Gå til indhold
Pharmadanmark logo
Overenskomster

Løn for privatansatte

Når du er privatansat, er det dig selv, der forhandler din løn. Det er derfor vigtigt, at du har styr på dine vilkår, og at du ved, hvad du kan forvente, når det gælder løn i din branche.

Ved du, hvad du er værd?

Det er vigtigt, at du er godt klædt på, når du skal forhandle din løn og dine vilkår.

Vores lønstatistik for privatansatte og vores lønberegner giver dig et indblik i, hvad andre med din erfaring og dine kompetencer får i løn.

Er du omfattet af en overenskomst?

Enkelte privatansatte medlemmer er omfattet af en overenskomst, hvor lønnen – eller en del af den – er aftalt på forhånd.

Tjek, om din arbejdsplads har en overenskomst

De fleste privatansatte medlemmer er dog ikke dækket af en overenskomst. Det betyder, at hele lønnen er til individuel forhandling.

Det stiller større krav til dig og din forberedelse, men giver dig samtidig også mulighed for at forhandle en løn, der matcher din erfaring og værdi.

Sådan foregår din lønforhandling

Der findes ikke én fast model for, hvordan løn bliver forhandlet i det private. Det afhænger af, hvad der står i din ansættelseskontrakt, og hvilke retningslinjer virksomheden følger – det står ofte beskrevet i en personalehåndbog.

I nogle virksomheder er der faste tidspunkter for lønforhandling – f.eks. hvert forår – i andre skal du selv tage initiativ.

Uanset hvad, bør du forberede dig grundigt og kende din markedsværdi.

Læs også vores guide til lønforhandling, så du er godt klædt på til samtalen både før, under og efter mødet.

Få personlig rådgivning

Er du i tvivl om, hvordan du skal forberede dig, eller hvad du kan kræve til din lønforhandling?

Vi hjælper dig med:

  • Argumenter til din forhandling

  • Vurdering af dit lønniveau

  • Hjælp til vores lønstatistik

  • Afklaring af dine rettigheder

Har du brug for juridisk hjælp?

Du kan altid kontakte vores juridiske team, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. 

Mail: jura@pharmadanmark.dk
Tlf.: 39 46 36 05

 Har du brug for juridisk hjælp?