Pharmadanmark og Dansk Industri sætter i dette indlæg fokus på udfordringerne ved at relevante uddannelser for life science-industrien bliver kortere. Life science-industrien vil i et højvækst-scenarie komme til at mangle 6500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d frem mod 2030. Med regeringens nye life science strategi bliver der igen – og denne gang meget konkret – i gang sat initiativer, som skal understøtte branchen yderligere. Vi vil gerne anerkende den opbakning, som vi har fået her. Hvis life science industrien skal kunne indfri sit store vækstpotentiale på 370 mia. kr. i 2030, så er netop kvalificerede medarbejdere helt afgørende. De er det vigtigste råstof. Især i en så videnstung branche, hvor 32 pct. af de life science-ansatte har en lang videregående uddannelse, og ni pct. har en ph.d. eller en forskeruddannelse. Det bør konkret betyde, at uddannelseslandskabet også fremadrettet skal indrettes, så det kan levere kloge hoveder og hænder med de fornødne kompetencer. Vi mener derfor, at man skal være meget varsom med at forkorte uddannelseslængden til 75 ECTS på kandidatuddannelser, der retter sig mod life science-industrien. Det kan lyde teknisk, men en forkortelse kan få kommende studerende til at vælge andre uddannelsesretninger og ligeledes svække kvaliteten af de fremtidige kandidater og ph.d.er. Derudover er det især de ”våde” uddannelser, sundheds- og naturvidenskab, som er kendetegnet ved mange undervisningstimer og meget laboratorietid, der vil blive særdeles hårdt ramt af en forkortelse af uddannelseslængden. Og sidst men ikke mindst risikerer man med en ændring i uddannelseslængden at lægge en betydelig del af uddannelsesbyrden over på en i forvejen presset life science-industri, der mangler medarbejdere. Det er positivt, at regeringens nye life science-strategi understreger, at kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling. Blandt andet står der, at adgang til kvalificeret arbejdskraft kræver et vedholdende fokus på at sikre, at der er uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgslen i life science-industrien. Det indebærer blandt andet, at der er et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser på relevante uddannelser, fastslås det. Derfor er det afgørende at ændringer i uddannelseslandskabet ikke trækker i den anden retning. Udfordringerne med kvalificeret arbejdskraft er ikke et dansk fænomen, det gør sig gældende i store dele af Europa. EFPIA, den europæiske brancheorganisation for lægemiddelindustrien, har faktisk identificeret kvalificeret arbejdskraft som den næst-vigtigste faktor, der afgør placeringen af farmaceutiske investeringer i EU. Det understreger, hvor vigtigt det er, at virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast i fremtiden har adgang til de nødvendige kompetencer og selvom vi får dygtige folk udefra kan det ikke stå alene, vi skal også selv uddanne fremtidens medarbejdere til life science-branchen. Vi håber derfor, at man fra politisk side er opmærksom på, at ændringerne i uddannelseslandskabet kommer til at række langt ind i fremtiden og dybt ind i selve grundlaget for nogle af de vækstindustrier, som Danmark skal bygge sin fremtid på. De efterspurgte kompetencer til life science-industrien skal sikres. Der er brug for en løbende tilgang af unge fra universiteterne, der har gjort sig gode erfaringer i et laboratorie, og som har den bedst mulige uddannelse i bagagen. Både studerende og erhvervslivet skal kunne se sig selv i ændringerne. Målet er klart: Danmark skal være blandt de meste attraktive lande for udvikling, test, produktion og salg af lægemidler, medicinsk udstyr og sundheds- og velfærdsløsninger.

Der er netop lanceret en ny life science-strategi for Danmark. Hele fire ministre er på vegne af regeringen afsender: Erhvervsminister Morten Bødskov (S), Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) samt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Strategien bygger på anbefalingerne fra Life Science Rådet fra december 2023, hvor branchens aktører – bl.a. Pharmadanmark – er kommet med forslag til, hvad dansk life science har brug for.  Pharmadanmarks direktør Susie Stærk Ekstrand har repræsenteret Pharmadanmark i rådet, og hun er stolt over at være i et land, hvor man er så ambitiøs på branchens vegne. Når branchens aktører og politikere går sammen, kan vi gør det endnu bedre i Danmark, og væksten kan fordobles. Hun er særlig glad for ambitionen om, at Danmark skal være i verdensklasse og skal kunne uddanne og tiltrække de bedste medarbejdere. Hun understreger også, hvor vigtigt det er, at der er fokus på forskning, klinisk udvikling og rammevilkårene for life science startups . Alt sammen til gunst for patienterne. ”Den succes, som dansk life science nyder, bygger på kompetente, engagerede medarbejdere, og derfor er det så vigtigt, at strategien konkret forholder sig til, hvordan vi i fællesskab løser den udfordring, der ligger i, at industrien kan få de medarbejdere, den har brug for. Vi har alle en fælles interesse i, at attraktive videns- og produktionsjob både bevares og skabes herhjemme, og det kræver fokus på tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft," siger hun. Life science-industrien er videnstung, og som Pharmadanmarks Life Science Barometer viser, så vil industrien i et højvækst-scenarie komme til at mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. 32 pct. af de ansatte i life science-industrien har en lang videregående uddannelse, og 9 pct. har en ph.d. eller en forskeruddannelse. Susie Stærk Ekstrand hæfter sig ved, at regeringen bl.a. vil etablere en international elitesommerskole på udvalgte områder inden for life science, der skal udvikle danske talenter og opbygge internationale netværk. Og at der også er tiltag, der skal åbne Danmark yderligere for international arbejdskraft til branchen – udenlandske kolleger er nemlig en del af løsningen. ”Grundlæggende er det meget positivt, at regeringen med strategien tydeligt tilkendegiver, at vi har at gøre med en meget vigtig branche for Danmark, som har brug for de bedst mulige rammevilkår – og at en stærk life science-branche ikke alene er godt for den danske samfundsøkonomi, men også gavner patienterne i form af nye, innovative behandlinger. Nu ser jeg frem til at se strategien ført ud i livet, Heldigvis er strategien meget konkret og med klart angivne mål” slutter hun. Strategien indeholder i alt 31 initiativer fordelt på seks områder; de berører områder som adgang til sundhedsdata, innovation i sundhedssektoren og internationalt samarbejde og sundhedsdiplomati – og uddannelse. Læs strategien her

Regeringen har præsenteret sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne samt reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Pharmadanmark roser intentionen om, at regeringen vil give flere unge mulighed for at prøve kræfter med mere praktisk orienterede fag, men er også bekymret for, hvad reformen vil gøre for fødekæden af unge til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics). ”Man er nødt til at sikre, at life science-området kan få de kloge hoveder, der er brug for; nu og i fremtiden. Fra det Life Science-barometer, Pharmadanmark har lavet, ved vi, at industrien frem mod 2030 kommer til at mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. Det må uddannelsessystemet kunne levere på,” siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark. Hun fortsætter: ”Vi bekymrede over, at man vil skærpe karakterkravet til STX og HTX. Først og fremmest kan det være med til at skabe et A og et B hold, især kønsmæssigt. Men det kan også rykke på hele fødekæden til brancher som life science, der er så vigtige for Danmark. STX og HTX er nemlig den primære leverandør af unge til universiteterne.” Stine Hasling Mogensen er af den grund da også glad for, at regeringen vil se på, hvordan man kan styrke det gymnasiale tilbud, så det er tonet mod STEM-fagene. Der skal således oprettes en ny og mere praktisk og erhvervsrettet gymnasieuddannelse kaldet EPX. Her får et farmakologifag plads. ”Jeg synes, at man burde overveje, at farmakologi også kommer ind på HTX og STX, for på den måde kan vi lægge grundstenen til, at flere unge får øjnene op for det her fantastisk spændende område og senere vælger en life science-rettet uddannelse,” slutter hun. Overordnet set skal reformen bl.a. give studerende nye og mere fleksible veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på universiteterne og forbedre mulighederne for livslang læring. Læs mere om reformen her

Det nye blad indeholder sidste kapitel i artikelserien Fra molekyle til medicin – her fokuserer vi på nogle af de fagfolk, som arbejder for at sikre, at lægemidlerne bliver brugt optimalt og sikkert. Læs også om en bekymrende tendens: Pharmadanmarks jurister må håndtere flere bortvisningssager. Du kan også orientere dig om alle Pharmadanmarks aktiviteter i Årsberetning 2023-2024.Læs det samlede Pharma her.