Ledere
Få sparring på ledelse i et fortroligt netværk, hvor du kan udvikle dine kompetencer og udvide dit netværk – uanset om du er leder eller på vej dertil.
Vores ledernetværk er for dig, der arbejder med ledelse eller ønsker at blive leder i life science-branchen.
I netværket mødes du med andre i et fortroligt rum, hvor I deler erfaringer, sparrer og udvikler jeres ledelsespraksis sammen.
Hvad får du ud af det?
Du får nye perspektiver på din rolle som leder og styrker dine kompetencer gennem sparring og refleksion.
Du får blandt andet:
Sparring på konkrete ledelsesudfordringer
Indblik i andre lederes erfaringer
Mulighed for at dele din egen viden
Refleksion over dine karrierevalg
Et stærkere personligt ledernetværk
Din deltagelse skaber også værdi for din arbejdsplads.
Du bidrager med ny viden, konkrete løsninger og adgang til et stærkt fagligt netværk, som kan styrke organisationens udvikling.
Hvem er netværket for?
Der findes flere ledernetværk afhængigt af din erfaring og rolle.
Netværk for personaleledere: For dig med ansvar for medarbejdere, budget og daglig ledelse. Du har typisk flere års ledelseserfaring.
Netværk for kommende ledere: For dig, der ønsker en lederrolle og har erfaring med uformel ledelse og mindst to års erhvervserfaring.
Hvordan foregår det?
Et netværk består af minimum 12 deltagere, som selv sætter dagsorden og indhold.
Møderne tager udgangspunkt i jeres konkrete udfordringer og skaber rum for erfaringsudveksling og refleksion.
Det første møde faciliteres af Pharmadanmark. Herefter planlægger og faciliterer deltagerne netværket selv med støtte fra karrierevejledere.
Hvor mødes I?
Første møde afholdes i Pharmadanmarks lokaler på Frederiksberg.
Efterfølgende kan I fortsætte i disse lokaler eller skiftes til at være værter for møderne.
Hold kontakten
Alle netværk har deres eget digitale netværksrum, hvor I kan skrive sammen og dele dokumenter.
Du kan finde netværksrummet på MinSide.
Bliv en del af netværket
Få sparring, inspiration og nye relationer med andre ledere i life science-branchen.