Gå til indhold
Pharmadanmark logo

Aarhus fra vandet – Kom med på RIB-bådtur

Tilmeld
Aarhus fra vandet – Kom med på RIB-bådtur

Vind i håret og rockstar-briller på. Okay, rockstar-brillerne kan måske blive hjemme, men vinden i håret, den garanterer vi til gengæld.


Hvis du er vild med vand, nysgerrig på Aarhus’ historie eller bare har lyst til at opleve byen fra en helt ny vinkel, så er dette arrangement lige noget for dig. Her får du mulighed for at se og høre om Aarhus i både et historisk og nutidigt perspektiv, samtidig med at du oplever dyrelivet i Aarhus Bugt.


Aarhus SeaRangers står for turen i deres RIB både, og du bliver guidet af folk med speciale i historie, arkitektur og biologi.


Hvad kan du glæde dig til
-    Oplev Aarhus fra en ny vinkel
-    Prøv en tur i RIB-båd, som er en hurtig og robust gummibåd bygget efter militærstandarder
-    Lær mere om Aarhus’ historie og udvikling
-    Se, om du kan spotte en sæl før de andre

 

Program
17.00: Velkomst på Marselisborg Havn
17.00-17.30: Omklædning til sejlertøj og gennemgang af sikkerhedsinstruktioner
17.30-18.30: RIB sejlads
18.30-19.00: Afslutning på havnen

 

Praktisk information
Beklædning: SeaRangers har alt beklædning og sikkerhedsudstyr til sejladsen. Medbring flade sko og fornuftigt tøj til at gå rundt på havnen inden og efter turen.
 

Parkering 
Der er fri parkering ved Tangkrogen og tidsbegrænset parkering på Marselisborg Lystbådehavn.

 

Sikkerhed/vejr

Der sejles altid efter vejrforholdene og med den største sikkerhedsmargen. SeaRangers’ både og personale er godkendt af Søfartsstyrelsen. Hvis vejret bliver så dårligt, at turen må aflyses, får du besked på sms senest 2 timer før start.
 

Hvem kan deltage?

Arrangementet er for medlemmer. 

Praktik og tilmelding
Aarhus SeaRangers - Region Midtjylland
Marselisborg Havnevej 3
8000 Aarhus C
-
Deltagelse
Deltag i arrangementet fysisk
Tilmelding
Senest: 4. september 2026
Tilmeld