Gå til indhold
Pharmadanmark logo

CV-sparring workshop (Aalborg)

Tilmeld

Pharmadanmarks karrierevejleder Danny har delt en masse kloge ord om, hvor vigtigt det er at beskrive, hvem man er, på sit CV. Men lykkes det dig egentlig at kommunikere den person, du er, gennem dit CV? Hvor mange andre har læst dit CV igennem efter du sidst opdaterede det? Og hvem synes andre, du er ud fra dét, du har skrevet?

 

Alt dette håber vi på at kunne hjælpe dig med til vores CV-sparring workshop!

 

Det kan være meget skræmmende at skulle præsentere sig selv professionelt over for fremmede mennesker - men det er noget, man bliver nødt til at gøre i løbet af sin karriere. Vi håber derfor på at skabe et trygt rum, hvor der er mulighed for at øve sig i lige netop dét.

 

Vi kommer til at afholde 11 sparringsrunder i alt; seks med henblik på at give og få feedback på sit CV og fem med henblik på at give og få feedback på sin elevator pitch.

 

Det er gratis at deltage i arrangementet, og alle er velkomne til at deltage, uanset om man er medlem af Pharmadanmark eller ej. Pharmadanmark giver ydermere forplejning, som kan tilvælges ved tilmelding.

 

Det eneste, du skal medbringe, er en computer med dit CV, dig selv og en lille smule gå-på-mod! Der er ingen krav til tidligere erfaring eller hvilket semester du er på.

 

Når vi er færdige med dagen, opfordrer vi til at tage ud og få en lille is og/eller øl, forhåbentlig sammen med nogle nyfundne venner.

 

Tidsplan for dagen:

Kl. 17 - velkomst

Kl. 17:15 - CV-sparring

Kl. 18 - opsummering og spisepause

Kl. 18:40 - elevator pitch sparring

Kl. 19:15 - afslutning (og evt. is)