Désirée gik i action mode, da Novo-fyringer ramte: ”Jeg kunne gøre en forskel”

Af: Maria Trustrup, journalist, Pharmadanmark

En onsdag morgen i september kommer beskeden. Den besked, som de fleste Novo Nordisk-ansatte har frygtet.

Medicinalvirksomheden skal fyre. Og antallet er nærmest ubærligt.

9.000 medarbejdere mister deres job på verdensplan. 5.000 herhjemme.

Medierne går i selvsving, og der er skriggule breaking-bjælker på alle nyhedssider.

Fyringsrunden bliver fra første sekund beskrevet som ”historisk”, og ingen kan huske, hvornår en dansk arbejdsplads sidst har fyret så mange mennesker i ét hug.

”Selvom det var psykisk hårdt at være vidne til det hele, så betød det meget, at jeg kunne handle.”

Selvom meldingen om fyringsrunden er ventet, kommer antallet som et chok.

Og meldingen betyder også, at Désirée Asgreen i den grad skal i arbejdstøjet.

Désirée er nemlig formand for LASA. En klub for medarbejdere i Novo Nordisk, der arbejder som ledere eller specialister.

Klubben, der kæmper for gode vilkår for de ansatte og er bindeled mellem ledelsen og medarbejderne, repræsenterer på det her tidspunkt omkring 8.700 Novo Nordisk-folk.

Der er flere medarbejderklubber i Novo Nordisk, og når en fyringsrunde går i gang, spiller klubberne en vigtig rolle.

Klubberne har nemlig forhandlinger med ledelsens repræsentanter i Novo Nordisk, og det bliver Désirées opgave at repræsentere LASA-folkene.

LASA er ikke tilknyttet nogen specifik fagforening, så medarbejdergruppen består både af ansatte, der ikke er med i en fagforening, og medlemmer fra forskellige fagforeninger – blandt andet en del Pharmadanmark-medlemmer.

Hvem står på listerne?

Op til eksekveringen af fyringsrunden får Désirée mere og mere at vide. Hun bliver indviet i detaljer, som de færreste kender, og hun får også de første lister med navne på de kolleger, som bliver ramt.

Det er en voldsomt svær situation at stå i for Désirée.

Forestil dig, at du ved, at din nære kollega eller din gode ven fra en anden afdeling om et par uger får en fyreseddel – men du kan ikke sige et ord til dem.

Der er kun én mulighed for Désirée. At holde tæt. Og finde sit bedste pokeransigt frem.

”Da vi får listerne, beslutter jeg mig hurtigt for, at jeg vil holde mig væk fra mit område. Det er virkelig svært at møde folk, som du ved, der står på en liste, så jeg holdt mig simpelthen væk. Det var nok min egen form for forsvarsmekanisme,” fortæller Désirée i dag.

”Det betød meget, at jeg kunne handle”

Det er omkring fem måneder siden, at fyringsrunden officielt blev meldt ud.

Når hun tænker tilbage, er der ingen tvivl om, at tiden før, under og efter fyringsrunden var voldsom. Hun havde i perioder svært ved at sove, og det påvirkede hende naturligvis meget at skulle sige farvel til så mange gode kolleger.

Men selvom det var hårdt, vurderer Désirée i dag, at hun ikke var lige så hårdt ramt psykisk som så mange andre af hendes kolleger.

Det er benhårdt mentalt, når man ikke ved, om man er købt eller solgt, og når man i øvrigt ikke kan gøre fra eller til. Når man er handlingslammet.

Det var helt anderledes for Désirée.

Hun kunne rent faktisk gøre noget. Flytte noget.

”Jeg vidste præcis, hvad der skete, og jeg kunne gøre en forskel for de folk, der blev ramt,” siger Désirée.

”Jeg var på en eller anden måde i action mode. Så selvom det var psykisk hårdt at være vidne til det hele, så betød det meget, at jeg kunne handle.”

Et intenst, logistisk mareridt

Da Novo Nordisk havde meldt ud, hvor mange der skulle fyres, fulgte en længere periode, hvor de ramte medarbejdere fik besked.

I den tid arbejdede Désirée stort set i døgndrift.

LASA-folk og repræsentanter fra andre klubber sad sammen i et lokale, hvor alt blev koordineret. Stemningen var intens, der blev kørt slik og snacks ind i lange baner, og galgenhumor var ofte hverdagskost.

”Hvis der var noget specielt ved en person, bad vi om at få forklaret, hvorfor lige præcis den person var valgt ud – og ofte udfordrede vi også beslutningen.”

Klubben sendte løbende information ud til medlemmerne, svarede på spørgsmål og prøvede på bedste vis at støtte kollegerne mest muligt. Derudover blev der koordineret med ledelsens repræsentanter omkring nye detaljer, som spørgsmålene fra kollegerne affødte, og den samlede Q&A for forløbet blev løbende opdateret.

LASA gik også listerne med navne på dem, der skulle fyres, minutiøst igennem. Der blev opsat nogle kriterier for dem, der var særligt udsatte, så hvis en medarbejder f.eks. var gravid, sygemeldt eller tæt på pensionsalderen, blev det markeret.

”Hvis der var noget specielt ved en person, bad vi om at få forklaret, hvorfor lige præcis den person var valgt ud – og ofte udfordrede vi også beslutningen,” siger Désirée.

En af de helt store opgaver for klubben var at være bisiddere til samtaler mellem ledelsen og de fyrede medarbejdere.

LASA har normalt et bisidderkorps på omkring 25-30 frivillige folk, der træder til, når en kollega har brug for støtte til en samtale. Bisidderne agerer lidt som tillidsrepræsentanter, men da LASA’s medlemmer ikke er på overenskomst – og dermed ikke har tillidsrepræsentanter – har klubben skabt bisidderkorpset stedet.

I ugerne, hvor fyringerne blev eksekveret, havde bisidderne vanvittig travlt. Og det var et logistisk mareridt at få styr på, hvem der på hvilke tidspunkter skulle ud til de forskellige lokationer.

”Der var en helt masse planlægning – også fordi Novo Nordisk har så mange sites. Vi kunne ikke være med til alle samtaler, så i stedet havde vi nogle bisidderrum, hvor folk mødte op. Opsigelserne foregik individuelt eller i grupper. Det var helt vildt,” siger Désirée.

En uundværlig makker

Helt fra start gjorde LASA-formanden det klart, at hun ville have sin næstformand med i processen.

”Jeg ville ikke stå alene med alt det her, så Janus (Krarup, red.) var med til hvert eneste møde,” fortæller Désirée.

En ting var, at det praktisk ville være uoverskueligt at klare opgaven selv, men mentalt var det også vigtigt at have en makker.

”Det var sindssygt vigtigt at have hinanden at læne sig op ad. Janus var den eneste, jeg kunne dele alting med – for han vidste også det hele. Det var rart at have en at ringe til, når tingene blev for svære.”

Désirée understreger, at samarbejdet mellem LASA og ledelsens repræsentanter i hele processen var båret af stor tillid og respekt.

”Det betød meget, at vi delte et fortroligt rum, som var præget af en stor menneskelighed. Det var et stort ønske fra alle parter, at det hele foregik så respektfuldt som overhovedet muligt og med rimelige vilkår for de ramte.”

Novo var – og er – drømmearbejdspladsen

Selvom Désirée flere gange pointerer, at processen var hårdere for mange af kollegerne end for hende selv, er der ingen tvivl om, at det også var en svær tid for LASA-formanden.

Det kan ikke undgå at påvirke dig, når du hver eneste dag møder kolleger med tårer i øjnene.

”Det var et stort ønske fra alle parter, at det hele foregik så respektfuldt som overhovedet muligt og med rimelige vilkår for de ramte.”

Da det hele var overstået, havde Désirée brug for at trække stikket. Og det gør hun bedst med en tur til sit sommerhus.

”Det et mit go-to-sted. Så jeg tog derned og var helt, helt alene eller sammen med min mand. Jeg snakkede ikke med nogen som helst, og jeg lavede ingenting. Det hjælper altid.”

Når Désirée i dag bliver spurgt, hvordan hun har det på bagkant af fyringsrunden, er svaret ”egentlig okay”.

Stemningen i Novo er stadigvæk lidt turbulent, og en del folk er ikke helt landet på deres ben endnu.

Men Désirée er også glad for at være tilbage til sit ”rigtige” job. Hun arbejder som projektdirektør i AMSAT (Aseptic Manufacturing Science and Technology, red.), som er en support-funktion til produktionen. Her leder hun forskellige projekter – og hun elsker det.

”Det er meningsfuldt, og jeg er glad, når jeg går på arbejde. Og der er ikke to dage, der ligner hinanden,” siger Désirée.

Hun har arbejdet hos Novo siden 1997 – og faktisk var det allerede på ingeniørstudiet på DTU, at hun vidste, at Novo var hendes drømmearbejdsplads.

”Vi var på et virksomhedsbesøg i Kalundborg i løbet af det første halve år på DTU, og der sagde jeg til mig selv, at jeg skulle arbejde på Novo Nordisk. Det blev mit mål.”

Skal huske dem, der stadig er her

Désirée blev færdig på DTU i 1994, og tre år senere gik drømmen i opfyldelse, og hun startede hos medicinalvirksomheden.

Hun har haft mange forskellige roller i løbet af de 28 år som Novo-ansat, og virksomheden har også udviklet sig markant siden hendes første dag på job.

Selvom det seneste halve år har været voldsomt, holder Désirée stadig meget af sin arbejdsplads. Hun vælger at se fremad og tro på, at det, der er sket, er det rigtige for Novo Nordisk på den lange bane.

Når man har været igennem sådan en proces, som hun og kollegerne har, bliver man nødt til at afslutte det, siger hun. Ellers får bitterheden for meget magt, og det gavner ingen.

”Det har selvfølgelig været allerhårdest for dem, der blev ramt og ikke længere er en del af Novo. Men vi skal også huske, at der er 70.000 mennesker, der stadig arbejder her,” siger Désirée.

”Og det er også vores opgave som klub at støtte op omkring dem, der er tilbage – og tage de diskussioner, som er vigtige nu. F.eks. om titler, hjemmearbejde og de andre ting, der rører sig. Én ting er sikkert: Bestyrelsen i LASA er klar til at tage dialogerne, og vi fortsætter vores arbejde med stor energi.”

FAKTA: Hvad er en medarbejderklub?

• En medarbejderklub er en klub hvor medarbejdere kan søge indflydelse på deres arbejdsvilkår på en given arbejdsplads.

• Klubberne er primært et sted, hvor medarbejderne kan drøfte ønsker til løn og vilkår samt samarbejde med ledelsen, men mange klubber afholder også forskellige arrangementer, så de på den måde er et socialt bindeled imellem kollegerne.

• I nogle klubber er det et krav, at medlemmerne også er medlem af en fagforening, mens det i andre klubber ikke er et krav.

• Nogle medarbejderklubber er støttet af fagforeningerne, mens andre kun har et uformelt samarbejde med foreningerne og er økonomisk uafhængige.

• LASA er en af de største medarbejderklubber hos Novo Nordisk. LASA står for ’Leaders’ and Specialists’ Association’.

• Der findes også andre klubber hos Novo Nordisk – f.eks. NAF, der står for ’Novo Akademiker Forening’.

• LASA har ca. 2.500 medlemmer, men repræsenterer dog langt flere ansatte, da klubben repræsenterer alle ledere og specialister i virksomheden. LASA repræsenterer i dag omkring 8.000 Novo Nordisk-ansatte.