Af: Thomas Davidsen, freelanceskribent
Din evne til at mærke stemninger er fysiologisk og et resultat af, at du med spejlneuronerne i din hjerne aflæser de mindste signaler i omgivelserne.
Før du ved af det, har du spejlet dig i dine kollegers tonefald, tempo, pauser, vejrtrækning og ikke mindst deres følelsesmæssige ’ladning’.
Vores nervesystemer taler sammen, forklarer erhvervspsykolog og partner i ’Lead – enter next level’, Katrine Bastian.
”Grin og glæde smitter, og det samme gør uro, bekymring og stress. Spørgsmålet er ikke, om vi smitter, men hvad vi smitter med, for vi mærker hele tiden hinanden i kroppen. Det er ikke noget problem, at du påvirkes af dine kollegers energi og humør, hvis de er positive og engagerede. Hvis du til gengæld i hele arbejdsdage sidder lige ved siden af en kollega, der er stresset på grund af arbejdsmæssige eller personlige problemer, så har du brug for et mentalt filter,” siger Katrine Bastian.
”Spørgsmålet er ikke, om vi smitter, men hvad vi smitter med, for vi mærker hele tiden hinanden i kroppen.”
Ikke alt, du føler, er ’dit eget’
En omfattende dansk DTU-undersøgelse af 250.000 medarbejdere i 17.000 virksomheder over 12 år har vist, at depression, angst og stress kan sprede sig som virus på arbejdspladser. Undersøgelsen dokumenterer, at psykiske problemer ikke kun er individuelle udfordringer, men også kollektive fænomener.
Forskere har målt, at stresshormonet kortisol kan stige hos mennesker, blot ved at overvære andre i en presset situation. Det sker på et øjeblik uden, at man selv er involveret i situationen.
’Secondhand stress’ er navnet på den stressform, som i udgangspunktet er andres stress. Men den kan hurtigt blive din egen, understreger Katrine Bastian.
’Secondhand stress’ er navnet på den stressform, som i udgangspunktet er andres stress.
”Hvis du sidder op og ned ad en kollega, der er stresset, har du brug for at kunne skelne mellem, hvad der er dit, og hvad der er noget, du har ladet sive ind i dit system fra din sidemand. Det kan du gøre ved at skærpe din bevidsthed på, at det ikke er alt, du føler, som er ’dit eget’.
Spørg dig selv: 'Hvordan har jeg det egentlig?' 'Er jeg tilfreds med mit arbejde?' 'Er jeg glad for mit liv?' For hvis du kan mærke dit personlige fundament – her er du! – så er det nemmere for dig at undgå at bære rundt på andres følelser som om, det var dine egne.”
Øv dig i at plante noget godt
Vi må også forholde os til, hvilken stemning vi selv bringer med os ind i rummet, pointerer Katrine Bastian.
”Hvordan er din følelsesmæssige tilstand? Hvis du vil bidrage til dine kollegers mentale sundhed, så tager du ansvar for den ved at være bevidst om den. Er du stresset og oppe at køre, så stop op og træk vejret,” siger Katrine og fortsætter:
”Tænk over, om det er muligt at regulere dig selv, før du sender stressede signaler ud i alle hjørner. Har du mulighed for det, så øv dig i at foretage nogle små bevidste valg, hvor du planter noget godt – et smil, en lille opmuntring eller anerkendelse. Hvis du eksperimenterer med det, så læg mærke til, hvor meget det kan ændre stemningen i rummet.”
”Øv dig i at foretage nogle små bevidste valg, hvor du planter noget godt – et smil, en lille opmuntring eller anerkendelse.”
Det er dog vigtigt at huske, at dén, der er rigtig stresset, ikke kan træde ud af stresstilstanden på kommando, understreger Katrine Bastian.
”Hvis vi vil undgå, at stress spreder sig, så handler det også om, at vi hjælper hinanden. Stressede medarbejdere ender – uden at ville det – ofte med at pålægge deres kolleger ekstra byrder. De mister overblikket og laver fejl. Det er vigtigt, at et team er kompetent til at tage over, kompensere og rette op.”
”Vi må også turde give feedback til hinanden. Det kræver en god kultur og et godt sprog for at sige fra, hvis der er nogen, som smitter hele teamet med dårlig atmosfære og stress. Hvis en kollega konsekvent trækker stemningen ned, så må vi pege på det. Ikke for at angribe personen, men for at sige det, som det er, at det påvirker hele teamet,” siger Katrine Bastian.
Supersmittende ledere
Studier har vist, at når en leder er stresset, kan medarbejdernes stressniveau stige med op til 20-30% – alene via ’følelsessmitte’.
Ledere er ’super-smittende’, vurderer erhvervssociolog med speciale i arbejdsmiljø og mental sundhed Rikke Østergaard, som er forfatter til bøgerne ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben' og ’Befri Preben… og få en fest på arbejdet igen’.
”Når ledere træder ind i rummet, kigger alle på dem. Vi orienterer os mod dem for at få tryghed, retning og anerkendelse. Derfor bliver deres indre tilstand forstærket og spejlet hurtigere og kraftigere end de menige medarbejderes indre tilstand.”
Studier har vist, at når en leder er stresset, kan medarbejdernes stressniveau stige med op til 20-30% – alene via ’følelsessmitte’.
”Jeg arbejdede med en leder, som var meget resultatorienteret. Han sagde aldrig, at folk skulle skynde sig, men han havde en konstant intensitet i sin fremtoning. Et hurtigt blik, en skarp tone, og han havde altid travlt. Alle i hans team spejlede hans uro og sad bogstaveligt talt på kanten af stolen. Da han begyndte at arbejde med at ændre sit eget tempo – trække vejret og tale roligere med små pauser, så ændrede stemningen sig i hele afdelingen.”
Digital smitte
Studier har også vist, at vi i høj grad smitter hinanden gennem den digitale kommunikation. Bare det at modtage en kortfattet mail, der tolkes som ’kølig’, kan starte en negativ spiral, understreger Rikke Østergaard.
”Ubevidst lægger vi en følelsesmæssig tone ind i teksten, ligesom vi læser indre tilstande ind i emojis, punktummer og pauser. Mange konflikter i organisationer starter i mails, hvor man tillægger hinanden hensigter, som slet ikke er der. Med en forholdsvis lille indsats kan vi blive mere bevidste om vores digitale tone. Et par ekstra ord, en smule kontekst eller blot en venlig afslutning kan gøre forskellen.”
Det er meget vigtigt, at vi normaliserer det at tale om stemninger, mener Rikke Østergaard.
”Har man modtaget en mail, som virkede kølig og afvisende, så går verden altså ikke under, hvis man i et let og overskudsagtigt tonefald spørger, hvad kollegaen egentlig mente med den bemærkning.
Det, som man for alt i verden skal undgå, er, at den slags små misforståelser får lov til at blive hængende i luften, for de kan sprede sig som steppebrande af følelsesforurening.”
Smit med ro, engagement og taknemmelighed
Vi skal ikke placere stemningen og atmosfæren på arbejdspladsen på en ’fluffy’ hylde, for den er en meget reel del af arbejdsmiljøet, mener Rikke Østergaard.
”Jeg håber, vi når dertil, hvor det bliver lige så legitimt at sige: ’Jeg kan mærke, at vi har en dårlig energi i teamet i dag’, som det er at sige, ’vi har et teknisk problem med IT'.”
”På samme måde som vi taler om resultater og strategier på møderne, skal vi kunne spørge hinanden: ’Hvordan er energien lige nu? Skal vi justere noget?’ Det lyder måske banalt, men det kan gøre underværker, fordi det direkte adresserer og sætter lys på det felt imellem os, som positiv såvel som negativ smitte overføres i. Hvis vi kan tale om stemningerne, kan vi begynde at tage ansvar for vores følelsesmæssige ’udslip’. Vi skal på ingen måde være perfekte, men vi skal være bevidste om, at vi faktisk påvirker hinanden konstant,” siger Rikke Østergaard, som håber, vi kan begynde at se på stemninger og indre tilstande som en ressource.
”Hvis vi bliver gode til at smitte hinanden med ro, engagement og taknemmelighed, så kan vi faktisk skabe arbejdspladser, der løfter mennesker i stedet for at dræne dem. Og jeg håber, vi når dertil, hvor det bliver lige så legitimt at sige: ’Jeg kan mærke, at vi har en dårlig energi i teamet i dag’, som det er at sige, ’vi har et teknisk problem med IT’.”
Sådan skærmer du dig selv mod dine kollegers stress
- Stop op og mærk efter: Hvad er min egen stemning, og hvad kommer egentlig fra den anden?
- Justér dit fokus: Vend opmærksomheden tilbage til dine egne opgaver, værdier og motivation.
- Skab lidt afstand: Tag en pause, gå en tur eller træk vejret roligt for at nulstille dig selv.
Sådan tager du ansvar for din egen stress
- Lær dine egne stress-symptomer at kende, så du kan nå at stoppe op, når du mærker dem.
- Sig til i tide, hvis du er presset – så ved din leder og dine kolleger, hvad der foregår, og de kan bedre hjælpe dig (og dem selv).
- Prioritér restitution og gode vaner (søvn, bevægelse, pauser), så du ikke spreder uro og stress videre.
Kilde: Erhvervspsykolog Katrine Bastian