Gå til indhold
Pharmadanmark logo
Arbejdsløshedsordning

Værd at vide som modtager af arbejdsløshedsordningen

Når du er bevilliget støtte fra arbejdsløshedsordningen, er der en række forhold, du skal være opmærksom på – og vigtige deadlines, du skal overholde for at få udbetalt støtte. Husk, at du skal være aktivt jobsøgende for at være berettiget til at få PDA-støtte.

PDA er Pharmadanmarks arbejdsløshedsordning, som giver dig et økonomisk supplement til dagpenge, hvis du bliver ufrivilligt ledig.

Hvis du vil vide mere om ordningen, hvordan du kan få støtte, og hvor meget støtte du kan få, har vi samlet det hele til dig på linket herunder.

Indberet hver måned

Når du har fået godkendt din PDA-ansøgning, skal du hver måned lave en indberetning for at få udbetalt støtte din PDA-støtte.

Det er vigtigt, at du altid laver en indberetning – også hvis du holder ferie – ellers mister du muligheden for at få støtte i 52 uger.

Hvis du har haft deltidsarbejde, skal du også rapportere arbejdstimer.

Feriedage og arbejdstimer modregnes i din PDA-ydelse. Hele uger med pause fra PDA betyder, at du forlænger din mulighed for støtte i den anden ende.

Du modtager hver 1. i måneden et link til indberetning. Linket sendes på mail og kan altid findes på ”Min side” under ”Beskeder”.

I indberetningen skal du: 

  • Angive om du har fået nyt job med ja/nej

  • Notere arbejdstimer og -sted, hvis du har arbejdet deltid

  • Notere ferie, orlov og anden pause fra PDA

  • Bekræfte, at oplysningerne er korrekte ved at godkende tro- og loveerklæringen

Når du klikker på ”Gem” sendes indberetningen til Pharmadanmark, og du får en kvittering for modtagelse på mail.

Indberetningsskemaet er åbent for redigering frem til og med deadline, og du skal gemme hver gang, du redigerer. Du vil modtage en kvitteringsmail hver gang, du gemmer din indberetning.

PDA-perioder er ikke som a-kassens

Støtte fra PDA udbetales i perioder á 4 eller 5 uger. Perioderne afviger altså fra a-kassens perioder.

PDA’s deadline for indberetning er typisk midt i måneden, og understøttelsen er til disposition den sidste bankdag i måneden. Du får tilsendt en opgørelse, hvor din PDA-støtte er angivet, via e-Boks.

PDA-perioder 

Her kan du se kommende PDA-perioder. Deadline for indberetning er angivet til højre.

Uge 51-3 (15-12-2025 - 18-01-2026): Deadline 18-01-2026

Uge 4-7 (19-01-2026 - 15-02-2026): Deadline 15-02-2026

Uge 8-11 (16-02-2026-15-03-2026): Deadline 15-03-2026

Uge 12-16 (16-03-2026 - 19-04-2026): Deadline 19-04-2026

Uge 17-20 (20-04-2026 - 17-05-2026): Deadline 17-05-2026

Uge 21-24 (18-05-2026 - 14-06-2026): Deadline 14-06-2026

Uge 25-29 (15-06-2026 - 19-07-2026): Deadline 19-07-2026

Uge 30-33 (20-07-2026 - 16-08-2026): Deadline 16-08-2026

Uge 34-38 (17-08-2026 - 20-09-2026): Deadline 20-09-2026

Uge 39-42 (21-09-2026 - 18-10-2026): Deadline 18-10-2026

Uge 43-46 (19-10-2026 - 15-11-2026): Deadline 15-11-2026

Uge 47-50 (16-11-2026 - 13-12-2026): Deadline 13-12-2026

Vigtigt om deadlines

Det er vigtigt, at du overholder deadlines for indberetning – i værste fald risikerer du at gå glip af støtte.

For at få PDA-støtten udbetalt i slutningen af måneden, skal du overholde deadline for indberetning, som altid er den sidste dag i PDA-perioden og ligger medio måneden.

Overholder du ikke periodens deadline, kan du stadig indberette frem til og med den sidste dag i måneden. I så fald vil periodens støtte først komme til udbetaling sammen med næste PDA-periode i slutningen af den efterfølgende måned. 

Den sidste dag i måneden er den ultimative deadline. Overholder du ikke denne deadline, får du ikke støtte for denne periode.

Sådan søger du om PDA

Søg op til 1 måned før din første ledighedsdag. Vi kan ikke give støtte bagud.

  1. Log ind på ”Min side”

  2. Klik på "Ansøg om PDA"

  3. Upload lønsedler og opsigelse

Indberet hver måned. OBS: Fristen for PDA er ikke den samme som a-kassens.

Sådan søger du om PDA

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, kan du altid kontakte medlemsservice. 

Mail: pd@pharmadanmark.dk 
Tlf.: 39 46 36 00

Har du brug for hjælp?