Gå til indhold
Pharmadanmark logo
Overenskomster

Overenskomst for ph.d.-ansatte

Er du i gang med en ph.d., eller overvejer du at starte? Så er det vigtigt, at du kender dine løn- og ansættelsesvilkår. Bliv klogere her.

Når du er ph.d.-ansat, gælder der forskellige regler, når det kommer til løn- og ansættelsesvilkår.

Selvom ph.d.-stillinger ofte følger det offentlige område, gælder der særlige regler og aftaler – afhængigt af, hvor du er ansat.

Vi hjælper dig med at forstå dine rettigheder, uanset om du er tilknyttet universitet, hospital eller virksomhed.

Ph.d.-stipendiat på universitet

Er du ansat som ph.d.-stipendiat på et universitet, følger din løn AC-overenskomsten i staten.

Du er både indskrevet ved universitetet og ansat i en tidsbegrænset stilling – og lønnen finansieres typisk af universitetet.

Erhvervs-ph.d.

Som erhvervs-ph.d. er du ansat i en virksomhed og samtidig indskrevet ved et universitet.

Din løn finansieres af virksomheden, som kan få tilskud gennem Innovationsfonden.

Ph.d.-ansættelse på hospital

Er du ph.d.-ansat i en region – f.eks. på et hospital – er du typisk dækket af AC-overenskomsten i regionerne.

Du indskrives samtidig ved et universitet som led i dit forskningsprojekt.

PPh.d.-forløb i en kommune

Ansættes du som ph.d. i en kommune, gælder AC-overenskomsten i kommunerne.

Det gælder, uanset om ph.d.-forløbet foregår alene eller i samarbejde med et universitet.

Ph.d. via en professionshøjskole

Undervisere på professionshøjskoler har mulighed for at gennemføre en ph.d. i samarbejde med et universitet.

Løn og finansiering aftales individuelt – enten af professionshøjskolen selv eller i fællesskab med andre institutioner.

Har du brug for juridisk hjælp?

Du kan altid kontakte vores juridiske team, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. 

Mail: jura@pharmadanmark.dk
Tlf.: 39 46 36 05

 Har du brug for juridisk hjælp?