Fra prisoptimering til robusthed i EU’s lægemiddelpolitik – hvad betyder det for dansk life science?
De geopolitiske spændinger skaber øget fokus på forsyningssikkerhed og beredskab i tilfælde af kriser. Derfor har vi spurgt vicedirektør Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa om deres nyligt udgivne rapport om Europa-Parlamentets seneste lovgivningsarbejde på området, nemlig Critical Medicines Act (CMA), og dens betydning for life science-industrien.
Der er ingen tvivl om, at vi står i en brydningstid, når det kommer til EU’s lægemiddelpolitik. Historisk set har den været organiseret omkring fri bevægelighed, konkurrence og prisoptimering som de ledende principper. Men nu er fokus på robusthed.
Det fortæller Ditte Brassø Sørensen fra Tænketanken Europa.
”Med CMA-lovgivningen (Critical Medicines Act, red.) udvikler man en reguleringsramme, hvor forsyningssikkerhed og europæisk resiliens er det primære fokus. Det giver selvfølgelig god mening set i lyset af situationen i verden, men også ud fra de erfaringer, man gjorde sig under coronapandemien, hvor det pludselig stod klart, hvor afhængige vi er af stabile forsyningskæder – også uden for Europa,” siger Ditte
Det er vigtigt at have for øje, at skiftet fra prisoptimering til robusthed, hvor Europa-Parlamentet med CMA’en især har fokus på lagerkapacitet og forsyningssikkerhed, også kommer med en pris.
Strategisk autonomi og resiliens koster penge, og derfor vil Tænketanken Europa med rapporten om CMA gerne tydeliggøre det skifte, vi står overfor. Fokus flyttes nemlig væk fra nogle af de historiske grundpiller i EU’s lovgivningsarbejde, hvor det primære fokus har været fri bevægelighed, prisoptimering og konkurrence, forklarer Ditte.
Omstillingsparathed er afgørende
Samtidig med CMA’en er der et stort eksternt pres på dansk og europæisk life science i form af USA’s Most Favored Nation-initiativ. Det er selvfølgelig to meget forskellige tiltag i deres grundform - CMA’en forsøger at styrke robustheden i Europa, mens MFN har lavere priser i USA som sit primære sigte.
”Men de har det tilfælles, at de omkalfatrer det, jeg tidligere kaldte de ledende principper i Europa – fri bevægelighed, konkurrence og prisoptimering,” udtaler Ditte.
Det indvarsler med andre ord en ny virkelighed for Europa og europæisk life science, som det er afgørende at være bevidst om, så vi kan gentænke de elementer, der påvirkes af de ændrede spilleregler.
Et af de elementer er en helt central del af CMA’en, nemlig spørgsmålet om lagerbeholdning. Et af hovedformålene er at sikre et nødlager og en stabil forsyning af farmaceutiske produkter, så vi kan modvirke situationer, hvor forsyningskæderne kommer under pres.
Det er et spørgsmål, der er stor uenighed om på tværs af de europæiske medlemslande, fortæller Ditte. Europa-Parlamentet er af den overbevisning, at vi skal have et fælles EU-lager, men det møder relativt stor modstand, da det historisk set har været en national kompetence at have kontrol over egne reserver og lagre.
”Umiddelbart har jeg svært ved at se, at den idé bliver realiseret i sin nuværende form,” siger Ditte.
Et andet centralt element i CMA’en er fokus på at begrænse, at den europæiske life science-industri udflytter store dele af produktionen til eksempelvis Kina. Også her er begrundelsen ønsket om mere robuste forsyningskæder.
Denne forsigtighed vil uundgåeligt øge omkostningerne for den danske og europæiske life science-industri, da virksomhederne ikke længere nødvendigvis kan producere i de billigste lande.
Der vil altså være en regning, som enten lander hos industrien eller hos forbrugerne. Hvor den præcist lander, er svært at sige, men der vil være en meromkostning forbundet med det skifte, der er sket i Europa og lovgivningen fra parlamentet, hvor der nu er større fokus på robusthed. Det vil have en indvirkning på life science-industrien og dens medarbejdere, tiden må vise, hvordan konsekvenserne konkret kommer til at se ud.