Det giver meget arbejdsglæde at besøge almen praksis

ET DØGN MED: En stor del af sin tid bruger farmaceut Dagmar Abelone Dalin hos en praktiserende læge. Ikke fordi hun er syg, men fordi hun er medicinkonsulent i Region Hovedstaden og flere gange om ugen cykler rundt og fortæller om den nyeste viden inden for et område – denne gang er det astmabehandling. Målet er at fremme rationel medicinanvendelse i almen praksis.

Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat

Pharma 02/2024

07.15
Jeg spiser lidt morgenmad og tjekker op på, hvor lang tid det tager at cykle til den første praksis, jeg skal besøge.

Vores tilbud retter sig mod alle praksis, vi tjekker ikke, om man udskriver mere eller mindre, og det er frivilligt, om man vil have besøg. Indtil videre har omkring 60 procent af praksis i Region Hovedstaden taget i mod tilbuddet.

To dage om ugen i otte måneder af året tager jeg på besøg. Resten af tiden er jeg på kontoret. 

For tiden er er det astmabehandling, jeg fortæller om, for der er kommet nye anbefalinger. Nu skal alle astmapatienter have inhalationssteroid. Det er helt nyt, så det skal jeg fortælle om i dag.

08.30
Denne klinik har jeg ikke været ved før. Lægen står allerede i opgangen og tager imod mig. Jeg præsenterer mig selv og lægger vægt på, at jeg kommer fra lægemiddelenheden i Region Hovedstaden.

Her har jeg først booket lægen i et kvarter og så sygeplejersken i et kvarter. Det er det tidsinterval, der passer bedst i forhold til patienter i almen praksis. Man kan nå rigtig meget på et kvarter.

Vi bruger en metode, der hedder ’Academic detailing,’ hvor man får leveret de vigtigste budskaber på den tid, man har. Hvis jeg kun når at komme igennem med én ting, så har jeg på forhånd udvalgt det vigtigste budskab.

Lægen fortæller, at man efter corona-årene ikke har været helt konsistente i forhold til at få indkaldt alle patienter til årskontrol, så det vil de tage fat på igen.

Samtalen går godt, og vi booker allerede et besøg i efteråret, hvor vi skal kigge på ADHD-behandling. 

08.45
Jeg går længere ned ad gangen og finder sygeplejerskens lokale. Hver klinik indretter sig forskelligt, og i denne klinik er det hende, som har mest direkte kontakt til astmapatienterne, så vi får også en god snak. 

09.00 
Jeg kan lige nå at cykle hjem og svare på mails. Det er begyndt at regne, så jeg tjekker lige DMI, om jeg skal tage toget, eller om jeg kan cykle videre. Det er heldigvis kun en byge. 

10.15 
Jeg cykler mod det næste lægehus. Jeg går ind i klinikken, som er helt tom. Jeg har været her før, så jeg tager det roligt, hænger overtøj og cykelhjelm og sidder og venter i venteværelset.

Det er SoSu-assistenten, som jeg har aftalt et møde med her. Hun kommer lidt for sent, fordi hun har travlt og lige har været i konsultation. Jeg sætter altid et minutur på 13 minutter, når jeg går i gang, så ved de, at når det bipper, er tiden ved at være gået.

Hun har selv været på en del efteruddannelse og ser mange patienter. Vi taler blandt andet om ’Tjek på inhalation’, og at de gerne må skrive det på recepten, så patienterne også får inhalationsteknikken vist på apoteket.

10.45 
Jeg sørger altid for, at jeg har afsat 12 minutter plus transporttid mellem hvert besøg. Jeg skal bare cykle lige så hurtigt, som Google Maps tror, jeg cykler, så går det.

Jeg kommer til en klinik, jeg har været ved i november, så de kan alle sammen huske mig. Det er rigtig fedt. Jeg når lige at sludre med KBU-lægen, som jeg også hilste på sidst.

Lægen er på akut hjemmebesøg, så de ved ikke, om hun når at være med til mødet. Det sker ofte i praksis. Jeg går i gang med at tale med jordemoderen og KBU-lægen i stedet.

De er rigtig interesseret i viden om devices. Ofte ender jeg med at aftale at eftersende en del placebo-devices, så de har dem i klinikken og kan træne patienterne i inhalationsteknik.

11.45 
Lægen kommer lige efter, at vi er færdige, og jeg er ved at pakke min taske. De andre fortæller om besøget, og hun synes, det er ærgerligt, at hun er gået glip af det. Det viser sig, at den næste praksis ligger lige ved siden af, og at hun kender dem godt.

Lægen beslutter at droppe sin frokostpause og følge med mig over i den anden klinik. Det er skønt, når man kan mærke, at de er glade for besøget og får noget ud af det. 

12.00 
Det bliver en større flok her, jeg holder oplæg for. Der er lægen fra den foregående praksis, to læger fra denne klinik og en sygeplejerske. Jeg har ikke været i dette lægehus før, men det går godt. De tre læger er rigtig godt inde i stofområdet.

Min fordel er jo, at jeg har kunnet grave mig ned i området på forhånd, mens almen praksis sidder med helt vildt mange indikationer, de skal have styr på, så jeg oplever stort set aldrig, at jeg ikke kan svare på det, de spørger om. 

12.30 
Jeg indser lige, at hvis jeg tager S-toget frem for at cykle til den næste praksis, kan jeg nå at få lidt frokost. Turen tager syv minutter, så jeg når bare en lille bid. Jeg prøver altid at lave så effektive dage som muligt. Når først jeg er i det, mærker jeg ikke, at det måske er lidt hektisk. 

13.00 
Toget har sparet mig noget tid, og der ligger en stor genbrugsbutik ved siden af den praksis, jeg skal ind i. Jeg køber næsten kun i genbrugsforretninger, så jeg går lige hurtigt ind og oser. Der hænger en flot kjole, som jeg køber. 

13.30 
Det er en stor klinik med mange læger i. Jeg har heller ikke været her tidligere. De er seks læger og en masse sygeplejersker. Når det er sådan et gruppemøde, tager vi lige en runde på, hvad de laver hver især i forhold til astmapatienterne. Der er lidt mere stille rundt om bordet, end jeg er vant til.

Men da mødet er slut, kommer tre af lægerne hen og roser oplægget og spørger til materialet, jeg har med. Én vil vide, om jeg kommer hvert halve år med et nyt emne.

Det er dejligt og bekræftende, når man kan mærke, at det, jeg kommer med, kan bruges. De booker mig med det samme til at komme om et halvt år og tale om ADHD-behandling.

14.10 
Jeg hopper på S-toget igen. 

14.20 
Jeg mødes med min nye kollega Armin foran en klinik. Han skal følge med og observere, hvordan jeg laver besøgene, og hvad der typisk bliver spurgt til, for han skal snart selv rundt og lave den slags besøg i almen praksis.

Jeg snakker lige lidt med ham om lavpraktiske ting som, at jeg altid hænger min jakke op, så jeg er klar, når de har tid og er mest effektiv, og hvordan jeg sætter mig i venteværelset og forsøger ikke at ligne en patient. 

14.30 
Imens vi taler, kommer der en ud og henter os. Jeg har været i praksis før, men hende her har jeg ikke truffet før. Jeg taler med tre praksispersonaler på en gang.

De tre her er ikke særligt meget inde over den medicinske behandling, så her taler vi mere om devices, og jeg lover at sende dem placebo-devices efterfølgende. 

15.00 
Jeg har nu fire lægebesøg i rap. Et kvarter til hver. Og så lynhurtigt ind i næste konsultationsrum. 

15.15 
Armin følger efter mig med en stol under armen, for der er ikke nok stole inde hos lægerne.

15.30 
Man skal aldrig lægge så mange møder så tæt på hinanden, men det går lige, og det giver Armin et godt indtryk af, hvor forskellige besøgene kan være, og hvor forskellige ting man taler om.

16.00 
Nu er jeg færdig. Helt færdig. Jeg vælger at cykle de 14 kilometer hjem , så jeg lige kan klare hjernen og få lidt lys, inden solen går ned. 

17.00 
Hver gang jeg har været inde ved en læge, så skriver jeg noter ned. Dels noterer jeg eventuelle spørgsmål, jeg skal vende retur på, dels skriver jeg ned, hvem jeg lover devices og materialer, og så skriver jeg også ned, hvis der er noget, jeg skal gøre anderledes næste gang. 

I dag er det blevet for sent, så det meste må vente til i morgen, men jeg bruger lige et kvartes tid på at skrive de vigtigste betragtninger ned, som jeg ikke nåede i løbet af dagen.

17.30 
Når jeg er i praksis forsøger jeg egentlig at holde mine aftener fri, fordi det er krævende at være så meget på. Men i dag er jeg kommet til at invitere venner på besøg, og de kommer nu. Vi laver mad sammen og spiller brætspil hele aftenen. 

22.45 
Mine venner går hjem. Nu er jeg virkelig træt, men har haft en god dag. Det giver mig rigtig meget arbejdsglæde at være ude i almen praksis.

De roser én så meget, og de er så glade for at få den her hjælp, og de roser også materialet rigtigt meget. Det skal jeg huske at fortælle mine kollegaer på kontoret i morgen, for materialet er deres fortjeneste.

Læs det samlede Pharma her.