07.01.2026
Fotograf: Klaus Holsting
Masterclassen stiller skarpt på kommunikation i apotekspraksis, hvor mødet med borgere med psykisk sygdom ofte rummer både komplekse behov og vigtige muligheder for at støtte borgerens medicinske behandling.
Indblik i hverdagskommunikation på apotek
På masterclassen kan du bl.a. blive klogere på:
-
Hvad er definitionen på psykisk sygdom, og hvor mange rammer det?
-
Hvad er baggrunden for psykiatriaftalen, hvad kommer den til at betyde i praksis, og hvilken effekt får det, når strukturreformen implementeres og psykiatrien sammenlægges med somatikken?
-
Hvordan du kommunikerer tydeligt, trygt og respektfuldt med borgere med psykisk sygdom – og deres pårørende.
-
Hvordan du aflæser borgerens situation og møder vedkommende dér, hvor de er.
-
Hvordan borgere og pårørende oplever mødet ved skranken, og hvornår de efterspørger noget mere end den klassiske ekspedition.
-
Hvordan apotekets sundhedsydelser – som medicin- og compliancesamtaler – kan støtte borgerens hverdagsliv og understøtte implementeringen af den medicinske behandling.
Masterclassen afholdes i samarbejde mellem de tre organisationer og byder på oplæg fra Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden.
Tidspunkt: Torsdag 15. januar, kl. 8.15-9.15
Tilmelding: Deltagelse er gratis, og alle interesserede er velkomne. Tilmeld dig masterclassen
