Få styr på din løn som offentligt ansat

Offentligt ansat

Som offentlig ansat, f.eks. i en styrelse, på universitet eller et sygehusapotek er din løn fastlagt i en overenskomst, der sikrer dig både grundløn og tillæg. Det giver dig en klar ramme og gode muligheder for at forhandle løn ud fra din erfaring og dine opgaver.
Regnskab laves

Vi giver dig overblikket med Pharmadanmarks løntabeller for offentligt ansatte, der kan give dig et indblik i, hvad andre med din anciennitet, erfaring og kompetencer får i løn.

Se løntabel

Sådan er din løn som offentligt ansat opbygget

Din løn består af:

  • Løntrin – afhænger af din anciennitet
  • Centralt fastsatte tillæg – f.eks. hvis du er cand.pharm. eller videnskabelig assistent
  • Kvalifikationstillæg – baseret på dine faglige kompetencer
  • Funktionstillæg – gives for særlige arbejdsopgaver
  • Engangsvederlag – f.eks. som anerkendelse for en særlig indsats
Stat og region bruger det samme lønsystem, men beløbene for trin og tillæg kan variere.

Hvad betyder anciennitet for din løn?

Når du er nyuddannet, bliver du som udgangspunkt indplaceret på løntrin 4, som er et 2-årigt trin. Derefter følger løntrin 5, 6 og 8, der alle er 1-årige. Din placering afhænger af, hvor længe du har arbejdet efter endt kandidatuddannelse.

Sådan tæller du din anciennitet

  • Medregn år og måneder med relevant arbejde efter kandidatgraden
  • En godkendt ph.d.-uddannelse tæller også med
  • Arbejde under bachelor- eller kandidatstudiet tæller ikke

Hvornår kan du forhandle løn?

Du har krav på en lønforhandling:

  • Ved ansættelse
  • Én gang om året derefter
Forhandlingerne foregår gennem din tillidsrepræsentant eller Pharmadanmark. Det er en del af overenskomsten. Tidspunktet for de årlige forhandlinger kan variere afhængigt af din arbejdsplads.

Er du i tvivl, anbefaler vi, at du spørger:

  • Din tillidsrepræsentant
  • Din nærmeste leder
  • HR-afdelingen

Brug løntabellerne som pejlemærke

Løntabellerne viser det aktuelle niveau for løntrin og tillæg i stat og region. De giver dig overblik over, hvad du har krav på – og hvad du kan forhandle dig til.

Få personlig rådgivning

Er du usikker på, om du får den rigtige løn som offentligt ansat? Har du spørgsmål til anciennitet, tillæg eller dine muligheder for forhandling?

Vi hjælper dig med:

  • Gennemgang af din løn og anciennitet
  • Rådgivning om tillæg og vederlag
  • Støtte til lønforhandling gennem din tillidsrepræsentant
Du kan regne med at få juridisk rådgivning

Har du brug for juridisk hjælp?

Du kan altid kontakte juridisk rådgivning, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Kontakt vores juridiske team på:

Tlf. 3946 3605
Mail: jura@pharmadanmark.dk.