Overenskomst for Ph.D.-ansatte

Er du i gang med en ph.d., eller overvejer du at starte? Så er det vigtigt, at du kender dine løn- og ansættelsesvilkår. Selvom ph.d.-stillinger ofte følger det offentlige område, gælder der særlige regler og aftaler – afhængig af hvor du er ansat. Vi hjælper dig med at forstå dine rettigheder, uanset om du er tilknyttet universitet, hospital eller virksomhed.

Ph.d.-stipendiat på universitet

Er du ansat som ph.d.-stipendiat på et universitet, følger din løn AC-overenskomsten i staten. Du er både indskrevet ved universitetet og ansat i en tidsbegrænset stilling. Lønnen finansieres typisk af universitetet.

Få hjælp til at forstå din overenskomst:

Erhvervs-ph.d

Er du Erhvervs-ph.d.?

Som Erhvervs-ph.d. er du ansat i en virksomhed og samtidig indskrevet ved et universitet. Din løn finansieres af virksomheden, som kan få tilskud gennem Innovationsfonden. Der skal laves en særlig ansættelsesaftale.

Gå til innovationsfonden her
ph.d på hospital

Ph.d.-ansættelse på hospital

Er du ph.d.-ansat i en region – f.eks. på et hospital – er du typisk dækket af AC-overenskomsten i regionerne. Du indskrives samtidig ved et universitet som led i dit forskningsprojekt.

ph.d forløb i kommune

Ph.d.-forløb i en kommune

Ansættes du som ph.d. i en kommune, gælder AC-overenskomsten i kommunerne. Det gælder uanset om ph.d.-forløbet foregår alene eller i samarbejde med universitetet.

ph.d via proffesionshøjskole

Ph.d. via professionshøjskole

Undervisere på professionshøjskoler har mulighed for at gennemføre en ph.d. i samarbejde med et universitet. Løn og finansiering aftales individuelt – enten af professionshøjskolen selv eller i fællesskab med andre institutioner.

Du kan regne med at få juridisk rådgivning

Har du brug for juridisk hjælp?

Du kan altid kontakte juridisk rådgivning, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Kontakt vores juridiske team på:

Tlf. 3946 3605
Mail: jura@pharmadanmark.dk.