Politik
Valgdebat: Sundhed og life science er overset i valgkampen
Life science er en styrkeposition i dansk erhverv, der skaber vækst og velfærd, men det fylder for lidt i valgdebatten. Få her de vigtigste pointer fra Pharmadanmarks valgdebat.
Hvordan ser fremtidens sundhedsvæsen, forskning og uddannelse ud?
Det spørgsmål satte rammen, da politikere fra hele det politiske spektrum mødtes til valgdebat i Pharmadanmark 16. marts.
Panelet bestod af Mette Reissmann (Socialdemokratiet), Stinus Lindgreen (Radikale Venstre), Monika Rubin (Moderaterne), Marie Brixtofte (Venstre) og Tina Cartey Hansen (Konservative). Debatten blev modereret af politisk kommentator Lars Trier Mogensen.
Et sundhedsvæsen under pres
Et centralt tema var prioritering. Forventningerne til sundhedsvæsnet stiger i takt med, at vi lever længere og kan behandle flere sygdomme. Det lægger et stigende pres på systemet.
“Vi er lidt berøringsangste ift. at prioritere nogle sygdomme og befolkningsgrupper over andre, men det er uundgåeligt,” lød det fra Mette Reissmann (S).
Regeringen har foreslået et prioriteringsråd, og der var bred enighed om, at beslutninger skal baseres på faglig evidens og input fra eksperter – ikke på, hvem der råber højest.
Ulighed i sundhed og forebyggelse fyldte også i debatten.
“Vi har stadig store udfordringer med ulighed i sundhed. Vi snakker ofte KRAM-faktorer, men vi har ikke nok fokus på forebyggelse,” sagde Monika Rubin (M).
"Vi kan altid bruge flere penge på sundhed. 9,5 % af vores BNB bruger vi på sundhed. Det er ikke nødvendigvis penge, der er problemet i Danmark - det er, hvordan vi bruger dem," pointerede Stinus Lindgreen (R).
Flere pegede på behovet for løsninger tættere på borgeren. Hjemmemonitorering, digital sundhed og tværfagligt samarbejde blev fremhævet som veje frem. Særligt sundhedsdata blev fremhævet som en nøgle til både bedre behandling og øget innovation.
Marie Brixtofte (V) pegede desuden på, at pårørende er en vigtig, men overset ressource i sundhedsvæsnet – og samtidig en gruppe, der selv har brug for støtte.
Et mere fleksibelt arbejdsmarked
Et andet centralt spørgsmål var, hvordan vi tiltrækker flere til STEM-uddannelserne.
Der er allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft, og flere advarede om, at vi risikerer en dårligere uddannet generation end den nuværende.
En løsning kan være at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, især i life science-branchen. Det og ikke mindst, hvordan vi sikrer tilknytning til det danske arbejdsmarked, er en af Pharmadanmarks mærkesager.
Uddannelse var et af de mest omdiskuterede emner og flere politikere var kritiske over for kandidatreformen og dimensionering af uddannelser.
“Regeringen har en eller anden idé om, at man kan rykke rundt på de unge med sektordimensionering. Så kan det være, at en person flytter til Hjørring og bliver sygeplejerske og ikke ingeniør i Lyngby, men det er ikke sådan det fungerer,” sagde Stinus Lindgreen (R).
“Men vi skal dimensionere så vores uddannelsessystem passer til den efterspørgsel, der er på arbejdsmarkedet – og ikke uddanne til arbejdsløshed,” pointerede Tina Cartey Hansen.
Der var bred enighed om behovet for flere specialister særligt inden for digitalisering, data og statistik, bedre rekruttering i sundhedsvæsnet og generelt et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er lettere at skifte spor i karrieren.
"Vi skal have mere fokus på at omskole, så man kan skifte fra en sundhedsfaglig stilling til en anden. Det giver ikke mening, at man forlader sundhedsvæsnet med værdifuld erfaring,” pointerede Monika Rubin.
Bedre rammer for life science
Danmark står stærkt inden for life science – men kun hvis vi fortsat investerer i forskning og uddannelse. Life science-industrien er afhængig af kloge hoveder og attraktive forskningsmiljøer.
Der var enighed om behovet for stærkere samarbejde mellem offentlige og private aktører, bedre adgang til sundhedsdata og flere testmiljøer.
Mette Reissmann (S) fremhævede, at vi i højere grad skal bygge bro mellem forskningsmiljøer og virksomheder, blandt andet ved at gøre det lettere for forskere at bevæge sig mellem universitet og erhvervsliv.
Det kan styrke udvekslingen af viden og sikre, at forskning i højere grad bliver omsat til konkrete løsninger.
Stinus Lindgreen (R) understregede, at Danmarks stærke position netop skyldes, at vi har prioriteret uddannelse og forskning højt, og at det er afgørende, at vi fortsætter med at investere – også i at omsætte grundforskning til kommercielle løsninger.