04.12.2025
Du kan sagtens nå både at lave og nyde den i december, da den kun skal trække i 14 dage, og så er den klar. Og du kan også lade den stå i patentglasset endnu længere, hvis du kan lide en ekstra kraftig ekstrakt.
Rikke har selv fundet opskriften omkring årtusindeskiftet i Pharmadanmarks printmagasin Pharma, der dengang hed Farmaceuten.
Med internettets fremtog er opskriften blevet nemmere at lave, da man kan bestille f.eks. tørret appelsinskræl på nettet, så man ikke selv behøver at bruge mange timer på at tørre det i ovnen.
Opskrift
Ingredienser (til 1 flaske glögg-ekstrakt):
- 2 klumper tørret ingefær
- 6 nelliker
- 2 hele kardemommeskaller
- 1 kanelstang
- 1 tsk. tørret appelsinskal
- 1 dl vodka
Fremgangsmåde:
- Kom alle krydderierne i en ren, skoldet flaske med tætsluttende låg.
- Hæld vodka over, så krydderierne er helt dækket.
- Luk flasken og ryst den let.
- Lad blandingen trække i mindst 14 dage.
- Si blandingen, når den skal bruges, og tilsæt et par skefulde til din varme glögg efter smag.
Denne opskrift passer til en flaske vin, så hvis du vil have til hele julen eller værtsgaver, så skal du bare finde den store gryde frem og gange opskriften op.
Rikke serverer hvert år glögg og æbleskiver torsdagen inden juleaften til et julearrangement, hvor hun mødes med venner, der kun ses den ene gang om året! Det er en fast tradition og glöggen er hvert år fast inventar på menukortet.

Gaveidé
Rikke giver ekstrakten væk som værtindegaver i disse flasker. Er du også helt vild med dem, så kan du købe den og mange andre smukke flasker på flaskelandet.dk.

Sådan laver du tørret appelsinskal:
- Skræl den ønskede mængde appelsiner med en tyndskræller, så du undgår for meget af den hvide bitre skal.
- Læg skallerne i en gryde med koldt vand og bring dem i kog.
- Hæld vandet fra og gentag opkogningen tre gange for at fjerne bitterhed.
- Lad skallerne dryppe godt af og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
- Tør dem i ovnen ved 100 °C i ca. 2 timer, til de er helt knastørre.
- Lad skallerne køle af og knus dem derefter i en morter eller foodprocessor, til du får en grov eller fin struktur efter ønske.
