Myrer rummer muligvis nøglen til fremtidens antibiotika

Mange ser først og fremmest myrer som en plage, der underminerer terrassen og invaderer vores huse.

For årets vinder af Ph.d. Cup, Ida Cecilie Jensen, er det dog helt anderledes. Hun mener, at de flittige myrer kan være en vigtig inspirationskilde til fremtidens lægemidler, og måske kan de endda være med til at løse trængselsudfordringerne i trafikken.

En myriade af muligheder

Ida Cecilie Jensen er gradvist blevet mere og mere fascineret af myrer og ser stort potentiale i området:

”Det, der fangede mig, var den anvendte del af forskningen. Hvordan vi kan blive inspireret af naturen og bygge videre på den udvikling, der allerede er sket. Myrer har som art eksisteret i 140-168 millioner år og minder på mange måder om mennesker: De lever i samfund, er sociale og bliver smittet med sygdomme.”

Meget af den forskning, der findes om myrer, er uspecifik, men i hendes forskning har hun valgt at fokusere på specifikke myrearter, som hver især rummer forskellige karakteristika:

"Myrer minder på mange måder om mennesker: De lever i samfund, er sociale og bliver smittet med sygdomme."

”Der findes mange forskellige myrearter, som hver især har tilpasset sig de forhold, de lever under. Der er f.eks. stor forskel på, hvor store kolonier de laver – fra 100 til flere millioner myrer sammen. Jeg har valgt at fokusere på nogle arter, der er forskellige, for netop at kunne se bredden og få indblik i de muligheder, myrerne rummer.”

Dét, at myrer lever tæt sammen, har skabt et evolutionært pres på at udvikle antimikrobielle stoffer, så de ikke er så modtagelige for bakterielle infektioner, som i sidste ende ville kunne tilintetgøre en hel koloni.

Ida Cecilie Jensen ser derfor stort potentiale i, at fremtidens antimikrobielle stoffer kan blive udviklet med inspiration fra netop myrernes biologi:

”Myrer har en fed måde at anvende antibiotika på. Myrerne samarbejder ikke bare med en bakterie, men et bredt spektrum af bakterier og svampe. Det vil sige, at de reelt set går rundt med et helt skjold af bakterier udenpå kroppen og udvikler derfor et bredt spektrum af antimikrobielle midler," forklarer Ida og fortsætter:

"Man har f.eks. fundet en myreart i Afrika, som producerer et antibakterielt stof, der er virksomt overfor Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, MRSA. I danske skovmyrer har vi fundet en bakterie, der producerer mange forskellige stoffer, og som er virksomme overfor både plantesygdomme og de sygdomsfremkaldende patogener, Candida albicans, Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae.”

”Myrer har en fed måde at anvende antibiotika på. De går rundt med et helt skjold af bakterier og svampe."

Det er imidlertid ikke kun indenfor udvikling af antibiotika til mennesker og dyr, at forskning i myrer og deres biologi kan få betydning. Det gælder også ift. udvikling af biopesticider, dvs. bakterielle stoffer mod plantesygdomme.

Spørger man Ida Cecilie Jensen, kan ligheden mellem myrer og mennesker danne inspiration på flere områder. Hun nævner som eksempel trafikplanlægning – for hvem har nogensinde set en trafikprop på en myresti?

Engelske forskere undersøger derfor, om myrernes gode evner til at kommunikere og tilpasse hastighed kan være inspiration til fremtidig trafikplanlægning.

Forskerfesten giver nye muligheder for at kommunikere

Ph.d. Cup er et årlig event, som alle ph.d.-studerende kan deltage i. I år valgte 58 at søge om en plads, og fem blev indstillet til at gå videre i forløbet, der bl.a. byder på træning i værtsrollen, hvordan man optræder på TV og ikke mindst formidler sin forskning bedst muligt til et bredere publikum.

Selvom Ida Cecilie Jensen allerede inden forløbet var vant til at holde foredrag, mærker hun tydeligt en forskel efter at have deltaget i programmet 'Forskerfesten' på DR og vundet prisen:

”Helt konkret fulgte der 100.000 kr. med prisen. Bare til mig og ikke øremærket til noget som helst, så det er jo dejligt. Og så er der jo kommet en masse ting efter, at jeg har fået lov til at præsentere min forskning på nationalt TV," siger Ida.

"Jeg er blevet booket til en masse foredrag og er også blevet interviewet til en masse forskellige medier. Det er jo megafedt at få lov at komme ud og få en platform til at fortælle om ens forskning for et langt bredere publikum, end før jeg vandt prisen.”