Personlige forbindelser

Brug dit netværk aktivt i jobsøgningen

Når du søger job, er dit netværk et af de stærkeste kort, du har. Mange stillinger bliver aldrig slået op, men bliver i stedet besat gennem relationer og anbefalinger. Det gælder også i life science-branchen, hvor personlige forbindelser ofte skaber adgang til jobmuligheder, du ellers ikke ville opdage.

Hos Pharmadanmark oplever vi, at netværksbaseret jobsøgning er en effektiv vej til nye muligheder, og derfor har vi samlet vores bedste råd i en guide, du kan bruge som støtte i din proces.

Download guide til jobsøgning via netværk

Et netværk er mere end dine nærmeste kolleger

Det består af alle de mennesker, du har mødt i din faglige hverdag. Det kan være tidligere kolleger, studiekammerater, samarbejdspartnere eller faglige kontakter fra konferencer, kurser og arrangementer. At bruge sit netværk i en jobsøgningssituation handler ikke om at bede om job, men om at række ud og skabe forbindelser, der på sigt kan føre til samtaler, anbefalinger og indsigt i muligheder, du ikke selv havde fundet. Netværk handler om at dele viden, være nysgerrig og gøre sig synlig på en måde, der føles naturlig for dig.

Få sparring og støtte til din netværksstrategi

Hos Pharmadanmark tilbyder vi gratis individuel karrierevejledning, hvor vi hjælper dig med at bruge dit netværk strategisk og målrettet. Vi tager udgangspunkt i din faglighed, dine erfaringer og det, du ønsker at opnå, og vi lægger sammen en konkret plan for, hvordan du kan tage næste skridt. I samtalen kan vi for eksempel se på, hvordan du kontakter en specifik person, hvordan du følger op, og hvordan du bruger den viden, du får, til at komme videre i din jobsøgning.

Vi møder mange medlemmer, der bliver overraskede over, hvor meget deres netværk faktisk kan bruges – og hvor villige folk er til at hjælpe, når man først tager det første skridt.

Du kan også bruge netværk aktivt i forbindelse med personlighedstest og rekruttering, f.eks. ved at få indsigt i virksomhedskultur, ledelsesstil eller typiske opgaver i en bestemt stilling.

Uanset om du har brug for sparring til at komme i gang med din netværksstrategi eller du har brug for generel hjælp til dit arbejdsliv, så er det vigtigt at kontakte os. Vores karrierevejledere står altid klar til at hjælpe dig i hele dit arbejdsliv.

Har du brug for hjælp?

Du kan altid kontakte karrierevejledningen, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring til din karriere eller jobsituation. 

Email: karriere@pharmadanmark.dk
Telefon: 3946 3630
Telefontid: Mandag–torsdag: 9.30–16.00 og fredag: 9.30–14.00