OVERENSKOMST
Medlemmer siger stort 'ja' til nye overenskomster
De offenlige overenskomster er stemt igennem med et markant flertal. "Jeg er virkelig glad og stolt over det, vi har formået sammen," siger Pharmadanmark-formand.
Nye offentlige overenskomster er stemt igennem med et kæmpe 'ja'.
180.000 akademikere i den offentlige sektor har stemt om OK26-forliget. Resultatet blev et markant 'ja' – og det var også resultatet af afstemningen blandt Pharmadanmarks medlemmer.
99% af statsansatte Pharmadanmark-medlemmer stemte 'ja'
97% af regionsansatte Pharmadanmark-medlemmer stemte 'ja'
100% af kommunalt ansatte Pharmadanmark-medlemmer stemte 'ja'
De nye overskomster byder på mange forbedringer – først og fremmest markante lønstigninger. Derudover kan man nu få en ekstra barns sygedag og en fritvalgslønkonto, og vi ser ind i et opgør med problemerne med stress gennem en række stressforebyggende tiltag.
"Jeg er virkelig glad og stolt over det, vi har formået sammen. Det gælder både vores dygtige jurister i Pharmadanmark og den kompetente forhandlingsdelegation i Akademikerne. Sammen har vi indgået en overenskomst, som varsler et nybrud på det offentlige område," siger Stine Hasling Mogensen, der er formand i Pharmadanmark.
"Det store fokus på stress og de pressede børnefamilier glæder mig især, men jeg er også glad for, at vi med aftalen styrker mulighederne for løbende opkvalificering, så medarbejderne kan følge med de store forandringer i den offentlige sektor."
Tak til alle, der har stemt
Stine sender en stor tak til alle Pharmadanmark-medlemmer, der har stemt.
"I har gjort en forskel, ligesom I gør hver dag, når I sætter jeres kompetencer i spil og kæmper for at løse dagligdagens udfordringer," siger Stine.
Overenskomsterne er fornyet for tre år. Det vil sige, at de skal forhandles igen i foråret 2029.
Har du brug for juridisk hjælp?
Du kan altid kontakte vores juridiske team, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Mail: jura@pharmadanmark.dk
Tlf.: 39 46 36 05