Regeringen har præsenteret sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne samt reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Pharmadanmark roser intentionen om, at regeringen vil give flere unge mulighed for at prøve kræfter med mere praktisk orienterede fag, men er også bekymret for, hvad reformen vil gøre for fødekæden af unge til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics). ”Man er nødt til at sikre, at life science-området kan få de kloge hoveder, der er brug for; nu og i fremtiden. Fra det Life Science-barometer, Pharmadanmark har lavet, ved vi, at industrien frem mod 2030 kommer til at mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. Det må uddannelsessystemet kunne levere på,” siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark. Hun fortsætter: ”Vi bekymrede over, at man vil skærpe karakterkravet til STX og HTX. Først og fremmest kan det være med til at skabe et A og et B hold, især kønsmæssigt. Men det kan også rykke på hele fødekæden til brancher som life science, der er så vigtige for Danmark. STX og HTX er nemlig den primære leverandør af unge til universiteterne.” Stine Hasling Mogensen er af den grund da også glad for, at regeringen vil se på, hvordan man kan styrke det gymnasiale tilbud, så det er tonet mod STEM-fagene. Der skal således oprettes en ny og mere praktisk og erhvervsrettet gymnasieuddannelse kaldet EPX. Her får et farmakologifag plads. ”Jeg synes, at man burde overveje, at farmakologi også kommer ind på HTX og STX, for på den måde kan vi lægge grundstenen til, at flere unge får øjnene op for det her fantastisk spændende område og senere vælger en life science-rettet uddannelse,” slutter hun. Overordnet set skal reformen bl.a. give studerende nye og mere fleksible veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på universiteterne og forbedre mulighederne for livslang læring. Læs mere om reformen her

Det nye blad indeholder sidste kapitel i artikelserien Fra molekyle til medicin – her fokuserer vi på nogle af de fagfolk, som arbejder for at sikre, at lægemidlerne bliver brugt optimalt og sikkert. Læs også om en bekymrende tendens: Pharmadanmarks jurister må håndtere flere bortvisningssager. Du kan også orientere dig om alle Pharmadanmarks aktiviteter i Årsberetning 2023-2024.Læs det samlede Pharma her.

Farmaceut Mette Christoffersen arbejder i Sundhed og Ældre i Herning Kommune, hvor hun især fokuserer på at styrke medicinfagligheden hos kommunens plejepersonale. Det højner fagligheden, at de faktisk kender noget til den medicin, de giver til borgerne, understreger hun.Af Christian K. Thorsted / Foto: PrivatPharma 05/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner Medicinhåndtering er et kendt risikoområde, og der sker ikke sjældent medicineringsfejl i den kommunale hjemmepleje, hjemmesygeplejen samt på plejecentre og bosteder. Én af løsningerne er at højne personalets viden og kompetencer om medicin; og det er netop det primære jobindhold for farmaceut Mette Christoffersen i Herning Kommune, Sundhed og Ældre. Farmaceut Mette Christoffersen, Sundhed og Ældre i Herning Kommune.”Jeg går rigtig meget op i, at jeg kan tilføre personalet en viden om medicin, der blandt andet gør, at de reagerer, hvis noget måske ikke er, som det skal være – herunder også at være opmærksom på, at symptomer hos borgeren kan være en bivirkning af medicinen. Min mission er at øge medicinfagligheden og på den måde være med til, at vi gør det bedre for borgerne. Min største glæde er, når jeg kan se, at vi faktisk lykkes med det,” siger Mette Christoffersen. Hun har været ansat i stillingen i snart 12 år og kontaktede i sin tid selv Herning Kommune og gjorde opmærksom på, at kommunen burde have én som hende ansat til at øge medicinsikkerheden og kvaliteten. Hun startede i en projektstilling og blev derefter fastansat. ”For mig er det helt oplagt, at der er brug for en farmaceut til at understøtte det vigtige arbejde ude hos borgerne – medicin fylder jo ofte meget ikke mindst hos vores ældre borgere; hvordan sørger vi for, at deres behandling er så effektiv og sikker som mulig? Det troede jeg på, jeg kunne bidrage til med min lægemiddelfaglighed, og det gjorde man i Herning Kommune altså også,” siger hun og fortsætter: ”Jeg mener, at der i kommunen bør være nogen, som primært har fokus på medicin, og som for eksempel kan hjælpe personalet til at blive bedre til at opdage, hvis en borger faktisk får det dårligt af den behandling, der skal behandle deres sygdom. Det er vigtigt at observere for bivirkninger og symptomer, især hos ældre, som ofte er skrøbelige og får mange præparater.”Undervisning i farmakologi Mette Christoffersen havde forud for sin ansættelse i en årrække i regi af fagforeningen FOA undervist SoSu-assistenter i farmakologi, og hun vidste derfor, at faggruppen ofte har et ønske om at blive klædt bedre på inden for medicinområdet. Det samme gælder for sygeplejersker, selvom begge faggrupper naturligvis gennem deres uddannelse har haft nogen undervisning i medicin. ”Men der er mange andre områder, der fylder på uddannelsen, og derfor giver det god mening at øge deres viden og kompetencer inden for medicin. Det giver tryghed, at man faktisk kender noget til den medicin, man giver til borgeren og også ved, hvornår man bør reagere og spørge en læge, eller i nogle tilfælde mig,” siger hun. SoSu-hjælperne undervises i medicinhåndtering, og her deltager en assistent fra hjemmeplejen og underviser i dokumentation. Mette står selv for undervisning i farmakologi, lægemiddelregning og medicinhåndtering og arrangerer derudover undervisning med eksterne undervisere i eksempelvis diabetes, KOL, obstipation og forebyggelse af urinvejsinfektioner.Fungerer som konsulent Udover at varetage undervisningsopgaver fungerer Mette Christoffersen også som konsulent, hvor personalet kan spørge hende til råds, hvis de har medicinrelaterede spørgsmål. ”Det kan være nogle meget praktiske spørgsmål, for eksempel en borger i eget hjem der skal have medicin mange gange på en dag, og hvor personalet ikke er til stede hele tiden: kan medicinen gives på andre tidspunkter, uden at det påvirker den medicinske behandling? Nogle gange kan jeg svare, at de godt kan gøre tingene mere rationelt, uden at det kommer i konflikt med borgerens sikkerhed og behandling. Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt et lægemiddel må gives i forbindelse med mad, og ofte kan der være spørgsmål om håndtering, holdbarhed og opbevaring. Det kan være alle typer af spørgsmål omkring medicin, som kan opstå, når man har sin daglige gang ude hos borgerne.” Hun fortsætter. ”Generelt vil jeg gerne prøve at gøre arbejdsgangene lidt lettere for personalet og arbejdsbyrden omkring borgernes medicinering mindre tung, men samtidig medvirke til at optimere lægemiddelbehandlingen og lægge vægt på, hvor det er særligt vigtigt at give medicinen på en bestemt måde.”Glade for at få viden Mette Christoffersen oplever, at plejepersonalet er glade for at få mere viden om lægemidler, og at hendes indsats bærer frugt. Hun mener godt at kunne mærke, at medarbejderne i Sundhed og Ældre blandt andet gennem undervisning og sparring er vant til at forholde sig til medicin. ”Mange af dem bruger mig også meget, hvis de har konkrete spørgsmål. Jeg sender et nyhedsbrev ud en gang om måneden og laver en quiz ved årsskiftet, for at personalet på en sjov måde får gentaget de vigtigste budskaber. Men det er også klart, at vi har at gøre med et personale, som har meget travlt, og at det ikke er alle, der har tid til at bruge mig så meget i hverdagen. Men det er min oplevelse, at alle anerkender, at medicin har stor betydning for de ældre borgere.”Kontakt til borgerne Mette Christoffersen har sjældent direkte kontakt til borgerne; dog gennemfører hun jævnligt undervisning for borgere på rehabiliteringshold, det kan for eksempel handle om behandlingen af KOL og osteoporose. Der kan dog være tilfælde, hvor en borger ringer direkte til hende og spørger til sin medicin, og hun kan også blive bedt om at tage med ud og se på borgerens medicin. ”Det er personalet, som kender den enkelte borger bedst, og derfor giver det bedst mening, at min kontakt primært er til medarbejderne. Men selvom jeg altså ikke har en nær relation til borgerne, så er det dem, der er i fokus, og jeg tænker meget på, hvordan jeg konkret kan gøre en forskel for de borgere, vi i Sundhed og Ældre skal hjælpe.” Mette Christoffersen kommer hver uge på Herning Kommunes rehabiliteringscenter, hvor hun gennemgår nye beboeres medicinlister samt medicinlister, hvor personalet har vurderet, at der er behov for en gennemgang. Efter gennemgangene kommer hun med forslag til ændringer, der kan drøftes med egen læge. Ofte bliver hun spurgt til, om specifikke symptomer hos en beboer kan have relation til et eller flere lægemidler på medicinlisten. ”Her kan jeg gennemgå præparaterne og foreslå, hvad personalet kan drøfte med de ordinerende læger. I visse tilfælde lykkes det eksempelvis at få ændret medicineringen, så borgeren slipper af med generende bivirkninger og får det meget bedre. Her er det en stor gave at have gjort en forskel”, slutter hun.   Plejepersonale afbrydes ofte i medicinrelateret arbejde Nogle af det kommunale plejepersonales udfordringer med medicin afdækkes i et nyt studie fra OUH og Syddansk Universitet. Fem kommuner indgik i studiet. ”Med flere og flere ældre og en stigende mangel på ansatte i hjemmesygeplejen har vi brug for at forstå, hvordan de ansatte arbejder med medicinen. Både hvilke opgaver de håndterer, og hvor lang tid de bruger på dem,” siger Carina Lundby, forskningsleder OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. I studiet fulgte forskerne ansatte i hjemmesygeplejen i hver af de fem kommuner i 10 dage. De mødte ind sammen med dem om morgenen, hvorfra de fulgte dem under både hjemmebesøg hos borgere samt kontor- og klinikarbejde. De registrerede, hvilke medicinrelaterede opgaver de ansatte håndterede, for eksempel bestilling, dispensering og administration af medicin. Forskerne registrerede også, hvor lang tid de brugte på opgaverne, og hvor ofte de blev afbrudt i dem. Forskerne fulgte sammenlagt 269 borgerforløb, og i mere end 50 procent af forløbene blev de ansatte afbrudt i deres medicinrelaterede arbejde, for eksempel af borgere eller kollegaer. I en femtedel af forløbene med afbrydelser blev de afbrudt fem eller flere gange. De ansatte brugte generelt mindre tid på medicinrelateret arbejde, end der var afsat til det. Til gengæld blev ikke alle medicinrelaterede opgaver udført i forhold til ’best practice’, for eksempel i forhold til nationale vejledninger for korrekt håndtering af medicin. ”Al denne viden er vigtig. Ansatte i hjemmesygeplejen bruger ekstremt meget tid på kompleks medicinhåndtering, som de ofte bliver afbrudt i. Det øger risikoen for fejl,” konkluderer Carina Lundby. At de ansatte i nogle tilfælde bruger mindre tid, end der er afsat, kender forskerne ikke årsagen til. ”Et bud kunne være, at de på grund af travlhed får udviklet nogle egne arbejdsgange for at være mere effektive. Men det skal vi selvfølgelig undersøge.” Læs de øvrige artikler i kapitlet Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner: Klinisk farmaci: optimal og rationel brug af lægemidler ”Vi frigør tid, så lægerne kan få mere tid til andre opgaver” ”Sundhedsydelserne giver en tættere relation til borgerne og skaber øget respekt om apotekets faglighed”   Læs det samlede Pharma her.

Udlevering af medicin og faglig rådgivning om den er kerneopgaven for apotekerne, men de har også en række andre vigtige funktioner og tilbud, herunder sundhedsydelser. Eksempelvis tilbyder apotekerne medicinsamtaler til danskere, som har svært ved at bevare overblikket over deres medicin. Mujeeb Safi, souschef på Bramminge Apotek, fremhæver det gode samarbejde med andre sundhedsprofessionelle om borgernes medicin.Af Christian K. Thorsted / Foto: PrivatPharma 05/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner Apoteket er det eneste sted i sundhedssektoren, hvor man kan gå direkte ind fra gaden og møde en sundhedsprofessionel i form af en lægemiddelekspert. Dermed er apotekerne borgernes sikkerhedsnet for korrekt og sikker medicinering. Men apotekerne løfter også andre opgaver, der skal styrke medicinefterlevelse, patientsikkerhed, forebyggelse og sundhedsfremme. ”I dag er der på apoteket meget mere fokus på rådgivning og sundhedsydelser; og mindre på alene at ekspedere i skranken. Vi er en del af sundhedsvæsenet, og vi er med til at aflaste andre steder ved at løse sundhedsrelaterede opgaver til gavn for borgerne. Jeg tror klart, at vi vil se et endnu tættere samarbejde med sundhedsvæsenet, og at apotekerne i Danmark kommer til at få en nøglerolle –ligesom man i øvrigt ser apotekerne have det rundt omkring i verden,” siger Mujeeb Safi, souschef på Bramminge Apotek i Sydvestjylland. Apoteket består af fire receptekspederende enheder; Bramminge Apotek – som er hovedapoteket – samt Krone Apoteket Broen Esbjerg, Brørup Apotek og Holsted Apotek. Mujeeb Safi har været på Bramminge Apotek siden 2017, men oprindeligt havde han egentlig tænkt sig at bruge sin farmaceutuddannelse til at gå forskervejen og arbejde i laboratorie. ”Men ret sent i uddannelsen nåede jeg frem til, at jeg meget hellere ville have den kontakt til lægemiddelbrugerne, som man har så meget af på et apotek – og de også meget forskellige opgaver som hverdagen på apotek byder på. Og så oplever man jo direkte på apoteket, at man kan gøre en forskel for borgerne ved for eksempel at identificere problemer i deres medicin og foreslå løsninger.”Tæt forhold til borgerne Bramminge Apotek har en række sundhedsydelser til borgere, hjemmepleje, plejehjem og bosteder; med udgangspunkt i medarbejdernes lægemiddelfaglige viden tilbyder apoteket blandt andet medicinsamtaler, tjek på inhalation, vaccination, kvalitetssikring af medicinhåndtering og undervisning af sundhedspersonale. ”Jeg synes, det er en meget spændende del af det at arbejde på apotek, fordi man får et helt andet forhold til borgerne. Nogle borgere tror, at vi bare udleverer medicinen, men når man så for eksempel har afholdt en medicinsamtale med dem, så får de en helt anden respekt for vores arbejde, og relationen til dem bliver meget tættere. De opdager, at de står over for en fagperson med en lang uddannelse i lægemidler,” siger han. Han fremhæver også det gode samarbejde med andre sundhedsprofessionelle om borgernes medicin. ”Vi har masser af kommunikation med blandt andet de praktiserende læger og plejepersonale om den enkelte borgers medicin og løser hver dag de mange forskellige udfordringer, der kan opstå. Vi ved, at forebyggelse af medicinproblemer, blandt andet i forbindelse med sektorovergange, kræver et stærkt og fortroligt samarbejde.” Han nævner også Bramminge Apoteks samarbejde med det kommunale sundhedscenter om at hjælpe patienter med psykiatriske diagnoser med at stoppe med at ryge. Rygning er langt mere udbredt blandt borgere med psykiske lidelser sammenlignet med den øvrige befolkning, og forskning viser, at et rygestop – også for borgere med psykiske lidelser – har en række positive følgevirkninger, såsom bedre psykisk helbred, færre sygdomstilfælde og lavere dødelighed. ”Men der er nogle særlige udfordringer for disse patienter, og der kan være behov for at justere deres dosis af psykofarmaka ved rygestop. Der kan vi gå ind og tilbyde en medicinsamtale, compliancesamtale eller medicingennemgang,” fortæller Mujeeb Safi.Tjek på inhalation Han har ikke svært ved at erindre konkrete eksempler, hvor han har opfanget borgere, der ikke anvender deres medicin korrekt, og som han direkte har kunnet hjælpe. ”Jeg har for eksempel mødt KOL- og astmapatienter, som jeg kunne konstatere hentede deres medicin for tidligt i forhold til, hvad de burde. Da jeg bad dem om at demonstrere, hvordan de brugte deres device, så kunne jeg se, at de brugte det forkert. Bagefter kunne jeg så have en dialog med dem om, at de måske kunne tale med deres læge om at bruge en anden inhalator, som gør det nemmere for dem at bruge medicinen rigtigt. Når de så senere kommer tilbage og siger, at de nu har det meget bedre med deres sygdom, så føler man, at man har gjort en forskel.”To slags gratis medicinsamtaler Mujeeb Safi fortæller, at man på apoteket også ofte møder borgere, der for eksempel har haft en blodprop og nu skal i behandling. ”Når vi ser dem første gang, kan de være i chok, og de ved meget lidt eller ingenting om deres medicin. I de tilfælde har de stor gavn af en medicinsamtale, så de kommer godt i gang med deres behandling. Det er en samtale, som kan give tryghed, viden og værktøjer, så man på den måde får det bedste ud af medicinen. Jeg oplever, at det er samtaler, som borgerne er rigtig glade for, og som er værdifulde for dem.” Apoteket tilbyder to slags gratis medicinsamtaler: Til borgere med nydiagnosticeret kronisk lidelse inden for de sidste seks måneder. Til borgere der oplever problemstillinger i forhold til brugen af medicin til kroniske lidelser og har været i behandling i mere end et år.   Robot giver plads til rådgivning I øjeblikket spiller implementering af en ny plukkerobot også en stor rolle for Mujeeb Safi – apotekets robot var blandt de første to i Danmark, men skal nu udskiftes efter 17 år. Robotteknologien bringer på ganske få sekunder varer direkte fra lageret direkte ud i skranken. ”Det sparer tid, som vi for eksempel kan bruge til at behovsafdække og rådgive kunderne. Vi kan stille de spørgsmål, der gør, at vi opdager, at borgeren har problemer med sin medicin, at der er interaktioner med anden medicin eller bivirkninger. Økonomisk er robotter en nødvendighed på apoteket, men perspektivet med at en robot giver plads til fagligheden er også meget vigtigt,” siger han og fortsætter: ”Jeg har selv ofte kunder i skranken, som er i behandling med flere forskellige slags blodtryksmedicin, men som stadig har et ustabilt blodtryk. Forklaringen kan være, at de også bruger det smertestillende lægemiddel ibuprofen, som de har købt i håndkøb. Det kan betyde, at de ikke får særlig meget ud af at tage af deres blodtryksmedicin, og at de måske får ordineret endnu mere af den. Derfor går jeg meget op i at spørge ind til, hvad folk ellers bruger af medicin.” I mange tilfælde får de også ibuprofen på recept, så derfor er det relevant at spørge ind til, om de har stabilt blodtryk, samt om de har nogle bivirkninger. I skranken kan Mujeeb Safi og hans kolleger også støde på noget så alvorlig som Triple whammy – det er den tredobbelte belastning af nyrerne, der forekommer, når en patient både er i behandling med ACE-hæmmer/AT-II-antagonister, diuretika og NSAID samtidig. "Det øger risikoen for akut nyresvigt, så der kontakter vi selvfølgelig straks lægen".Vaccination på apotek I de senere år har også vaccination fyldt meget på apotekerne, også på Bramminge Apotek. I år er apotekerne imidlertid ikke en del af det offentlige vaccinationsprogram for risikogrupperne mod influenza og COVID-19. ”Det ærgrer mig, at apotekerne ikke har fået den opgave i år, for det er virkelig en fordel for ældre og svage borgere, at de kan få deres vaccination på et lokalt apotek, som de kender, og som ligger tæt på deres bopæl. Så det, håber jeg, bliver en opgave for os igen,” slutter han.   Læs de øvrige artikler i kapitlet Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner: Klinisk farmaci: optimal og rationel brug af lægemidler ”Vi frigør tid, så lægerne kan få mere tid til andre opgaver” ”Jeg kan tilføre personalet vigtig viden om borgernes medicin”   Læs det samlede Pharma her.