Gå til indhold
Pharmadanmark logo
Arbejdsløshedsordning

Arbejdsløshedsordning for dig som er bosat i udlandet

Hvis du bor i udlandet og har brug for støtte fra Pharmadanmarks arbejdsløshedsordning, er der et par vigtige forhold, du skal være opmærksom på.

Pharmadanmarks arbejdsløshedsordning giver dig et økonomisk supplement til dagpenge, hvis du bliver ufrivilligt ledig.

Hvis du vil vide mere om ordningen, hvordan du kan få støtte, og hvor meget støtte du kan få, har vi samlet det hele til dig på linket herunder.

Bor du i udlandet?

Hvis du bor i udlandet, er der en række forhold, du skal være opmærksom på, når det gælder PDA.

Du kan få PDA i op til 26 uger, når du bor i udlandet – normalt dækker PDA i op til 52 uger.

For at modtage de resterende 26 uger (så du i alt når op på maks. 52 uger) skal du være flyttet tilbage til Danmark indenfor 52 uger, efter at du er begyndt at modtage støtte fra PDA.

TIN (Tax Identification Number)

Det er en forudsætning for udbetaling af PDA, at du oplyser dit TIN (Tax Identification Number).

TIN anvendes af de enkelte landes skattemyndigheder – både i og uden for EU – til identifikation af en skatteyder. Oplysningerne vil via TIN-nummeret blive udvekslet med andre EU-lande – bl.a. for at kunne vurdere, hvor en person er skattepligtig.

Det kan være vanskeligt for nogle personer at finde eller få sit TIN, og nogle lande kan også have lange sagsbehandlingstider for at udstede et TIN. 

Vores anbefaling er derfor, at du sørger for at indhente TIN fra skattemyndighederne i dit bopælsland i så god tid som muligt, før dine PDA-udbetalinger forventes at skulle starte. 

Det skal understreges, at Pharmadanmark ikke er ansvarlig for indhentning af TIN, og at vi ikke kan udbetale PDA-støtte uden TIN.

Hvis du er bosat i et EU-land, kan du finde information om, hvordan du finder dit TIN-nummer på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Hvis du er bosat uden for EU, kan du finde yderligere information på OECD’s hjemmeside.

Hvordan oplyser jeg mit TIN?

Du bedes oplyse dit TIN til Pharmadanmark ved at sende en mail til pda@pharmadanmark.dk.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, kan du altid kontakte medlemsservice. 

Mail: pd@pharmadanmark.dk 
Tlf.: 39 46 36 00

Har du brug for hjælp?