Ask brænder for klinisk forskning: ”Vi er et sted, hvor vi forhåbentlig har set bunden”
Klinisk forskning er et anker i det danske sundhedsvæsen, og det er grundlaget for nye behandlinger. Ask Aabenhus, der er uddannet farmaceut, arbejder for at gøre rammerne for klinisk forskning endnu bedre i Danmark – for ifølge Ask kan vi meget herhjemme, men vi står i øjeblikket også med en del udfordringer.
Nye og bedre behandlingsmuligheder, højere kvalitet i sundhedsvæsenet og en stærk life science-branche på dansk grund.
De positive effekter af klinisk forskning står nærmest i kø, hvis man spørger Ask Aabenhus.
Han er uddannet farmaceut, har 16 års industrierfaring i bagagen og arbejder i dag hos Trial Nation. En organisation, der arbejder for at sikre Danmarks position som en af de førende nationer, når det gælder klinisk forskning.
Trial Nations medlemmer spænder bredt – ministerier, regioner, patientforeninger og virksomheder – og organisationen har derfor alle interesser for øje i deres arbejde for at skabe de bedste vilkår for kliniske forsøg herhjemme.
Ask Aabenhus er Head of Facilitation and Relations i Trial Nation. Det betyder – kort fortalt – at han arbejder med at bringe de kliniske afdelinger og virksomhederne sammen og ikke mindst at skabe større forståelse mellem parterne.
”Jeg oplever ofte, at parterne peger på den samme problematik, men at de har forskellige udlægninger af, hvad problemet egentlig er,” fortæller Ask.
Et klassisk dilemma, når det gælder kliniske forsøg, er opstartstider. Og det er vigtigt for både virksomhederne og de kliniske afdelinger at komme hurtigt i gang.
”Virksomhederne vil typisk sige, at det tager alt for lang tid at komme i gang, og at afdelingerne slet ikke er klar, når de skal være det. De kliniske afdelinger vil ofte vende den om og sige, at det er virksomhederne, der ikke giver dem det, de har brug for til at kunne komme i gang,” siger Ask og fortsætter:
”Der er altid to sider i en sag, og jeg synes, at noget af det spændende ved mit job er at prøve at forene de to sider og få dem til at forstå hinanden bedre.”
Er bindeleddet mellem virksomheder og afdelinger
Og Ask kender begge sider af bordet temmelig godt.
I industrien arbejdede han med kliniske forsøg i forskellige roller, og han ved derfor, hvilke mekanismer der er på spil i virksomhederne.
Samtidig har han arbejdet tæt sammen med de kliniske afdelinger, siden han blev en del af Trial Nation for knap ti år siden, og han kender derfor deres ønsker og udfordringer ud og ind.
Grundlæggende handler Ask og resten af Trial Nations arbejde som sagt om at tiltrække mere klinisk forskning til Danmark.
De agerer facilitatorer og sætter virksomheder, kliniske afdelinger og patienter i forbindelse med hinanden – og derudover arbejder de for at forbedre rammevilkårene for klinisk forskning.
Et eksempel er, at Trial Nations juridiske netværk har lavet en standardkontrakt for kliniske forsøg.
”Hvis man bruger den, er den juridiske godkendelse i princippet på plads. Hvis man kommer med sin egen kontrakt, kan det tage måneder at få en kontrakt godkendt, men med Trial Nations standardkontrakt går det meget hurtigere,” siger Ask.
Tre strålende fordele
Og lad os lige vende tilbage til, hvorfor det overhovedet er vigtigt, at vi har klinisk forskning herhjemme.
Den første – og måske åbenlyse – årsag er, at kliniske forsøg driver udviklingen af nye behandlinger.
For det andet er der en klar sammenhæng mellem klinisk forskning og kompetenceudvikling, fortæller Ask. Afdelinger, der har kliniske forsøg, bliver simpelthen dygtigere, lyder det.
”Kliniske forsøg er en meget vigtig del af hele økosystemet omkring life science-branchen.”
”Så det er en ret vigtig faktor for hele sundhedsvæsenet i Danmark – og også for den enkelte sundhedsfaglige medarbejder. Kliniske forsøg er med til at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet generelt, og det kommer jo alle patienter til gode,” siger Ask.
Det tredje ben er, at klinisk forskning også har en positiv indvirkning på den danske life science-branche – og dermed for samfundet og erhvervslivet generelt.
”Det er super vigtigt, for der er arbejdspladser og økonomi i det,” siger Ask og fortsætter:
”Jeg tror ikke, at vi havde set de store pharmavirksomheder i Danmark, hvis ikke vi havde haft klinisk forskning herhjemme. Kliniske forsøg er en meget vigtig del af hele økosystemet omkring life science-branchen.”
Antallet af forsøg daler
Vi har i mange år kunne bryste os af at være blandt de allerbedste nationer, når det gælder kliniske forsøg.
Danmark er det land i Europa, der har flest kliniske forsøg pr. indbygger – men vi bør ikke hvile på laurbærrene.
Vi har nemlig også set et fald i antallet af forsøg herhjemme. Ifølge en analyse fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Dansk Biotek faldt antallet af kliniske forsøg markant i 2024.
Konkret var der 450 forsøg blandt Lif’s medlemmer i 2023, mens tallet var 342 i 2024. Det svarer til et fald på 24%.
Hvis man spørger Ask Aabenhus, skal den danske udvikling ses i sammenhæng med udviklingen i Europa generelt. Og her peger alle analyser i samme retning, lyder det.
”Europa mister markedsandele ift. sin relative andel af kliniske forsøg. Det er USA og specielt Asien, der vinder frem,” siger Ask.
”Den europæiske andel af forsøg er faldet til noget, der ligner halvdelen af, hvad den var for omkring 10 år siden.”
”Den europæiske andel af forsøg er faldet til noget, der ligner halvdelen af, hvad den var for omkring 10 år siden. Nominelt er faldet ikke lige så stort, fordi der er kommet flere kliniske forsøg i verden, men vi har også set et nominelt fald i Europa.”
Gode takter på vej – hurtig godkendelse
Der er flere årsager til, at Europa er begyndt at halte efter, men en af dem har været det europæiske godkendelsessystem under implementeringen af EU’s forordning om kliniske forsøg, CTR.
Det har taget ekstra lang tid at få kliniske forsøg godkendt – og tid er en uhyre vigtig faktor, når virksomhederne skal vælge, hvor de vil placere deres forsøg.
”Man er begyndt at vågne op ift. den europæiske lovgivning, men hvis du ser på det med den brede pensel, tager det stadigvæk for lang tid at få en godkendelse,” siger Ask.
”Lige nu kører der et eksperiment, Fast-EU, som Danmark også er med i, men det gælder kun to forsøg om måneden. Så generelt er best case, at du får en godkendelse inden for 60 dage, men worst case er 106 dage. Til sammenligning er best case 30 dage i USA.”
"Det tager stadigvæk for lang tid at få en godkendelse."
Et lyspunkt er dog, at Lægemiddelstyrel-sen har sat gang i en Expedited Assessment-ordning herhjemme.
Fra august 2025 har sponsorer kunne få evalueret kliniske fase 1-forsøg og integrerede fase 1-2-forsøg indenfor 14 dage (best case).
”Det er en virkelig god udvikling. For det betyder, at vi pludselig er hurtigere end de amerikanske myndigheder,” siger Ask.
Salgsargumenterne er på plads Selvom der er positive takter, står vi stadig med en stor opgave, når det gælder om at få virksomhederne til at vælge Danmark som forsøgsland.
”Hastighed er et parameter, vi skal slå på – og der er de danske myndigheders arbejde helt afgørende for, at vi fortsat er blandt de hurtigste og bedste i Europa og på verdensplan.”
Men tid er ikke det eneste salgsargument, Ask kan trække på.
”Vi har en åbendørspolitik, som du ikke oplever andre steder. Hvis du snakker med en amerikaner, forstår de ikke, at man bare kan ringe til Lægemiddelstyrelsen og få et svar fra dem. Det er – i deres optik – helt uden for skiven, at man kan det,” siger han og fortsætter:
”Det er helt klart en fordel, at vi er så dialogbaserede.”
Et andet salgsargument er vores gode sundhedsdata. Udfordringen er dog, at det godt kan være svært at få lov til at bruge data i forskningsprojekter.
”I virkeligheden må man ret meget i Danmark, hvis du søger om det. Men det kan godt tage lang tid at få de godkendelser, du skal bruge – og hvis du ikke kan få lov inden for en tidsramme, der giver mening, så er det ikke relevant.”
Lys i horisonten
Når vi kigger fremad, er det ifølge Ask Aabenhus vigtigt, at vi ikke stirrer os blinde på et enkelt rammevilkår.
Den samlede pakke af rammevilkår er nødt til at være i top, pointerer han. Tid, godkendelser, data og en masse andre ting skal spille sammen – og vi skal være på dupperne, lyder det.
”Jeg tror, vi er et sted, hvor vi forhåbentlig har set bunden – og den bund bliver vi nødt til at æde.”
”Jeg synes, der er mange initiativer – både nationalt og i Europa – som går i den rigtige retning. Men jeg kan godt være bekymret for, om det går hurtigt nok. Om vi har forstået, hvilken hastighed verden ændrer sig med,” siger Ask.
På trods af de mange udfordringer bevarer Ask optimismen, når han kigger på fremtiden for klinisk forskning i Danmark.
Men han understreger også, at vi står med en stor opgave foran os.
”Jeg tror, vi er et sted, hvor vi forhåbentlig har set bunden – og den bund bliver vi nødt til at æde,” siger Ask og fortsætter:
”Europa er kommet en smule i bad standing hos nogle virksomheder, som gør det hele lidt besværligt lige nu. Så opgaven bliver at bevise for dem, hvad det er, vi kan, og hvorfor det stadig er attraktivt at lave forsøg i Danmark – og i resten af Europa.”