Debat: Insulin og stomiposer har for længst overhalet bacon og Lurpak og tegner sig nu for den største eksportgruppe i Danmark. Faktisk tegner dansk Life Science sig for en femtedel af værdien for vores samlede vareeksport.  Af Bente Merete Stallknecht, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, og Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark. Bragt i Berlingske. Dansk Life Science udvikler og afsætter lægemidler og medicinsk udstyr i stor stil og hjælper på den måde hver eneste dag patienter med at leve længere og bedre med deres sygdomme.  Eksportsuccesen vidner om uddannelse og forskningsmiljøer i verdensklasse samt dygtige, innovative medarbejdere i Life Science-virksomheder og på universiteterne. Talentfulde medarbejdere er grundstenene for de ideer, der i sidste ende bliver til diabetesmedicin, migrænetabletter og eksembehandling, og som skaber dansk velstand og velfærd.  Og prognoserne peger kun opad. Dansk Life Science kan blive endnu større og endnu vigtigere for dansk eksport og dansk økonomi. Formår den danske Life Science-industri at opretholde den samme vækst frem mod 2030, som industrien har opnået fra 2008-2019, vil dansk Life Science eksportere for 373 mia. kr. i 2030. Det svarer til en stigning i dansk vareeksport på 163 pct. frem mod 2030.  Men det kræver hænder. Mange hænder. Allerede nu mangler danske Life Science-virksomheder kvalificerede medarbejdere, og mange opslåede stillinger bliver ikke besat. 28 pct. af Dansk Erhvervs Life Science-medlemmer melder eksempelvis om mangel på arbejdskraft i sådan en grad, at det er produktionsbegrænsende.   Derfor er der ikke kun behov for hænder, men også hurtig handling, så vi ikke glipper muligheden for at skabe yderligere velstand og velfærd. Og det starter på universiteterne.  Forandringen kræver, at vi får rekrutteringen til Life Science yderligere i fokus. Derfor foreslår vi at samle stærke aktører og indkalde et partnerskab, der allerede har arbejdet på fastholdelse af internationale studerende. Det partnerskab vender vi tilbage til. Flere internationale talenter på uddannelserne Det er essentielt for Danmark, at vi formår at tiltrække og fastholde kloge hoveder. På universiteterne og i Life Science-branchen i Danmark drømmer vi om flere internationale kollegaer, der bibringer viden og perspektiver, som gør os alle endnu dygtigere, og som tilmed er en økonomisk overskudsforretning for Danmark.   Den bedste måde at rekruttere internationale talenter og få dem til gøre karriere i Danmark, er ved først at lade dem tage en relevant kandidatuddannelse her. På den måde får de indblik i dansk kultur og kan skabe kontakter til industrien gennem studiejob og projektforløb. Derfor er det afgørende, at vi ser på, hvor mange engelsksprogede studerende vi har inden for de områder, som erhvervslivet i den grad efterspørger. Og vi er glade for, at regeringen med det nye udspil, ’Forberedt på fremtiden’ I, vil etablere et kandidatpartnerskab, der vil se  på, hvilke områder, der har behov for flere engelsksprogede uddannelsespladser.  Selvom flere engelsksprogede studiepladser kan være med til at skabe plads til flere internationale studerende, så er det ikke givet, at det bidrager med øget arbejdsstyrke til Life Science. Sidste år vedtog Folketinget nemlig en plan for udflytning og lukning af en række uddannelser, og den satte loft over pladser på uddannelser i de store byer. Det loft kan spænde ben for internationaliseringen, for hvis vi i Danmark for alvor skal være med i det internationale kapløb, kræver det, at vi kan uddanne flere studerende i Life Science – også i København og andre storbyer. Og det kan vi ikke, så længe uddannelser i storbyer har spændetrøjer på. Halvdelen af internationale studerende flytter fra Danmark Det ser nemlig ikke godt ud, når man ser på tallene: Mere end hver anden internationale studerende har forladt Danmark tre år efter, at de er færdiguddannet. Det kan vi ikke være tjent med. Det er en dårlig forretning. For udover ekspertise og indsigt bidrager de internationale studerende, der slår sig ned i Danmark efter endt studie, positivt til økonomien. Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Damvad for IDA har internationale dimittender i perioden 2007-2020 bidraget med 26,7 mia. kroner. Og ikke nok med det, så har de potentialet til at blive en fortsat del af den højtkvalificerede arbejdsstyrke, virksomhederne efterspørger. Vi vil med andre ord gerne have, at de blev lidt længere. Men det kræver handling nu, hvis vi skal følge med raketfarten i den udvikling, der sker på området. Ikke mindst, hvis Danmark forsat skal ligge i toppen i international Life Science. Lad os fjerne barriererne Vi tror selvfølgelig fast på, at vi kan fastholde flere internationale dimittender i Danmark, hvis vi bare fjerner nogle barrierer.  Problemet med at fastholde internationale dimittender landede også på Uddannelses- og Forskningsministerens bord i 2020, hvor et partnerskab af fem organisationer – med repræsentanter fra blandt andet erhvervsliv, universiteter og studerende – kom med syv anbefalinger og 29 delanbefalinger til, hvordan vi fastholder dimittenderne på det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse Flere af anbefalingerne kan implementeres af partnerskabets egne medlemmer, mens enkelte er rettet direkte mod det politiske niveau. En anbefaling er at se på loftet over SU-udgifter til vandrende arbejdstagere, der, selvom de studerer i Danmark og modtager SU, vil bidrage til samfundsøkonomien gennem deres studiejobs. Anbefalingerne er værd at lytte til. De er et skridt på vejen i den rigtige retning for at få flere internationale studerende til Danmark, og samtidig få dem til at blive og bidrage til dansk erhverv og dansk Life Science.  Den partnerskabsmodel foreslår vi at bruge igen i en udvidet version, der særligt skal fokusere på Life Science. For hvis vi skal lykkes med at fastholde vores internationale studerende og fremtidige kolleger, skal vi stå sammen om det. Her skal vigtige aktører som Pharmadanmark og andre fra Life Science-rådet have en stemme.  Ifølge en mindre rundspørge, som Pharmadanmark har foretaget, er det at lande et job hurtigt efter endt uddannelse udslagsgivende for, om man som international studerende bliver i Danmark eller søger andre steder hen. Vi skal altså sikre den overgang, inden de søger job i andre lande. Vi hører også, de studerende mangler viden om jobsøgning, et professionelt netværk og et kendskab til danske virksomheder. Samtidig angiver en del, at det er svært at skaffe studiejob.  Det skal vi kigge nærmere på. Netop studiejob er med til at sikre det netværk og kendskab til arbejdsmarkedet, som kan medvirke til, at det første faste job hurtigere kommer i hus.  At få foden indenfor på jobmarkedet hurtigt efter end uddannelse er afgørende i forhold til at få internationale studerende til at blive i Danmark, ellers søger de andre steder hen. Vi skal altså sikre den transition, inden de ser efter job i andre lande. Life science er en international branche, og selvom vi i Danmark har en fantastisk Life Science-industri og forskning i verdensklasse, så er vi ikke de eneste. Mange steder i verden er der muligheder for folk med baggrund inden for farmaceutisk videnskab, medicinal kemi, molekylær biomedicin og lignende.  Vi kan gøre mere for at overbevise de internationale talenter om, at de ikke bare skal vælge at studere i Danmark, men at de også skal blive i Danmark. Derfor inviterer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Pharmadanmark til et udvidet partnerskab, som skal sætte fokus på fastholdelse af de internationale studerende. Så kan vi, på tværs af universiteter, fagforeninger, interesseorganisationer og virksomheder, med kort aftræk sammen finde løsninger, der kan omsættes til handling. Og det haster.   Debatindlægget blev bragt den Berlingske den 17. april 2023