Anne-Sofie droppede fast job og voksenløn – og fandt sin plads i life science

Fast løn, søde kolleger og en karriere med gode fremtidsudsigter.

Anne-Sofie Strands havde hele pakken, men hun sad alligevel med en følelse af, at hun ville noget mere. Noget andet.

Hun havde i flere år arbejdet som speditør, og selvom jobbet egentlig passede hende godt, kom den samme tanke tilbage igen og igen: Befinder jeg mig stadig på den rette karrierehylde?

Svaret endte med at være et ’nej’, og Anne-Sofie valgte at trykke på pause.

Hun sagde sit job op, gik tilbage på skolebænken og sagde ’ja tak’ til tre år på SU.

”I starten var jeg super glad for, at jeg havde lavet skiftet – at jeg rent faktisk havde gjort det. Det hele var så spændende,” siger Anne-Sofie og fortsætter:

”Men lige pludselig ramte det mig: Shit, det er tre år, det her. Det er ikke slut i morgen. Hvad er det dog, jeg laver? Men jeg sagde til mig selv, at nu måtte jeg bare tage et kursus ad gangen og se, hvordan det hele udviklede sig.”

Diplomingeniør på DTU

I dag er 32-årige Anne-Sofie lykkelig for, at hun tog springet.

I december 2025 blev hun færdig på DTU, hvor hun læste til diplomingeniør i produktion, og efterfølgende fik hun job som solution engineer i en virksomhed, der bl.a. laver softwareløsninger til produktion i life science-virksomheder.

Og det var faktisk en spirende interesse i pharma, der fik Anne-Sofie til at skifte spor.

Et års tid efter, at hun blev færdiguddannet som speditør i 2018, fik hun job i en transportvirksomhed, hvor hun arbejdede med luftfragt af lægemidler – kritiske forsendelser med strenge krav til temperatur, leveringstid, håndtering og dokumentation.

”Jeg kunne godt lide det regulerede miljø og de høje krav. Der var større konsekvenser, hvis noget gik galt, men også større succeser, når noget lykkedes. Jeg syntes, det var enormt spændende,” siger hun.

Da coronapandemien ramte, blev arbejdet endnu mere intenst.

Fly blev aflyst, og forsyningskæder brød sammen – men lægemidlerne skulle stadig frem til patienterne.

”Jeg blev nysgerrig på det, der skete, før produkterne stod klar til at blive sendt ud til patienter verden over."

”Det var virkelig en lektion i at være omstillingsparat. Alle led i kundernes værdikæder var påvirket, og vi skulle hele tiden finde nye løsninger. Jeg lærte utrolig meget om samarbejde, problemløsning og om at træffe hurtige beslutninger på et ufuldstændigt grundlag,” fortæller Anne-Sofie.

Jobbet havde givet hende en mulighed for at snuse til life science-branchen – men hun ville mere end at snuse.

Hun vidste, hvordan produkterne blev transporteret rundt i verden. Nu ville hun vide, hvordan de blev udviklet og produceret.

”Jeg blev nysgerrig på det, der skete, før produkterne stod klar til at blive sendt ud til patienter verden over. Hvordan sikrer man kvaliteten? Hvem designer processerne? Jeg ville længere ind i maskinrummet.”

Kan jeg gå tilbage på SU?

Anne-Sofie valgte som sagt at starte på DTU. Et valg, hun egentlig havde afskrevet flere år forinden.

For da hun var færdig med sine tre sabbatår, var hun overbevist om, at universitetet ikke var det rette for hende. En toårig kontoruddannelse som speditør var mere spiselig.

Men efter næsten syv år i jobbet som speditør virkede universitetet ikke længere så farligt.

”Jo ældre jeg blev, jo mere fik jeg mod på at læse,” siger Anne-Sofie.

Selvom lysten til at tage skridtet var stor, var det også en kæmpe beslutning. Hvis hun valgte at sige sit job op og starte på studiet, skulle hun også sige farvel til en god voksenløn og goddag til flere år på SU.

”Den økonomiske del fyldte meget. Jeg havde indrettet mit liv efter en fast løn, så det krævede nogle regnestykker og nogle snakke med min bank,” siger Anne-Sofie.

Praktisk erfaring blev krydret med teoretisk viden

Det nye studieliv kom med nogle kompromisser. Der var ikke råd til spontane restaurantbesøg eller større rejser, så Anne-Sofie tog en snak med sin familie og sine venner om, at de ikke skulle forvente, at hun havde råd til det samme, som hun plejede.

Anne-Sofie blev mødt med stor forståelse og ikke mindst en masse kærlig opbakning – og det viste sig også hurtigt, at DTU-studiet var det helt rigtige for hende.

”Det var fedt at få en masse teoretisk viden,” siger Anne-Sofie og fortsætter:

”Jeg havde set en masse eksempler i løbet af min tid som speditør, og det betød, at jeg kunne forbinde al teorien til noget konkret. Det gjorde det hele meget nemmere at forstå og forholde sig til.”

"Jeg havde ikke spildt de år, jeg havde været i arbejde. Min erfaring var tværtimod en styrke.”

De fleste studerende møder først virkeligheden efter studiet, men Anne-Sofie havde allerede flere års erfaring med værdikæder, kvalitetskontrol og dokumentation.

”Jeg opdagede, at jeg faktisk havde lært enormt meget. Jeg havde ikke spildt de år, jeg havde været i arbejde. Min erfaring var tværtimod en styrke.”

Det var også en sejr, at hun rent faktisk havde turde at starte på en universitetsuddannelse, som hun ellers havde tænkt ikke var noget for hende.

”Personligt var det mega fedt at gennemføre. Jeg synes, det var vildt svært og en kæmpe ting til at starte med. Men jeg kom igennem, og det havde jeg faktisk ikke forventet i begyndelsen, så jeg er stolt over at være nået hertil.”

Høj kvalitet og et nobelt slutmål

Anne-Sofie havde ikke travlt med at finde et job, da hun blev færdig med sin bachelor.

Hamsterhjulet skulle nok indhente hende på et tidspunkt, så hun gav sig tid til at finde det rigtige sted.

Hun endte med at starte i en stilling, hvor hun fik en masse værdifuld erfaring indenfor digitalisering i life science. Jobbet var desværre ikke det helt rette match alligevel, og nu leder hun efter sin næste arbejdsplads.

Anne-Sofie føler dog stadig, at hun er landet på den helt rette hylde – ikke mindst fordi hun stadig er fascineret af life science-branchen.

”Alle sætter virkelig en ære i at levere god kvalitet, og det kan jeg godt lide,” siger Anne-Sofie og fortsætter:

”Jeg kan også godt lide, at alting ikke er lige ud ad landevejen. Der er nogle forhindringer på vejen, når man arbejder med lægemidler, og det gør det spændende.”

En bonus er, at Anne-Sofie nu søger job i en branche, som er med til at sikre bedre behandlingsmuligheder for en masse patienter.

”Det er et meget nobelt slutmål. Det er dejligt at vide, at man bidrager til den del.”

Hvad holder dig tilbage?

Når Anne-Sofie ser tilbage, er hun ikke i tvivl om, at karriereskiftet var den rigtige beslutning. Også selvom det kom med nogle omkostninger at gå tilbage til studielivet.

Anne-Sofie ved om nogen, at det kan føles både skræmmende og uoverskueligt at skifte spor, men hun opfordrer alligevel andre, der har gjort sig samme overvejelser, til at tage springet.

Men hvad gør man, hvis man gerne vil – men ikke rigtig tør?

”Prøv at identificere, hvad det er, der blokerer og holder dig tilbage. Er det økonomien? Er det frygten for at fejle? Hvis du ved, hvad det helt konkret er, er det nemmere at finde løsninger og tænke de forskellige scenarier igennem,” siger Anne-Sofie og kommer med et sidste gyldent råd:

”Lad være med kun at tænke på, hvad det værste, der kan ske, er. Tænk i stedet: Hvad er det bedste, der kan ske?”