Gå til indhold
Pharmadanmark logo

HOVEDMØDER

Medlemsdemokrati, motivation og medlemsstrategi

Rammen for årets hovedmøder var en fælles dag, der både bød på workshop om ny medlemsstrategi, oplæg om motivation ved tidobbelt verdensmester Arne Nielsson og separate hovedmøder, hvor hver sektion gav indsigt i sektionens arbejde.

Medlemmerne i fokus

De 120 engagerede medlemmer, der deltog i årets hovedmøder, gav værdifulde input til foreningens arbejde med udvikling af ny medlemsstrategi:

Hvad giver dem værdi som medlemmer, og hvad mener de, vi skal fokusere på for at tiltrække flere medlemmer til fællesskabet?

Emnerne spændte bredt i både Kahoot og ”stem med fødderne”, hvor alle kom op af stolene og skulle flytte sig rundt i salen for at tilkendegive deres holdning. Undervejs gik mikrofonen rundt, så synspunkter kunne blive uddybet og kommenteret.

Medlemsdemokrati

Dagen blev indledt med fælles nyt fra formanden, så de separate hovedmøder var sektionernes egen tid med fokus på aktiviteter siden sidste hovedmøde og valg af nye medlemmer til sektionsbestyrelserne. I den forbindelse blev Johanne Vium-Heinsen valgt som ny sektionsformand for de studerende.

På hovedmøderne fremsatte sektionernes formænd et fælles forslag til nye rammevedtægter for sektionernes arbejde. De gode input fra de enkelte sektioner vil nu blive taget med i processen frem mod godkendelse af rammevedtægterne på Repræsentantskabsmøde 2026.

Pharmadanmarks medlemsstrategi blev senest fornyet i 2019, og tiden er derfor kommet til at udvikle en ny strategi, der kan sætte rammerne for foreningens arbejde.

Hovedbestyrelsen og sekretariatet begyndte arbejdet med udvikling af ny strategi i begyndelsen af 2026, og hovedmøderne er et vigtigt skridt i processen frem mod vedtagelsen af en ny medlemsstrategi på Repræsentantskabsmødet i november 2026.

Hænderne over hovedet-dage

Vi kender alle sammen de dage, hvor alting bare går lidt bedre, men hvordan får vi flere af dem? Tidobbelt verdensmester i kanoroning, Arne Nielsson, satte deltagerne i fokus med sit oplæg om motivation, teamwork og viljen til sejr – for vejen hen mod flere ”hænderne over hovedet-dage” starter som udgangspunkt hos en selv!

Man er selv med til at ”spille sine kollegaer gode”, som Arne pointerede i sit oplæg. Der er ikke nogen hurtige løsninger: vedholdenhed, motivation og mental styrke er vejen frem.

Traditionerne blev holdt i hævd, da en spændende dag med gode muligheder for at netværke på tværs af sektionerne, blev afrundet med fælles middag, hvor sangbøgerne Pharmacanto blev fundet frem.

Bliv medlem i dag

Vil du også have adgang til stærke medlemsfordele og et netværk, der styrker din karriere?

Bliv medlem i dag