Forskning, kliniske data, udviklingsstrategier og interne analyser udgør ofte erhvervshemmeligheder i lovens forstand.
Det er der ikke tvivl om, at vores medlemmer er fuldt bevidste om. Alligevel ser vi i juridisk afdeling til tider, at processer er blevet sprunget over i en travl hverdag, eller at uskyldige handlinger misforstås og får alvorlige konsekvenser.
Vi kigger derfor her nærmere på, hvilke ærgerlige fejl og misforståelser, der er lettest at undgå.
Hvad står på spil?
Den danske lov om forretningshemmeligheder beskytter information, der har forretningsmæssig værdi, og som virksomheden foretager rimelige skridt for at holde hemmelig.
Det gælder for mange typer data i life science– blandt andet forskningsresultater, forsøgsdata, produktpipeline, samarbejdsaftaler og teknologiske metoder.
Hvis de oplysninger kompromitteres — bevidst eller ubevidst — kan konsekvenserne være vidtrækkende:
tab af konkurrenceevne
forsinkelser i produktudvikling
hæmmet investortillid
betydelige juridiske tvister
Det er derfor en central del af medarbejderrollen at forstå, at man forvalter noget, som ikke kun er vigtigt for virksomheden — men også juridisk beskyttet.
Sådan undgår du at fremstå mistænkelig — selv når du gør alt rigtigt
I en branche, hvor sikkerheden er høj og værdien af data enorm, kan usædvanlig adfærd hurtigt vække opmærksomhed.
Det sker ikke nødvendigvis, fordi der er noget galt, men fordi risikoen objektivt set er stor. Derfor er det vigtigt at have øje for handlinger, der — selv helt uskyldigt — kan sende forkerte signaler.
Her er nogle eksempler og anbefalinger:
1. Overhold IT-politikker — de er ikke formaliteter
Hvis virksomheden har begrænsninger på filoverførsel, eksterne tjenester eller brug af specifikke platforme, er det ikke blot for at besværliggøre hverdagen.
Det er en del af din arbejdsgivers ret. Hvis du omgår dem, kan du — bevidst eller ej — skabe mistanke om det modsatte, og det kan i sidste ende få ansættelsesretlige konsekvenser.
2. Undgå private USB-enheder og eksterne lagringsmedier
Brugen af private USB-stik er en klassisk rød lampe i alle højsikkerhedsmiljøer. Ikke fordi medarbejdere typisk har onde hensigter, men fordi det er et højrisiko medie for en videnstung virksomhed. Brug kun godkendte enheder — og ingen private.
Selv et ”jeg skulle bare lige flytte et dokument hurtigt” kan fremstå problematisk.
3. Arbejdscomputeren er et arbejdsredskab
Arbejdscomputeren er virksomhedens redskab og indeholder ofte adgang til fortrolige systemer. Selv hvis din arbejdsplads accepterer, at du opbevarer private filer på arbejdscomputeren, er det klogt at undgå det.
Hvis din ansættelse f.eks. ophører, især ved fritstilling, som ofte er tilfældet i life science, har du ikke krav på at få fuld adgang til computeren.
At have personlige billeder, dokumenter eller bare weekendens koncertbilletter liggende kan derfor sætte dig i en svær situation.
Det danske tillidsprincip kræver ansvarlig adfærd
I Danmark arbejder vi under en ledelses- og arbejdskultur, der i høj grad bygger på tillid. Vi bliver ikke screenet, overvåget eller kontrolleret i samme omfang som medarbejdere i mange andre lande — og det er en stor styrke.
Den høje grad af selvstændighed og det lave niveau af overvågning skaber trivsel, effektivitet og et arbejdsmiljø, hvor faglighed får lov at fylde.
Men netop fordi tillid er fundamentet, bliver vores individuelle adfærd afgørende.
Når kulturen bygger på tillid frem for kontrol, forudsætter det, at både virksomheden og medarbejderne agerer derefter og undgår misforståelser.
I et miljø, hvor erhvervshemmeligheder har høj værdi, kan selv små afvigelser fra procedurerne nemlig skabe unødige konflikter — også selvom intentionerne er helt uskyldige.