Nyt i seniornetværkene
Her kan du finde kommende arrangementer og nyt fra vores seniornetværk. Vil du høre mere om netværket, møderne og prøve at være med til et møde, så ring til kontaktpersonen for netværket.
Seniornetværket København-Sjælland: Suveræne svampe
Seniorfarmaceuter København-Sjælland inviterer til foredrag med professor, PhD & Dr. Scient Lene Lange om suveræne svampe.
I foredraget berettes om alt det, svampe kan bidrage med – fra de magiske muligheder for vores sundhed til deres geniale bidrag til en mere bæredygtig verden. Bedre for klimaet, mere plads til biodiversitet og forbedret ernæring og sundhed.
Lene Lange har i 2024 skrevet bogen "Suveræne svampe”.
Dato: onsdag 9. september 2026 kl. 14-16
Adresse: Mødet afholdes i Pharmadanmark, Codanhus, Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg
Tilmelding: SMS eller telefon til Jytte Jacobsen på 26 83 19 23
Seniornetværket Jylland-Fyn: Museumsbesøg
Seniorfarmaceuter Jylland-Fyn inviterer til besøg og rundvisning på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum.
Vi skal opleve særudstillingen Folkegaven. Folkegaven bestod oprindeligt af en samling værker af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt, som kunstnerparret skænkede ifm. etableringen af museet. Deres grundtanke var klar: "Kunsten skulle ikke sælges – den skulle deles."
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt var særdeles produktive kunstnere, men fastholdt princippet om ikke at sælge deres værker. Derfor blev mange af værkerne opbevaret gennem årene – ikke glemt, men bevaret. I anledning af museets 50-års jubilæum vises nu 67 af disse værker for første gang.
Yderligere information om arrangementet udsendes pr. mail.
Dato: tirsdag 22. september 2026 kl. 11
Adresse: Birk Centerpark 1, 7400 Herning
Tilmelding: Send en mail til Lis Jørgensen på: lisogpeter@hotmail.com
Bliv en del af netværket
Deltag i netværket med andre seniormedlemmer og få inspiration gennem oplæg, aktiviteter og fællesskab.
Ring eller send en besked til en kontaktperson fra det netværk, du kunne tænke dig at blive en del af.
København og Sjælland
Jytte Jacobsen: 26 83 19 23
Connie Sørensen: 60 43 32 81
Bjarne Fjalland: 30 57 42 59
Jylland og Fyn
Lis Bøgebjerg Jørgensen: 25 13 16 48
Birte Nilausen: 93 99 72 12