Gå til indhold
Pharmadanmark logo
Ferie og fridage

Planlæg din ferie

Vil du planlægge din ferie i god tid? Få overblik over hovedferie, varsling og ferie på forskud, så du trygt kan aftale ferien med din arbejdsgiver.

Sådan planlægger du ferie

Ferie er lettere at få på plads, når du er ude i god tid. Meld derfor dine ønsker til arbejdsgiveren så tidligt som muligt.

Bliver I ikke enige, kan arbejdsgiveren placere ferien. Det kræver dog, at reglerne om varsling bliver overholdt.

Regler for ferie

Hvornår ligger hovedferien?

Du har som udgangspunkt ret til tre ugers sammenhængende sommerferie (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden fra 1. maj til 30. september. Vil du dele ferien op, skal du aftale det med din arbejdsgiver.

Hvornår skal ferie varsles?

Det er en god idé at ønske ferie i så god tid som muligt. Hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvornår du skal holde ferie, kan du risikere, at din arbejdsgiver bestemmer tidspunktet for ferien.

Din arbejdsgiver skal dog senest varsle dig tre måneder før hovedferien (sommerferien) og mindst 1 måned før øvrig ferie, hvis de fastlægger, hvornår du skal holde ferie.

Kan du holde ferie på forskud?

Du kan holde ferie, før du har optjent den, hvis du laver en aftale med din arbejdsgiver. Det kaldes ferie på forskud. Aftalen bør være skriftlig, så I begge ved, hvad der gælder.

Jeg har ikke nok feriedage

Har du ikke optjent nok ferie, kan du måske holde ferie på forskud. Det kræver en aftale med din arbejdsgiver. Aftalen bør være skriftlig, så du undgår tvivl senere.

Har du brug for juridisk hjælp?

Du kan altid kontakte vores juridiske team, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. 

Tlf.: 39 46 36 05
Mail: jura@pharmadanmark.dk

 Har du brug for juridisk hjælp?