsordning i PFA, fortsætter du med din nuværende dækning på PFA Erhvervsevne uden automatisk tilpasning.  Få mere information på webinaret med PFA Du kan høre mere om forbedringen af din forsikringspakke på webinaret med PFA, som afholdes den 2. maj 2022 kl. 16.00.  Du tilmelder dig ved at klikke her.