Content reference 1
Medlemsblad
26.11.2021
Pharma nr. indeholder bl.a. en reportage fra foreningens repræsentantskabsmøde, som blev afholdt i starten af måneden. I sin leder gør formand Rikke Løvig Simonsen status over 2021: ”Se...
Nyheder
23.11.2021
Urafstemningen om vigtige vedtægtsændringer er i gang blandt alle Pharmadanmarks medlemmer – skal professionsbachelorer ansat i life science-industrien kunne blive medlem? Da et forslag, som også omfattede professionsbachelorer i det offentlige og på apotek, blev diskuteret tidligere på året, blev der rejst nogle spørgsmål blandt medlemmerne.  Vil du have svar på de spørgsmål, så læs videre: Skal Pharmadanmark til at forhandle overenskomster for eksempelvis sygeplejersker og service fagfolk, som foreningen ikke kender til i detaljer? Nej, det ville aldrig komme på tale, at Pharmadanmark ville få forhandlingsretten for sygeplejersker eller andre professionsbachelorer i det offentlige eller på apotek – forhandlingsretten har i mange år ligget hos andre fagforeninger, og der bliver de. Derfor er det ifølge forslaget udelukkende professionsbachelorer life science-industrien, der skal kunne blive medlem. Pharmadanmark kender life science-industrien indgående, og det er for professionsbachelorer dér, at vi kan gøre en forskel. Ikke for professionsbachelorer andre steder. Hvis en professionsbachelor skifter job fra industrien, vil han eller hun så kunne forblive medlem af Pharmadanmark? ”Ja, de er velkomne til at blive, men hvorfor skulle de ønske at blive, når vi ikke kan forhandle på deres vegne eller servicere dem på samme høje niveau som vores øvrige medlemmer? De ville være bedre tjent med at melde sig ind i en fagforening, som retter sig imod deres ansættelsesområde, så det må man forvente, at de ville gøre. Vil det ikke påvirke serviceniveauet negativt med nye medlemmer? Nej, tværtimod. Flere medlemmer betyder flere indtægter. Dermed får vi endnu bedre mulighed for at ansætte dygtige medarbejdere i sekretariatet og arrangere spændende og relevante arrangementer. Vil det være et problem for Pharmadanmarks høje faglighed med professionsbachelorer i medlemskredsen? Nej, Pharmadanmark er i dag en fagforening, som rummer en lang række forskellige life science-uddannelser, og det har kun gjort foreningen mere relevant som fagforening og styrket den i omverdenen. Det vil industriens professionsbachelorer, for eksempel sygeplejersker som arbejder inden for klinisk forskning, også gøre. Pharmadanmark vil endnu mere end i dag være den samlende fagforening for life science-specialister, og foreningen vil være mere solid som organisation. Har vi ikke stemt om det her før? Der har ganske rigtigt været en urafstemning om professionsbachelorer før sommerferien, men dengang var det et større forslag, som også omfattede professionsbachelorer i det offentlige og i princippet på apotek. Nu er det alene professionsbachelorer i life science-industrien, det handler om. Det oprindelige forslag fik opbakning fra 57 procent af de medlemmer, som deltog i afstemningen. Men det var ikke et kvalificeret flertal, og dermed blev forslaget ikke vedtaget. Det nye, fokuserede forslag, som blev bakket op af en flertal på det netop overstående repræsentantskabsmøde, skal tages som udtryk for, at Pharmadanmarks hovedbestyrelse har lyttet til de spørgsmål, der blev rejst blandt nogle medlemmer til udvidelsen af optagelsesgrundlaget. 
Content reference 2
Nyheder
24.11.2021
Alle Pharmadanmarks medlemmer kan deltage i en urafstemning om at åbne for, at professionsbachelorer i life science-industrien kan blive medlemmer. Formændene for Pharmadanmarks privatansatte og studerende opfordrer til at stemme – og til at stemme ja. ”Jeg kan egentlig godt forstå, hvorfor nogle medlemmer kunne være bekymrede for det oprindelige forslag om professionsbachelorer i Pharmadanmark. Det omfattede nemlig også professionsbachelorer i det offentlige og på apotek, som vi har mindre til fælles med end professionsbachelorer i industrien – og som Pharmadanmark faktisk heller ikke har så mange tilbud til eller viden om,” siger formand for Pharmadanmark – Privat, Sanne Tofte Colombo, Senior Trial Set-Up Professional i Novo Nordisk. Hun fortsætter: ”Derfor giver det nye forslag meget bedre mening. Nu vil vi lige præcis lukke de fagfolk ind i foreningen, som vi er vante til at samarbejde med ude i industrien – og som også er dem, Pharmadanmark har tilbud på hylden til, for eksempel faglige arrangementer, karriererådgivning og juridisk hjælp.” Sanne Tofte Colombo mener, at det bør være Pharmadanmark, som samler de professionsbachelorer op, som mangler et ordentligt fagforeningstilbud.  ”Som det er i dag kan min direkte kollega ikke blive repræsenteret af den bedste life science-fagforening, fordi hun ikke har den rette akademiske baggrund. Men det er kolleger, som laver de samme arbejdsopgaver som os selv, som vi arbejder tæt sammen med, og som er ansat i den samme industri som os. Derfor mener jeg, at vi bør kunne rumme dem i vores faglige fællesskab,” siger hun. Sanne Tofte Colombo forestiller sig ikke umiddelbart, at et meget stort antal professionsbachelorer vil vælge Pharmadanmark som fagforening. Men der vil være en oplagt gruppe, som vil melde sig ind, fx sygeplejersker som arbejder med kliniske forsøg i lægemiddelvirksomheder. ”Det vil have den fordel, at foreningen øger sine indtægter – og på den måde kan forbedre sin service over for alle medlemmer. Og Pharmadanmark vil også med endnu større ret kunne sige, at vi repræsenterer medarbejderne inden for life science, når vi forsøger at råbe politikerne op.”  Hun slutter: ”Under alle omstændigheder vil jeg opfordrer alle medlemmer til at tage del i medlemsdemokratiet og give deres mening til kende i afstemningen. Kristoffer B. Fisker, formand for Pharmadanmarks sektion for studerende, støtter også forslaget om at udvide foreningen med nye medlemmer. ”Når vi er færdiguddannede, kommer vi til at arbejde tæt sammen med mange forskellige fagligheder, også professionsbachelorer. Derfor har jeg heller ikke noget problem med at dele fagforening med dem – vi har meget til fælles, og jeg er i alt fald ikke bekymret for, om det vil påvirke Pharmadanmarks høje faglighed negativt. Tværtimod tror jeg, at de kun vil være med til at give os flere perspektiver på at arbejde inden for life science,” siger han. Kristoffer B. Fisker læser selv Medicin med Industriel Specialisering (MedIs) på Aalborg Universitet, og han minder om, at han med den uddannelse oprindeligt ikke selv kunne blive medlem af Pharmadanmark. Det skete først, da foreningen tillod andre end farmaceuter at blive medlem. ”Jeg er glad for, at medlemmerne dengang traf den beslutning, for medlemskabet af Pharmadanmark har givet mig rigtig god rygdækning som studerende. Derfor vil jeg også gerne selv bakke op om, at professionsbachelorer får samme mulighed for at komme ind i en fagforening, som er specialiseret inden for den branche, de arbejder i.”
Nyheder
18.11.2021
I denne uge er det international antibiotikauge, som kulminerede 18. november med Den Europæiske Antibiotikadag. I ugen er der fokus på de risici, der er forbundet med uhensigtsmæssig og unødig brug af antibiotika.  I anledning af dagen har Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Lars Møller, adm. direktør i Pfizer Danmark, og Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, et fælles debatindlæg i Dagens Pharma. De skriver: Den øgede opmærksomhed på sundhedskriser, som coronavirus har skabt, har også øget fokus på andre potentielle sundhedskriser, for eksempel antibiotikaresistens.  Resistensproblematikken – hvor bakterier udvikler resistens mod antibiotika – er  ikke som corona et eksponentielt voksende problem. Tværtimod vokser problemet langsomt, men støt. Særligt i lande, der ikke nyder godt af de mange forholdsregler, vi fx i Norden allerede har taget.  Investér i fremtidssikring Flere konferencer, artikler og debatindlæg har de seneste år vist, at der er bred enighed om behovet for handling, når det kommer til antibiotikaresistens.  Men én ting er at mindske forbruget af de antibiotika, der – paradoksalt – både er løsningen og problemet. Noget andet er at fremtidssikre os.  For antibiotikaforbrug medfører resistens, uanset hvordan man vender og drejer det. Man kan forsinke udviklingen med begrænset forbrug, men hvis vi vil sikre os adgang til effektive antibiotika om 5, 10 og 20 år, er vi nødt til at skabe en fødekæde af nye antibiotika, der kan tage over, når gamle fejler.  Og det kræver nye incitamentsstrukturer, som gør det muligt for både biotekvirksomheder og medicinalvirksomheder at investere i udvikling og kommercialisering af ny antibiotika. I dag ser vi biotekvirksomheder gå konkurs, og medicinalvirksomheder trække sig fra den allerede smalle skare af virksomheder, der investerer i udvikling af nye antibiotika – for det løber simpelthen ikke rundt.  Matematikken er simpel: Store udgifter til udvikling og kommercialisering. Minimale indtægter fra salg, fordi al ny antibiotika skal bruges så sparsomt som muligt, så vi forlænger den tid, det er effektivt.  Det sidste skal vi ikke ændre ved. Men vi er nødt til at ændre på måden, vi betaler for antibiotika, hvis vi også i fremtiden ønsker at have den værdi, som ny antibiotika repræsenterer, til rådighed. En værdi, som er langt større end det prisskilt, der sidder på den enkelte pakke. En brandslukker i sundhedsvæsenet Den bedste metafor er måske brandslukkeren. Sådan én hænger der på de fleste arbejdspladser, selvom de færreste af os – heldigvis – har brugt den. Brandslukkeren er en forsikring. På samme måde kan udvikling af ny antibiotika betragtes som en forsikring, og de midler, vi bruger, skal betragtes som investeringer i fremtidssikring. Så vi også om 5, 10 og 20 år kan behandle infektioner, operere brækkede lemmer, give kemoterapi og udføre de mange andre behandlinger, der er afhængige af tilgængelighed af effektive antibiotika. Derfor har vi behov for nye betalingsmodeller. Betalingen for antibiotika skal helt eller delvist afkobles fra den ordinerede mængde, og virksomheden bør betales for værdien af, at det pågældende antibiotikum er til rådighed for samfundet. Det kan man gøre på flere måder, fx gennem abonnements-lignende ordninger; en tilgang, der ofte kaldes for Netflix-modellen.  I USA, verdens største marked for lægemidler, har man modne overvejelser omkring en sådan ’abonnementsmodel’. Med opbakning fra begge politiske flanker er lovforslaget om den såkaldte PASTEUR ACT (The Pioneering Antimicrobial Subscriptions To End Up Surging Resistance) formuleret netop med henblik på at skabe mere attraktive forudsætninger for udvikling af ny antibiotika. PASTEUR-lovforslaget indebærer en abonnementsmodel, der vil tilbyde antibiotikaudviklere forudbetaling i bytte for adgang til deres antibiotika og på den måde både tilskynde innovation og sikre, at det amerikanske sundhedssystem bliver bedre rustet til at behandle resistente infektioner.  Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil den amerikanske kongres skyde 11 milliarder dollars i programmet over en 10-årig periode. Foruden udvikling af nye lægemidler skal dele af puljen allokeres til bedre uddannelse af sundhedspersonale for at forhindre uhensigtsmæssig brug af antibiotika samt indhentning og behandling af data, der kan give dybere indblik i det nationale antibiotikaforbrug.   Vi kan også kigge over sundet til vores naboer i Sverige eller over vandet til Storbritannien, hvor man allerede har påbegyndt pilotprojekter med nye betalingsmodeller.  Hvad venter vi på? I Danmark har vi gode forudsætninger for at gøre det samme. Tilmed har vi en life science- og bioteksektor, som også kan få gavn af nye incitamentsstrukturer. Der er faktisk ingen tabere – men det kan der komme, hvis vi nøler.  Det væsentligste er således, at vi kommer i gang med at sætte handling bag ordene. En oplagt platform er den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker. Den nuværende handlingsplan er blevet forlænget til udgangen af 2021. Ved den kommende fornyelse af handlingsplanen kan man med fordel forankre arbejdet med at sikre de incitamenter, der er nødvendige for fremtidssikring.  Vi håber, at årets europæiske Antibiotikadag vil minde alle om, at vi har en gryende krise, som vi heldigvis kan nå at løse, hvis vi vil. Så hvad venter vi egentlig på?   

KONTAKT PHARMADANMARK

3946 3600
pd@pharmadanmark.dk

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET 

Bliv medlem

Kalender
31 Dec

Introduktion til GMP - e-kursus for nyuddannede

09 Feb

Virtuel Faglig aften om farmakologisk behandling af type 2 diabetes

01 Jul

Introduktion til GCP - e-kursus for nyuddannede

Farmakonomuddannelsen søger censorer
Sted: København
Ansøgningsfrist: 28.11.2021
Medicinrådet søger en specialkonsulent til afdelingen for kræftlægemidler
Sted: København
Ansøgningsfrist: 28.11.2021
Scientist til råvareteamet i QC-afdeling
Sted: København
Ansøgningsfrist: 02.12.2021
Slagelse Svane Apotek
Sted: Slagelse
Ansøgningsfrist: 02.12.2021
Institutleder til institut for medicin og sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
Sted: Aalborg
Ansøgningsfrist: 05.12.2021