Den 84. farmaceutiske verdenskongres (FIP) afholdes 31. august - 3. september 2025 i København. Det meddeler International Pharmaceutical Federation (FIP). FIP blev senest afholdt i København i 1982. "FIP er glad for at kunne samle den globale farmacifamilie i København igen efter mere end 40 år. Vores valg af denne placering er en afspejling af det stærke danske medlemskab af FIP og disse medlemmers store entusiasme for at engagere sig internationalt for at dele de seneste fremskridt og innovationer inden for vores fag fra hele verden. Jeg håber, at mange vil sætte datoen i deres kalender og vil deltage i denne internationale begivenhed," siger Paul Sinclair, præsident, FIP. Kongressen arrangeres af FIP med støtte fra bl.a. Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark. Kongressens tema meddeles inden længe. En styrkeposition I Pharmadanmark tager formand Stine Hasling Mogensen afholdelsen i Danmark som et skulderklap til det mangeårige danske engagement i FIP. ”Danmark har gennem mange år haft en stærk tilstedeværelse på FIP, og vores medlemmer har hvert år præsenteret forskningsprojekter med ny viden, især fra apotekspraksis. Danmark har også markeret sig som et land med høje ambitioner for farmaceuters og life science-specialisters virke, ligesom den danske life science-industri har fået Danmark på verdenskortet med innovative behandlinger og gjort lægemidler og anden sundhedsteknologi til en dansk styrkeposition. Derfor giver det god mening, at farmaceuter og andre fagfolk samles i netop København,” siger hun.     FIP har otte sektioner, og på kongressen har det hidtil været apotekssektionen, Community Pharmacy Section, som har fyldt mest. ”Men FIP har i de senere år også haft ambitioner om at være et stærkt kongrestilbud til deltagere fra den farmaceutiske industri og fra forskningsinstitutioner – og om at gøre sin indflydelse gældende på de områder også,” siger Stine Hasling Mogensen. Et foregangsland I Danmarks Apotekerforening ser Jesper Gulev Larsen også frem til FIP i København. ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i bestyrelsen var både stolte og glade, da FIP henvendte sig i vinter og spurgte, om vi kunne støtte, at København blev værtsby for FIP kongressen 2025. Vi har en lang tradition for at være aktive i FIP. To danske apotekere har været præsident for organisationen, og vi har været flittige til at deltage i den årlige kongres rundt om i verden,” siger han og fortsætter: ” Det er noget helt særligt at deltage i så stor en begivenhed i sit eget land. Vi er på mange måder et foregangsland, når det kommer til apotekspraksis, og jeg håber derfor, at rigtig mange apotekere og ansatte fra de danske apoteker vil prioritere at deltage i kongressen og vise alt det, som danske apoteker står for. ”  1.800 deltagere FIP – eller The International Pharmaceutical Federation – er en international organisation, grundlagt i 1912. Den repræsenterer mere end fire mio. farmaceuter og forskere inden for farmaci. FIP er officielt tilknyttet WHO og arbejder for at forbedre den globale sundhed ved at styrke apotekspraksis og farmaceutisk forskning. Organisationen afholder en årlig kongres i skiftende byer. I år finder den sted i Cape Town i Sydafrika under temaet ’Innovating for the future of health care’, og her ventes 1.800 deltagere fra 90 lande. 

Alle offentligt ansatte – herunder Pharmadanmarks medlemmer i regioner, stat og kommune – har haft mulighed for at deltage i afstemningen om de overenskomstaftaler, som blev indgået i sidste måned. 97,9 pct af de afgivne stemmer har stemt ja, 2,1 pct. har stemt nej, og i alt har 43,3 pct. af de stemmeberettigede medlemmer i de 26 medlemsorganisationer i hovedorganisationen Akademikerne afgivet deres stemme. De nye overenskomster er dermed pr. 1. april trådt i kraft for 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne. De gælder for to år. ”Jeg er glad for, at opbakningen til de opnåede overenskomstresultater er så stor, for det viser, at medlemmerne – også Pharmadanmarks – kan se sig selv i de resultater, der er opnået på deres vegne ved forhandlingsbordet. De krav, vi fik fra medlemmerne før forhandlingerne, var ikke mindst markante lønforbedringer, og det har vi opnået for alle tre ansættelsesområder,” siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark. Hun fremhæver også forbedringer mht. til at indrette arbejdslivet. Det sker ikke mindst med en nyskabelse i form af opsparingskontoen. Med kontoen kan den del af pensionsindbetalingerne, der overstiger 15 pct. veksles fra pension til løn eller opsparing, der kan bruges til at holde pauser i arbejdslivet fx i forbindelse med karriereskifte eller større uddannelsesforløb.  ”Et af kravene fra Pharmadanmarks medlemmer var netop mere fleksibilitet, så det er meget positivt, at vi sammen med arbejdsgiverne har fundet en model, som leverer på det. I en tid, hvor der er stor behov for kompetente, engagerede medarbejdere overalt på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de offentlige arbejdspladser er attraktive at være på, uanset hvor man er i sit arbejdsliv. Det er opsparingskontoen en del af løsningen på, men fleksibilitet er naturligvis et emne, vi i Pharmadanmark og de øvrige fagforeninger løbende vil arbejde med at skabe forbedringer på,” slutter Stine Hasling Mogensen. Læs mere på Akademikernes hjemmeside

I går afholdt Pharmadanmark det første fagforum om bæredygtighed i life science, hvor der blev stillet skarpt på udfordringer såvel som muligheder i udvikling af den grønne omstilling. Karl Anker Jørgensen, professor på Institut for kemi ved Århus Universitet, er faglig tovholder på det nye fagforum, og han indledte aftenen med at fremhæve data fra en rapport fra Teknologisk Institut, der viser, at fokus på bæredygtighed og miljøpåvirkning er øget markant bare i perioden fra 2020 til 2023.  Michael Hallgren, direktør for API forretningen i Danmark og USA samt ansvarlig for produktionen i Kalundborg i Novo Nordisk, lagde stærkt ud med et meget inspirerende oplæg om, hvordan Novo Nordisk arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed. Emnet er ikke nyt for Novo Nordisk, der i en årrække har haft fokus på både de sociale og miljømæssige effekter af virksomhedens produktion og har sat et mål om nul miljøpåvirkning i 2045. Alle virksomhedens produktionssites kører derfor på bæredygtig energi, og de er således CO2-neutrale i forhold til energiforbrug. Der er stor opmærksomhed på underleverandører og cirkulær økonomi, fx i forhold til genanvendelse af dele i devices.  Michael Hallgren lagde vægt på, at Kalundborg er hjørnestenen i Novo Nordisks forretning, da det er her størstedelen af Novo Nordisk produktion af insulin og GLP1-analoger foregår. Novo Nordisk har haft produktion i Kalundborg i mere end 50 år og gennem en årrække investeret massivt i området. Aktuelt investerer virksomheden mere end 60 mia kr. i udbygning af produktionsfaciliteterne i Kalundborg. Det er den største life science-investering nogensinde på europæisk plan. Et af særkenderne ved Kalundborg er Symbiosen. Det er en sammenslutning af industrier, som blev dannet for mere end 50 år siden, og som er mulig, da der ingen intern konkurrence er mellem de forskellige virksomheder, og afstanden mellem dem er kort. Formålet med samarbejdet er, at overskud og restprodukter fra en virksomhed bør anvendes i en anden virksomhed. Aktuelt er der ca. 26 strømme såsom vand, energi og materialer, der cirkulerer mellem de forskellige fabrikker og virksomheder, men målet er at få så mange med som muligt, da det giver større mulighed for at dele strømme. Et godt eksempel på samarbejdet i Symbiosen er, at restprodukter fra gæringsprocessen på Novo Nordisk først anvendes til produktion af biogas og dernæst ledes gennem en varmeveksler for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme, for til sidst at blive omdannet til tørstof, som bruges til gødning på marker. Derudover har Novo Nordisk stort fokus på udnyttelse af overskudsvarmen fra produktionen, og når den nuværende udvidelse af produktionskapaciteten i Kalundborg står færdig, forventes det, at varmeproduktionen fra køleanlæg vil kunne opvarme mere end 44.000 husstande. En anden kongstanke bag samarbejdet er at være åben og dele idéer, så andre kan lade sig inspirere af erfaringerne fra samarbejdet. I Kalundborg undervises derfor alt fra grundskoleelever til studerende i tankegangen bag Symbiosen, og rationalet bag Symbiosen bruges aktuelt ved opbygning af et nyt site i North Carolina.   Michael Hallgren rundede af med at fortælle, at en af virksomhedens andre ambitioner er optimering af gæringsprocessen – det kræver dog, at der forskes mere i og opnås større viden om processen ved gæringen.  Karl Anker Jørgensen rettede i sit oplæg blikket på API (active pharmaceutical ingredient) produktion, og hvordan den kan gøres mere miljøvenlig. Data viser klart, at der er brug for optimering, idet farmaindustrien er 40 pct. mere miljøbelastende end bilindustrien. API'er fremstilles ud fra en række molekyler og kræver kemiske solventer mv. i processen. Særligt gas og olie er vigtige råstoffer til fremstilling af basiskemikalier, og mangel på fx gas kan derfor føre til mangel på lægemidler og give restordrer. Aktuelt går det desværre den forkerte vej for bl.a. Danmark – antallet af publikationer stiger ganske vist indenfor nogle områder, men samtidig falder betydningen af den danske forskning. Lige nu ser det ud til, at andre dele af verden er ved at overhale os i forhold til den grønne omstilling – Kina har fx været ekstrem omstillingsparat og bedre til at se muligheder end begrænsninger. Kina er derfor gået fra udelukkende at være et produktions- til et innovationsland. En af udfordringerne er de regulatoriske rammer, som kan være med til at bremse udviklingen og den grønne omstilling, da det gør det væsentligt mere kompliceret at skifte produktionsproces. Danmark har imidlertid stærke industrier og stærke forskningsmiljø samt sætter miljøet højt – ifølge Karl-Anker Jørgensen kan Danmark gå forrest, hvis der er politisk vilje til det.  Han rundede af med at introducere ’greener’ begrebet samt, hvilke principper der er fokus på i den grønne omstilling af life science-industrien: e-faktor, atomøkonomi, proces-masse intensitet, space-time udbytte, mindre toksiske og miljøbelastende reagenser og solventer samt mindre energikrævende reaktioner – herunder katalyse.  Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om dette spændende emne?  Så hold øje med arrangementskalenderen – Pharmadanmark er i samarbejde med Karl Anker Jørgensen allerede i gang med at planlægge efterårets arrangementer i fagforummet. 

QA (Quality Assurance) er afgørende for at sikre, at produkter opfylder de nødvendige standarder for sikkerhed, effektivitet og kvalitet inden for GMP. Funktionen omfatter udvikling og implementering af systematiske processer designet til at forhindre fejl og fremme kontinuerlig forbedring. Anders Clausen har arbejdet med QA i en lang årrække og er i dag selvstændig i firmaet c-Compliance.  Af Christian K. ThorstedPharma 02/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - kvalitet QA sikrer, at lægemiddelvirksomheders kvalitetssikringssystem følger de gældende retningslinjer for farmaceutiske og biologiske produkter og sikrer overholdelse af nationale og internationale krav. Anders Clausen. Foto: Privat.”Der er brug for et system omkring lægemiddelvirksomheders arbejde med kvalitet, og det er den funktion, man har som QA’er. På den måde er det en vigtig funktion, for når man hæver det lidt op, så er det jo et spørgsmål om, at jeg er med til at sikre, at patienten får et sikkert produkt, der har den effekt, som det skal have. Det er også derfor, jeg har været på området i så mange år – man sidder med et stort ansvar,” siger farmaceut Anders Clausen. Han har arbejdet  inden for quality assurance og quality control i Novo Nordisk i mere end 20 år og som Director of Quality Assurance i biotekfirmaet  Rheoscience. Han etablerede i 2008 c-Compliance, som hjælper forskellige lægemiddelvirksomheder med deres kvalitetsarbejde. ”Mange mindre virksomheder – fortrinsvis start-up firmaer – har ikke QA opgaver nok til at fylde en fuldtidsstilling, og de har måske ikke langsigtet finansiering til en fastansat QA. Der kan c-Compliance så hjælpe med at løse de forskellige opgaver relateret til kvalitet,” forklarer Anders Clausen.Kræver samarbejde Opgaverne inden for QA omfatter blandt andet rådgivning og assistance ved opbygning og vedligeholdelse af kvalitetssystemer, udarbejdelse af Standard Operation Procedures (SOPs), træning og uddannelse af medarbejdere i GMP (Good Manufacturing Practice ) og kvalitetsforståelse, kvalitetssikring i forbindelse med udstyrskvalificering og procesvalidering – og support i forbindelse med myndighedsinspektioner, både før, under og efter inspektionen. ”Lejlighedsvist kan jeg godt opleve, at holdningen til QA er, at det da bare er noget, som lige skal fikses i baglokalet, så kvaliteten er i orden – og så kan dem i produktionen eller salgsafdelingen ellers gøre deres vigtige arbejde. Men det er bare sådan, at kvalitet ikke er noget, man bare opnår ved at have en kvalitetssikringsperson. Det kræver et tæt samarbejde i virksomheden,” understreger Anders Clausen. QA-specialister arbejder tæt sammen med for eksempel produktionsafdelingen for at overvåge overholdelsen af regulatoriske krav, gennemføre audits og reviews, samt håndtere kvalitetsrelaterede spørgsmål gennem produktets livscyklus. Dette sikrer, at produkterne ikke kun opfylder de lovgivningsmæssige krav, men også lever op til virksomhedernes og forbrugernes forventninger til høj kvalitet. ”Man kan sige, at QA er myndighedernes forlængede arm, men egentlig fungerer man som brobygger mellem de omfattende og strenge regulatoriske krav og dagligdagens praktiske udfordringer. Man skal derfor balancere mellem forskellige interesser.”  Eksterne audits En af de vigtige opgaver – og en opgave Anders Clausen finder særligt interessant – er udførelse af audits inden for GMP og GDP – God Distributionspraksis, altså det regelsæt, der gælder for distribution og lagerhold af lægemidler. Det er audits, han både gennemfører internt på kundens eget anlæg og hos kundens leverandører. ”Jeg tager fysisk ud på anlæggene og laver et uafhængigt review af deres  kvalitetssystem på vegne af mine kunder – mange virksomheder har samarbejdspartnere eksempelvis til produktion af forsøgsmedicin eller indholdsstoffer , og de skal naturligvis også leve op til lovgivningens kvalitetskrav. Det handler for mig om at gå ud og stille kritiske spørgsmål for at blive sikker på, at de har styr på deres processer. Svarene sammenholder jeg med de krav, der er i de europæiske GMP guidelines,” siger han og fortsætter: ”Langt de fleste gange ser det pænt ud, og jeg kan pege på enkelte muligheder for forbedringer. Men der er også de tilfælde, hvor der er forhold, som der skal rettes op på, og som leverandøren skal komme med en plan for at rette op på  – og i meget sjældne tilfælde også de tilfælde, hvor jeg må fraråde min kunde at fortsætte samarbejdet med leverandøren.” Han slutter: ”De fleste virksomheder, jeg auditerer, tager det som et positivt input til deres kvalitetssystem, og for mine kunder er det en tryghed for, at der har været nogen uafhængige personer ude og kigge på deres samarbejdspartnere.” Læs den anden artikel i kapitlet Fra molekyle til medicin – kvalitet: QC står på mål for lægemidlernes kvalitet Læs det samlede Pharma her.