Hvordan skaber man som sundhedsprofessionel en god og tryg ramme for dialog med borgere, der lever med psykisk sygdom, om deres medicin?
Det var omdrejningspunktet for den tredje og foreløbig sidste online masterclass i serien, som blev afholdt i går i samarbejde mellem Pharmadanmark, Danmarks Apotekerforening og Farmakonomforeningen
Nedenfor kan du læse Torsten Bjørn Jacobsens, formand for Psykiatrifonden, vigtigste råd til rådgivningen på apoteket.
Skab et trygt og roligt rum
Mødet med borgere med psykisk sygdom rummer ofte både komplekse behov og vigtige muligheder for at støtte den medicinske behandling.
Mange mennesker kan opleve det ubehageligt eller overvældede at komme på apoteket. Det kan skyldes mange faktorer, blandt andet mange mennesker, apoteket kan være en uvant setting og et oplevet pres om hurtighed.
Som ansat på apotek skal du være opmærksom på, at mennesker med psykisk sygdom kan have angst eller være ekstra bekymrede eller urolige.
Derfor er det afgørende at skabe et åbent, roligt og lyttende rum, som tager udgangspunkt i borgerens egen forståelse og opfattelse.
Torsten fremhævede, at man med sit kropssprog kan signalere tid og nærvær. Det kan for eksempel være ved at træde et skridt tilbage fra skranken og invitere borgeren med lidt væk, så der skabes afstand til de øvrige kunder.
Det første møde må ikke blive det sidste
Det er vigtigt, at mennesker med psykiske lidelser oplever det første møde på apoteket som begyndelsen på et længerevarende forløb.
Hverdagens travlhed skal tages ud af mødet, og der skal skabes en positiv fortælling, som giver borgeren lyst til at komme igen.
Det første møde i skranken kan enten åbne for nye tiltag eller blive det sidste i lang tid. Derfor kan det være en stor fordel, hvis det lykkes at opbygge en fortrolighed mellem borgeren og den lokale farmaceut eller farmakonom.
Medicinsamtalen er et vigtigt redskab
Medicin- og compliancesamtaler kan bidrage til relationsopbygning samt skabe tryghed og kontinuitet.
Selv hvis borgeren ikke siger ja til en samtale i første omgang, er der sået et frø og etableret en kontakt, som kan udvikle sig over tid.
Særskilte rum på apoteket er særligt velegnede til medicinsamtaler, da de kan sætte samtalen ind i en mere rolig ramme og skabe et fortroligt rum.
Torsten fremhævede vigtigheden af at lytte i endnu højere grad end normalt og eventuelt gentage det, man gerne vil formidle, flere gange.
Derudover er det er afgørende at tage udgangspunkt i borgerens eget problem, for eksempel om hvorfor medicinen ikke bliver taget regelmæssigt eller slet ikke og gå ind i problemet, lytte og forsøge at forstå, hvorfor det forholder sig sådan.
Husk, at det er borgeren, der kender sin egen situation og sygdom bedst.
Psykiatrien de seneste 10 år – kort fortalt
Det seneste årti har Danmark haft en række psykiatriplaner. Den første kom i 2014 og blev fulgt op af planer i 2018 og senest i 2022.
Desværre blev mange initiativer fra psykiatriplanen i 2018 ikke fuldt realiseret på grund af manglende tilgængelighed, kapacitet, tilbud og tværfaglighed i psykiatrien.
Udfordringerne tæller også adskillelsen mellem somatikken og psykiatrien samt manglende fokus på forskning.
Det er et alvorligt problem, da rigtig mange rammes af psykiske lidelser. Over 80% af befolkningen vil på et tidspunkt i livet blive ramt af psykisk sygdom – og dette tal er endda uden personer, der går til privatpraktiserende psykolog eller ”kun” er i dialog med praktiserende læge uden at få medicinsk behandling.
Med andre ord berører psykiske sygdomme os alle, enten på egen krop eller som pårørende.
Samtidig er der en stor overdødelighed. Mennesker med psykisk sygdom dør i gennemsnit 15-20 år tidligere end resten af befolkningen, hvilket bestemt ikke er værdigt i et velfærdssamfund.
Derfor er det afgørende, at den psykiatriplan, som blev vedtaget i 2022 og løber frem til 2032, bliver en reel succes. Et af elementerne i psykiatriplanen fra 2022 er netop at sammenlægge psykiatri og somatik, som et redskab til at mindste overdødeligheden.