En lokkende gulerod: Har du styr på, hvordan aktieoptioner fungerer?

Hvorfor bliver du i dit job? På grund af de spændende opgaver, den gode løn, kollegerne eller mulighederne for at udvikle dig?

Der er sjældent kun én grund.

Et væld af faktorer spiller ind – og det betyder også, at arbejdspladserne skal sætte ind på mange fronter for at fastholde deres medarbejdere.

Et af de lidt mere særlige redskaber, virksomhederne kan tage i brug, er aktieaflønning.

Der findes mange former for aktieaflønning, men de typiske ordninger, vi støder på, er disse tre:

• Aktieoptioner: Optioner er en ret til at købe eksisterende aktier i virksomheden på et senere tidspunkt og til en allerede fastlagt kurs.

• Warrants: Warrents er en ret til at tegne nyudstedte aktier i virksomheden til en fastsat kurs. Dette bruges f.eks. i startups, hvor medarbejdere får tildelt aktier som en del af lønpakken.

• Restricted stock units (RSU): RSU genkendes ved, at medarbejderen modtager et antal aktier uden betaling, men hvor ansættelse over længere tid typisk er en betingelse.

Bemærk, at både aktieoptioner og warrants er rettigheder, så du har ikke pligt til at udnytte optionerne.

Fælles er også, at der ofte går noget tid, før optionerne bliver til reel værdi.

Man kan altså kalde aktieoptionsaftaler for en form for gulerod: Hvis du bliver på arbejdspladsen, ligger der en potentielt stor økonomisk gevinst og venter på dig.

Modner over tid

Det varierer, hvor langt ude i fremtiden den økonomiske gulerod ligger. Det afhænger af den enkelte aftale.

En typisk aktieoptionsaftale er bygget op sådan, at dine optioner modnes – eller ”vester”, som det hedder på aktiesprog – løbende, mens du er ansat. Modningsperioden kan f.eks. strække sig over tre, fire eller fem år.

Det betyder, at du ikke nødvendigvis får adgang til hele den potentielle værdi på én gang. Retten til at udnytte dine optioner og købe eller få tildelt aktier optjenes gradvist.

Samtidig kan du få nye aktieoptioner undervejs. Resultatet kan være, at du efter nogle års ansættelse stadig har en betydelig mængde optioner, som endnu ikke er modnet – og som du altså ikke får glæde af, hvis du får nyt job og forlader virksomheden.

Ergo: Arbejdspladsen har gjort det uhyre attraktivt for dig at blive.

Du må gerne gå – men hvad efterlader du på bordet?

Mange virksomheder skelner mellem en ”good leaver” og en ”bad leaver”, når det gælder aktieoptionsaftaler.

Der kan være forskellige definitioner af de to begreber, men overordnet er en ”good leaver” en medarbejder, der bliver opsagt af virksomheden (og det ikke skyldes medarbejderens mislighold), og en ”bad leaver” er en medarbejder, der selv opsiger sin stilling (og det ikke skyldes virksomhedens mislighold).

Det er vigtigt at understrege, at en “bad leaver” ikke nødvendigvis er en medarbejder, der har gjort noget forkert. Det betyder blot, at man selv siger op.

De aftaler, vi typisk ser blandt Pharmadanmarks medlemmer, er udformet sådan, at hvis man selv siger op (”bad leaver”), vil de aktieoptioner, som endnu ikke er modnet, bortfalde ved fratrædelsen.

Hvis man bliver opsagt (”good leaver”), kan der ofte være forskellige muligheder for at beholde ikke-modnede aktieoptioner ved fratrædelsen. Det afhænger af den enkelte aftale.

Det gennemgående er, at vi ofte ser aktieoptionsaftaler, hvor den potentielle værdi kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

For den enkelte medarbejder kan spørgsmålet derfor blive meget konkret: ”Er det nye job attraktivt nok til, at jeg er villig til at opgive den potentielle gevinst, der ligger i de optioner, som endnu ikke er modnet?”

Husk på, at der hvert år kan komme en ny portion aktieoptioner til bunken. Der vil altså hele tiden være en mulig gevinst at ane i horisonten.

Et guldbur – eller en win-win?

Aktieoptioner bliver nogle gange beskrevet som et guldbur eller gyldne lænker.

Og det er egentlig et ganske præcist billede. Der er ingen låst dør. Medarbejderen kan frit sige op, og der er ikke nogen begrænsning på, hvilken konkurrent medarbejderen må gå til – som det f.eks. er tilfældet med klausuler.

Men på vej ud ad døren kan man med en aktieoptionsaftale være nødt til at efterlade en betydelig potentiel økonomisk gevinst.

Det er en effektiv måde for virksomhederne at holde fast i dygtige medarbejdere – og på den anden side af bordet er der også mange, der oplever aktieoptionerne som en positiv mulighed.

Hvis virksomheden klarer sig godt, kan medarbejderen også få del i værdistigningen, og det kan altså hurtigt blive en win-win for begge parter.

Kontakt vores jurister

Hvis du får tilbudt en aktieoptionsaftale, er det vigtigt, at du forstår hele aftalen. Det er f.eks. mindst lige så vigtigt at forstå betingelserne for modning og fratrædelse som at se på antallet af optioner, der står i aftalen.

Du skal også huske, at en potentiel værdi på papiret ikke er det samme som penge på kontoen. Den afhænger både af virksomhedens udvikling og af, om du fortsat har retten til optionerne, når de kan udnyttes.

Vi opfordrer til, at du altid får gennemgået en aktieoptionsaftale af vores jurister, inden du skriver under – og igen før du siger op. Vi sidder klar til at hjælpe, så tøv ikke med at hive fat i os.