Grethe Marie Dettloff blev uddannet farmaceut i 1945. Det var normalt for kvinder i hendes familie at uddanne sig. Til gengæld måtte hun stoppe med at arbejde for en stund, da hun blev gift. Foreningens næstældste medlem er netop fyldt 100 år og arbejdede på apotek, til hun blev 70 år.  Af Charlotte Kiil Poulsen Man kan ane liljeduften fra de store, farverige buketter på bordet. Og fødselsdagskortet fra Gentoftes borgmester vidner også om det. Grethe Marie Dettloff er netop fyldt 100 år. På reolen ligger Pharma-blade fra Pharmadanmark. Grethe har nemlig været medlem af foreningen, siden hun blev uddannet farmaceut i 1945. ”Der var en del i min familie, der var farmaceuter, og jeg ville gerne arbejde på apotek, så det blev farmaceut,” fortæller Grethe Marie Dettloff.  Hun var én ud af 40 farmaceuter, der blev uddannet det år.  Når det kniber med at huske detaljerne fra det lange liv, hjælper Grethes datter Lise, som også er på besøg på plejehjemmet i dag, hukommelsen på gled.  I 1945 var det ikke normen, at kvinder tog en uddannelse, men inden for farmaci var det ikke helt unormalt. De to første kvindelige farmaceutiske kandidater bestod allerede deres eksamen tilbage i 1896, og selvom mændene i mange år herefter var i overtal, var kvinder altså ikke et særsyn.  ”Jeg tænkte ikke over, at det var usædvanligt, at jeg som kvinde fik en uddannelse, for det var almindeligt i min familie, at kvinder uddannede sig,” forklarer Grethe.  Tidligere blev en farmaceutelev i lære på et apotek kaldt en discipel. Da Grethe var færdig som discipel på Københavns Jernbane Apotek, og krigstiden var ovre, ville Grethe prøve livet uden for København. ”Jeg ville ud at opleve noget, og komme lidt væk hjemmefra. Jeg havde følt mig spærret inde under besættelsen.”  Det sønderjyske eventyr Under sin uddannelse havde hun brugt sine sommerferier i Tønder, hvor hun arbejdede på en gård. Hun kunne godt lide Sønderjylland, så hun fik sit første job på Løgumkloster Apotek.  ”Jeg arbejdede både i skranken og i recepturen. Her var der ikke den opdeling, som senere kom. Vi lavede selv medicinen. Når folk kom ind med en recept, gik vi ud bagved og blandende, hvad de skulle have,” mindes Grethe.   Det var i sin tid i Sønderjylland, hun stødte ind i den lidt ældre Poul Dettloff.  ”Jeg mødte også min mand dernede. Han var farmaceut i Højer, da jeg var på apotek i Løgumkloster,” fortæller Grethe.   Hun nåede også at arbejde på Tønder Løve Apotek, meget mod Pouls vilje, for det skulle jo nødigt hedde sig, at han ikke kunne forsørge hende.  Da de to blev gift i 1947, stoppede hun derfor med at arbejde for en stund. Planerne om at læse videre til cand.pharm. blev også skrinlagt.  Lugten af apotek Poul fik arbejde på laboratoriet på apoteket i Balling, og parret flyttede til den lille landsby i Nordvestjylland. Nogle år efter kom deres datter Lise til. Lugten af apotek var umiskendelig. Fra kælderen smøg lugten fra de store kar med hostesaft og andre medikamenter sig op i apoteket.  Når datteren Lise var i skole, blev hun drillet med, at hun lugtede. Grethe sagde til datteren, at hun bare skulle sige, at det lugtede af ’apotek’.  Efter 11 år i Balling fik Poul en bevilling som apoteker i Taarbæk i Nordsjælland. Det var her, Grethe genoptog sit arbejde.  Officielt på nedsat tid, men reelt knoklede Grethe sammen med sin mand. Hun udfyldte nemlig alle de roller, der manglede, og tog sig af bogholderiet, indtastede recepter og stod i skranken, hvis der manglede hænder der. En del af tiden arbejdede Grethe i recepturen. ”Det var dejligt at komme i gang med at arbejde igen. Jeg har altid godt kunne lide at arbejde, og jeg kunne godt lide at være på et apotek,” siger Grethe Marie Dettloff. Sluttede som tilkaldevikar I 1968 døde Poul pludseligt, og Grethe skiftede til Øresund Apotek tæt ved Svanemøllen på Østerbro i København.  Henad årerne forsvandt tabletmaskiner, udstyr til at trille piller med, og til at putte pulver i kapsler fra apotekerne, og apotekslivet ændrer sig.  På Øresund Apotek stod Grethe primært i skranken frem til 1990. Herefter arbejdede hun videre som tilkaldevikar, til hun rundede de 70, og gik på pension. ”Jeg kunne godt lide at arbejde i skranken og være i kontakt med kunderne,” husker Grethe, der generelt var glad for sin tid på apotek og som farmaceut. Men hun havde aldrig drømt om, at uddannelsen skulle blive så udbredt, som den er i dag.  Og det er grunden til, at datteren Lise er uddannet kemiingeniør, og ikke farmaceut.    ”Min far og mor sagde, at jeg skulle lade være med at blive farmaceut, for det var et uddøende fag, fordi laboratorierne på apotekerne forsvandt. På det tidspunkt var det mere normalt, at det var ingeniører der arbejdede i lægemiddelindustrien,” griner Lise.  Grethe har de seneste ni år boet på plejehjem i Charlottenlund, men den 100-års fødselsdag blev fejret i hendes gamle hjem i Hørsholm, hvor Lise nu bor. Her kom både familie, venner og tidligere naboer og fejrede hende.  

Grethe Marie Dettloff blev uddannet farmaceut i 1945. Det var normalt for kvinder i hendes familie at uddanne sig. Til gengæld måtte hun stoppe med at arbejde for en stund, da hun blev gift. Foreningens næstældste medlem er netop fyldt 100 år og arbejdede på apotek, til hun blev 70 år.  Af Charlotte Kiil Poulsen Man kan ane liljeduften fra de store, farverige buketter på bordet. Og fødselsdagskortet fra Gentoftes borgmester vidner også om det. Grethe Marie Dettloff er netop fyldt 100 år. På reolen ligger Pharma-blade fra Pharmadanmark. Grethe har nemlig været medlem af foreningen, siden hun blev uddannet farmaceut i 1945. ”Der var en del i min familie, der var farmaceuter, og jeg ville gerne arbejde på apotek, så det blev farmaceut,” fortæller Grethe Marie Dettloff.  Hun var én ud af 40 farmaceuter, der blev uddannet det år.  Når det kniber med at huske detaljerne fra det lange liv, hjælper Grethes datter Lise, som også er på besøg på plejehjemmet i dag, hukommelsen på gled.  I 1945 var det ikke normen, at kvinder tog en uddannelse, men inden for farmaci var det ikke helt unormalt. De to første kvindelige farmaceutiske kandidater bestod allerede deres eksamen tilbage i 1896, og selvom mændene i mange år herefter var i overtal, var kvinder altså ikke et særsyn.  ”Jeg tænkte ikke over, at det var usædvanligt, at jeg som kvinde fik en uddannelse, for det var almindeligt i min familie, at kvinder uddannede sig,” forklarer Grethe.  Tidligere blev en farmaceutelev i lære på et apotek kaldt en discipel. Da Grethe var færdig som discipel på Københavns Jernbane Apotek, og krigstiden var ovre, ville Grethe prøve livet uden for København. ”Jeg ville ud at opleve noget, og komme lidt væk hjemmefra. Jeg havde følt mig spærret inde under besættelsen.”  Det sønderjyske eventyr Under sin uddannelse havde hun brugt sine sommerferier i Tønder, hvor hun arbejdede på en gård. Hun kunne godt lide Sønderjylland, så hun fik sit første job på Løgumkloster Apotek.  ”Jeg arbejdede både i skranken og i recepturen. Her var der ikke den opdeling, som senere kom. Vi lavede selv medicinen. Når folk kom ind med en recept, gik vi ud bagved og blandende, hvad de skulle have,” mindes Grethe.   Det var i sin tid i Sønderjylland, hun stødte ind i den lidt ældre Poul Dettloff.  ”Jeg mødte også min mand dernede. Han var farmaceut i Højer, da jeg var på apotek i Løgumkloster,” fortæller Grethe.   Hun nåede også at arbejde på Tønder Løve Apotek, meget mod Pouls vilje, for det skulle jo nødigt hedde sig, at han ikke kunne forsørge hende.  Da de to blev gift i 1947, stoppede hun derfor med at arbejde for en stund. Planerne om at læse videre til cand.pharm. blev også skrinlagt.  Lugten af apotek Poul fik arbejde på laboratoriet på apoteket i Balling, og parret flyttede til den lille landsby i Nordvestjylland. Nogle år efter kom deres datter Lise til. Lugten af apotek var umiskendelig. Fra kælderen smøg lugten fra de store kar med hostesaft og andre medikamenter sig op i apoteket.  Når datteren Lise var i skole, blev hun drillet med, at hun lugtede. Grethe sagde til datteren, at hun bare skulle sige, at det lugtede af ’apotek’.  Efter 11 år i Balling fik Poul en bevilling som apoteker i Taarbæk i Nordsjælland. Det var her, Grethe genoptog sit arbejde.  Officielt på nedsat tid, men reelt knoklede Grethe sammen med sin mand. Hun udfyldte nemlig alle de roller, der manglede, og tog sig af bogholderiet, indtastede recepter og stod i skranken, hvis der manglede hænder der. En del af tiden arbejdede Grethe i recepturen. ”Det var dejligt at komme i gang med at arbejde igen. Jeg har altid godt kunne lide at arbejde, og jeg kunne godt lide at være på et apotek,” siger Grethe Marie Dettloff. Sluttede som tilkaldevikar I 1968 døde Poul pludseligt, og Grethe skiftede til Øresund Apotek tæt ved Svanemøllen på Østerbro i København.  Henad årerne forsvandt tabletmaskiner, udstyr til at trille piller med, og til at putte pulver i kapsler fra apotekerne, og apotekslivet ændrer sig.  På Øresund Apotek stod Grethe primært i skranken frem til 1990. Herefter arbejdede hun videre som tilkaldevikar, til hun rundede de 70, og gik på pension. ”Jeg kunne godt lide at arbejde i skranken og være i kontakt med kunderne,” husker Grethe, der generelt var glad for sin tid på apotek og som farmaceut. Men hun havde aldrig drømt om, at uddannelsen skulle blive så udbredt, som den er i dag.  Og det er grunden til, at datteren Lise er uddannet kemiingeniør, og ikke farmaceut.    ”Min far og mor sagde, at jeg skulle lade være med at blive farmaceut, for det var et uddøende fag, fordi laboratorierne på apotekerne forsvandt. På det tidspunkt var det mere normalt, at det var ingeniører der arbejdede i lægemiddelindustrien,” griner Lise.  Grethe har de seneste ni år boet på plejehjem i Charlottenlund, men den 100-års fødselsdag blev fejret i hendes gamle hjem i Hørsholm, hvor Lise nu bor. Her kom både familie, venner og tidligere naboer og fejrede hende.  

Podcast: Egen elevator og en omsætning på 21 milliarder årligt var hverdag for Henriette Dræbye Rosenquist, da hun i fire år og henover coronapandemien var øverste chef i Pfizer i Frankrig.  Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Pharmadanmark Henriette Dræbye Rosenquist har en baggrund som farmaceut, har senere taget en MBA og så har hun været topchef i adskillige år.  I Pharmadanmarks podcast om karriere og ledelse fortæller hun om sine erfaringer og gode råd til andre, der drømmer om at blive leder.  Hun peger selv på sit studiejob i Magasins skoafdeling, som det, der lagde kimen til hendes interesse for salg og forretning og på sin store nysgerrighed.  ”Jeg fandt meget hurtigt ud af, at jeg ikke skulle gå forskningsvejen, men at jeg nok mere skulle arbejde med den kommercielle del af forretningen,” forklarer hun. ”Jeg startede som produktspecialist. Det var lige i den periode, hvor AIDS/HIV var på det højeste, og man ikke havde nogen behandling. Og så kom behandlingen, og det firma, jeg arbejdede for, var en del af den tre-stofbehandling, som kom.”    Hug til, når du får chancen Henriette Dræbye Rosenquist bliver produktchef med ansvar for Danmark og Norge. Det er her, hun begynder at få ledelsesansvar. Pfizer Danmark tager fat i Henriette, og gør hende til salgschef, og hun får et endnu større team under sig. ”Pfizer er et interessant firma, der ofte omstrukturerer, og der skabes hele tiden muligheder. Jeg har i mit karriereforløb taget de muligheder, der har været, og jeg tror, at jeg som person er nysgerrig på nye ting og på, hvordan man kan gøre ting anderledes.” Henriette Dræbye Rosenquist fortæller, at hun ikke har lagt en karriereplan, men at hun snarere har været drevet af at lære noget mere og tage mere ansvar.  ”Og så har mulighederne opstået,” som hun siger. At tage appelsinen, når den dumper ned i turbanen, er Henriettes mantra.  ”Hug til, og tag mulighederne. Lad være med at fundere så meget på, at der måske er noget i det nye job, man ikke kan, for det lærer man jo.”  Samtidig opfordrer hun til at være ærlig over for sig selv og for sin leder omkring, hvilke karriereveje eller opgaver man har ambitioner om at følge og kunne.  ”Hvis man gemmer sig og ikke siger noget, så sker det i hvert fald ikke.”  Mod, netværk og lyst er nøgleordene for at blive leder  Henriette Dræbye Rosenquist har arbejdet i Pfizer-koncernen i omkring tyve år.  De seneste år var som øverste chef i Pfizer, først i Danmark og senest i Frankrig, hvor hun stoppede i februar år.  I Frankrig er der meget få kvindelige ledere, Henriette kunne tilmed ikke fransk, og ledelsesstilen er også meget anderledes.   ”I Danmark er vi vant til coaching-baseret ledelse, at give medarbejderne ansvar, fordi det er en motiverende faktor, vi har en flad struktur og stort set ikke noget hierarki. Sådan er det ikke i Frankrig,” slår Henriette Dræbye Rosenquist fast.  Hun får en fransk kulturcoach, og ledelsesstilen må lægges om. Og ifølge hende bliver hendes horisont udvidet betragteligt.  ”Du lærer jo at omgås mennesker fra en anden kultur. Du finder ud, at vi har det samme mål, men at vejen til målet kan være ret forskellig, der er forskellige indgangsvinkler og andre måder at gøre tingene på. Det at kunne arbejde i anden kontekst, det er meget givende” Svært at være anderledes   Det er også gået op for hende, hvor svært det kan være at være udefrakommende.  ”Det har fået mig til at reflektere over: hvorfor talte vi dansk i kantinen, når vi havde en udenlandsk kollega ved frokostbordet, som ikke var så god til dansk?”  Hun mener, man som leder skal være god til at give plads til folk der er anderledes, når vi taler om ønsket om mere diversitet, som i sidste ende gør, at virksomheden leverer bedre resultater. ”Tør du som leder ansætte én med en helt anden profil end dig selv? Jeg tror, det er vigtigt at turde at gå ud over det velkendte. Jeg har altid godt kunne lide kollegaer med andre udsigtspunkter, for man bliver udfordret på status quo.” Kvinder i ledelse Selv om, hun ikke er så fokuseret på sit eget køn, men mere på at skabe resultater, mener hun dog alligevel, at hendes tid i Frankrig har rykket noget for kvinder i ledelse: ”Det, at de kunne se, at der kunne sidde en kvinde i en topvirksomhed inden for Pharma og være en succes, tror jeg, har rykket meget for kvinder i life science-branchen i Frankrig.” Henriette er i efteråret 2022 indtrådt i en bestyrelse i en biotekvirksomhed. Hun regner med fremover at kombinere sin videre karriere med et nyt job sammen med mere bestyrelsesarbejde. Tidligere har hun både været formand for LIF og siddet i hovedbestyrelsen i Dansk Industri.  Du kan høre hele podcasten med Henriette Dræbye Rosenquist på Spotify, hvor hun blandt meget andet kommer nærmere ind på bestyrelsesarbejdet og vejen til en plads i en bestyrelse.         Nogle af Henriettes råd, hvis du vil være leder: Netværk er ekstremt vigtigt – vær nysgerrig, spørg ind til folk og ræk ud Mod – væk med janteloven og ud ad komfortzonen  Lyst – det skal være lysten til ledelse og til at udvikle folk, der driver dig Foto: Henriette Dræbye Rosenquist sammen med Pharmadanmarks karrierevejleder Danny Bukh Almstrup, som interviewer Henriette i podcasten 

Regeringen har netop fremlagt sit reformudspil på uddannelsesområdet. Her har man tydeligvis lyttet til Pharmadanmark og andre gode kræfter, som længe har kæmpet for, at der skal flere internationale studerende til Danmark, så vi i fremtiden kan få endnu flere dygtige internationale kollegaer til den danske life science. Det overordnede mål med uddannelsesreformen er at forkorte omkring halvdelen af kandidatuddannelserne fra to til et år. Der lægges op til, at kandidatuddannelser på bl.a. lægemiddelområdet ikke forkortes, dermed bliver det de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der skæres i. Her mener Pharmadanmark, at det er vigtigt, at kvaliteten på uddannelserne over en bred kam stadig bevares.  I udspillet er der lagt op til at øge antallet af studiepladser på engelsksprogede kandidatuddannelser med 1.100 fra 2024 til 2028 og med samlet set 2.500 fra 2029.  Det glæder formand for Pharmadanmark Tanja Villumsen "Det er positivt, at regeringen vil åbne dørene for flere internationale talenter – vi har netop peget på, at for at mætte efterspørgslen på talent, bliver vi nødt til få flere internationale folk her til landet. Life science-branchen kan ikke klare sig udelukkende med dygtige danske unge." "Danmark har simpelthen brug for at kunne tiltrække – og nok så vigtigt fastholde – udenlandske unge, som kan gå ud og gøre en forskel på det danske arbejdsmarked. Reformens fokus på livslang læring kan vi også kun bifalde – det er et grundvilkår inden for et område som vores, hvor den teknologiske udvikling går så hurtigt. Men rammerne skal være til stede for det." Tanja Villumsen tilføjer: "Nu bliver det også vigtigt med en grundig debat om de fremtidige rammer for de videregående uddannelser – særligt om, hvordan STEM-uddannelser (uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) og sundhedsvidenskabelige uddannelser får den rigtige kvalitet. Høj kvalitet af de færdiguddannede er nemlig forudsætningen for den stærke, danske life science-branche – denne branches store succes bygger i høj grad på en kvalificeret og kompetent arbejdsstyrke." Pharmadanmark har senest i fagbladet Pharma sat fokus på international rekruttering. Her kan du dels læse om Daniela, Thanos og Arnab, som alle har studeret i Danmark og nu arbejder i den danske life science-industri og læse om Lundbeck og Novo Nordisks tanker omkring rekruttering af internationale talenter. Læs pharma her

Pharma 02/2023 - Theme: International recruitmentInternational students who have taken the education in Denmark are a huge financial gain for Denmark if they stay here after graduation. Unfortunately, more than one in two leave the country within the first three years.By Christian K. Thorsted International labour is crucial for the Danish life science industry, and therefore it is a major problem that we allow skilled people to leave after they have completed their education in Denmark. In a survey among Pharmadanmark’s international students, Pharmadanmark has examined why the leave. Students from Health and Medical Sciences, University of Copenhagen (UCPH), Medicine with industrial specialization, Aalborg University, Human Biology (UCPH), Pharmacy (UCPH) and Pharmaceutical Sciences (UCPH) participated.      Only 7.4 percent of the international students in Pharmadanmark answer that they feel very well equipped to enter the Danish labour market.  62.9 percent answer that they to a lesser extent or not at all have the same opportunity to get a student job as Danish students.  When asked what determines whether they want to stay in Denmark after graduation, 81.5 percent answer that it depends on whether they get a job quickly. 59.3 percent also answer that it is crucial that they have built up a social network.  Only 27 percent feel that they have a strong connection with the study environment at their university Only 10 percent answer yes having received information about job search and how to start a business in Denmark through their studies.  63 percent apply for student jobs without getting one.  Contributing millions A study from Damvad done by IDA has also analyzed the problem.  48 percent of the international students are still in Denmark three years after graduation. International graduates have contributed DKK 26.7 billion to the Danish economy over a 13-year period based on graduates between 2007-2011 and 2012-2016.  An international graduate who completed his education in 2010 has contributed an average of DKK 2,058,000, including those who go home.  Damvad also states that in a high-growth scenario within the life science industry, there will be an expected growth in demand for people with a long higher education (LVU) of seven percent per year – and a growth in demand for PhDs of 9.1 percent per year.  Barriers to retention In 2019, Universities Denmark prepared a survey among just over 600 international students. They came up with the following barriers to retention of international students: The companies' desire for Danish-speaking candidates.  International students' lack of professional network and knowledge of the Danish companies and labour market.  Lack of knowledge and information about job search and opportunities.  Indirect barriers: restrictive and changing legislation.  Other articles in English from Pharma 2/2023: Lundbeck: We need more than just Danish talents Friends and student jobs are vital for your stay in Denmark Denmark should boast a little more The best match was Chilean Magazine: Pharma 02/2023 (in Danish) 

Pharma 02/2023 - Theme: International recruitment By 2030, the Danish life science industry will lack approximately 12,000 employees. For that reason, Denmark needs to be able to attract and retain international students. Pharmadanmark has chosen to focus politically on international students – in this theme, Pharma meets three foreign profiles and two executives in the industry who hire them.  By Christian K. Thorsted, Photo/ Camilla Schiøler There is a very long way from Santiago de Chile to Copenhagen – both in terms of distance and culture, and especially on a January day certainly also in terms of climate. Nevertheless, this is the journey that 28-year-old Daniela Narváez has taken to work as Regulatory Affairs Professional at Novo Nordisk in Søborg. "I actually thought what the exact opposite of Chile would be when I wanted to go abroad to continue my studies and work in life science – I came to the conclusion that it had to be Denmark, when you look at the culture, the people, the food, and of course the long, dark winters," Daniela Narváez laughs. She has a bachelor's degree from the Pontificia Universidad Católica de Chile in Pharmaceutical Science, but abroad drew in her. "I wanted to go to Europe because European countries are generally very safe to be in. My knowledge of Denmark was not that great, but I knew that the country had been named number one and two among the happiest in the world several times, and that sounded promising. I also knew Novo Nordisk and a few of the other large pharmaceutical companies in Denmark, so I ended up applying for admission to the Master's programme Pharmaceutical Science at the University of Copenhagen," she says. Great upheaval Daniela Narváez makes no secret of the fact that it was a big change for her to come to Denmark as a student. "In Santiago, I am used to having people around me all the time – it was a strange feeling that there is physically more space here in Denmark. And then there's the fact that, as a Chilean, I gesture and use great gestures when I express myself. I also had to learn to turn it down a bit." In addition, there were the purely practical challenges, especially finding housing. "It's very different compared to Chile – you can get a rental property there if you have the money to do it. In Denmark, you almost have to be recommended to come into consideration – in other words, networking means a lot." However, she also says that the cultural encounter was not initially so overwhelming because the master's programme in Pharmaceutical Science is so international – only a handful of fellow students were Danes. "So really, I didn't have much contact with 'Danish society' at the time. Only now working here at Novo Nordisk I really feel that I understand the Danes and how Denmark works," she says and adds: "But Novo Nordisk is a very international workplace, so I have many colleagues who are not Danish either, and who also come with their own culture and way of being." Difficult encounter with the labour market During her studies, Daniela Narváez chose to specialize in Regulatory Affairs. "Basically, I just like rules, and that's exactly what Regulatory Affairs is centered on, and which helps to ensure that patients receive safe and effective products. I also worked as an RA/QA Assistant in a start-up company during parts of my studies, specifically on issues related to European medical device legislation. It just made it even more clear to me that it is in that field that I see myself. It's no coincidence that I'm working with Regulatory Affairs today," she emphasizes. But when she completed her master's degree in June last year, the meeting with the Danish labour market was not without challenges – even though there is generally a great demand for professionals within Regulatory Affairs. "One of the reasons why I chose to travel to Denmark was that I anticipated there would be good job opportunities for me later. But I must have sent 400 applications before I succeeded. Of course, it was somewhat frustrating because I knew I had something to offer. I found out along the way that I had to put aside the slightly American way we Chileans can be: In the applications we really want to show how good and perfect we are and that we know everything." "In this country, that is not well received. You also have to really radiate that you want to work as part of a team. In this way, there are very different values and work cultures in Denmark and Chile, and as a foreigner in the Danish labour market, you have to be able to find your way in order to get a chance." Here, the Greater Copenhagen Career Program – a free course that prepares international students for a career in Denmark - was a great help, says Daniela Narváez. Good match Daniela Narváez originally applied for a different job at Novo Nordisk than the one she currently holds. But her application was instead – with her consent – forwarded to Morten Mikél McNair, Team Leader, Combination Products, Regulatory Affairs. He was in search of a new profile for his team. "With my level of experience, I really wasn’t the right fit a senior position, but luckily Morten found that I fit into his team. He could see that of course I don't have a Curriculum Vitae with a lot of experience, but that I can contribute with something else to the team – everyone in the team is super talented, but it's also about complementing each other." Demand for highly educated people Morten Mikél McNair is also very pleased that Daniela Narváez chose to go to Denmark to study – and afterwards applied for a job at Novo Nordisk. "When you look at it in general, there is definitely a great demand for highly educated employees for the life science industry, and this is certainly also something we can feel in the regulatory area with medical devices, which I work in – not least because all companies now have to meet increased approval requirements for these types of products. At the same time, Novo Nordisk is expanding and in need of a lot of talented people – at a time when there are not necessarily many to get." "Therefore, a company like Novo Nordisk must, among other things, try to find and retain talents like Daniela," says pharmacist Morten Mikél McNair, Team Leader, Combination Products, Regulatory Affairs – a department that specializes in regulatory matters regarding combination products. In 10 months, he has doubled the size of the team and hired five people. The device area, of which his team is a part of, currently accommodates 30 people of 14 different nationalities from five different continents.  "We don't get 80-100 applicants for every position we advertise, but we have managed to attract some really strong candidates at the different levels. We are probably also helped by the fact that Novo Nordisk is such a strong brand with a clear mission – both in Denmark and globally – and many want to work here." "I can feel that Novo Nordisk is undergoing a rapid development and has become part of the large global pharmaceutical companies. It gives a natural attention. In addition, our corporate culture with a focus on empowerment and personal development is also a major reason. If you are ambitious, the opportunities in a company like Novo Nordisk are really good," he says and elaborates: "When we recruit for the team, we first analyze what we need. After all, it is important not only to have a team of people with many years of experience, but that there is a mix of new and more experienced people. Daniela has not a long professional experience in RA, but she has a lot of good energy and passion for her field of expertise and is eager to grow and learn. She was the right match in the team." A strength in diversity Morten Mikél McNair sees great strength in the fact that his team – and Novo Nordisk as a whole – has such a great diversity. "If you use that diversity in the right way, you increase the team performance. But as a leader, it requires some cultural understanding, and also an acceptance of the fact that we are different. It's an exciting challenge." He concludes:  "But to me, it's not a question of necessarily striving to bring as much diversity into your team as possible – it's about having a truly inclusive culture, being aware of your biases, and recruiting the best and strongest candidates." Photo caption: Morten Mikél McNair found a good match for his team in Daniela Narváez – she comes from Chile, but has studied in Denmark and has chosen to stay here. Other articles in English from Pharma 2/2023: Lundbeck: We need more than just Danish talents Friends and student jobs are vital for your stay in Denmark Denmark should boast a little more International students generate big gains Magazine: Pharma 02/2023 (in Danish) 

Pharma 02/2023 - Theme: International recruitment Arnab Halder grew up in Midnapore in Eastern India, obtained his PhD at DTU and currently works at Ferrosan Medical Devices in Søborg. He believes that Denmark can afford to shout a little louder about our strong life science industry to attract more foreign talent. By Charlotte Kiil Poulsen / Photo Private On a grey November day in 2013, then 24-year-old Arnab Halder landed at Copenhagen Airport. The temperature was significantly cooler than he was used to from Eastern India, where the daytime temperature is usually above 30 degrees.  It was coincidences that brought Arnab to Denmark.  With a master's degree in chemistry, he had been working a few years as a researcher at the Indian Institute of Technology in Kharagpur, India.  When he decided to do a PhD abroad, it was the subject, not the country, that was decisive.  "I had something very specific in mind in relation to my PhD, and I actually applied all over the world. I found a good match in DTU. At the same time, I was also offered a PhD-position in Sweden and Germany. The project in Denmark was very ambitious, and really something I wanted to do in the future, so I chose it," he explains.   He liked the climate and the calmer atmosphere, and at the university they gave him a warm welcome.  "I really liked the cold weather and that it was dark and quiet. At the same time, I was incredibly well received at DTU."  You also listen to the junior colleague   In the beginning, Arnab devoted most of his energy to his PhD-project in biocompatible nanoconstructions for medical devices.  But along the way, he became more comfortable with the culture and with the people, made good friends at DTU and gradually felt that it had been the right decision to choose Denmark.  "People were very respectful and trusted that I could do my tasks. This very trust-based system was very different from what I had been used to. Here there was full confidence in the work I was doing. It really gave me motivation to do more and better research."  In contrast to several of the responses in Pharmanmark's survey among current international students, where few feel properly equipped to enter the Danish labour market, Arnab felt he got good support from the university, which he thinks helped him well both professionally and personally.    "The university really helped me. If I had ideas, they supported me. They helped me build my network. They helped me to go out and meet people from the industry and in the healthcare system. I worked in the field of medical devices, thus it was important for me to meet the doctors who worked with the products. The university helped me with that. It was absolutely amazing," Arnab recalls. Flat organizational structure surprised He could see that the meetings gave him a larger network and a better sense of the Danish work culture. Especially the flat organizational structure surprised him: "I was a little stunned by how easily you e.g. can get in touch with a chief physician at Rigshospitalet. You just send him an email and he will answer, and maybe you already have a meeting the next day. It's all very informal. People see you in a very equal way – I was just a PhD-student and he was an experienced doctor, and yet he took the time to meet," Arnab says and continues: "I experienced the same with people in high positions in companies. Everyone was very approachable and always very willing to help and exchange ideas. I really liked that." Although the informal culture surprised Arnab at first, he appreciated it. In his view, the unpretentious style makes the work much easier and more efficient. "In the beginning I was also surprised how easily I could reach out to my boss and not had to book a meeting first. It makes the work so much easier and more efficient. I really appreciate that. I'm not sure the Danes realize how well it works. But it's very clear when you've worked elsewhere." Another thing that surprised Arnab was that putting in a lot of hours at work not necessarily was rewarded. "Efficient work is recognized more than working long hours. In Denmark, you are expected to complete your tasks within your working hours, so it will also be more efficient and you will also have a better balance in relation to your private life."  Denmark beats most When Arnab finished his PhD, he worked for a year and a half as a postdoc at DTU. To gain more international experience, he then accepted a position in England.  However, Britain was a bit of an upheaval after five years in Denmark. "Both in the UK and in India, they have a very specific way of doing things. That's fine.. In Denmark, I experienced it quite differently. Here you are expected to give your opinion, even if you are the youngest man with the least experience. People still listen to your opinion." "I actually believe that Danish society works in an almost ideal way in many different aspects. That makes it a bit difficult to move to another place. When my wife and I moved to England, we kept comparing it to the Danish way of doing it," Arnab recalls. Brexit did not make the stay any easier, so Arnab and his wife moved to Sweden, where Arnab had found work in January 2020 – a few months before corona broke out.    The pandemic made it difficult to create a new network and make friends. When he was contacted by a headhunter with a job at the medtech company Ferrosan Medical Devices in Søborg, it was not difficult to accept. Arnab believes that one of the reasons why he settled so well in Denmark, and later also returned to Denmark, was a group of Danes and other internationals with whom he became close friends early in his stay in Denmark. "In the team I worked in, there were several Danes. And they ended up being my really good friends. One of the reasons why I came back to Denmark was actually, because I had made such good friends here. I actually have a better social life and a bigger professional network here."  Arnab is pleased with the work at Ferrosan Medical Devices, which developes and manufactures haemostatic products, used by healthcare professionals to stop bleedings during surgical operations. He lives with his wife and toddler, and they plan to stay longer in Denmark.  "I really want to use my broad technical skills in chemistry and medical devices to make a difference in people's lives. Denmark's life science industry gives me better opportunities to work with what I am passionate about." Positive publicity and branding can help The good career opportunities in the life science sector in Denmark are something that Arnab believes could be better communicated abroad.    "Denmark has a really good life science industry. But it is not very well known anywhere else in the world. In India, people typically know about Switzerland, Britain, Germany, and the US. They don’t know what is happening around Copenhagen. So maybe Denmark should do a little more branding for the Danish life science. They have a really good industry and very good living standards, so there's plenty to advertise for."    He also believes that the new positive signals regarding international students will make a difference in attracting and retaining talented foreigners.  "Nowadays, you hear far more often that there is a need for international talents. You didn't hear that when I came to Denmark," he says and continues: "Foreigners had a hard time staying here and getting a job, and they never heard that anyone wanted them to stay. But now it has changed a lot. There are suddenly many people in the industry and politicians who say, 'we really want you to stay'. It helps a lot, I think, that people feel welcome." He also recommends both Danish and international people to read Kay Xander Mellish's blog 'How to live in Denmark', which helped Arnab understand the Danish society, and which he still reads from time to time.  Other articles in English from Pharma 2/2023: Lundbeck: We need more than just Danish talents Friends and student jobs are vital for your stay in Denmark The best match was Chilean International students generate big gains Magazine: Pharma 02/2023 (in Danish) 

Pharma 02/2023 - Theme: International recruitment Arnab Halder grew up in Midnapore in Eastern India, obtained his PhD at DTU and currently works at Ferrosan Medical Devices in Søborg. He believes that Denmark can afford to shout a little louder about our strong life science industry to attract more foreign talent. By Charlotte Kiil Poulsen / Photo Private On a grey November day in 2013, then 24-year-old Arnab Halder landed at Copenhagen Airport. The temperature was significantly cooler than he was used to from Eastern India, where the daytime temperature is usually above 30 degrees.  It was coincidences that brought Arnab to Denmark.  With a master's degree in chemistry, he had been working a few years as a researcher at the Indian Institute of Technology in Kharagpur, India.  When he decided to do a PhD abroad, it was the subject, not the country, that was decisive.  "I had something very specific in mind in relation to my PhD, and I actually applied all over the world. I found a good match in DTU. At the same time, I was also offered a PhD-position in Sweden and Germany. The project in Denmark was very ambitious, and really something I wanted to do in the future, so I chose it," he explains.   He liked the climate and the calmer atmosphere, and at the university they gave him a warm welcome.  "I really liked the cold weather and that it was dark and quiet. At the same time, I was incredibly well received at DTU."  You also listen to the junior colleague   In the beginning, Arnab devoted most of his energy to his PhD-project in biocompatible nanoconstructions for medical devices.  But along the way, he became more comfortable with the culture and with the people, made good friends at DTU and gradually felt that it had been the right decision to choose Denmark.  "People were very respectful and trusted that I could do my tasks. This very trust-based system was very different from what I had been used to. Here there was full confidence in the work I was doing. It really gave me motivation to do more and better research."  In contrast to several of the responses in Pharmanmark's survey among current international students, where few feel properly equipped to enter the Danish labour market, Arnab felt he got good support from the university, which he thinks helped him well both professionally and personally.    "The university really helped me. If I had ideas, they supported me. They helped me build my network. They helped me to go out and meet people from the industry and in the healthcare system. I worked in the field of medical devices, thus it was important for me to meet the doctors who worked with the products. The university helped me with that. It was absolutely amazing," Arnab recalls. Flat organizational structure surprised He could see that the meetings gave him a larger network and a better sense of the Danish work culture. Especially the flat organizational structure surprised him: "I was a little stunned by how easily you e.g. can get in touch with a chief physician at Rigshospitalet. You just send him an email and he will answer, and maybe you already have a meeting the next day. It's all very informal. People see you in a very equal way – I was just a PhD-student and he was an experienced doctor, and yet he took the time to meet," Arnab says and continues: "I experienced the same with people in high positions in companies. Everyone was very approachable and always very willing to help and exchange ideas. I really liked that." Although the informal culture surprised Arnab at first, he appreciated it. In his view, the unpretentious style makes the work much easier and more efficient. "In the beginning I was also surprised how easily I could reach out to my boss and not had to book a meeting first. It makes the work so much easier and more efficient. I really appreciate that. I'm not sure the Danes realize how well it works. But it's very clear when you've worked elsewhere." Another thing that surprised Arnab was that putting in a lot of hours at work not necessarily was rewarded. "Efficient work is recognized more than working long hours. In Denmark, you are expected to complete your tasks within your working hours, so it will also be more efficient and you will also have a better balance in relation to your private life."  Denmark beats most When Arnab finished his PhD, he worked for a year and a half as a postdoc at DTU. To gain more international experience, he then accepted a position in England.  However, Britain was a bit of an upheaval after five years in Denmark. "Both in the UK and in India, they have a very specific way of doing things. That's fine.. In Denmark, I experienced it quite differently. Here you are expected to give your opinion, even if you are the youngest man with the least experience. People still listen to your opinion." "I actually believe that Danish society works in an almost ideal way in many different aspects. That makes it a bit difficult to move to another place. When my wife and I moved to England, we kept comparing it to the Danish way of doing it," Arnab recalls. Brexit did not make the stay any easier, so Arnab and his wife moved to Sweden, where Arnab had found work in January 2020 – a few months before corona broke out.    The pandemic made it difficult to create a new network and make friends. When he was contacted by a headhunter with a job at the medtech company Ferrosan Medical Devices in Søborg, it was not difficult to accept. Arnab believes that one of the reasons why he settled so well in Denmark, and later also returned to Denmark, was a group of Danes and other internationals with whom he became close friends early in his stay in Denmark. "In the team I worked in, there were several Danes. And they ended up being my really good friends. One of the reasons why I came back to Denmark was actually, because I had made such good friends here. I actually have a better social life and a bigger professional network here."  Arnab is pleased with the work at Ferrosan Medical Devices, which developes and manufactures haemostatic products, used by healthcare professionals to stop bleedings during surgical operations. He lives with his wife and toddler, and they plan to stay longer in Denmark.  "I really want to use my broad technical skills in chemistry and medical devices to make a difference in people's lives. Denmark's life science industry gives me better opportunities to work with what I am passionate about." Positive publicity and branding can help The good career opportunities in the life science sector in Denmark are something that Arnab believes could be better communicated abroad.    "Denmark has a really good life science industry. But it is not very well known anywhere else in the world. In India, people typically know about Switzerland, Britain, Germany, and the US. They don’t know what is happening around Copenhagen. So maybe Denmark should do a little more branding for the Danish life science. They have a really good industry and very good living standards, so there's plenty to advertise for."    He also believes that the new positive signals regarding international students will make a difference in attracting and retaining talented foreigners.  "Nowadays, you hear far more often that there is a need for international talents. You didn't hear that when I came to Denmark," he says and continues: "Foreigners had a hard time staying here and getting a job, and they never heard that anyone wanted them to stay. But now it has changed a lot. There are suddenly many people in the industry and politicians who say, 'we really want you to stay'. It helps a lot, I think, that people feel welcome." He also recommends both Danish and international people to read Kay Xander Mellish's blog 'How to live in Denmark', which helped Arnab understand the Danish society, and which he still reads from time to time.  Other articles in English from Pharma 2/2023: Lundbeck: We need more than just Danish talents Friends and student jobs are vital for your stay in Denmark The best match was Chilean International students generate big gains Magazine: Pharma 02/2023 (in Danish)  Event on 16th of March: Educational session in cultural diversity  Pharmadanmark hosts an educational session in cultural diversity. The meeting is for anyone who is interested in perspectives on cultural intelligence and wants to learn about cultural diversity.  Working across cultures has become a central part of modern companies, and in nearly all aspects of international cooperation, culture is present. And it can certainly create challenges – from fundamental cultural biases about what is considered good leadership to individual interpretations of tone, looks and body language. The speaker is Signe Ørom, Ph.d. in language and culture, and author of ’Did You Get The Point?: Cultural Intelligence and Diversity in Global Cooperation’, a data-driven book about collaboration and leadership in multicultural teams. The event takes place on the 16th of March 17.30-19.30. More info about the event

Pharma 02/2023 - Theme: International recruitment Greek Thanos Arvanitidis has lived in Denmark for almost 12 years. Danish friends and study-relevant work were crucial for him settling in Denmark after completing his studies. He now works in Valby at CMC Biologics, Lundbeck. By Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Arvaway Photo When Thanos Arvanitidis had completed his bachelor’s degree in chemistry in Athens, he wanted to work in pharmaceuticals. He looked abroad for a place, where he could study his master’s.   “To start with, I looked primarily in the US, because I have family there, and in Switzerland, because it is so acknowledged. But then I heard about DTU. They had just started the study program ‘Pharmaceutical Design and Engineering’, which was really interesting.”  The Danish master was attractive, because, unlike Switzerland, it was in English, and opposite to America, there was no student fee for EU citizens. When Thanos started looking into Denmark, he was positively surprised by the scale of the Danish pharmaceutical industry.  “I was very surprised by the size of the Danish life science industry, especially when compared to the size of the country. It was essential for my choice of Denmark. After all, it gave me good job prospects, when I finished my education.”  Group work and open books Thanos began his master’s degree at DTU in 2011, and because the field of study was completely new, he was the only foreign student. He believes it gave him an advantage in terms of getting in touch with the Danish students. It isn’t always easy to make friends, when you have reached the master’s: ”Most Danes already have friends from their high school and bachelor years. Working in teams helps somewhat, but if it isn’t fixed groups, it’s difficult. The good news is, that if you succeed, then you also make real friendships, that lasts,” says Thanos who made close friends during his master’s degree.  Student life in Denmark is different than in Greece, but suited Thanos well. "I really liked that you were encouraged to work in groups. Group work makes you aware of what you are good at and what you may need to work on a little more, and you learn a lot about group dynamics and interaction in small groups. It's definitely valuable when you get your first job,” Thanos says and continues:   “There wasn't as much memorization as I had been used to. You are allowed to have your books open in class, because it has a higher priority, that you understand the content rather than learning it by heart. Those were two things I really enjoyed." A student job is important According to Thanos another important factor in relation to staying in Denmark after graduation is having a student job while studying. Through one of his Danish friends, he got a student job as a lab assistant, because she recommended him for the job. “It is a good example of, how valuable it is to have Danish friends, because they can help you a lot, especially in the beginning, where everything is new, and you don’t quite know what to do, and whom to deal with. I really think it is more likely, that you would stay in Denmark after graduation, if you have friends and network here.” In his current work Thanos represents Lundbeck at student meetings and networking events, and here it often appears, that international students feel it is difficult to compete against Danish students, when it comes to student jobs, because they neither know the language nor have the same network. Pharmadanmark’s survey among current international students shows the same pattern. Two out of three international students do not think that they have the same possibility as a Danish student to get a student job.  During his own student job, Thanos realized that there is a completely flat hierarchy in the workplace, where it is accepted that the student assistant also participates in the discussions.   "I could talk to my immediate supervisor, but I could also talk directly to the chief executive without it being seen as an attempt to go behind my manager's back. You could also have discussions on different topics. It was really cool, because you felt that you were part of the group. I also like the informal tone and the fact that everyone speaks to each other by first name. I think that leads to good cooperation. This is not the case at all in Greece, where it is very hierarchical."  It wasn’t just the student job that gave Thanos an insight into the Danish way of speaking.  “You already discover it at the university because you talk to your professor in a very informal way. And when you attend the exams, your teachers are very friendly and encouraging; it’s very pleasant and fair.” According to Thanos, you get a good cultural understanding, when you study in Denmark, and therefore it’s a huge advantage, if you study in the same country, that you end up working in.  “I quickly caught on to the fact that it's okay to be unpretentious even in formal settings. It would have been a bigger shock, if I had entered the Danish labor market directly from Greece, no doubt.” Danish network helps When Thanos finished his master’s degree, he continued in a PhD position at DTU. Here he expanded both his circle of friends and his network.  "I did an industrial PhD, so I worked for a company at the same time, and that was a big advantage." By chance during the PhD Thanos discovered DTU’s student clubs and joined the photo club.  “Being in a club or association within a field you think is fun, is probably the best way to make friends. That’s why it was a shame, that I discovered them so late. I think that the university probably could do more regarding information about these clubs and associations, and how valuable they are in terms of getting to know people.”  After his PhD Thanos considered working as a postdoc in another country. But because of the large pharmaceutical industry in Denmark and Thanos’ good friend he chose to stay.  He has held various positions in Denmark, among others at AGG Biologics and Nordic Bioscience.  The first real job in Denmark was the hardest to get. Thanos took various steps to put himself in position after his PhD. He participated in the student organization ‘synapse’ and in different events to connect with people in life science. He also participated in a mentoring program and courses in relation to writing applications and resumes.   “I tried to find areas, where I could increase my chances of getting a job. I had a lot of conversations with my mentor about what was expected, when you apply for a job, and my mentor also gave me feedback on my applications. It was very beneficial.” It is Thanos' belief that every small step helps you on the right path.  "You don't get a job at your first networking event, but everything helps.” International challenges Thanos hasn’t experienced any negative episodes because of his foreign background, but he has experienced a feeling of being left out, because he didn’t know the language. Thanos speaks a little Danish, but expresses himself better in English.  “You are not forced to learn Danish in Denmark, because you can get by in English. But at some point, it will be a barrier, if you don’t speak Danish. For example, during lunch, people sometimes switch to Danish. I totally understand it, because it’s their break, but it can be challenging. I understand Danish well now, but if you are new in Denmark, you can easily feel left out.”  Thanos emphasizes, that he never felt, that people have done it to be unpleasant, but rather because they forgot, that there were people present, who didn’t understood Danish.  The Danish humor and sarcasm can also be difficult to understand and accept for some foreigners. According to Thanos, his humor suits the Danish humor well, but sometimes he has to intervene, if a joke is misunderstood between a Dane and an international colleague.  For Thanos, Denmark has become a second home despite the fact, that his whole family are still living in Greece. “I have been here for almost 12 years, so now I feel a bit torn between Denmark and Greece. But the good thing about coming from Europe is, that the distance between the countries isn’t that far. After the corona crisis, companies have also become more relaxed in terms of allowing work from the distance. So it's flexible and I can visit my family."  According to Thanos, the biggest advantages of working in Denmark are the work-life balance and the flat hierarchy at the workplace.   "I would definitely recommend internationals to come to the Danish life science industry. There are so many benefits," Thanos says.  He currently works in the CMC Biologics department at Lundbeck in Valby.  Other articles in English from Pharma 2/2023: Lundbeck: We need more than just Danish talents Denmark should boast a little more The best match was Chilean International students generate big gains Magazine: Pharma 02/2023 (in Danish) 

Pharma 02/2023 - Theme: International recruitment Lundbeck has several initiatives to attract both Danish and international employees, says Elise Hauge, Executive Vice President, People & Communication. By Charlotte Kiil Poulsen / Photo: Lundbeck At the moment, there are 80 open positions at Lundbeck in Denmark. The working language is English, and nationality does not matter. "We are always on the lookout for talent, and we do not care which passport someone has. We are a very international company. We look at the competencies needed to solve the tasks at hand," says Elise Hauge, who is Executive Vice President, People & Communication, at Lundbeck.  Part of her job is to recruit and retain skilled employees. Lundbeck specializes in brain diseases, and according to Elise Hauge, there is not enough talent in Denmark to cover the demand:  "We are in a niche area, so we also have to look outside Denmark to find people who can help us solve our challenges.”  Therefore, Elise Hauge is pleased to see the positive signals regarding international students in the government’s coalition agreement:  "It is really good and important that this is the signal we see now. Earlier on, we have seen more negative statements about foreigners, and that does not help the recruitment process.” Student assistants are important  At Lundbeck, student assistants are a regular part of the workforce. According to Elise Hauge, there are always around 70-80 students working in various areas at Lundbeck, of which 20-30 have an international background. Lundbeck hires students as part of their strategy. The hope is that they will want to stay after completing their education. It happens to a great extent. “We get the best of both worlds. We have the opportunity to check them out, and they have the opportunity to fall in love with Lundbeck. We actually hire a large number of our students afterwards," says Elise Hauge. The vast majority of Lundbeck's job advertisements are in English. The company participates in conferences and job fairs where they can be visible and get in touch with students and new graduates.  They also collaborate with Copenhagen Capacity to attract international candidates. In addition, Lundbeck has an employee referral program, which means that student assistants receive a referral bonus if they recommend someone who is hired in a permanent position at Lundbeck. "I definitely think that having a student job is a really good way to get a permanent job after graduation, whether or not you stay at the same place. Just the fact that you have some experience helps a lot.” Waste of talent Lundbeck was founded in Copenhagen more than 100 years ago. Today, Lundbeck has more than 5,000 employees in over 50 countries. Here, it is believed that diversity ultimately helps to ensure better forms of treatment for patients.  "People from different countries come with a different culture and perhaps a different way of thinking. We believe that makes Lundbeck stronger. We appreciate people who have a different mindset.” The fact that over half of international students have left Denmark three years after graduating annoys Elise Hauge.  "I think it is a real waste of talent that they are leaving again. We could really use their skills and perspectives. As a Danish citizen, I also think it is a pity since we as a country have contributed by paying for the education.”  Elise Hauge believes that the entire life science industry could do more to convince international students to stay in Denmark – perhaps in collaboration with Danish universities.  "Perhaps we could gather some companies in a life science initiative and for instance, host a job fair on our sites to inform students about all the opportunities and vacancies we have in life science," Elise Hauge says and continues:  "The forecast shows that the Danish life science industry may lack thousands of people already in a few years. So we need to get started and get them employed now, if we can.”  Other articles in English from Pharma 2/2023: Friends and student jobs are vital for your stay in Denmark Denmark should boast a little more The best match was Chilean International students generate big gains Magazine: Pharma 02/2023 (in Danish) 

Pharma 02/2023 - Tema: International rekruttering  Arnab Halder er vokset op i Midnapore i det østlige Indien, lavede sin ph.d. på DTU og arbejder i dag i medico-virksomheden Ferrosan Medical Devices.  Danmark kan godt tillade sig at råbe højere op om vores stærke life science-industri for at tiltrække mere udenlandsk talent, mener han. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat En grå novemberdag i 2013 landede den dengang 24-årige Arnab Halder i Københavns Lufthavn. Temperaturen var markant køligere, end han var vant til fra det østlige Indien, hvor dagtemperaturen som regel er over 30 grader.  Det var tilfældigheder, der bragte Arnab til Danmark. Med en masteruddannelse inden for kemi havde han i et par år arbejdet som researcher på det indiske institut for teknologi i Kharagpur i Indien. Da han besluttede sig for at ville lave en ph.d. i udlandet, var det emnet og ikke landet, der var afgørende.  ”Jeg havde noget helt bestemt i tankerne i forhold til min ph.d., og jeg søgte faktisk over hele verden. Jeg fandt et godt match i DTU. Samtidig fik jeg også tilbudt en ph.d.-stilling i Sverige og Tyskland. Projektet i Danmark var meget ambitiøst, og virkelig noget jeg havde lyst til at lave i fremtiden, så derfor valgte jeg det,” forklarer han.   Han satte med det samme pris på de køligere temperaturer, den roligere stemning, og så fik han en rigtig varm velkomst på uddannelsesinstitutionen.  ”Jeg kunne virkelig godt lide vejret, og at det var mørkt og stille. Samtidig blev jeg taget utrolig godt i mod på DTU.”  Der lyttes også til yngste mand   I begyndelsen brugte Arnab det meste af sin energi på sit ph.d.-projekt i biokompatible nanokonstruktioner til medicinsk udstyr.  Men henad vejen blev han mere komfortabel med kulturen og med menneskerne, fik gode venner på DTU og kunne efterhånden mærke, at det havde været den rette beslutning at vælge Danmark.  ”Folk var meget respektfulde og havde tiltro til, at jeg kunne løse mine opgaver. Det her meget tillidsbaserede system var meget anderledes i forhold til, hvad jeg havde været vant til. Her var der fuld tiltro til det arbejde, jeg lavede. Det gav mig virkelig motivation til at lave mere og bedre forskning.”  I modsætning til flere af besvarelserne i Pharmanmarks rundspørge blandt nuværende internationale studerende, hvor de færreste føler sig klædt ordentligt på til at indgå på det danske arbejdsmarked, følte Arnab sig godt rustet af universitetet, som han synes, hjalp ham godt både professionelt og personligt.    ”Universitetet hjælper virkelig én. Hvis man har gode ideer, så understøtter de én. De hjælper én med at skabe netværk. De hjælper én til at gå ud og møde folk fra industrien og i sundhedsvæsenet. Jeg arbejdede inden for medicinsk udstyr, derfor var det vigtigt for mig at møde lægerne, der arbejdede med produkterne. Det hjalp universitetet mig med. Det var helt fantastisk,” husker Arnab. Flad struktur overraskede Han kunne se, at møderne gav ham et større netværk og en bedre fornemmelse af den danske arbejdskultur. Især den flade struktur overraskede ham: ”Jeg var lidt målløs over, hvor nemt man for eksempel kan komme i kontakt med en overlæge på Rigshospitalet. Man kan bare sende en mail til ham, så svarer han, og måske har man allerede et møde dagen efter. Det hele er meget uformelt. Folk ser én på en meget ligeværdig måde – jeg var blot en ph.d.-studerende, og han var en erfaren læge, og alligevel tog han sig tid til at mødes,” fortæller Arnab og fortsætter: ”Det samme oplevede jeg med folk med tunge poster i virksomhederne. Alle var meget tilgængelige og altid meget villige til at hjælpe og udveksle ideer. Det kunne jeg virkelig godt lide.” Selvom den uformelle kultur overraskede Arnab i starten, omfavnede han den med det samme. I hans optik gør den uhøjtidelige stil arbejdet langt mere effektivt.  ”I begyndelsen kom det bag på mig, hvor let jeg kunne tage fat i min chef og ikke for eksempel behøvede at booke et møde først. Det gør arbejdet så meget lettere og mere effektivt. Det sætter jeg virkelig stor pris på. Jeg er ikke sikker på, danskerne er klar over, hvor godt det fungerer. Men det er tydeligt, når man har arbejdet andre steder.” En anden ting, der kom bag på Arnab var, at det ikke nødvendigvis belønnes at lægge mange timer på arbejdet.  ”Effektivt arbejde anerkendes mere end at arbejde mange timer. I Danmark forventes det, at du afslutter dine opgaver inden for din arbejdstid, så derfor bliver det også mere effektivt, og du får også en bedre balance i forhold til dit privatliv.”  Danmark slår det meste Da Arnab blev færdig med sin ph.d., arbejdede han i halvanden år som postdoc på DTU. For at få mere international erfaring tog han herefter imod en stilling i England.  Storbritannien blev dog lidt af en omvæltning efter fem år i Danmark.  ”Både i Storbritannien og i Indien har de en meget bestemt måde at gøre tingene på. Det er jo fint nok. Men de holder meget fast i det. I Danmark oplevede jeg det helt anderledes. Her kan man altid komme med sin mening, selvom man er den yngste mand med mindst erfaring. Folk lytter til ens mening.” ”Jeg mener faktisk, at det danske samfund fungerer på en nærmest ideel måde. Det gør det lidt svært at flytte til et andet sted. Da min kone og jeg flyttede til England, blev vi ved med at sammenligne med den danske måde at gøre det på,” erindrer Arnab.  Brexit gjorde heller ikke opholdet lettere, så Arnab og hans kone tog til Sverige, hvor Arnab havde fået arbejde i januar 2020 – få måneder før corona ramte.  Corona gjorde det svært at skabe sig et nyt netværk og få venner. Da han efter to år blev kontaktet af en headhunter om et job hos medico-virksomheden Ferrosan Medical Devices i Søborg, var det ikke svært at takke ja.  Arnab vurderer, at en af grundene til at han faldt så godt til i Danmark, og senere hen også vendte tilbage til Danmark, var en gruppe af danskere, som han blev nære venner med tidligt i sit ophold i Danmark.  ”I den gruppe jeg arbejdede, var der flere danskere. Og de endte med at blive mine rigtig gode venner. En af grundene til, at jeg kom tilbage til Danmark, var faktisk fordi jeg havde fået så gode venner her i landet. Så jeg har faktisk et bedre socialt liv og større fagligt netværk her.”  Arnab er glad for arbejdet på Ferrosan Medical Devices, som er specialiseret i produkter til at stoppe blødninger under operationer. Han bor sammen med sin kone og lille søn, og de regner med at blive i Danmark.  ”Jeg vil rigtig gerne bruge mine brede tekniske kompetencer inden for kemi og medicinsk udstyr til at gøre en forskel i folks liv. Danmarks life science-industri kan give mig bedre muligheder for at arbejde med det, jeg brænder for.” Positiv omtale og branding kan hjælpe Netop de gode karrieremuligheder indenfor life science i Danmark er noget af det, Arnab mener, man kunne, blive bedre til at fortælle om i udlandet.  ”Danmark har en virkelig god life science-branche. Men den er ikke særlig kendt andre steder i verden. I Indien kender folk typisk til Schweiz, Storbritannien, Tyskland og USA. Men ikke hvad der sker omkring København. Så måske skal Danmark lave lidt mere branding for den danske life science. De har en virkelig god branche og gode levestandarder, så der er masser at reklamere for.”   Han mener også, at de nye positive toner omkring internationale studerende vil gøre en forskel i forhold til at tiltrække og fastholde dygtige udenlandske talenter.  ”I dag hører man langt oftere, at der er brug for internationale folk. Det gjorde man ikke, dengang jeg kom til Danmark,” siger han og fortsætter: ”Især udlændinge havde svært ved at blive her og få et job, og de hørte aldrig, at nogen ønskede sig, at de skulle blive. Men nu har det ændret sig meget. Der er pludselig mange både folk i industrien og politikere, der siger ’vi vil virkelig gerne have jer til at blive’. Det hjælper meget, tror jeg, at folk føler sig velkomne.” Han anbefaler desuden både danske og internationale folk at læse Kay Xander Mellish’s blog 'How to live in Denmark', som hjalp Arnab til at forstå Danmark og danskere, og som han stadig læser af og til.  Læs det samlede Pharma 02/2023 her   Mere fra temaet om international rekruttering: Det bedste match var chilensk Lundbeck: Danske talenter er ikke nok Venner, studiejob og netværk afgør, om du får det godt i Danmark Stor gevinst ved internationale studerende

Pharma 02/2023 FOLK FLYTTER SIG: Emil Westi er blandt en stor pulje af ansøgere udvalgt til et fellowship på Neuroscience Academy – en fire-årig ph.d. Her skal han forske i stroke, hvor der er stort behov for ny viden. Af Christian K. Thorsted/ Foto: Camilla Schiøler Du er blevet udvalgt til et fellowship på Neuroscience Academy Denmark (NAD). Hvorfor har du valgt at gå den vej? Jeg blev færdiguddannet som farmaceut sidste år, og jeg lavede både min bachelor-opgave og speciale i forskningsgruppen NeuroMet på Københavns Universitet. Det var enormt inspirerende, blandt andet fordi jeg mødte nogle meget engagerede ph.d.-studerende, som virkelig brændte for deres forskning. Det gjorde, at jeg var ret afklaret med, at jeg selv gerne ville søge en ph.d.  De hænger selvfølgelig ikke på træerne, og jeg blev så opmærksom på Neuroscience Academy Denmark – en fire-årig ph.d., som er en helt ny tilgang til ph.d.-uddannelsen. Den indebærer, at man ikke som normalt bliver sat fast på ét projekt, som så afsluttes efter tre år. Første år er man ansat som research assistant, hvor man skal lave tre rotationer i forskellige laboratorier på flere af de danske universiteter, som er en del af NAD. Efterfølgende påbegynder man så sin tre-årige ph.d. Der ligger også en større frihed i forhold til planlægningen af sit ph.d.-projekt, man kan strukturere sin egen forskning og er med til at bestemme, hvilken retning man vil gå i. Strukturen gør også, at man her får stærke netværk blandt andre forskere på flere universiteter. Hele visionen bag NAD er at uddanne fremtidens neuroforskere ved at skabe et unikt lærings-, udviklings- og forskningsmiljø. Jeg er en af de 16, der blev optaget blandt en masse ansøgere, så jeg føler mig heldig at have fået den her mulighed. Hvad skal du beskæftige dig med i din ph.d.? Jeg er del af den kolonne, som hedder Brain Vasculature and Barriers. Min hovedinteresse er sygdommen stroke, hjerneblødning. Jeg er meget interesseret i det efterfølgende immunrespons – man ved, at der er en stor immunkomponent ved stroke, og det vil jeg gerne undersøge nærmere. Jeg er særligt interesseret i celletypen microglia, som man ved spiller en rolle ved stroke. I min første lab-rotation er jeg med i professor Petrine Wellendorphs gruppe ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, hvor jeg skal benytte molekylær farmakologiske metoder til at undersøge specifikke cellulær targets, og hvilken rolle de potentielt spiller i stroke. I den næste rotation skal jeg så prøve at lave noget mere immunbaseret forskning, hvor jeg studerer specifikke immunceller. Med min baggrund som farmaceut mener jeg, at jeg har gode forudsætninger for at forstå – og bidrage – lige fra basalforskningen og længere frem i forskningsprocessen. Hvad håber du at opnå i dit ph.d.-forløb? Realiteten er, at der i dag er et stort vakuum i vores viden om stroke og dermed også i behandlingsmulighederne, så jeg håber selvfølgelig, at jeg kan være med til at skabe noget viden, der på sigt kan hjælpe nogle mennesker. Det bedste ville være, hvis jeg opnår nogle resultater, der er så interessante, at jeg vil kunne arbejde videre med dem i en post.doc. – forudsat naturligvis at jeg kan få den finansieret. Umiddelbart er jeg meget tiltrukket af at arbejde med forskning inden for rammerne af academia, og mit forløb her på Neuroscience Academy Denmark vil selvfølgelig være med til at vise, om det er vejen fremad for mig. Er der nogle særlige udfordringer for dig som indskrevet på Neuroscience Academy Denmark? Jeg ved, at der blandt mine venner, som arbejder i industrien, på sygehus eller apotek nok er lidt mere faste arbejdstider, end jeg kan regne med. Som ph.d. skal man være indstillet på, at det kan være mere flydende – måske kan man have en tendens til at arbejde i weekenderne eller meget sent, fordi der lige er en idé eller tanke, man er nødt til at undersøge. Det kan selvfølgelig være en udfordring at finde en balance, men omvendt er der jo også noget frihed forbundet med at lave en ph.d., som der ikke er ved et almindeligt 9-17-job. Specifikt i forhold til Neuroscience Academy er det selvfølgelig lidt specielt, men spændende, at jeg kommer ud i forskellige laboratorier og skal arbejde med noget og bruge metoder, jeg ikke har gjort før.”  Blå bog: Emil Westi, 27 år 2022:     Cand.pharm., Københavns Universitet 2023:     Ph.d.-stipendiat, Neuroscience Academy Denmark, Brain Vasculature and Barriers Læs det samlede Pharma 02/2023 her

Pharma 02/2023 - Tema: International rekruttering Internationale studerende, der har taget uddannelsen i Danmark, er en kæmpe økonomisk gevinst for Danmark, hvis de bliver her efter endt uddannelse. Men flere end hver anden forlader desværre landet inden for de første tre år. Af Christian K. Thorsted  International arbejdskraft er afgørende for den danske life science-industri, og derfor er det et stort problem, at vi lader dygtige folk rejse væk, efter de har taget deres uddannelse i Danmark. Pharmadanmark har derfor i en undersøgelse blandt foreningens internationale studerende undersøgt baggrunden for deres udrejse. Studerende fra Health and Medical Sciences, Københavns Universitet (KU), Medicin med industriel specialisering, Aalborg Universitet, Human biology (KU), Pharmacy (KU) og Pharmaceutical Sciences (KU) deltog.      Kun 7,4 procent af de internationale studerende i Pharmadanmark svarer, at de i høj grad føler sig klædt ordentligt på til at indgå på det danske arbejdsmarked.  62,9 procent svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har samme mulighed for at få et studiejob som danske studerende.  Til spørgsmålet om, hvad der er udslagsgivende for, om de vil blive i Danmark efter endt studie, svarer 81,5 procent, at det kommer an på, om de får et job hurtigt. 59,3 procent svarer også, at det er afgørende, at de har opbygget et socialt netværk.  Kun 27 procent føler sig i høj grad som en del af studiemiljøet på deres universitet Blot 10 procent svarer ja til, at de gennem deres studie har fået information om jobsøgning, og om hvordan man kan starte virksomhed i Danmark.  63 procent søger studiejobs uden at få et.  Bidrager med millioner En undersøgelse fra analysefirmaet Damvad udarbejdet for IDA har også set på problematikken:  48 procent af de internationale studerende er stadigvæk i Danmark tre år efter endt uddannelse. Internationale dimittender har bidraget til den danske samfundsøkonomi med 26,7 milliarder kroner over en 13-årig-periode.  En international dimittend, der færdiggjorde sin uddannelse i 2010, har i gennemsnit bidraget med 2.058.000 kroner inklusiv dem, som tager hjem.  Damvad fastslår også, at der i et højvækst scenarie inden for life science-branchen vil være en forventet vækst i efterspørgslen efter mennesker med en lang videregående uddannelse (LVU) på syv procent om året – og en vækst i efterspørgslen efter ph.d’ere på 9,1 procent om året.  Barrierer for fastholdelse Danske Universiteter udarbejdede i 2019 en undersøgelse blandt lidt over 600 internationale studerende. De kom frem til følgende barrierer for fastholdelse af internationale studerende: Virksomhedernes ønske om dansktalende kandidater  Internationale studerendes mangel på professionelt netværk og kendskab til de danske virksomheder og det arbejdsmarked.  Mangel på viden og information om jobsøgning og -muligheder  Indirekte barrierer: Restriktiv og skiftende lovgivning.   Læs det samlede Pharma 02/2023 her   Mere fra temaet om international rekruttering: Det bedste match var chilensk Danmark kan godt prale lidt mere Lundbeck: Danske talenter er ikke nok Venner, studiejob og netværk afgør, om du får det godt i Danmark

Pharma 02/2023 - Tema: International rekruttering  I Lundbeck har man flere tiltag for at tiltække både danske og internationale medarbejdere, fortæller Elise Hauge, koncerndirektør for kommunikation og HR.  Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Lundbeck Lige nu er der 80 åbne stillinger i Lundbeck i Danmark. Her er arbejdssproget engelsk, og der skeles ikke til nationalitet.   ”Vi er altid på jagt efter talenter, og vi er ligeglade, hvilket pas de har. Vi er en meget international virksomhed. Vi kigger på de kompetencer, vi har brug for til at få løst de opgaver, vi har,” fortæller Elise Hauge, som er koncerndirektør for kommunikation og HR og med i den øverste ledelse i Lundbeck. En del af hendes job er netop at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Lundbeck er specialiseret inden for hjernesygdomme, og ifølge Elise Hauge er der ikke nok talenter i Danmark til at dække efterspørgslen: ”Vi er jo inden for et nicheområde, så derfor er vi nødt til at gå uden for Danmark for at finde nogen, der kan hjælpe os med at løse de opgaver.”  Derfor glæder de nye positive toner, der er kommet fra regeringen i regeringsgrundlaget omkring internationale studerende, også hende:  ”Det betyder noget, at det er dét signal, der kommer nu. Tidligere har vi hørt andre mere negative toner. Så det er rigtig godt.” Studerende er en fast del af fødekæden  I bygningen med den røde stjerne er studentermedarbejdere en fast del af medarbejderskaren. Ifølge Elise Hauge arbejder der altid omkring 70-80 studerende indenfor forskellige områder. Af dem er omkring 20-30 internationale.   Det er helt strategisk, at Lundbeck ansætter studerende. Håbet er, at de får lyst til at blive efter endt uddannelse. Det lykkes i høj grad.  ”Vi får det bedste af to verdener. Vi får mulighed for at se dem an, og de får lov til at forelske sig i Lundbeck. Vi ansætter faktisk en stor del af vores studerende efterfølgende, ” fortæller Elise Hauge.  Langt størstedelen af Lundbecks jobopslag er på engelsk. Virksomheden deltager i konferencer og jobmesser, hvor de kan være synlige og komme i kontakt med de unge. De samarbejder også med CopenhagenCapacity om at tiltrække internationale kandidater.  Desuden har Lundbeck et referral-program, der betyder, at de studerende får en lille sum penge, hvis de kan anbefale en person, som bliver ansat i en fast stilling hos Lundbeck. ”Jeg tror helt klart, at det at have et studiejob er en rigtig god indgang til at få et fast job efter endt studie. Ligegyldigt om man kan få et job, der hvor man har været haft studiejob. Bare det, at man har noget erhvervserfaring under vesten, betyder meget.” Spild af talent Lundbeck blev grundlagt i København for mere end 100 år siden. I dag er der over 5.000 ansatte fordelt på mere end 50 lande. Her mener man, at diversitet i sidste ende er med til at sikre bedre behandlingsformer til patienterne. ”De internationale folk kommer med en anden kultur og måske en anden måde at tænke på. Det tror vi på, gør Lundbeck stærkere. Vi sætter stor pris på folk, der har et anderledes mindset.”  At mere end hver anden internationale studerende har forladt Danmark tre år efter endt uddannelse, ærgrer Elise Hauge.  ”Jeg synes, det er virkelig spild af talenter, at de rejser igen. Som samfundsborger er det også superærgerligt. Vi har jo som land været med til at betale uddannelsen, og vi kan virkelig godt bruge deres evner og perspektiv.” Hun mener godt, at den samlede life science-branche kunne gøre mere for at overbevise de internationale studerende om at blive i Danmark – måske i samarbejde med universiteterne. ”Man kunne måske samle nogle virksomheder i en form for life science-initiativ og på skift holde jobmesse på vores sites og fortælle om alle de muligheder og ledige stillinger, der er i life science,” siger Elise Hauge og fortsætter: ”Vi kan jo se ind i fremskrivningerne, at vi kan komme til at mangle tusindvis af folk i life science allerede om få år. Så det er jo bare om at få sat i gang, og få ansat dem allerede nu, hvis man kan.”  Sidste år iværksatte Lundbeck en obligatorisk træning i ’cultural awareness’ for alle medarbejdere, som netop handler om de kendetegn og bias, der nogle gange knytter sig til forskellige nationaliteter.  Læs det samlede Pharma 02/2023 her Mere fra temaet om international rekruttering: Det bedste match var chilensk Danmark kan godt prale lidt mere Venner, studiejob og netværk afgør, om du får det godt i Danmark Stor gevinst ved internationale studerende

Pharma 02/2023 - Tema: International rekruttering  For græske Thanos Arvanitidis, CMC Biologics i Lundbeck, er danske venner og studierelevant arbejde to af kodeordene til at falde til i Danmark efter endt studietid. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Arvaway Photo Da Thanos Arvanitidis havde færdiggjort sin bachelor i kemi i Athen, ville han gerne arbejde inden for lægemidler, så han ledte efter et sted at læse sin master.  ”Jeg kiggede til at starte med primært i USA, for der har jeg familie, og i Schweiz, fordi det er så anerkendt. Men så hørte jeg om DTU, som lige havde startet studieretningen ’Pharmaceutical Design and Engineering’, som var rigtig interessant.”  Den danske uddannelse var attraktiv, fordi den i modsætning til Schweiz var på engelsk, og samtidig var der ingen uddannelsesudgift for EU-borgere, i modsætning til hvis Thanos skulle læse i USA. I takt med at Thanos undersøgte Danmark, fik han øjnene op for den danske medicinalindustri.  ”Jeg blev meget overrasket over størrelsen på den danske life science-branche, specielt når man sammenligner med landets størrelse. Det gav jo jobperspektiver, når jeg var færdig med min uddannelse.”  Gruppearbejde og åbne bøger Thanos begyndte på sin master på DTU i 2011, og fordi studieretningen var helt ny, var han den eneste udenlandske studerende. Han mener selv, det gav ham en fordel i forhold til at komme i kontakt med danskere.  Det er nemlig ikke altid lige let at skabe venner, når man er nået til kandidaten af sin uddannelse:  ”De fleste danskere har allerede venner fra gymnasie og fra bacheloren. Gruppearbejdet hjælper noget, men hvis det ikke er tilbagevendende grupper, så er det stadig svært. Den gode nyhed er dog, at hvis det lykkes dig, så får du også rigtige venskaber, som holder,” fortæller Thanos, som fik nogle gode venner under sin master-uddannelse. Studielivet i Danmark var meget anderledes end i Grækenland, men passede Thanos godt.  ”Jeg kan rigtig godt lide, at man bliver tilskyndet til at arbejde i grupper. Gruppearbejde gør en skarp på, hvad man er god til, og hvad man måske skal arbejde lidt mere på, og man lærer meget af at se, hvordan sammenspillet er i små grupper. Det er helt klart værdifuldt, når man skal have sit rigtige job,” vurderer Thanos og fortsætter:  ”Det var heller ikke så meget udenadslære, som jeg havde været vant til. Man måtte gerne have bøgerne åbne i undervisningen, for det var prioriteret højere, at man skulle forstå indholdet, frem for at lære det udenad. Det var to ting, jeg var virkelig glad for.” Studiejob er vigtigt En anden vigtig faktor i forhold til at blive i Danmark efter endt studie er ifølge Thanos at få et studiejob, mens man læser. Igennem en af sine danske venner fik han et studiejob som laboratorieassistent, fordi hun anbefalede ham til jobbet.  ”Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at have danske venner, fordi de kan hjælpe dig meget, især i starten, hvor alt er nyt, og man ikke helt ved, hvad man skal gøre, og hvem man skal tage fat i. Jeg tænker helt klart, det er mere sandsynligt, at man bliver i Danmark efter endt uddannelse, hvis man har venner og netværk her.”  I sit nuværende arbejde repræsenterer Thanos Lundbeck til studiemøder og netværksevents, og her dukker det ofte op, at internationale studerende føler, at det er svært at konkurrere mod danske studerende om studiejobs, fordi de hverken kan sproget eller har samme netværk, som danske studerende har. Det samme billede viser Pharmadanmarks rundspørge blandt nuværende internationale studerende, hvor to ud af tre ikke mener, at de har samme mulighed som danske studerende for at få et studiejob.  Under sit eget studiejob gik det op for Thanos, at der hersker et helt fladt hierarki på arbejdspladsen, hvor selv studentermedhjælpen må blande sig i diskussionerne. ”Jeg kunne tale med min nærmeste leder, men jeg kunne også tale direkte med den øverste chef, uden at det blev anset som et forsøg på at gå bag ryggen på min leder,” fortæller Thanos.  ”Man kunne også have diskussioner om forskellige emner. Det var virkelig fedt, for man følte med det sammen, at man var en del af gruppen. Jeg kan også virkelig godt lide den uformelle omgangstone, og at alle taler til hinanden ved fornavn. Det synes jeg, fremkalder godt samarbejde. Sådan er det overhovedet ikke i Grækenland, hvor det er meget hierarkisk.” Det var ikke kun studiejobbet, der gav Thanos indsigt i den danske omgangstone.  ”Man opdager det allerede i løbet af ens tid på universitetet, for man taler med sin professor på en meget uformel måde. Og til eksamenerne er ens undervisere meget venlige og opmuntrende, det er meget behageligt og fair.” Thanos mener, at man får en god kulturel forståelse af at studere i Danmark, og at det netop er fordelen ved at læse i det land, man efterfølgende skal arbejde i.  ”Jeg fik hurtigt fanget, at det er okay at være uhøjtidelig selv i formelle omgivelser. Det ville have været et større chok, hvis jeg var kommet direkte fra Grækenland og ind på arbejdsmarkedet.” Dansk netværk hjælper Da Thanos var færdig med sin master, fortsatte han i en ph.d.-stilling på DTU. Her udvidede han både venskabskredsen og sit netværk.  ”Jeg lavede en industriel ph.d., så jeg arbejdede for en virksomhed samtidig, og det var en stor fordel.”  Ved et tilfælde under ph.d.’en opdagede Thanos DTU’s studenterklubber og meldte sig ind i fotoklubben.  ”At være i en klub eller forening inden for noget, man synes er sjovt, er nok den bedste måde at få venner på. Derfor var det også lidt en skam, at jeg opdagede dem så sent, for det er et rigtig godt tilbud. Jeg tænker godt, universiteterne kunne gøre lidt mere for at informere om disse klubber og foreninger, og hvor værdifulde de er i forhold til at lære folk at kende.” Efter ph.d.’en overvejede han at arbejde som post doc i et andet land end Danmark, men på grund af den store lægemiddelindustri her i landet og Thanos’ gode venner, valgte han at blive. Han har haft forskelligt stillinger i Danmark,  blandt andet hos AGC Biologics og Nordic Bioscience. Det første rigtige job var det sværeste at få. Thanos gjorde forskellige tiltag for at køre sig selv i stilling efter sin ph.d.  Han deltog i studenterorganisationen Synapses arrangementer for at komme i kontakt med folk inden for life science. Han deltog også i et mentorprogram og kurser i forhold til at skrive ansøgninger og cv.  ”Jeg forsøgte at finde de områder, hvor jeg kunne forøge mine chancer for at få foden indenfor. Jeg havde mange snakke med min mentor om, hvad der forventes af én, når man sø-ger job, og min mentor gav også feedback på mine ansøgninger. Det var meget gavnligt.” Det er Thanos’ overbevisning, at alle små skridt hjælper én på rette vej. ”Man får ikke et job ved ens første netværksevent, men alt hjælper en smule, og til sidst står man meget bedre.”  Internationale udfordringer Thanos har ikke selv oplevet negative episoder, som følge af hans udenlandske baggrund, men han har oplevet at føle sig udenfor, fordi han ikke kunne sproget. Thanos taler lidt dansk, men som han siger, hvis han skal kunne udtrykke sig ordentligt, bliver det på engelsk.  ”Du er ikke tvunget til at lære dansk i Danmark, fordi alle kan klare sig på engelsk. Men på et tidspunkt vil det være en barriere, at du ikke kan sproget. Det kan for eksempel være under frokosten, så skifter folk over – og det er jo helt fair, for det er deres pause." "Jeg kan godt forstå dansk nu, men jeg kan da godt se, man kan føle sig udenfor, hvis man ikke forstår, hvad der bliver sagt,” fortæller Thanos, der understreger, at han aldrig har følt, at folk har gjort det for at være ubehagelige, men snarere bare har glemt, at der var folk til stede, som ikke forstod sproget.  Den danske humor kan også være svær for nogle udlændinge at forstå og acceptere. Thanos’ humor passer ifølge ham selv godt til den danske, men han har måttet gribe ind, da en joke blev misforstået mellem en dansk og en international kollega.  For Thanos er Danmark blevet lidt som et andet hjem, selvom hele hans familie stadig er i Grækenland.  ”Jeg har været her i snart 12 år, så nu føler jeg mig splittet mellem Danmark og Grækenland. Det gode ved at komme fra Europa er, at så langt er der ikke imellem landene. Efter coronakrisen er virksomhederne også blevet mere afslappede i forhold til at kunne arbejde fra distancen. Så det er fleksibelt, og jeg kan besøge dem.” Den allerstørste fordel ved at arbejde i Danmark er ifølge Thanos balancen mellem arbejde og fritid, og det flade hierarki på arbejdspladsen.  ”Jeg vil klart anbefale internationale at komme til den danske life science-branche. Der er så mange fordele,” lyder det fra Thanos.  Thanos arbejder i dag i afdelingen ’CMC Biologics i Lundbeck i Valby. Læs det samlede Pharma 02/2023 her Mere fra temaet om international rekruttering: Det bedste match var chilensk Danmark kan godt prale lidt mere Lundbeck: Danske talenter er ikke nok Stor gevinst ved internationale studerende

Pharma 02/2023 ET DØGN MED: Aileen Lind starter dagen bag skranken på Vojens Apotek og slutter med at sikre medicinen på Hospice Sønderjylland.  06:02 Jeg har altid svært ved at komme ud ad sengen, så jeg snoozer et par gange. Mens jeg gør mig klar, tænker jeg over det ugentlige farmaceutmøde, jeg skal have på apoteket i dag, hvor vi skal tale om, hvad god rådgivning er.  08:00 Børnene er taget i skole. Jeg kører mod apoteket og tænker over, hvordan jeg skal gribe min eftermiddag på hospice an. Den ser ud til at blive travl, fordi der både er flyttet nogen ud, og nye er kommet til.  08:45 Vi har morgensamling hver dag på apoteket. Vi er 14 ansatte, men vi arbejder forskudt, så i dag er vi seks til samling. Vi gennemgår enkelte informationer. I dag har en farmakonom et nyt præparat med.  08:59 Apoteket skal åbnes. Det klarer mine farmakonomkollegaer. Lige i dag har vi farmaceutmøde, så jeg bliver siddende med min farmaceutkollega. Vi gennemgår interventioner fra ugen før og ser på, om der er noget, vi kan lære.  Min kollega skal deltage i et webinar om god rådgivning, så det reflekterer vi også over.  For mig er rådgivningen det allervigtigste. Min fornemmeste opgave er, at kunden går ud ad døren og ved, hvordan medicinen skal bruges, og hvor længe det skal bruges. Vi arbejder meget med rådgivning på vores apotek. Vi afklarer, om kunden ved, hvordan lægemidlet skal bruges, hvad kunden har aftalt med lægen, og sørger for at få en dialog. Det lykkes med de fleste kunder. Det elsker jeg. Det er derfor, jeg er ansat på et apotek.  10:00 Jeg går i skranken. Her har jeg en medicinsamtale med en kunde. Det er første gang, kunden skal have Metformin (mod diabetes). Jeg beder om lov til at gå i FMK. Fordi farmaceuter ikke er autoriseret, skal jeg bede om kundens accept til at gå i FMK. Det kan indimellem give lidt udfordringer, da kunden ikke altid ved, hvad jeg spørger om lov til.   Vi taler om, hvordan han har det med det, og om hvordan sygdommen blev opdaget. Inden han går ud af apoteket, har jeg også afklaret, om kunden ved, hvordan han skal anvende lægemidlet. Jeg laver en aftale om opfølgning, næste gang han kommer ind på apoteket.  10:40 Jeg har en god rådgivning omkring urinvejsinfektion og egenomsorg med en kunde, der skal starte op i ny behandling, efter en podning har vist, at der er brug for anden medicin.  11:10 En kollega spørger mig, om jeg vil udfylde transportsedler til returpenne, der skal tilbage til Novo Nordisk. De vælter ind. Alle vores kunder er blevet tilbudt en pose, og de fleste kommer tilbage med dem. 11:30 En kunde skal have Contalgin (smertestillende), men skal trappes ud af det. Vi taler om nogle bivirkninger, og hvad han skal gøre med tabletterne, når han er færdig med dem. Dem skal han selvfølgelig aflevere på apoteket, så vi kan destruere dem forsvarligt.  11:45 En hjemmesygeplejerske ringer. Hun undrer sig over, at antallet af tabletter i en dosisrulle ikke stemmer overens med antallet i FMK. Jeg kan se, at FMK er blevet opdateret, efter at rullen er blevet pakket. Sygeplejersken og jeg aftaler, at vi laver en tillægsrulle til de næste 14 dage, indtil præparatet kan komme rigtigt med i dosispakken.   12:00 Jeg går til frokost og sidder sammen med mine kollegaer. Vi sludrer og hygger. I pauserne taler vi ikke om arbejde. 13:25 For en måned siden havde jeg en compliancesamtale med en mand, som havde problemer med at få vejret. Dengang ville han ikke tage sin medicin, for han syntes ikke, at den virkede. Jeg lavede et ’tjek på inhalationen’, hvor jeg kunne se, at han gjorde det forkert. Vi fik en snak om, hvorfor medicinen var vigtig, og hvordan det virkede. Her i dag kommer han og er rigtig glad og fortæller mig, at han har taget sin medicin, som vi havde snakket om, og nu har han det rigtig godt og har ikke længere problemer med luftvejene.  Det gør dagen god, når jeg føler, jeg har gjort en forskel for et menneske. Hvis jeg ikke havde spurgt ordentlig ind til ham for en måned siden, så ville jeg aldrig have opdaget hans udfordringer, og han var blevet ved med at gå rundt og være ubehandlet.  14:30 Jeg kører mod hospice lidt senere end planlagt. Jeg får travlt. Jeg skal nå at gennemgå de nye patienter, og jeg skal nå at kigge på, hvad jeg har af medicin, inden klokken 16, hvor sygehusapoteket lukker.  14:45 På vej ind ad døren hilser jeg på pedellen og rengøringsassistenten. Jeg klæder om til en blå kittel med mit navneskilt, og tager en kuglepen, min nøglebrik og telefon i lommen.  15:00 Der er ikke nogen manual til mit arbejde, for der er mig bekendt ikke andre hospice-farmaceuter i Danmark. Så vi har skullet samarbejde om at finde ud af, hvad hospice har brug for, og hvordan jeg kan bidrage. Det synes jeg, vi har fundet ud af. Det udvikler sig også hele tiden, og jeg bliver mere modig og fortrolig med lægerne og kan bedre sige ’kan du ikke gøre sådan her i stedet?’ Og de stoler på, at når jeg siger noget, så har jeg undersøgt det.  Det giver ens faglige selvtillid et boost, og det er bare virkelig rart at kunne bruge sin faglighed og bidrage i forhold til patienterne. 15:08 Jeg går i medicinrummet. Der kommer en sygeplejerske ind og spørger til, hvordan hun kan kende forskel på to relativt ens tabletter. Jeg viser hende det i pro.medicin.dk. Det viser sig, at den ene er Prednisolon, og den anden er Metadon, så det er jo vigtigt at få skilt dem ad.  15:15 Jeg får fat i listen over de indlagte patienter og gennemgår deres medicin, så jeg kan se, om der mangler noget medicin. Der er kommet to nye patienter, siden jeg var her sidst, og der kommer tre nye i morgen. Der er også to patienter, der er flyttet, og to der er gået bort. Så der er lige en del at holde styr på.  På Hospice Sønderjylland er der plads til tolv patienter. En sygeplejerske fortæller mig, at der er mange dårlige patienter, som ligger på deres sidste. Derfor skal jeg have kigget på deres medicin og sikret mig, at vi har nok medicin til rådighed til weekenden.  15:50 Jeg kan se, vi mangler Esomeprazol til intravenøs behandling, som er i restordre. Jeg får fat i sygehusapoteket, og sammen finder vi et alternativ. Desværre har jeg endnu ikke nået at tale med lægen om patienternes medicin, så det er ikke alt, jeg kan bestille nu her. En af patienterne får for eksempel Fragmin 2500IE, og det er ikke noget, vi har på lager.  16:00 Jeg vender situationen med lægen. Beslutningen bliver, at patienten skal fortsætte med 
Fragmin 2500 IE. Jeg får det bestilt akut, så det kommer i morgen. Fordi jeg ikke selv er på hospice i morgen, lægger jeg en huskeseddel til de sygeplejersker, der er på arbejde, om at de skal kontakte sygehusapoteket fra morgenstunden.  16:20 Jeg snakker igen med lægen om ændringer, bestillinger og rettelser på patienternes medicin. Der er en mindre rettelse til FMK, jeg gerne vil have lavet, så vi ikke risikerer en fejl. Vi får også talt om en ny patient, der kommer i morgen, i forhold til den medicin vi i den forbindelse skal være opmærksomme på. 16:30 Jeg elsker mit job på hospice. Jeg har arbejdet næsten tyve år på apotek og er også meget glad for det og især for kundekontakten. Men det jeg rigtig godt kan lide ved hospice er, at jeg får en helt anden tværfaglig kontakt.  Jeg taler med fysioterapeut og psykolog. Sygeplejersker kommer og spørger om noget, eller jeg spørger dem. Det er en helt anden måde at arbejde på. Jeg synes også, det er helt fantastisk, at jeg har den direkte kontakt til lægen. At det ikke er over en telefon, og det er den samme læge, så vi ved, hvor vi har hinanden.  16:37 Jeg er en halv time over tid, men skidt med det, jeg har haft en god dag. Jeg lukker ned. Selvom mange nok ikke lige tænker det, så er hospice et ekstremt livsbekræftende sted at arbejde. Det får mig til at huske på at nyde hver dag, for jeg ved ikke, hvad morgendagen bringer, og vi er selv med til at skabe det gode i dagen.  17:00 Jeg klæder om til mit eget tøj sammen med lægen og sludrer lidt med hende. Jeg kører hjemad og tænker over, hvad vi skal have til aftensmad, og om min yngste søn er nået til kor. Jeg kan heldigvis sagtens holde fri, når jeg har fri.  20:30 Efter aftensmaden ser jeg Robinson Ekspeditionen med min yngste søn.  Da han er lagt i seng, kommer min store dreng ned, og vi får snakket lidt. 23:00 Jeg lukker ’Pigen under træet’ af Sara Blædel og lægger mig til at sove.   Læs det samlede Pharma 02/2023 her   

Pharma 02/2023 Spinout-virksomheden Ousia Pharma fra Københavns Universitet har udviklet et lægemiddelkoncept inspireret af myten om den trojanske hest. Formålet er at skabe vedvarende ændringer i hjernens appetitreguleringssystem og give et vægttab uden bivirkninger. Ousia Pharma er i konkurrence med de helt store spillere på markedet for fedmemedicin, men det bekymrer ikke Christoffer Clemmensen, CEO. Af Christian K. Thorsted / Foto: Ousia Pharma Overvægt og fedme udgør et kolossalt globalt sundhedsproblem, og der er stadig et stort udækket behov for nye effektive og sikre behandlingsmuligheder. Den lille spinout-virksomhed Ousia Pharma håber, at dets peptid-baserede lægemiddelkandidater kan revolutionere behandlingen af fedme og stofskiftesygdomme og give et potent og sikkert vægttab. ”Det vil vi gøre ved at introducere en ny virkningsmekanisme, som er målrettet to forskellige receptorsystemer i hjernen. Vi har udviklet et farmakologisk koncept, hvor vi bruger en interaktion mellem peptid-hormoner og overfladereceptorer som en leveringsmekanisme til at levere uspecifikke small molecules." "Det kan sammenlignes med en slags trojansk hest. Man kender særligt metoden inden for cancer-terapier, men man har derimod ikke brugt det inden for andre sygdomsområder. Det har vi så kastet os over inden for det metaboliske område. Meget tyder på, at der er et enormt lovende potentiale i disse hybridstoffer,” forklarer Christoffer Clemmensen, CEO i Ousia, og lektor og gruppeleder i Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Ousia Pharma er etableret direkte på innovativ forskning i Christoffer Clemmensens forskningsgruppe sammen med to andre forskere i gruppen Jonas Odgaard Petersen og Anders Bue Klein.  Patent på forskningsresultater  Christoffer Clemmensen er uddannet humanbiolog og har en ph.d. i molekylær farmakologi, og han har i en årrække – også under ophold i USA og Tyskland – forsket i menneskets energistofskifte. Konkret arbejder hans forskningsgruppe på at forstå signaler mellem kroppens organer og hjernen i henhold til regulering af kropsvægten og adfærd relateret til spisning. Parallelt arbejder gruppen på at udvikle og teste nye stoffer, der kan reversere fedme og type 2-diabetes. Det er netop dele af denne forskning, som Ousia har formået at få patent på, og som forhåbentligt både i sidste ende kan føre til en ny effektiv behandling af fedme – og være særdeles kommercielt interessant. ”Ved at forbinde et appetitsænkende peptid til et small molecule, vil vi inducere neurostrukturelle ændringer i områder af hjernen, som regulerer kroppens energibalance. Det baserer vi på vores forståelse af sygdomsbiologien bag overvægt. Hjernen forsvarer – desværre irreversibelt – en forhøjet mængde fedtmasse i kroppen." "Men det er vores drøm, at vi med kombinationen af leveringssystemet og et small molecule kan ramme de neuro-plastiske systemer og give en mere vedvarende vægttabseffekt,” fortæller Christoffer Clemmensen.  Blandt andet Novo Nordisk og Eli Lilly har virksomme peptider til behandling af fedme, og det er peptider inspireret af disse, som Ousia Pharma skaber versioner af – og som så med en innovativ leveringsmetode bliver mere potente. ”Vi har lavet et hormonhybrid– og vi har set stor effekt i dyremodeller. Det har motiveret os til at gå videre med projektet inden for rammerne af Ousia Pharma. Vi har på nuværende tidspunkt lavet utallige prækliniske dyreforsøg med proof of concept og sikkerhedsstudier. Vi har også identificeret vores kliniske kandidater, som, vi mener, har potentialet til at komme på markedet,” siger Christoffer Clemmensen.  Investorer søges Et hovedformål med Ousia Pharma er at fremme udviklingen af den førende kandidat (OP-85) inden for generel og sjælden genetisk fedme. Her har tests altså vist lovende resultater, men teamet leder nu efter investorer og partnere for at muliggøre fremskridt hen imod egentlige kliniske forsøg.  Muligheden for at spinde en virksomhed ud blev realiseret via BioInnovation Institute’s Venture Lab program. Sidenhen har Ousia Pharma modtaget en Innobooster bevilling fra Innovationsfonden. Programmerne fra BioInnovation Institute og Innovationsfonden er søsat med henblik på at supportere små og mellemstore virksomheder og iværksættere, der har vidensbaserede udviklingsprojekter, så lovende ideer kan omsættes til nye løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark. ”Der, hvor vi er nu, handler det om at rejse penge til at lave store toksikologipakker og sikkerhedsstudier og at opskalere vores stof, så vi på sigt kan teste det på mennesker. Det er dyrt.” Christoffer Clemmensen ser optimistisk på jagten på investorer. ”Det faktum, at vi har kunnet patentbeskytte vores opfindelse, underbygger, at vi en tilgang, som ingen andre – heller ikke de store Pharma-virksomheder – har opdaget hidtil. Realiteten er dog også, at det er svært at rejse penge til netop fedme, fordi markedet er domineret af nogle få spillere. Derfor kigger vi også på at bruge vores opfindelse inden for neurodegenerative sygdomme og skizofreni. Vores første prækliniske data i Alzheimers modeller ser yderst lovende ud. Inden for behandlingsresistent depression har andre også haft held med at bruge stoffer, der ligner, dem vi arbejder med.” Han fortsætter: ”Denne business-verden er ny for os som akademiske forskere – her handler det jo om, at investorer skal kunne se, at de på sigt kan tjene penge på deres investering i Ousia Pharma. Det kan virke lidt kynisk, men omvendt hvis det lykkes os at tiltrække investeringer, så viser det også noget om, hvor stærk den science, som vi bygger vores firma på, er.” Konkurrence med de store Men hvordan kan en lille virksomhed som Ousia Pharma egentlig overhovedet konkurrere med de kæmpestore pharma-virksomheder og deres nærmest uendelige ressourcer til forskning? Det, mener Christoffer Clemmensen, bunder i, at forskere på universiteter har så gode muligheder for at tænke ud af boksen og forfølge de ideer, som måske umiddelbart virker fjerne fra at kunne lykkes. ”På universitetet kan vi give os selv tid og råd til at tænke lidt mere abstrakt og til at anlægge en mere uortodoks tilgang til behandling af en sygdom, end man måske typisk ville kunne ude i industrien. Man skal bestemt ikke undervurdere værdien af friheden på universitetet til at gå nogle veje, man aldrig ville overveje i et farmaceutisk firma. Det kan give nogle af de banebrydende forskningsresultater, som for alvor kan hjælpe til at flytte vores viden og forestilling om behandling. Man kan sagtens forestille sig, at den forskning, som Ousia Pharma bygger på, aldrig havde fået lov at udvikle sig i en privat virksomhed. Det er en væsentlig grund til, at en lille forskningsgruppe fra Københavns Universitet kan nå frem til noget, som virksomheder med milliardbudgetter ikke gør,” siger Christoffer Clemmensen. En tidlig exit For Christoffer Clemmensen og hans to medstiftere er den ultimative drøm, at det inden for en overskuelig tidshorisont vil lykkes at vise proof of concept i mennesker. Sker det, vil Ousia Pharma selvsagt være attraktiv for en række af større pharma-selskaber.  ”Realiteten er, at det er så omkostningstungt at bringe fedmemedicin på markedet, at vi nok må sælge eller lave et partnerskab med projektet relativt tidligt i forløbet. Til gengæld kan jeg godt se for mig, at vi vil kunne bringe projekter inden for mindre omkostningstunge sygdomsområder længere frem selv,” siger han. Christoffer Clemmensen er stadig ansat på universitetet. Tanken er at firmaet fremadrettet skal drives af medstifter Anders Bue Klein, men med Christoffer og Jonas Odgaard Petersen (den tredje medstifter) i mere supporterende roller. Samtidig er Ousia i færd med at nedsætte en bestyrelse som kan hjælpe med at navigere de forretningsmæssige aspekter.  ”Perspektiverne i Ousia Pharma er utroligt spændende, men for mig personligt vil universitetsforskningen altid trække – jeg drives af at være med til at generere ny viden.” Christoffer Clemmensen mener, at det giver ekstra motivation, at der nu er kommet mere fokus fra universitetets side på det kommercielle potentiale i den akademiske forskning – for eksempel ved at forskerne etablerer spinout-firmaer. ”Tidligere handlede det primært om at få publiceret sine resultater – hvormed man så samtidig også kompromitterede sine muligheder for at få patent på opdagelsen. Nu oplever jeg, at forskere begynder at tænke lidt anderledes på deres projekter, og tidligt at have øje for, at anerkendelsen ikke alene ligge i at blive publiceret, men at man måske også kan skabe innovative løsninger på baggrund af sin forskning,” slutter han. Læs det samlede Pharma 02/2023 her

Pharma 02/2023 En torsdag i  januar var der pludselig mere end almindeligt hektisk i Pharmadanmarks juridiske afdeling. Et medlem på Y-mAbs i Hørsholm havde nemlig varskoet afdelingen, om at en mulig masseafskedigelse var undervejs. Hele 35 procent af Y-mAbs’ i alt cirka 100 medarbejdere endte med at blive afskediget. Pharmadanmark var involveret i hele den intense proces. Af Christian K. Thorsted / Foto: Charlotte Kiil Poulsen Susanne Elisabeth Mogensen, juridisk konsulent: ”Den første melding om masseafskedigelsen kom ind pr. mail fra et medlem på Y-mAbs tæt på midnat onsdag aften. Medarbejderne var blevet indkaldt til et stort fælles medarbejdermøde klokken 14.15 næste dag, og de havde også fået at vide, at der skulle udpeges medarbejderrepræsentanter til forhandlinger med ledelsen. Medarbejderne var derfor godt klar over, at der nok ville ske noget dramatisk.  Indkaldelsen til mødet skete i kølvandet på, at den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, i oktober afviste Y-mAbs' ansøgninger om dets lægemiddelkandidat til behandling af hjernetumorer hos børn – og de europæiske lægemiddelmyndigheder, EMA fulgte trop i december. Jeg brugte det meste af torsdag på at tale med  utrygge medlemmer og støtte dem i situationen – jeg kunne i det mindste berolige dem med, at Pharmadanmarks juridiske apparat naturligvis stod til rådighed for dem – og jeg kunne opridse, hvilke rettigheder og handlemuligheder man som medarbejder umiddelbart har. Jeg havde mange af vores medlemmer derude i røret om torsdagen, og i første omgang handlede det om at hjælpe dem med at håndtere alle de bekymringer, som situationen naturligvis skabte hos dem – og betrygge dem i, at de ikke ville være alene under processen.”  Casper Gad, juridisk chef: ”Det er meget forskelligt, hvordan og hvornår vi hører om masseafskedigelser – det kan være virksomheden selv, men det kan også være fra et medlem, som har hørt noget på vandrørene – altså starter vi ofte med et rygte eller en hvisken, og så skal vi finde ud af, hvad der er op og ned i det. Det kan være noget af et puslespil. I det her tilfælde var vi nødt til at starte med at afklare, hvor offentlig oplysningen om masseafskedigelsen på Y-mAbs' var. Vi kontakter altid alle vores medlemmer på en virksomhed, der gennemfører masseafskedigelser, men vi har naturligvis ingen interesse i at skabe unødig bekymring hos medarbejderne. Vi ønsker heller ikke at skabe en dårlig relation til ledelsen forud for en forhandling ved at melde noget ud for tidligt. Derfor sætter vi først det store maskineri i gang, når vi er helt sikre. Denne gang var vi først helt sikre på offentliggørelsen, da branchemediet Medwatch skrev historien omkring torsdag middag. Derefter skrev vi ud til alle medlemmer på virksomheden og orienterede dem om deres mulighed for at få hjælp fra os. Gennem vores samtaler med flere medlemmer var vi dog ikke i tvivl om, at der ville komme en masseafskedigelse, så derfor var vi klar og havde gjort os vores forberedelser.” Susanne Elisabeth Mogensen, juridisk konsulent: ”Vi havde i løbet af eftermiddagen en klar fornemmelse af, at mange af vores medlemmer kunne blive berørt af afskedigelserne – uden naturligvis at kunne sætte præcise tal på. Så vi overvejede, hvilke behov medlemmerne på virksomheden konkret ville have. Det, vi vidste og måtte forholde os til, var, at der allerede skulle være et forhandlingsmøde fredag klokken 12 mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter – og at virksomheden ville eksekvere afskedigelserne hurtigt. Dette skulle vise sig at ske allerede mandagen efter forhandlingsmødet. Efter fællesmødet var afsluttet torsdag eftermiddag ude på virksomheden, kom der igen et stort antal henvendelser fra medlemmer på Y-mAbs. De havde akut brug for at få meget konkret rådgivning. At deltage i forhandlinger om masseafskedigelser er naturligvis ikke en del af medarbejderrepræsentanternes almindelige hverdag, og forståeligt nok var der stor usikkerhed omkring, hvordan de skulle håndtere forhandlingerne. De udtrykte et stort ønske om, at vi kom ud på virksomheden fysisk. Vi kunne berolige med, at vi naturligvis ville være til stede for at hjælpe og understøtte forhandlingerne.”  Casper Gad, juridisk chef: ”Der blev afholdt et formøde blandt medarbejderrepræsentanterne, der var syv, herunder ét af vores medlemmer. Det var nogle rolige, men pressede mennesker, Susanne og jeg mødte. De havde jo ikke prøvet den slags før. Vi gav dem en forståelse for, hvad det var for en proces, de var på vej ind i. Hvilke mekanismer der gik i gang, og først og fremmest også gav vi dem noget viden om, hvad der egentlig ville være at forhandle om i situationen – hvilken ’pakke’ kunne de forvente at blive præsenteret for. De var helt forståeligt noget i vildrede, så en stor del af vores opgave var her at få skabt et overblik og få aftalt, hvad deres roller var i forhandlingslokalet. I det hele taget at få sat en ramme, så de følte sig klar. Da ledelsen havde lagt forhandlingsmødet klokken 12, var der virkelig ikke meget tid at gøre med. Vi gik faktisk direkte fra formødet ind i forhandlingerne sammen med repræsentanterne.”  Casper Gad, juridisk chef: ”Klokken var 16 – efter fire timers forhandling – lå der en pakke med vilkårene for afskedigelserne. Vi diskuterede så indholdet med medarbejderrepræsentanterne, herunder om der var områder, der kunne forbedres. Vi havde respekt for, at afskedigelserne skyldtes, at et vigtigt produkt for Y-mAbs var faldet igennem, og at man derfor måtte forvente, at der var grænser for, hvad virksomheden kunne tilbyde. Samtidig er det for os, medlemmerne der kommer først. Men det var en rigtig fin pakke, særligt omstændighederne taget i betragtning. Det giver god mening, at medarbejderrepræsentanterne deltager aktivt i forhandlingerne, for de har jo en masse viden om virksomheden, vi som udenforstående ikke har, og som de kan adressere og bringe i spil over for ledelsen. Til gengæld kan vi som jurister så gå ind og se på for eksempel spørgsmål omkring aktieoptioner, eller hvad der ligger i fritstillingsbegrebet. Dér overtager vi helt naturligt, og sådan var det også på Y-mAbs. Det er oplagt, at samarbejde mellem os og medlemmerne giver et godt resultat. En vigtig del af vores rolle var til sidst at få betrygget medarbejderne i, at den aftale, som var på bordet, lå inden for det, vi kalder ’normalområdet' i for life science-branchen. Der var ikke nogen, der snød på vægten her. Der var ikke tale om en aftale, som de bare skulle tage alene, fordi alternativet var værre. Nej de kunne tage den, fordi de faktisk blev behandlet fair. De var meget glade for, at vi kunne sætte deres aftale i perspektiv. Det er så også her, at vi som fagforening specialiseret inden for life science har en styrke: vi har oplevet det her før, og for os er det ikke abstrakt, hvor på spektret en aftale er.” Susanne Elisabeth Mogensen, juridisk konsulent: ”Man kunne tydeligt høre, at det var af stor værdi for medarbejderrepræsentanterne, at de kunne få vores vurdering af, at der var tale om en acceptabel aftale ud fra vores indgående kendskab til life science-branchen, og hvad man kan forvente af fratrædelsesvilkår under de konkrete omstændigheder på Y-mAbs. Herefter overlod vi det så til medarbejderrepræsentanterne at tale internt uden Casper og jeg i lokalet. Men vi blev selvfølgelig på virksomheden, så vi var til rådighed for de opfølgende spørgsmål. Flere havde stort behov for at tale om, hvordan forhandlingen var gået. På den måde afsluttede vi dagen på en ordentlig måde og fik bearbejdet oplevelserne. Først da medarbejderrepræsentanterne var trygge nok til at gå videre selv derfra, forlod vi Y-mAbs og gik på weekend.” Susanne Elisabeth Mogensen, juridisk konsulent: ”Y-mAbs havde bedt alle medarbejderne om at holde sig klar mellem klokken 9 og 12, hvor afskedigelserne blev gennemført. Efter vores møde om fredagen på Y-mAbs var jeg klar over, at der ville sidde mange medlemmer den mandag morgen, som var meget bekymrede og usikre på deres arbejdsmæssige fremtid. I løbet af formiddagen kom den forventede bølge af henvendelser til vores vagttelefon i Pharmadanmark fra de medlemmer, der var blevet udpeget til afskedigelse – det var naturligvis helt oplagt, at jeg tog mig af dem, fordi jeg var godt inde i sagen og deres situation.  De medlemmer, der blev afskediget, havde et stort behov for at få grundigt gennemgået og underskrevet den fratrædelsesaftale, de havde fået udleveret. De ville gerne sikre sig, at deres individuelle aftale så ud, som den skulle juridisk – i sådanne tilfælde er svartiden vigtig. Medlemmerne ønsker hurtigt at kunne se fremad og komme godt videre. Her er det en stor styrke at have været i lokalet, når vi skal rådgive medlemmerne. De medlemmer, der blev afskediget, var naturligvis triste, men de var også fortrøstningsfulde med hensyn til hurtigt at komme i job igen. Mange blev glade for at høre om Pharmadanmarks karrierervejledning, der stod klar til at tilbyde coaching og samtaler med henblik på at guide dem sikkert videre i karrieren.”  Y-mAbs var ikke ene om at gennemføre masseafskedigelser i januar. Novartis AG har tidligere annonceret, at lægemiddelvirksomheden globalt vil skære 8.000 job væk som del af en plan, der skal skabe besparelser på mindst en milliard dollar i 2024. Det svarer til syv procent af Novartis’ globale arbejdsstyrke. Planen berører også den danske afdeling, hvor Novartis afskediger 20 procent af medarbejderne. Leo Pharma meddelte, at der forventes afskediget cirka 285 medarbejdere. Afskedigelserne sker som et led i en større omstrukturering, som allerede påbegyndtes sidste år i januar 2022. Leo Pharma har cirka 1.500 ansatte i Danmark. Pharmadanmark har i begge tilfælde været i kontakt med medarbejderrepræsentanterne og understøtter dem løbende. Der er tale om en masseafskedigelse, hvis antallet af opsigelser inden for 30 dage udgør: Mindst 10 personer i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 medarbejdere Mindst 10 procent i virksomheder, som beskæftiger mellem 100 og 300 medarbejdere Mindst 30 personer i virksomheder, der beskæftiger mindst 300 medarbejdere Pharmadanmark kan som fagforening give dig overblik over dine ansættelsesmæssige rettigheder og ligeledes hjælpe med at gennemgå opsigelse, en eventuel fratrædelsesaftale såvel som forhandling af de konkrete vilkår. Som medlem er du dækket af den helt særlige kollektive arbejdsløshedsordning PDA – der sikrer dig et ekstra beløb (op til 12.600 kroner pr. måned) oven i de almindelige arbejdsløshedsdagpenge, hvis du i en kortere eller længere periode mister din indtægt på grund af afskedigelse. Pharmadanmark tilbyder også karrierevejledning og hjælp til jobsøgning.Læs det samlede Pharma 02/2023 her

Pharma 02/2023 Danske Mark Weber boede og arbejdede i Japan, da han begyndte at søge job i Danmark. Med sparring  fra Pharmadanmarks karrierevejleder landede han et job på Novo Nordisk i Danmark. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat  ”Vi har desværre valgt en anden.” Sådan var ordlyden på de mails, Mark Weber fik, de første måneder han søgte job i Danmark.  Han boede på det tidspunkt i Japan med sin japanske kone Haruka og arbejdede som kemisk analytiker i medicinalvirksomheden Shionogi.  Arbejdskulturen var meget anderledes i Japan, hvor de færreste for eksempel holder mere end fem dages ferie om året, og oftest spiser aftensmad på kontoret frem for derhjemme.  Det hang ikke særligt godt sammen med at have et familieliv. Samtidig var Japan også stadig underlagt coronarestriktioner.  ”Corona fyldte stadig meget, og det, tror jeg, vil fortsætte. Jeg arbejdede for eksempel ti timer dagligt med mundbind på,” fortæller Mark Weber.  Han er flydende i japansk og har de seneste fem år boet i millionbyen Osaka i Japan. Mark er født og opvokset i Nordsjælland og kastede sig over japansk som en ekstra udfordring i gymnasiet. På sprogskole i Japan mødte han Haruka, og endte med at læse sin farmacikandidat i Japan – på japansk.  Efter tre år på Shionogi var den japanske arbejdsstruktur også begyndt at gå ham på.  ”Japan er meget hierarkisk bygget op. Det handler mindre om, hvor dygtig man er, men mere om, hvor mange år man har været i sit job. Det, kunne jeg mærke, begyndte at irritere mig. Jeg følte, at det var ligegyldigt, hvor stor en indsats jeg lagde i mit job, jeg fik alligevel den samme titel og løn. Det var ikke særligt motiverende.” Mark og Haruka begyndte at overveje Danmark, og en sommerferie i København uden coronarestriktioner og med oplevelsen af et friere, lettere liv overbeviste dem.  Sværere end planlagt I starten lykkedes det ikke Mark at komme igennem nåleøjet med sine ansøgninger. ”Det var virkelig op ad bakke. Jeg var meget langt væk fra det danske jobmarked både fysisk og mentalt. De råd, jeg kunne finde til at gøre min ansøgning og CV bedre, var møntet på folk, der allerede var i Danmark. Det virkede ikke for mig. Der var bare helt lukket.”  De mange afslag begyndte at tære på troen på egne evner.  I Japan fik Mark ugentlige henvendelser fra rekrutteringsfolk, der ville have ham til at skifte til konkurrerende virksomheder i Japan. For at booste sin selvtillid tog han fat i en af headhunterne og fik med det samme tilbudt et job.  ”Så jeg tænkte: okay det er ikke mig, der ikke kan bruges i industrien. Det må være min ansøgning, og hvordan jeg fremstår i den, den er galt med.” Fremfor at give op på at få et dansk job, besluttede Mark at opsøge hjælp til at gøre ansøgning og CV mere målrettet Danmark.  Mark spurgte folk i branchen, hvordan han kunne optimere sit CV i forhold til internationale virksomheder. Han fik blandt andet det råd at skrive tydeligt, at han var klar til at håndtere sin flytteproces selv. (Billede: Mark Weber er gift med en japaner og har boet flere år i Japan. Her er han på sin bryllupsdag iført japansk traditionelt, formelt tøj.) ’Hvem er jeg’ Men det var først, da Mark fik fat i Pharmadanmarks karrierevejleder Danny Bukh Almstrup, at der for alvor kom fart over jobsøgningen.  ”Danny læste mit cv og pegede med det samme på nogle ting, som jeg skulle ændre,” husker Mark.  Først og fremmest rådgav Danny Mark til at få det gjort tydeligere, at han havde andre interesser end sit arbejde: ”Den største ændring i mit cv var derfor at tilføje et afsnit med titlen ’hvem er jeg’, hvor jeg skrev lidt om, hvad jeg lavede i min fritid, hvorfor jeg var i Japan, og hvorfor jeg gerne ville tilbage til Danmark.” Danny fik dog også sat gang i Marks måde at søge job på. Hvor Mark før kun søgte de stillinger, der præcist matchede hans ønsker, fik Danny overbevist ham om at søge meget bredere.  ”Det var en stor ændring i min måde at gribe det an på. Jeg havde været alt for perfektionistisk og gået efter det perfekte sted med den perfekte stilling. Men jobopslaget passer jo ikke altid med virkeligheden. Et sted kan der jo være en megadygtig leder, eller det kan være, at virksomheden er på vej et andet sted hen, når du taler med dem. Det kan man ikke se ud af jobopslaget. Det nævnte Danny for mig, og det var virkelig en øjenåbner.”  Fire ansøgninger – fire samtaler Mark oplevede, at det var meget lettere at få ansøgninger afsted, når det ikke skulle være helt perfekt det hele.  ”Danny var virkelig dygtig til at få coachet mig til et andet mind-set. Det var en meget anderledes måde at anskue jobsøgningen på for mig. Men det er jo helt rigtigt. Det handler jo også om at få sit cv og navn ud. At få skabt kontakt. Det var ikke gået op for mig.”  Efter Dannys råd kom der for alvor fart over feltet. ”Det gik på skinner efter det. Jeg søgte fire jobs og blev kaldt til samtale på alle fire. Jeg valgte de to, som jeg var mest interesseret i, og jeg endte så med det, jeg helst ville. Så det er jo bare helt fantastisk, ” griner Mark.  ”Bagefter sidder man og tænker; hvorfor havde jeg dog alle de problemer i starten? Jeg er bare glad for, at jeg bed stoltheden i mig og opsøgte hjælp. Det var svært selv at se, hvad jeg gjorde galt, andet end at jeg kunne konstatere, at det ikke virkede.”  Den 1. februar startede Mark i sit nye job på Novo Nordisk i Måløv, hvor han arbejder med analytisk kemi. Marks kone kommer til Danmark, når han er kommet helt på plads med bolig og arbejde.    Læs det samlede Pharma 02/2023 her

Pharma 2/2023 LEDER Af Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark 2023 er startet rigtig skidt: hele tre masseafskedigelser på under 14 dage på henholdsvis Leo Pharma, Y-mAbs og Novartis. Det ser unægteligt voldsomt ud. Til sammenligning var der seks i hele 2022. Vi må erkende, at større afskedigelsesrunder desværre efterhånden ikke er noget særsyn. Som fagforening for nogle af de dygtige ansatte, som mister deres job, ærgrer vi os naturligvis over, når det sker. Heldigvis er erfaringen, at de afskedigede ret hurtigt kommer i beskæftigelse igen. Vi har at gøre med en vækstindustri med stort behov for kompetente medarbejdere. Men det er og bliver både utrygt og ubehageligt at blive ramt af en af disse masseafskedigelser, ligesom det er ved enhver anden afskedigelse. De, der går fri, kan også sidde tilbage med en følelse af sorg.  Det er så til gengæld også her, at man skal kunne mærke, at man har en fagforening i ryggen til at hjælpe og støtte. Selvom life science-branchen har mange ledige stillinger, kan en afskedigelse også være en god anledning til at tale med en af Pharmadanmarks karrierevejledere om, hvilken vej man nu skal gå. Og man kan på grund af foreningens særlige kollektive arbejdsløshedsordning (PDA) lune sig ved, at man har en bedre økonomisk buffer end de fleste andre på arbejdsmarkedet.  På trods af de tre triste masseafskedigelser bør man alligevel holde lidt igen med de helt store alarmklokker. De rokker nemlig ikke ved den overordnede udvikling i beskæftigelsen blandt vores medlemmer.  Der er stor brug for højtuddannet og højtspecialiseret arbejdskraft. Faktisk er vi i en situation, hvor dansk life science på sigt risikerer at blive alvorligt hæmmet på grund af manglende hænder og hoveder – og allerede nu har nogle virksomheder dybe panderynker i den anledning. Selv med udgangspunkt i et konservativt vækstscenarie for life science-branchen er der grund til at forsøge at være på forkant. Væksten skaber et videns- og kompetencebehov hos virksomhederne, som der skal tages hånd om for at kunne indfri industriens potentiale.  Derfor er en af Pharmadanmarks mærkesager, at Danmark skal være bedre til at tiltrække udenlandske studerende – og at høste gevinsterne ved at gøre det attraktivt for dem at blive her bagefter. Fra en undersøgelse blandt internationale studerende ved vi, hvorfor det kan knibe med fastholdelsen – blandt andet er det de færreste unge, udenlandske life science-specialister, der føler sig klædt ordentligt på til at indgå på det danske arbejdsmarked. Det giver en sværere overgang fra studie- til arbejdsliv, og vi risikerer, at det får dem til hurtigt at forlade Danmark igen. Det er en skam, for internationale studerende er i flere henseender en overskudsforretning. Vi arbejder derfor konkret for at fjerne loftet over internationale studerende på de uddannelser, hvor der er arbejdskraftmangel. Og for at gøre overgangen fra studie- til arbejdsliv nemmere.  Vi tror på, at udsyn og gensidig videndeling mellem Danmark og resten af verden er afgørende for, at life science-industrien forbliver konkurrencedygtig. Læs det samlede Pharma 02/2023 her

Pharma 02/2023 - Tema: International rekruttering  Pharmadanmark har i starten af 2023 valgt at have politisk fokus på internationale studerende – frem mod 2030 vil life science-branchen nemlig komme til at mangle cirka 12.000 beskæftigede. Det gør det til en gevinst for Danmark og for de medarbejdere, der allerede løber stærk i industrien, at tiltrække og fastholde internationale studerende efter endt uddannelse. Pharma møder i dette tema både udenlandske profiler og nogle af aftagerne i industrien. Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler Der er meget langt fra Santiago de Chile til København – både afstandsmæssigt og kulturelt, og særligt på en januardag bestemt også klimamæssigt. Ikke desto mindre er det den rejse, 28-årige Daniela Narváez har taget for i dag at sidde i et job som Regulatory Affairs Professional i Novo Nordisk i Søborg. ”Jeg tænkte egentlig, hvad der ville være det stik modsatte af Chile, da jeg fik lyst til at rejse ud for at læse videre og arbejde inden for life science – jeg nåede frem til, at det måtte være Danmark, når man ser på kulturen, menneskene, maden, og selvfølgelig de lange, mørke vintre,” griner Daniela Narváez. Hun har en bachelor fra Pontificia Universidad Católica de Chile i Pharmaceutical Science, men udlandet trak i hende. ”Jeg ville gerne til Europa, fordi det generelt er meget sikre lande at være i. Min viden om netop Danmark var ikke så stor, men jeg vidste, at landet flere gange var blevet udnævnt til at være nummer et og to blandt de lykkeligste i verden, og det virkede jo lovende. Jeg kendte også godt til Novo Nordisk og et par af de andre store lægemiddelvirksomheder i Danmark, så derfor endte det med, at jeg søgte optagelse på den engelsksprogede masteruddannelse Pharmaceutical Science på Københavns Universitet,” fortæller hun.  Stor omvæltning Daniela Narváez lægger ikke skjul på, at det var en stor omvæltning at komme til Danmark som studerende.  ”Bare sådan en ting som at vænne sig til, at der er mere afstand mellem folk her. I Santiago er jeg vant til at have mennesker omkring mig hele tiden – det var en underlig følelse, at der rent fysisk er mere plads her i Danmark. Og så er der det her med, at jeg som chilener gestikulerer og bruger store fagter, når jeg udtrykker mig. Der skulle jeg også lære lige at skrue lidt ned.” Derudover var der de rent praktiske udfordringer, specielt at finde en bolig. ”Det er meget anderledes i forhold til Chile – dér kan du få en lejebolig, hvis du har penge til det. I Danmark skal du nærmest anbefales for at komme i betragtning – med andre ord betyder netværk meget.” Hun fortæller dog samtidig, at kulturmødet ikke i første omgang var så overvældende, fordi masteruddannelsen i Pharmaceutical Science er så international – kun en håndfuld medstuderende var danskere.  ”Så i virkeligheden havde jeg ikke så meget kontakt til ’det danske samfund’ på det tidspunkt. Først nu, hvor jeg arbejder her på Novo Nordisk, føler jeg for alvor, at jeg forstår danskerne, og hvordan Danmark fungerer,” siger hun og tilføjer:  ”Men Novo Nordisk er en meget international arbejdsplads, så jeg har mange kolleger, der heller ikke er danske, og som også kommer med deres egen kultur og væremåde.” Svært møde med arbejdsmarkedet Daniela Narváez valgte på studiet at specialisere sig inden for Regulatory Affairs.  ”Helt grundlæggende kan jeg simpelthen godt lide regler, og det er jo netop det, Regulatory Affairs er centreret om, og som er med til at sikre, at det er sikre og effektive produkter, patienterne får. Jeg arbejdede også som RA/QA Assistant i et startup-firma under dele af min studietid, specifikt med forhold omkring den europæiske lovgivning om medicinsk udstyr. Det bestyrkede mig bare i, at det er inden for det fagområde, at jeg ser mig selv. Det er ingen tilfældighed, at jeg arbejder med det, jeg gør i dag,” understreger hun. Men da hun i juni sidste år afsluttede sin master, var mødet med det danske arbejdsmarked ikke uden udfordringer – heller ikke selv om der generelt er stor efterspørgsel på fagfolk inden for Regulatory Affairs.  ”En af grundene til, at jeg valgte at rejse til Danmark, var jo, at jeg forudså, at der senere ville være gode jobmuligheder for mig. Men jeg må vel have sendt 400 ansøgninger, før det lykkedes. Det var selvfølgelig noget frustrerende, fordi jeg vidste, at jeg har noget at byde på. Jeg fandt undervejs ud af, at jeg var nødt til at lægge den lidt amerikanske måde, vi chilenere kan være på, noget til side i ansøgningerne: vi vil virkelig gerne vise, hvor gode og perfekte vi er, og at vi ved alt." "Her i landet er det ikke den måde, der bliver taget bedst imod. Man skal også virkelig udstråle, at man gerne arbejder som del af en team. På den måde er der meget forskellige værdier og arbejdskultur i Danmark og Chile, og det skal man som udlænding på det danske arbejdsmarked forstå at manøvrere i for at få foden indenfor.”  Her var Greater Copenhagen Career Program – et gratis kursus der forbereder internationale studerende på en karriere i Danmark en stor hjælp, fortæller Daniela Narváez.  Godt match Hun søgte oprindeligt et andet opslået job i Novo Nordisk, end det hun i dag sidder i. Men hendes ansøgning blev i stedet for – med hendes accept – sendt videre til Morten Mikél McNair, Team Leader, Combination Products, Regulatory Affairs. Han var på jagt efter en ny profil.  ”Jeg passede ikke rigtig til en senior position med den erfaring, jeg kom med, men heldigvis fandt Morten, at jeg passede ind i hans team. Han kunne se, at jeg selvfølgelig ikke har et CV med en masse erfaring, men at jeg kan byde ind med noget andet til teamet – alle i teamet er superdygtige, men det handler jo også om at komplementere hinanden.”  Efterspørgsel på højtuddannede Morten Mikél McNair er også rigtig glad for, at Daniela Narváez i sin tid valgte at tage til Danmark for at studere – og bagefter søgte job i Novo Nordisk.  ”Når man ser helt overordnet på det, så er der helt sikkert en stor efterspørgsel på højtuddannede medarbejdere til life science-industrien, og det er bestemt også noget, vi kan mærke inden for det regulatoriske-område med medicinsk udstyr, som jeg arbejder inden for – ikke mindst fordi alle virksomheder nu skal leve op til øgede godkendelseskrav for den type produkter." "Samtidig vækster Novo Nordisk meget og har brug for rigtig mange dygtige folk – på et tidspunkt hvor der ikke nødvendigvis er voldsomt mange at få. Derfor skal en virksomhed som Novo Nordisk jo blandt andet forsøge at finde og fastholde talenter som Daniela,” siger farmaceut Morten Mikél McNair, Team Leader, Combination Products, Regulatory Affairs – en afdeling der specialiserer sig i regulatoriske anliggender inden for udstyrskonstituenten i kombinationsprodukter. Han har på 10 måneder fordoblet teamets størrelse og ansat fem mennesker i sit team. Device-området, som hans team er en del af, rummer pt. 30 mennesker med 14 forskellige nationaliteter fra fem forskellige kontinenter.  ”Vi får ikke 80-100 ansøgere til hver stilling, vi slår op, men vi har formået at tiltrække nogle rigtig stærke kandidater på de forskellige niveauer. Vi er nok også godt hjulpet af, at Novo Nordisk er så stærkt et brand med en klar mission – både i Danmark og globalt – og mange vil  gerne arbejde her." "Jeg kan mærke, at Novo Nordisk er inde i en rivende udvikling og er blevet en af de store globale farmaceutiske virksomheder. Det giver en naturlig opmærksomhed. Derudover er vores virksomhedskultur med fokus på selvbestemmelse og personlig udvikling også en væsentlig årsag. Hvis man er ambitiøs, er mulighederne i Novo Nordisk virkelig gode,” siger han og uddyber:  ”Når vi skal rekruttere til teamet, analyserer vi først, hvad vi har behov for. Det er jo vigtigt ikke kun at sidde med et team med folk med mange års erfaring, men at der er en blanding af nye og mere erfarne. Daniela er jo et relativt uprøvet blad, men hun kommer blandt andet med en masse god energi og passion for sit fagområde. Hun var det rigtige match i teamet.” Styrke i diversitet Morten Mikél McNair ser en stor styrke i, at hans team – og Novo Nordisk som helhed – har så stor diversitet.  ”Hvis man sætter det rigtigt i spil, så får man en masse dynamik ud af det. Men som leder kræver det jo noget kulturel forståelse, og også et udgangspunkt i, at vi er forskellige. Det er en spændende udfordring.” Han slutter: ”Men for mig at se er det ikke et spørgsmål om, at man nødvendigvis skal tilstræbe at få så meget diversitet ind i sit team som muligt – det handler om at have en ægte inkluderende kultur, være bevidst om sine bias, og på den baggrund rekruttere de bedste og stærkeste kandidater.”  Læs det samlede Pharma 02/2023 her Mere fra temaet om international rekruttering: Danmark kan godt prale lidt mere Lundbeck: Danske talenter er ikke nok Stor gevinst ved internationale studerende Venner, studiejob og netværk afgør, om du får det godt i Danmark

Vi bør fjerne de barrierer, de studerende møder i Danmark. Af Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark, Jens-Kristian Lütken, næstformand i Europabevægelsen SU-gæld, SU-gæld og SU-gæld. Det er vel de tre ting, de fleste forbinder med udenlandske studerende i Danmark. Og ja – der er problemer med at få inddrevet al gælden. Men ser man på det samlede regnestykke, har internationale studerende fra 2007 til 2020 bidraget med næsten 27 mia. kr. til den danske samfundsøkonomi. Det viser en ny undersøgelse, Damvad Analytics har lavet for IDA. Samtidig mangler danske virksomheder kvalificerede medarbejdere, og mange opslåede stillinger bliver ikke besat. Derfor er det helt indlysende, at regeringen bør samle sig om at få flere internationale studerende til Danmark. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Moderaterne) bebudede på en konference om udenlandske studerende for nyligt, at Danmark skal være bedre til at tiltrække internationale studerende – og fastholde dem efter endt uddannelse. En positiv melding. Men nu skal der bare handling bag ordene. Hvis vi tager life science-branchen, der i dag står for næsten hver fjerde danske eksportkrone, som eksempel, mangler der også her kvalificeret arbejdskraft, og behovet stiger hele tiden. Skal branchen også fremover være verdensklasse i forhold til udvikling, produktion og salg af lægemidler og medicinsk udstyr – til gavn for både samfundsøkonomien og patienter – er det helt afgørende at sikre fødekæden af kvalificerede medarbejdere. Men hvad skal der gøres konkret? Vi appellerer til, at der politisk arbejdes for at fjerne de barrierer, de studerende møder i Danmark. For eksempel nedlagde man i 2018 omkring 1000 engelsksprogede studiepladser, ligesom der er begrænsninger på, hvor mange engelsksprogede studerende, der må være på de danske universiteter. Derudover skal vi klæde de udenlandske studerende, som allerede er i Danmark, bedre på til et arbejdsliv i landet. Den primære grund til, at udenlandske studerende forlader Danmark efter endt uddannelse, er nemlig, at de mangler viden om jobsøgning, et professionelt netværk og et kendskab til danske virksomheder. Men det kan vi gøre noget ved – hvis regeringen vil. Løsningen kræver inddragelse af en bred vifte af interessenter, og derfor er vi også glade for, at man i regeringsgrundlaget inviterer til dialog om, hvordan man kan øge antallet af internationale studerende på relevante fagområder. Første skridt bør være at nedsætte en arbejdsgruppe med medlemmer på tværs af fagforeninger, interesseorganisationer, virksomheder og universiteter, der skal komme med bud på, hvordan vi kan blive bedre til at overkomme nogen af de fornævnte barrierer. Det kunne danne grobund for en national strategi, der har fokus på fastholdelse og tiltrækning af internationale talenter. Men det haster. Lad os droppe fordommene om de internationale studerende som en byrde for samfundet. Det forholder sig stik modsat. Lad os skaffe den nødvendige arbejdskraft nu – til gavn for både samfundet og økonomien. Ovenstående indlæg blev bragt i Politiken den 16. februar 2023

Om få år står vi i Life Science-branchen til at mangle 12.000 medarbejdere, så vi bliver nødt til at tiltrække flere internationale studerende.   Af Tanja Villumsen, formand, Pharmadanmark Mikkel Haarder, underdirektør, Dansk Industri Daniela, Arnab og Thanos er tre internationale talenter, hvis historie vi skal lære af, så vi kan tiltrække og fastholde flere som dem i Danmark. De er kommet fra henholdsvis Chile, Indien og Grækenland for at studere på danske universiteter. De har efterfølgende valgt at blive her i landet og arbejder i dag i store medicinalvirksomheder som Novo Nordisk, Ferrosan og Lundbeck. Den danske life science-branche udvikler lægemidler, medicinsk udstyr og løsninger til sundhedsvæsenet og patienterne. I dag står branchen for næsten hver fjerde eksportkrone og har yderligere stort vækstpotentiale. Succesen skæpper godt i statskassen. Selv de mest konservative vækstscenarier skønner, at life science-branchen kommer til at mangle op mod 12.000 medarbejdere om ganske få år. Det er skidt nyt for både patienter, sundhedsvæsnet og dansk økonomi, da det spænder ben for at indfri det store potentiale, som branchen rummer. Demografien er heller ikke med os. I 2035 vil der være 49.000 færre unge i alderen 18-25 år i Danmark sammenlignet med i dag. Der er derfor udelukket, at vi kan nøjes med at rekruttere danske talenter. Vi bliver simpelthen nødt til at tiltrække flere internationale studerende til de danske uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. Hård konkurrence Life science-branchen er en international branche. Det betyder, at internationale talenter har gode jobmuligheder i hele verden. Derfor er det også afgørende, at Danmark er konkurrencedygtig, både når det kommer til at tiltrække og fastholde studerende og dimittender. Og her er der plads til forbedring. For i modsætning til Daniela, Arnab og Thanos har flere end hver anden af de internationale dimittender forladt Danmark efter tre år. Det er et stort problem set i lyset af den eksisterende og kommende arbejdskraftmangel i life science-branchen, men det er også ærgerligt for det danske samfund, da internationale dimittender beriger os både kulturelt og økonomisk. Hvorfor forlader de landet? En mindre undersøgelse foretaget af Pharmadanmark viser, at kun 7 pct. af de internationale studerende føler sig ordentligt klædt på til at indgå på det danske arbejdsmarked. Derudover svarer to ud af tre, at de ikke føler, at de har samme muligheder som danske studerende for at få et studiejob. Studiejobbet er ofte udslagsgivende for at få en god forståelse for -og tilknytning til -det danske arbejdsmarked allerede under uddannelsen. Derfor er det helt afgørende, at vi skruer op for indsatsen og forbereder de studerende på karrieremulighederne allerede her. Daniela valgte at studere Pharmaceutical Science på Københavns Universitet, fordi hun kendte til de store danske life science-virksomheder. I løbet af sit studie specialiserede hun sig derfor inden for registrering af lægemidler, som der generelt er stor efterspørgsel på. Alligevel måtte hun sende op mod 400 ansøgninger, før det lykkedes hende at lande sit første job hos Novo Nordisk. Hun fandt hen ad vejen ud af, hvordan hun skulle tilpasse sin ansøgning og sit cv, så hendes profil vækkede opsigt hos virksomhederne. Hun fik bl.a. god hjælp fra Greater Copenhagen Career Program - et gratis kursus, der forbereder internationale studerende på en karriere i Danmark, og det var afgørende for, at Daniela ikke rejste hjem. Det er alfa og omega, at vi finder nogle gode løsninger på at tiltrække og fastholde flere internationale talenter i Danmark. Dansk Industri og Pharmadanmark er glade for regeringens tilkendegivelser om at øge antallet af internationale studerende på uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, men der er brug for mere. Derfor foreslår vi, at regeringen udarbejder en strategi, der både forholder sig til tiltrækning, integration i studiemiljøerne og på det danske arbejdsmarked under uddannelse og efter dimission. Vi medvirker gerne. En national strategi er vigtig, hvis vi også i fremtiden skal have en life science-branche i topform. Debatindlægget tager udgangspunkt i tre internationale profiler – Daniela, Arnab og Thanos – som er beskrevet i et tema i det næste nummer af Pharmadanmarks blad, Pharma. Det kan du læse her.

Pharma 01/2023  - Tema: Autorisation  Charlotte Steenberg Roth er farmaceut i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, hvor omdrejningspunktet for hendes arbejde er at øge patientsikkerheden. Autorisation skal ses i sammenhæng med, at der er brug for løsninger på at sikre borgernes behandling bedst muligt, mener hun. Af Christian K. Thorsted /Foto: privat  ”Det gør jeg og min farmaceutkollega ved at lave medicingennemgange hos borgere med fokus på seponering af lægemidler, at støtte op omkring medicinaudit på plejehjem og bosteder samt i hjemmeplejen. Vi underviser plejepersonalet, og arbejder med kvalitets- og udviklingsopgaver på medicinområdet. Odense Kommune har bestemt set værdien af at have farmaceuter til at understøtte kvaliteten i medicinhåndteringen,” fortæller Charlotte Steenberg Roth, som har lang og solid erfaring fra sygehusapotek og privat apotek. I forbindelse med sit arbejde kan hun have brug for adgang til FMK (Fælles Medicinkort) – uden en sundhedsfaglig autorisation kan hun som kommunalt ansat få lov til at bruge den såkaldte Trust-løsning. ”Det fungerer egentlig tilfredsstillende, men jeg tænker alligevel, at jeg med en autorisation som sundhedsperson måske ville kunne arbejde mere selvstændigt, end det er tilfældet i dag, for eksempel at kunne kontakte en læge direkte, hvis jeg efter samtale med en borger har forslag til ændringer i medicinen. Som farmaceut er jeg lidt et mellemled, som det er i øjeblikket, men jeg tror, at man kunne vinde noget ved, at jeg for eksempel kunne tale mere på tomandshånd med lægerne.”  Løfte faggruppen op Charlotte Steenberg Roth peger også på, at der unægteligt mangler en erkendelse af, hvad farmaceuter rent faktisk løfter i sundhedsvæsenet.  ”Hvis vi får en autorisation, ville flere måske også få øjnene op for, at vi arbejder ansvarsbevidst, og at vi ved, hvad vi har med at gøre – at vi kan være med til at styre tingene i retning af mere kvalitet og sikkerhed, når det handler om medicin. Dybest set er der nok mange, der ikke ved, hvad vi kan. Derfor kunne en autorisation i sig selv være en anerkendelse, som løfter os derop, hvor vi hører til – en faggruppe som er med til at sikre patientsikkerheden, og som man kan bruge til mere end i dag. Det vil øge vores selvforståelse som en faggruppe, der kan stå på egne ben, og som faktisk kan noget selvstændigt. Som det er nu, gør vi jo alt som medhjælp for andre,” siger Charlotte Steenberg Roth og fortsætter: ”Det handler jo om at sætte borgerne i fokus og finde løsninger på, hvordan man sikrer, at deres behandling fungerer godt. Det kræver, at de fagfolk, der er omkring borgerne, kender dem, ved en masse om dem og er så tæt på dem som muligt. Det handler også om vidensdeling mellem faggrupperne, og jeg har oplevet ikke at kunne få alle relevante oplysninger for at kunne gøre mit job. Så kan man godt stå tilbage med nogle frustrationer.”  Charlotte Steenberg Roth er ikke i tvivl om, at der på medicinområdet stadig er plads til forbedringer for borgere, der behandles med medicin.  ”Noget af det skyldes måske også det store pres overalt i sundhedsvæsenet, og hvor ressourcerne er knappe. Det er så også der, man må prøve at finde veje til at gøre tingene smartere. Som problemknuser kan farmaceuten gennem det kvalitetsforbedrende arbejde, som vi udfører i kommunen, netop være med til at sikre borgerne bedre.” Læs også: Stort ønske om at blive autoriseret hos Pharmadanmarks medlemmer Læs også: ”Manglende autorisation er en udfordring i hverdagen” Læs også: "De faglige ambitioner for apoteket taler for autorisation af personalet”  Læs også: Hospitalsdirektør: Farmaceuter kan spille en større rolle i sundhedsvæsenet Læs det samlede Pharma 01/2023 her

Pharma 01/2023 Hvordan kommer fremtidens arbejdsliv til at se ud? En ting er helt sikkert: hurtigt udviklende teknologi kommer til at have en kæmpe indflydelse på danskernes arbejdsliv. En af disse teknologier er AI – kunstig intelligens. Pharma beskriver her dilemmaerne. For eksempel at AI bruges til at træffe beslutninger om personaleforhold. Af Marcus Bossen, juridisk konsulent, Pharmadanmark EU har nu kastet sig over AI-teknologien (Artificial Intelligence) i et forsøg på at finde en balance mellem henholdsvis fremmelsen af det fælleseuropæiske marked og hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder.  Allerede i forbindelse med implementeringen af persondataforordningen (GDPR) i 2018 kan man argumentere for, at udviklingen af ny teknologi satte retningen og tempoet for lovgivning i EU. Dette ser ud til igen at være tilfældet med AI og algoritmeledelse. Det fremtvinger nemlig en række etiske spørgsmål: Skal en arbejdstager acceptere at blive overvåget? Skal arbejdsgivers beslutninger træffes af AI-systemer? Bør der være grænser for anvendelsen af AI? AI – hvad er det? I den foreløbige lovgivning fra EU er AI beskrevet som næsten alle softwaresystemer, der med henblik på et givet sæt mål fastsat af mennesker kan generere output, såsom indhold, forudsigelser, anbefalinger eller beslutninger, som påvirker de miljøer, de interagerer med. Ud fra EU’s definition af AI lader det til, at mange allerede eksisterende og fremtidige digitale systemer defineres som AI. Dermed bliver de også omfattet af den kommende lovgivning.  EU-lovgivning på vej AI-systemer opererer allerede i vidt omfang på det danske arbejdsmarked – systemerne er dog ikke direkte reguleret og defineret som systemer, der bruger kunstig intelligens. AI kan for eksempel allerede bruges til rekruttering, hvor et digitalt redskab kan forhåndssortere ansøgerne. Det kan også bruges i det daglige til udarbejdelse af for eksempel vagtplaner, opgavefordeling, kvalitetskontrol, GPS-overvågning og online læring. Listen er nærmest uendelig. På samme måde kan kunstig intelligens også bidrage til store beslutninger om ansættelsesforholdet såsom anbefaling af fyringer og forfremmelser, disciplinering og i sidste ende afskedigelse. Når et værktøj kan have så stor indflydelse på vores liv, så er det kun naturligt, at vi forventer en beskyttelse i lovgivningen, og at der skal føres menneskelig kontrol med et sådant værktøj. AI bruger nemlig ofte data om os til at træffe beslutninger, som har betydning for os. Det er derfor vigtigt, at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og at arbejdsgiverens udøvelse af ledelsesretten ikke – direkte eller indirekte – fører til, at der bliver lagt vægt på ulovlige kriterier ved eksempelvis afskedigelse. Dette kan man kun sikre ved menneskelig kontrol. Hvordan beskytter man arbejdstager? Politikerne vil beskytte borgernes data, men beskyttelsen skal samtidig ikke hæmme udviklingen af ny brugbar teknologi, som kan være med til at sikre et bedre, sikrere, mere fleksibelt og mere effektivt arbejdsliv. Der er da også lagt op til i den foreløbige AI-forordning, at netop beskæftigelsesforhold skal ydes en stor sikkerhed. Dette gøres blandt andet ved at sikre, at virksomhederne i stort omfang er ansvarlige for den skade, som deres AI potentielt måtte forvolde. Der er også lagt op til, at virksomheder, der ikke kan leve op til lovgivningens krav, kan idømmes bøder af en mærkbar størrelse. Her kender vi allerede til store bøder fra EU på GDPR, og når virksomheder overtræder konkurrencelovgivningen. Der lægges i forlængelse af dette op til, at arbejdsgiveren skal udarbejde en form for underretning af medarbejderne om brug af AI-systemer samt en etisk code of conduct vedrørende virksomhedens brug af AI. Herudover opfordrer EU klart til, at når der allerede sker overvågning af medarbejdere, så skal omfanget af overvågningen kontrolleres.  Der skal også være en saglig begrundelse for en sådan overvågning. Derudover skal medarbejderne orienteres om, at overvågningen finder sted. Disse vilkår kendes allerede fra gældende lovgivning. Den forventede effekt på det danske arbejdsmarked Der eksisterer altså allerede lovgivning, som regulerer både arbejdsgivers databrug samt kontrol med deres medarbejdere. Spørgsmålet trænger sig således på; Er den kommende lovgivning om AI bare noget i en ny indpakning?  Som det ser ud lige nu, er der store ambitioner fra EU’s side om mere skærpede regler, men lovgivningen er langt fra endeligt på plads. Det er for eksempel nyt, at mange af reglerne nedskrives, ligesom detaljegraden i reglernes indhold forventes at blive væsentligt forøget. Man kan derfor forvente, at nedskrivningen af allerede gældende regler samt introduktionen af nye regler vil fange arbejdsmarkedets parters interesse. Især må man forvente, at bøderne for brud på de nye regler vil have lignende effekt, som den vi så på GDPR-området – det vil blive taget alvorligt. Læs det samlede Pharma 01/2023 her

Arbejdsmiljøet på landets apoteker er vigtigt for at opretholde en velfungerende apotekssektor. Derfor undersøger Pharmadanmark og Apotekerforeningen i samarbejde med PFA nu, hvordan farmaceuter ansat på privat apotek oplever arbejdsmiljøet på apotekerne. Alle farmaceuter ansat på privat apotek modtager i løbet af onsdag den 11. januar en mail med link til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen udføres af Wilke, som også står som afsender. Svarene er anonyme. Undersøgelsen løber i uge 2-5. Skulle du ikke have modtaget linket, men er ansat som farmaceut på et privat apotek, må du meget gerne tage fat i os på ssv@pharmadanmark.dk. Resultaterne danner grundlaget for de to foreningers arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø og trivsel på landets apoteker, derfor håber vi, at så mange af jer som muligt, vil tage jer tid og svare på spørgsmålene. 

Pharma 01/2023 FOLK FLYTTER SIG: Efter et kortere ophold i Schweiz er humanbiolog Mette Viberg Østergaard netop startet i Tribune Therapeutics, som laver præklinisk udvikling af biologiske lægemidler og har base i Oslo. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat Hvordan har starten på dit nye arbejde været? Det er første gang, jeg arbejder hybridt, men jeg er kommet godt i gang. Her i starten kommer jeg til at tage oftere til Oslo og være der nogle dage ad gangen. Ellers regner jeg med at skulle tage til Oslo et par gange om måneden. Resten af tiden kommer jeg til at sidde på Cobis, som lejer kontorpladser ud til startups inden for biotek. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke skal sidde hjemmefra, men kan gå på arbejde, mødes med ligesindede og spise frokost med dem. Udover at jeg er ansat i en speciel konstruktion af Danmark og Oslo, så er jeg også blevet ansat på nedsat tid her i starten for at have tid til at gøre min hovedopgave i business development på CBS færdig. I mit første job i industrien blev der snakket om strategier og nøgletal. Når man kommer fra biomedicin, hører man meget lidt om forretningsdelen, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at forstå lidt mere af den del. De sidste mange år har jeg derfor læst på CBS ved siden af mit fuldtidsarbejde, så det er rart at få lidt bedre tid til det. Hvad laver Tribune Therapeutics? Det er en lille virksomhed, og jeg er vel omkring den femte ansatte. Derudover er der konsulenter tilknyttet, som sidder rundt omkring i Europa. Målet for firmaet er at lave ny medicin til fibrose, som særligt rammer folk med diabetes og andre kroniske sygdomme. Fibrose er rigtig svært at behandle, og meget svært at udvikle medicin imod.  Lige nu har vi et par seedinvesteringer, og vi arbejder på at kunne påvise, at vores hypotese omkring vores molekyle i forhold til at stoppe fibrose er rigtig.  Hvad er det primære, du skal arbejde med? Jeg skal stå for den translationelle forskning. Altså oversætte hvordan vores grundlæggende forskning vil virke i mennesker. Jeg er jo ikke kliniker, men jeg kan omsætte – translatere – hvordan molekylet sandsynligvis vil virke i mennesker. Jeg kigger på al den forskning, der allerede er publiceret, og på vores egen forskning af vores molekyler. Tribune er en semi-hybrid virksomhed, så vi har ganske lidt laboratorie- og forskningsfaciliteter.  En del af mit arbejde er derfor også at overvåge de projekter, vi har, kørende ude hos kontraktforskningsorganisationer og hos akademiske partnere.  Hvad fik dig til at tage imod denne stilling? Jeg har lige været et halvt år i Schweiz for at arbejde. Det var noget, jeg troede skulle være et længerevarende ophold. Men det var bare et virkelig dårligt match for at sige det ligeud. Jeg har indset, at jeg nok trives bedst i mindre organisationer, hvor jeg kan få mere indflydelse og sidder tæt på beslutningstagerne. Man er også nødt til at have flere kasketter på, når man kun er fem mand. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg sidder tæt på en masse fagområder, som tidligere har siddet langt væk fra mig. Nu sidder vi og diskuterer kliniske studier og diskuterer, hvordan vi skal producere vores lægemiddel, når vi skal have nok til at kunne teste i mennesker første gang. Det har jeg ikke prøvet før, og det er sjovt og lærerigt. Hvad er din karriereplan for fremtiden? Jeg har lige fået et CVR-nummer, så nu har jeg også selv startet en virksomhed op. Jeg tager konsulentopgaver ved siden af mit arbejde hos Tribune, og på et tidspunkt kunne det være fedt at blive herre i eget hus. Men jeg er nok stadig dér i min karriere, hvor jeg synes, at jeg mangler en lille smule mere erfaring, med helt konkret lægemiddeludvikling. Så på mange niveauer er det her job noget nær det perfekte for mig, fordi jeg får fingrene helt nede i maskineriet, og endda med et projekt vi allerede nu kan se, at vi tror på, at vi kan komme i klinikken med. Læs det samlede Pharma 01/2023 her

Pharma 01/2023 Christian Fyhn Reuss’ begejstring for analysekemi og tal bragte ham i retning af retskemien. Følg en almindelig arbejdsdag for ham som retskemiker på Aarhus Universitet. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat 05:20 Vækkeuret ringer, og jeg står op, går i bad, og gør mig klar. Min datter vågner, og jeg gør hende klar til dagen, hvor hun skal passes hjemme af min svigermor. 06:30 Jeg er klar til at sætte mig i bilen og køre på arbejde. Der er dog is på bilen, så det må lige fjernes først.  07:15 Jeg møder ind på arbejdet, siger godmorgen til de kollegaer, som er mødt. Jeg finder min morgenmad frem og får startet min computer op, mens jeg spiser. Jeg spiser altid morgenmad på arbejdet, så jeg ikke skal bruge tid på det derhjemme. Jeg har et rimeligt fleksibelt arbejde, som primært foregår inden for almindelig kontortid.  07:30 En laborant kommer og spørger, hvad vi skal gøre med en analyse, som jeg har ansvar for. Den har kørt dårligt hen over natten, og resultaterne er ubrugelige. Vi beslutter at forsøge at analysere den igen. 07:45 Jeg har netværksproblemer og kan ikke komme på vores netværk, før jeg får fat i it-support. Jeg laver i stedet de sidste forberedelser til et forsøg med vores pipetteringsrobotter, som jeg skal lave senere i dag.  08:00 Min leder kommer og diskuterer den ovenstående analyse fra natten. Han mener, at det muligvis kan være problemer med instrumentet og ikke prøverne. Det haster lidt med at få analysen færdig, da retspatologerne venter på resultaterne til en obduktionssag. Det lykkes mig med hjælp fra it-support at komme på netværket, og jeg kigger nærmere på resultatet fra analysen. Én af grundene til, at jeg søgte mod retskemi, er, at arbejdet har et samfundsmæssigt perspektiv. Jeg sidder jo med sager om afdøde, jeg læser deres historie, og jeg ved, at nogle af de resultater, jeg er med til at godkende, har indflydelse på, hvad de efterladte får at vide.  08:20 Det viser sig nu, at instrumentet har en utæthed, som en anden laborant observerede i går, efter at jeg var gået. Vi beslutter at flytte analysen til et andet instrument.  08:30 Hver dag har vi et tavlemøde, hvor vi mødes i afdelingen for at gennemgå status på vores instrumenter og prioritering af analyser. Vi er cirka 25 her på retskemisk, hvor halvdelen er kemikere, og den anden halvdel er laboranter. Os kemikere har meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men fælles for os er, at vi alle holder af analysekemi.  08:40 Jeg er tilbage på kontoret med en frisk kop kaffe. I denne uge har jeg screeningsvagt og obduktionsvagt. Vores driftsmæssige arbejdsopgaver roterer på ugentlig basis for at skabe variation i vores arbejde. Nogle uger har jeg tid til at lave udviklingsprojekter. Jeg bestyrer for eksempel alle vores databaser. Jeg skal også prøve at systematisere vores screeninger, så vores resultater kommer ind i en database. Jeg sætter stor pris på, at der er så forskellige opgaver, og at det ændrer sig fra uge til uge, hvad jeg laver. Jeg ville ikke egne mig til at lave det samme hver eneste dag.  Der er kørt en screening i nat, som jeg skal tjekke resultaterne igennem på. Vi har en liste på omkring 900 forskellige lægemidler og misbrugsstoffer, som vi screener for. Jeg skal afgøre, om det er korrekt, at stoffet er der. Om stoffet har den korrekte masse, og om den ankommer til den korrekte tid i analysen. Jeg kontrollerer selvfølgelig også, om analysen har kørt, som den skal.  09:40 Vi holder en kort formiddagspause.  09:55 Jeg er igen tilbage på kontoret med endnu en kop kaffe. Jeg fortsætter med at rette screeningsanalysen. Screeningsanalysen er ret vigtig for det øvrige arbejde på vores sager, derfor kræver det en del omhyggelighed at sikre sig, at vi påviser de rigtige komponenter i vores sager. Det gælder især trafiksager og personundersøgelsessager, hvor der kan være juridiske konsekvenser for de involverede. En kollega plejer at sige, at vi skal være så sikre, at vi tør forsvare det i retten, hvis det skulle blive nødvendigt.  11:00 Jeg bliver færdig med at rette screeningsanalysen og er lidt ør af koncentrationen. Derfor passer det fint, at jeg har planlagt mit forsøg med vores pipetteringsrobotter. Vi har haft problemer med kalibreringskurven på vores THC-analyse, hvor de pipettespidser, som robotterne anvender, er under mistanke. Derfor vil jeg lave et forsøg for at se, om der er en forskel mellem de forskellige spidser. 11:45 Jeg tager i dag en lidt tidlig frokost, mens robotten kører forsøget færdig. Samtalen til frokost indeholder sjældent noget om arbejdet, men oftest almindelig smalltalk om forskellige emner. I dag når vi vidt omkring. Vi får snakket om børn, træning, TikTok og hærens intelligenstest.  12:15 Jeg er tilbage på mit kontor for at kigge på resultaterne fra mit robotforsøg. Umiddelbart viser mit forsøg ikke, at der er den store forskel mellem de forskellige pipettespidser. Jeg skal have lavet nogle flere forsøg, men det når jeg ikke i dag.  13:00 Vi har et møde om en ny analyse, som vi skal implementere. Vi skal have vurderet, hvor langt vi er. Det viser sig under diskussionen, at vi alligevel mangler nogle elementer, især i forhold til hvordan det skal håndteres i vores it-system.  14:00 Vores møde slutter lige akkurat i tide til, at vi kan nå til vores afdelingssekretærs 25-års jubilæum. 14:50 Arbejdsdagen er ved at slutte. Jeg nåede ikke at kigge på obduktionssagerne, så det må blive i morgen. Når vi får en obduktionssag, så er liget blevet obduceret her i huset af retspatologerne, de udtager vævsprøver, blod, øjenvæske og urinprøver. Det får vi op til os, og det bliver registreret og analyseret. Der er en del mere arbejde i at analysere resultater fra obduktioner end fra trafiksager, som vi også tager os af. Ved obduktioner skal vi læse den historie, der ligger bag sagen; er det noget specielt, vi skal analysere, er der oplysninger om lægemidler, som vi kan bruge til at verificere, at det, vi finder, stemmer overens med den person, vi har fat i. Når vi har afdækket alle de lægemidler og misbrugsstoffer, som vi er interesserede i, foretager vi den toksikologiske vurdering, og vurderer, om det er dødelige koncentrationer, eller om det er koncentrationer, der kan give nogle uhensigtsmæssige bivirkninger. Blodprøver fra en afdød skal fortolkes anderledes end fra levende, fordi lægemidler kan fordele sig anderledes i kroppen, og forrådnelse kan påvirke analyseresultatet. Det tager vi med i vores fortolkning. Fortolkningen bliver lavet i samarbejde med den kliniske farmakolog, vi har ansat. Når vi er enige, så underskriver vi erklæringen, og afleverer den til lægerne.  14:55 Mens jeg bevæger mig over mod bilen, tænker jeg lidt over, at jeg har mange kollegaer, som har været i afdelingen i en hel del år. Jeg har selv allerede været her i ni år. Det er en arbejdsplads, hvor der har været en stor udvikling i, hvad vi laver, og det har nok været med til at fastholde folk. Vi har god mulighed for at kunne udvikle vores kompetencer i forhold til vores interesser. Jeg har stor interesse i at arbejde med store datamængder og programmering, så det bliver tilskyndet, at jeg udvikler mine kompetencer i den retning.  15:45 Jeg er hjemme igen, hvor min datter møder mig med glæde. Min hustru er også hjemme, så vi sender min svigermor hjem. Min svigermor har nået at rive lidt blade sammen, mens min datter sov. Så slipper jeg da for det. Eftermiddagen går med leg med min datter. Jeg er egentlig meget god til at lade mit arbejde blive på arbejdet. Der er selvfølgelig nogle sager, jeg husker ret godt. Det er typisk dem, som omhandler drab. Obduktionssagerne er oftest stofmisbrugere, der har taget en overdosis, selvmord eller folk, der er kommet ud for en ulykke. Men det hænder, at vi har et drab, og det kan være nogle ret vanvittige og makabre fortællinger. Dem har jeg haft tre-fire af, som jeg ikke så nemt glemmer, men de fylder ikke i min hverdag.  16:50 Jeg får lavet aftensmad, og vi spiser aftensmad sammen. I aften er det mig, som putter vores datter. 19:20 Vores datter sover, og vi får ordnet det sidste, sætter os i sofaen og ser fjernsyn sammen. 21:30 Dagen slutter, og vi går i seng. Læs det samlede Pharma 01/2023 her

Pharma 01/2023 - Tema: Autorisation  Direktør på Bornholms Hospital Annemarie Hellebek nikker genkendende til farmaceuternes oplevelse af, at komplicerede og bureaukratiske arbejdsgange giver behov for autorisation af faggruppen. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Region Hovedstaden ”Til dagligt har vi et fantastisk samarbejde med vores farmaceut. Men der er ingen tvivl om, at i takt med at farmaceutens rolle ændrer sig og bliver mere patientnær, så er det lettere, hvis farmaceuten er autoriseret.”  Det fortæller Annemarie Hellebek, direktør på Bornholms Hospital, og fortsætter:  ”En autorisation vil give smidigere arbejdsgange. I dag arbejder farmaceuten som lægens medhjælp. Det giver en ulighed i rollerne og et administrativt bøvl. Det er bare upraktisk.”  Nye opgaver venter Annemarie Hellebek mener ikke, man har indløst det potentiale, der ligger i patientrettet klinisk farmaci. ”Jeg tror, vi kunne bruge kompetencerne endnu bedre. Jeg kan godt se for mig, at en autorisation ville hjælpe på det, simpelthen fordi det ville blive tydeligere for alle, at her har vi en kapacitet, som kan bruges på en ny måde,” siger hun. En patient der skal ind til en planlagt operation for at få skiftet sin hofte og samtidig er i medicinsk behandling for en kronisk sygdom via egen læge, er én af de patienter, som Annemarie Hellebek forestiller sig, farmaceuter i fremtiden, i dialog med lægen, ville kunne lave selvstændig kontrol på i forhold til den ekstra smertestillende medicin, som patienten ville skulle have i en periode efter operationen. ”Jeg kunne godt se for mig, at den interaktionskontrol og den øvrige kontrol af, hvornår det smertestillende skal stoppe ud fra lægens ordination, det er farmaceutens opgave, og at det også er farmaceuten, der kigger den vanlige medicin igennem og kontakter den praktiserende læge, hvis der er bemærkninger.” Hun påpeger, at en selvstændig autorisation vil kræve, at der bliver lavet klare aftaler om opgave- og ansvarsfordeling mellem læge og farmaceut. En større del af teamet Annemarie Hellebek vurderer, at en autorisation vil betyde, at farmaceuten i højere grad bliver en del af teamet omkring patienten: ”Det ville være rigtig godt, for man vil få en bedre helhedsfornemmelsen af, at man er sammen om at gøre det godt for patienten. Jeg tror desværre, at farmaceuter ofte selv opfatter sig, og bliver opfattet i afdelingen, som en slags tilkøbt konsulent. Det kommer man til at flytte på ved at blive autoriseret. Det vil betyde, at farmaceuten bliver opfattet som en del af det integrerede sundhedsvæsen, hvor man spiller sine kompetencer ind i teamet omkring patienten. Det, tror jeg, ville være godt.”  Hun påpeger også, at farmaceuten kan spille en større rolle i ind- og udskrivningen af patienten, men at det efter hendes vurdering vil betyde ændrede, udvidede arbejdstider, og at man som en del af teamet omkring patienten skal være forberedt på, at man nogle gange vil få anderledes og mere plejelignende opgaver, hvis der pludseligt er brug for ekstra hænder omkring patienten.  Annemarie Hellebek er udpeget som ekspertmedlem af den kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som regeringen nedsatte i 2022. I denne artikel udtaler hun sig i sin kapacitet som hospitalsdirektør. Læs også: ”Manglende autorisation er en udfordring i hverdagen” Læs også: ”Kæmpe signalværdi i en sundhedsautorisation” Læs også: Stort ønske om at blive autoriseret hos Pharmadanmarks medlemmer Læs også: "De faglige ambitioner for apoteket taler for autorisation af personalet”    Læs det samlede Pharma 01/2023 her

Pharma 01/2023 - Tema: Autorisation  Pernille Pilgaard Jørgensen, Rødding Apotek, og formand for Pharmadanmark – Apotek, er glad for, at apoteksfarmaceuter i dag kan blive autoriseret som behandlerfarmaceut. Men det vil være naturligt at gå skridtet videre og autorisere apoteksfarmaceuter som sundhedspersoner, siger hun. Af Christian K. Thorsted  ”Politikerne har meget tydeligt sagt, at vi er en del af sundhedsvæsenet – alene sådan en ting, som at vi er begyndt at vaccinere gør også, at borgerne ser, at vi kan andre ting end at distribuere lægemidler. Det har betydet rigtig meget for opfattelsen af os. Der ville være stor signalværdi i en autorisation som sundhedsperson, og det vil være med til at understrege, at vi spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet. Det kan godt virke lidt mærkeligt, at man har ambitioner for apotekerne, men ikke vil gå hele vejen og anerkende det. Det vil også højne og fremme patientsikkerheden, hvis farmaceuter får ’fuld’ autorisation," siger Pernille Pilgaard Jørgensen, Rødding Apotek, og formand for Pharmadanmark – Apotek. Apoteket er specifikt nævnt i Sundhedsreformen fra 2022, og der er nedsat en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, som ser på sundhedsydelser på apotek. Stærkere fokus på faglighed  Farmaceuter på apotek har direkte kontakt til patienter og rådgiver dem om blandt andet lægemiddelanvendelse og opbevaring, og de udfører både medicinsamtaler og nogle steder egentlige medicingennemgange for patienter, som får flere forskellige præparater.  Her vurderer farmaceuten, om der er uhensigtsmæssige interaktioner, om der er problemer med bivirkninger, og om medicinen bruges korrekt og sikkert. Siden indførslen af den opgavespecifikke autorisation i 2018 kan apoteksfarmaceuter også genordinere udvalgte lægemidler på apoteket. ”Der har nok været en periode, hvor mange apotekere ikke var så fokuserede på det faglige, og i stedet for fokuserede mere på det kommercielle – groft sagt at sælge flere cremer. Men jeg føler, at det er ved at vende, og at flere apotekere nu satser på, at det er faglige opgaver, der skal være det bærende for apoteket. Derfor tror jeg også, at det vil blive endnu mere tydeligt i årene fremover, at apoteket vitterligt er en del af sundhedsvæsenet. Det vil også gøre noget ved opfattelsen af os hos andre sundhedspersoner – vi vil tydeligere fremstå som fagpersoner, og ikkesom ’cremesælgere’,” siger hun. Styr på journaliseringspligten Pernille Pilgaard Jørgensen oplever ikke i øjeblikket den manglende autorisation som det store problem i skranken.  ”Vi har adgang til FMK-online (Fælles Medicinkort) og dermed overblik over borgernes recepter. Det er et afgørende redskab for os. Hvis vi skal længere ind i systemet og se på ordinationerne, kræver det accept fra borgeren – det kan være relevant, fordi der i ordinationerne er oplysninger, der har betydning for vores rådgivning. Det kan godt være en udfordring med adgangen til FMK, hvis det er en pårørende, der møder op på apoteket – dér er det ikke tilstrækkeligt med deres mundtlige samtykke for, at vi kan se oplysningerne. Det vil en autorisation dog ikke nødvendigvis løse,” forklarer hun. Hun slutter: ”Hvis apoteksfarmaceuter autoriseres, vil det være vigtigt at finde en løsning på journaliseringspligten, som sundhedspersoner er omfattet af. Det vil så være en ledelsesopgave at sørge for, at der er tid til det skranken – vi kan måske udtænke en metode, som gør journalføring mere glidende i ekspeditionen.” Læs også: ”Manglende autorisation er en udfordring i hverdagen” Læs også: ”Kæmpe signalværdi i en sundhedsautorisation” Læs også: ”Jeg vil gerne kunne arbejde mere selvstændigt” Læs også: Stort ønske om at blive autoriseret hos Pharmadanmarks medlemmer Læs også: Hospitalsdirektør: Farmaceuter kan spille en større rolle i sundhedsvæsenet   Læs det samlede Pharma 01/2023 her