Usynlig stress breder sig

I det fællesnordiske forsikringsselskab Ifs omfattende årlige helbredsrapporter er det muligt direkte at sammenligne udviklingen i stresssymptomer på tværs af de nordiske lande.

Rapporten fra 2025 viser, at vi danskere er desværre ved at indhente [KN1.1]vores nordiske naboer, som ellers traditionelt har haft et højere stressniveau end os. Det skyldes i høj grad en særlig dansk, mere ’usynlig’ form for stress, der er i kraftig fremmarch, fortæller helbredsstrateg i If, Kristina Ström Olsson.

”Traditionelt forbinder vi stress med angst, hjertebanken og uro i kroppen. Men nu ser vi en bekymrende stigning i de mere kognitive symptomer. Mange beskriver, at de oplever ’hjernetåge’, en følelse af mental overbelastning eller en oplevelse af, at hjernen er ved at brænde sammen.

Danske kvinder rapporterer især problemer med koncentration og søvn, mens danske mænd oftere peger på irritation og hukommelsesbesvær som deres primære symptomer.”

De stressede unge

55% af danskerne svarer i 2025, at de har oplevet mere hukommelsesbesvær – 10 procentpoint flere end i Ifs helbredsrapport fra 2024. Det er markante tal, understreger Kristina Ström Olsson.

”En mulig forklaring på både stigningen og ændringen i stresssymptomerne er de konstante forstyrrelser i det moderne liv. Når telefonen giver lyd fra sig op mod 100 gange om dagen, får hjernen aldrig reel ro. Opmærksomheden bliver fragmenteret, og evnen til fordybelse bliver stadig svagere.”

Især de yngre generationer prioriterer mobiltelefonen højt, vurderer Kristina Ström Olsson.

”Digitale forstyrrelser påvirker alle aldersgrupper, men yngre voksne kan være særligt sårbare, fordi de endnu ikke har opbygget de rutiner og strategier for selvregulering, som ældre ofte udvikler over tid. Selv midt i en opgave kan en notifikation tage kontrollen over opmærksomheden.

Det bør man være ekstra opmærksom på i Danmark, for mens det i Sverige og Norge er mennesker midt i livet, der er mest stressede, topper de danske 18-29-årige statistikkerne.”

Indadtil famler man

Undersøgelsens resultater stemmer i høj grad overens med det, psykolog Lise August oplever i arbejdet med sine klienter.

”De seneste år har jeg arbejdet mere og mere med stress, som ikke har sat sig i kroppen, men i hjernen.

Det er en stressform, der ikke er lige så dramatisk eller spektakulær som det klassiske sammenbrud, hvor folk på det nærmeste kan dratte om fra den ene dag til den anden med længerevarende sygemeldinger til følge.

”Man kan opleve en stigende usikkerhed i selv små beslutninger. Det, der før var rutine, kan pludselig være præget af tvivl og indre uro."

Den usynlige stress er mere subtil og sniger sig langsomt ind på én. Men den er lige så mentalt skadelig, og stresssymptomerne kan udvikle sig til at blive lige så alvorlige.”

Udadtil fungerer man, men indadtil famler man, fortæller Lise August.

”Man kan opleve en stigende usikkerhed i selv små beslutninger. Det, der før var rutine, kan pludselig være præget af tvivl og indre uro.

Meget ofte vil personen ikke beskrive sig selv som egentlig stressramt. Det føles mere som om, man bare er ved siden af sig selv. Man kan ikke mærke sig selv, og hjernen opfører sig mærkeligt. Man glemmer ting og har svært ved at fokusere.

Udefra ser alt tilsyneladende normalt ud. Derfor spotter kolleger sjældent den, der er ved at køre sig selv ud over en kant med usynlig stress. Man kan derfor gå rundt i lang tid med ubehandlede symptomer, der slider voldsomt på både ens fysiske og psykiske helbred.”

For meget ansvar

Den klassiske stress opstår typisk som følge af for meget arbejde. Den usynlige stress derimod opstår af for meget ansvar og for lidt mental restitution, vurderer Lise August.

”Når tallene viser, at kognitive stresssymptomer er et særligt dansk fænomen, så kan det skyldes, at vi som samfund i høj grad er kendetegnet ved, at vi giver meget ansvar til den enkelte medarbejder. Selvledelse er ikke bare en arbejdsform i Danmark – det er en værdi.

Når vi selv skal planlægge, prioritere og levere korrekt, kan der opstå en indre kritiker, en slags indre pisk, der konstant holder os i gang. Det, der begejstrer os – autonomi, ansvar og frihed – kan også være det, der belaster os,” siger Lise August, hvis terapi handler mindre om at sætte tempoet ned end om at genskabe balancen.

"Hvis man lider af usynlig stress, så viser det sig ofte, at der er noget mental fleksibilitet, som mangler."

”Det er helt okay for vores nervesystem at yde maksimalt. Vi kan faktisk blive glade af det. Men når vi har præsteret, skal vi være i stand til at regulere ned.

Jeg træner mine klienter i at genopbygge reguleringsfleksibiliteten. For hvis man lider af usynlig stress, så viser det sig ofte, at der er noget mental fleksibilitet, som mangler.”

Reguleringsfleksibilitet er evnen til at tilpasse sit indre energiniveau og sin mentale tilstand til den situation, man står i.

Det handler om at kunne:

• skrue op for fokus og handlekraft, når det kræves

• dæmpe stress og genfinde ro under pres

• skifte fleksibelt mellem tempo, opmærksomhed og reaktion

Personer med høj reguleringsfleksibilitet kan bedre:

• håndtere afbrydelser og uforudsete hændelser

• bevare overblik i komplekse situationer

• undgå, at stress eller rutine fører til fejl

Pas bedre på hjernen

Mange, der lider af den usynlige stressform, er belastede af at befinde sig i en accelerationskultur, hvor alting skal gå hurtigere og hurtigere, vurderer Lise August.

”Tempoet i sig selv er ikke nødvendigvis problemet, men hvis arbejdskulturens budskab er, at ’her begår vi ikke fejl’, kan der ligge et konstant pres på hjernen, som gør, at den til sidst bryder sammen.

Perfektionistiske og højt præsterende mennesker er særligt eksponerede for kognitive stresssymptomer. Deres selvforståelse er ofte bygget op omkring at være dygtige, ansvarlige og kompetente. Men når den kognitive kapacitet begynder at svigte – med hjernetåge, nedsat overblik, ordmobiliseringsbesvær, øget irritabilitet og kortere lunte – vender mange det indad: Hvad er der galt med mig?”

Der er sjældent fokus på, at den usynlige stress er et strukturelt og udbredt fænomen, oplever Lise August.

”Hvis vi kan forstå, at vi skal beskytte ryggen som en fysisk ressource, kan vi også blive bedre til at forstå, at vi skal beskytte den kognitive kapacitet som en mental ressource.

Som privatpraktiserende psykolog kan jeg ikke ændre strukturerne på arbejdspladsen, men mange af løsningerne ligger netop dér.

Man kan begrænse antallet af åbne projekter. Man kan skabe samtaler på arbejdspladsen om, hvordan arbejdsgange kan tilrettelægges, så de passer bedre på hjernen. Man kan arbejde målrettet på at nedbringe antallet af afbrydelser. Og hvis der har udviklet sig en nulfejlskultur, bør den afskaffes hurtigst muligt,” siger Lise August.